MinBy

Nyhed

Fritid, Nyhed

Flere danskere køber fisketegn

I 2025 blev der købt 209.829 lyst- og fritidsfiskertegn i Danmark. Det er en mindre stigning fra året før, og miljøministeren glæder sig over udviklingen. Flere danskere har valgt at købe fisketegn. I 2025 blev der indløst i alt 209.829 lyst- og fritidsfiskertegn, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2024. Pengene fra fisketegnene går blandt andet til fiskepleje, forbedring af vandløb og gydepladser, udsætning af fisk samt ny viden om fiskebestandene. Miljøminister Maria Reumert Gjerding fremhæver samtidig lystfiskernes rolle i naturen og regeringens planer på området. ”Det er en god nyhed at lidt flere danskere har købt fisketegn. Lystfiskerne er nogle af dem, der bruger vores natur allermest, og mange af dem lægger samtidig kræfter i at passe på fiskene og deres levesteder. Og lystfiskeriet er et område, vi som ny grøn regering satser på. Vi vil blandt andet forbyde erhvervsfiskeri i ferskvand, så lystfiskeriet her i fremtiden får markant bedre rammer og derudover give lystfiskere eneret til at fange gedder, aborrer, sandarter, havørreder og laks. Og med en ny handlingsplan for lystfiskeriet vil vi sætte yderligere fart på udviklingen.” Det er desuden blevet lettere at købe og forny fisketegn via appen MitFisketegn, som sidste år blev hentet 125.852 gange. I 2025 blev der købt flest fisketegn i Syddanmark med 33.682, mens Hovedstaden stod for 35.392 og Midtjylland for 36.349. Faktaboks Deklaration:Kilde: Miljøministeriet

Erhverv, Nyhed

Kommuner bruger juniormesterlære vidt forskelligt

En ny analyse fra SMVdanmark viser store forskelle i brugen af juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og faglige udfordringer har samtidig få elever i ordningen. Elever i 8. og 9. klasse har siden august 2025 kunnet bruge op til to skoledage om ugen i juniormesterlære, eksempelvis på en virksomhed eller erhvervsskole. Men ordningen er langt fra lige udbredt i landets kommuner. Ifølge en analyse fra SMVdanmark er mere end hver tiende elev i juniormesterlære i Faxe og Rebild, mens andelen er under én procent i en række kommuner. I både Glostrup og Stevns er andelen nul procent. I København er den 0,13 procent, mens Aarhus ligger på 0,35 procent. SMVdanmark peger samtidig på, at nogle af kommunerne med lav brug af ordningen har betydeligt skolefravær eller udfordringer med elevernes faglige resultater. ”Tallene viser, at der er kommuner, hvor juniormesterlære næsten ikke bliver brugt, selvom de samtidig har udfordringer med fravær eller faglige resultater. Vi siger ikke, at juniormesterlære kan løse alle folkeskolens problemer. Men når vi har skabt en ny praktisk vej for elever, der kan have brug for noget andet end den traditionelle skoledag, så skal den mulighed også bringes ordentligt i spil,” siger Kasper Munk Rasmussen. Organisationen foreslår blandt andet, at kommunerne får pligt til at informere elever og forældre om juniormesterlære senest i 7. klasse. SMVdanmark ønsker også mulighed for individuel praktik fra 6. klasse og en forsøgsordning, hvor elever kan begynde i juniormesterlære allerede i 7. klasse. Faktaboks Deklaration:Kilde: SMVdanmark

Nyhed, Sundhed

Rekordmange gæster strømmede til Åbent Hospital

21.398 mennesker besøgte søndag Åbent Hospital på tværs af landets fem regioner. Dermed satte årets arrangement ny deltagerrekord med aktiviteter på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud. Søndag 6. september åbnede de fem regioner dørene til Åbent Hospital 2026, hvor borgere kunne få et indblik i sundhedsvæsenets mange funktioner. I alt deltog 21.398 gæster, hvilket er det højeste antal nogensinde. Arrangementet blev afholdt på 25 forskellige hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud rundt om i landet. Her kunne både børn og voksne møde medarbejdere og deltage i forskellige aktiviteter. På Esbjerg Sygehus kunne gæster blandt andet besøge Blodbussen og få målt blodtryk, mens der i Hospitalsbyen i Aalborg Øst blev arrangeret et udendørs helteløb for børn og familier i samarbejde med Legeheltene. På Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. var der fokus på sundhedsforskning og fremtidens behandling. På Bispebjerg Hospital kunne besøgende få målt deres biologiske alder og prøve hjertemassage. I Region Midtjylland kunne gæster på Regionshospitalet Randers opleve et næsten fuldautomatisk hospitalslaboratorium og smage på Patientkøkkenets økologiske mad. Danske Regioner takker de 21.398 gæster og de mange medarbejdere, som var med til at gennemføre arrangementet. Faktaboks Deklaration:Kilde: Danske Regioner

Nyhed, Samfund, Teknologi

Narhvaler giver forskere nye data om varmt vand i Grønlands fjorde

Seks narhvaler har indsamlet målinger fra svært tilgængelige områder i Østgrønland. Dataene viser, at varmt atlanterhavsvand trænger langt ind i fjordsystemerne og kan være med til at øge afsmeltningen af gletsjere. For første gang har forskere brugt data fra narhvaler til at undersøge, hvordan vand fra Atlanterhavet bevæger sig dybt ind i fjordene på Grønlands østkyst. Seks narhvaler fra Scoresby Sund blev udstyret med CTD-sensorer, der målte temperatur, saltholdighed og dybde, mens hvalerne bevægede sig gennem fjordsystemet. Målingerne blev foretaget ned til mere end 1.500 meters dybde. En CTD-sensor, der er sat på en narhval. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen ”Narhvalerne har været i bunden af nogle af fjordene, hvor der ikke har været ret mange målinger tidligere. Og der, 300 kilometer fra kysten, er der spor af atlantisk vand. Og det er helt nyt, at vi kan vise, at der er det,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut. Forskerne har kombineret narhvalernes målinger med mere end 2.200 historiske havmålinger. Resultaterne viser, at det varme og saltholdige atlanterhavsvand trænger længere ind i fjordene end tidligere dokumenteret. De øverste billeder viser, hvilket område forskerne har målinger fra. Hver rød prik på det nederste billede til venstre viser, hvor i området der er målinger fra narhvalerne fra 2017 til 2022. På billedet til højre viser hver blå prik en måling fra skibe i perioden 1891 til 2022. Foto: Heide-Jørgensen et al. (2026). Samtidig er laget med atlanterhavsvand blevet tykkere, mens det øverste lag af koldt polarvand er blevet tyndere. Det varme vand når frem til dybe områder foran gletsjere og kan dermed bidrage til hurtigere afsmeltning. ”Og det er jo det vand, som går ind og hjælper med at smelte gletsjerne. Så vi viser, hvordan det varme vand kan være med til at accelerere, hvor hurtigt vi vil miste gletsjere,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen. Forskerne vurderer, at resultaterne kan forbedre klimamodeller og dermed forståelsen af fremtidige klimaændringer. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Familie, Nyhed

Dagplejen får topkarakter af forældrene

95 procent af forældre med børn i dagpleje er tilfredse eller meget tilfredse med tilbuddet. Det gør dagplejen til den dagtilbudstype, der scorer højest i en ny landsdækkende undersøgelse. Forældre med børn i dagpleje er mere tilfredse end forældre med børn i både vuggestuer og andre dagtilbud. Det viser en ny undersøgelse, som Børne-, Ældre- og Boligministeriet har offentliggjort. Samlet er 95 procent af forældrene med børn i dagpleje enten meget tilfredse eller tilfredse. 78 procent betegner sig som meget tilfredse, mens 17 procent er tilfredse. Kun to procent er utilfredse eller meget utilfredse. Til sammenligning er 91 procent af forældrene med børn i vuggestue tilfredse eller meget tilfredse. Her er 58 procent meget tilfredse og 33 procent tilfredse, mens tre procent er utilfredse eller meget utilfredse. Ifølge FOA-formand Kim Henriksen skyldes den høje tilfredshed blandt andet dagplejens små børnegrupper og hjemlige rammer. ”Dagplejen er unik. Vi lever i en verden, hvor alting går stærkt og der er meget støj og larm. Hos dagplejen er der en særlig ro og et nærvær, som er uendeligt vigtigt for, at små børn kan trives og udvikle sig i et roligt tempo og trygge rammer. Det mærker forældrene,” siger Kim Henriksen. FOA opfordrer samtidig kommunerne til at gøre mere for at bevare dagplejen. En tidligere fremskrivning fra organisationen viser, at antallet af dagplejere fortsætter med at falde. Hvis udviklingen fortsætter, vil der ifølge fremskrivningen ikke være flere dagplejere tilbage i 2034. Fakta Deklaration:Kilde: FOA // Ritzau

Nyhed, Samfund

Ungdommens Røde Kors får 25 millioner til lokale fællesskaber

Ungdommens Røde Kors vil over de næste fem år styrke frivillige fællesskaber og lokale beredskaber i 30 danske byer. Projektet støttes af Nordea-fonden med 25 millioner kroner. Ungdommens Røde Kors vil engagere flere unge i frivilligt socialt arbejde og samtidig styrke organisationens evne til at reagere, når lokalsamfund rammes af kriser. Det skal ske gennem projektet Fremtidens lokale fællesskab – skabt af unge, som har fået 25 millioner kroner fra Nordea-fonden. Projektet skal give flere unge mulighed for at gøre en forskel for børn og unge i sårbare positioner gennem blandt andet lektiecaféer, klubber og andre lokale aktiviteter. Samtidig skal lokale beredskaber gøre det muligt for frivillige at træde til med blandt andet Psykisk Førstehjælp i krisesituationer. ”Som landets største humanitære ungdomsorganisation er det vores ansvar både at være til stede i hverdagen og stå klar, hvis krisen rammer. Vores frivillige møder hver uge tusindvis af børn og unge i vores lokale aktiviteter – den kontakt gør os i stand til også at reagere hurtigt og tage ansvar, når lokalsamfundet er under pres. Det kan være i forbindelse med et pludseligt dødsfald på et gymnasium, en global pandemi eller en anden krise,” siger Fatima Murkas, landsforperson i Ungdommens Røde Kors. Projektet starter i seks byer: Esbjerg, Brønderslev, Nyborg, Næstved, Holbæk og Rønne. Her skal organisationen blandt andet opbygge nye lokale partnerskaber. ”Vi er begejstrede for at støtte et projekt, der giver endnu flere unge mulighed for at engagere sig i stærke lokale fællesskaber og gøre en konkret forskel for andre. Stærke relationer og fællesskaber kan gøre en mærkbar forskel for børn og unge, der rammes af svære livssituationer,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef hos Nordea-fonden. Faktaboks Deklaration:Kilde: Ungdommens Røde Kors

Kultur, Nyhed

Tre danske film videre i kampen om en Oscar

’Kvinde ukendt’, ’Dobbeltfejl’ og ’Hjem’ er udtaget som de tre danske bud på en Oscar i kategorien Best International Feature Film. Den endelige kandidat bliver valgt i september. Den danske Oscar-komité har udvalgt tre film, der går videre i kampen om at blive Danmarks kandidat til Oscaruddelingen 2027. Det drejer sig om ’Kvinde ukendt’, ’Dobbeltfejl’ og ’Hjem’. Komitéen mødes igen 25. september for at vælge den endelige kandidat. Tine Fischer, direktør for Det Danske Filminstitut og formand for komitéen, fremhæver de tre films internationale potentiale. ”Det er tre væsens forskellige film, som på hver deres måde rammer dét DNA, der tegner tidens Oscar-vindere, nemlig det kunstnerisk modige, det historisk og tematisk komplekse og det universelt nærværende.” ’Kvinde ukendt’ er instrueret af May el-Toukhy og får verdenspremiere i hovedkonkurrencen på Venedig Filmfestival. Filmen følger Marie i København i 1945 og får dansk premiere 4. februar 2027. Amalie Næsby Ficks ’Dobbeltfejl’ handler om et lokalsamfund, der rystes af et påstået seksuelt overgreb. Filmen får verdenspremiere på Toronto International Film Festival og dansk premiere 24. september 2026. Marijana Jankovics ’Hjem’ foregår i 1991 og følger den seksårige Maja, der rejser fra Balkan til Danmark med sine forældre. Filmen havde dansk premiere 13. maj 2026. Den danske kandidat skal indmeldes til Det Amerikanske Filmakademi senest 30. september. En shortlist på 15 film offentliggøres 15. december, mens de endelige nomineringer offentliggøres 21. januar 2027. Faktaboks Deklaration:Kilde: Det Danske Filminstitut

Nyhed, Samfund

Færre cykler bliver stjålet – men tyvene går efter de dyre

Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet 8,9 procent fra 2023 til 2025. Samtidig er den gennemsnitlige forsikringsudbetaling hos Codan steget med 11,4 procent. Der bliver anmeldt færre cykeltyverier i Danmark, men de cykler, der forsvinder, er ifølge Codan blevet dyrere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldte tyverier faldt fra 48.326 i 2023 til 44.043 i 2025. I første halvår af 2026 blev der anmeldt 18.386 cykeltyverier. Det er færre end i samme periode i både 2024 og 2025, hvor tallene var henholdsvis 22.686 og 21.462. Ifølge Codan går tyvene i stigende grad efter værdifulde modeller som elcykler samt racer- og gravelcykler. “For mange danskere er cyklen i dag en investering til mange tusinde kroner. Derfor er det heller ikke tilfældigt, hvilke cykler tyvene går efter. Vi oplever, at de i stigende grad går målrettet efter de modeller, der er lettest at omsætte, og hvor værdien er højest. Det er især modeller som elcykler og racer- og gravelcykler,” siger Mathias Kjær Sigvaldason, VP for Indbo i Codan. Han oplyser, at elcykler ofte stjæles fra gaden, mens racer- og gravelcykler oftere forsvinder ved indbrud i garager, udhuse eller kælderrum. Codan anbefaler blandt andet forsikringsgodkendt lås, ekstra lås til dyre cykler og at tage batteriet med, når en elcykel ikke bruges. Faktaboks Deklaration:Kilde: Codan Forsikring

Erhverv, Nyhed

Tidligere Pandora-direktør blev centralt vidne: Hvad kan Niels Møllers oplysninger betyde for milliardkampen?

En tidligere direktør i Pandora er blevet en central person i den fortsatte milliardstrid mellem KASI-familien og smykkekoncernen. Niels Møller har tidligere haft en ledende rolle i Pandora, og hans oplysninger er ifølge KASI-familien væsentlige for spørgsmålet om, hvordan økonomien i Pandora CWE reelt så ud i de år, der dannede grundlag for familiens earn-out.  Det er netop tallene bag denne earn-out, der har været kernen i konflikten i mere end et årti.  Fra forventet bonus til nul  Da KASI-familien solgte sin ejerandel i Pandora CWE til Pandora, indgik en såkaldt earn-out som en del af aftalen.  Det betød, at familien ud over betalingen ved salget kunne modtage en yderligere betaling afhængig af selskabets senere indtjening.  Da earn-outen skulle opgøres, endte den imidlertid på nul kroner.  KASI-familien har siden fastholdt, at resultatet ikke afspejlede den reelle økonomiske indtjening i Pandora CWE.  Pandora har afvist anklagerne og fastholdt, at opgørelsen var korrekt.  Nye oplysninger blev centrale  Efter at KASI ApS tabte den oprindelige voldgiftssag i 2021, er der kommet nye oplysninger frem.  Her er Niels Møller blevet en central person.  Ifølge materialet omkring den seneste retssag ønskede KASI-familien netop at få den tidligere Pandora-direktør afhørt foran en dommer.  Formålet var at få hans oplysninger formelt frem og undersøge, om de kunne danne grundlag for en videre juridisk proces.  Det skete.  Dermed blev der skabt et nyt element i en konflikt, som Pandora ellers betragter som afsluttet.  Men hvad beviser forklaringen?  Det er vigtigt at skelne mellem nye oplysninger og juridisk bevis.  KASI-familien mener, at oplysningerne understøtter deres opfattelse af, at grundlaget for earn-out-opgørelsen bør undersøges igen.  Det betyder imidlertid ikke i sig selv, at det er juridisk fastslået, at Pandora har opgjort earn-outen forkert.  Det spørgsmål vil kræve en egentlig prøvelse af materialet og de nye oplysninger.  Og netop muligheden for at få denne prøvelse er blevet en central del af den aktuelle kamp.  Pandora: Sagen er allerede afgjort  Pandoras grundlæggende position er en anden.  Selskabet har afvist KASI-familiens anklager og fastholdt, at sagen allerede er blevet behandlet og afgjort.  Dermed står parterne fortsat langt fra hinanden.  KASI-familien mener, at der er kommet nye oplysninger frem, som kan ændre sagen.  Pandora mener ikke, at der er grundlag for at åbne den igen.  Det afgørende spørgsmål bliver derfor ikke alene, hvad Niels Møller har forklaret – men hvilken juridisk betydning oplysningerne kan få, hvis milliardkravet igen bliver prøvet.  Følg hele sagen  Du kan følge KASI-Pandora-sagen på PandorasBox.dk, hvor det officielle materiale om sagen er samlet og gjort tilgængeligt.  Her kan du læse dokumenterne, følge tidslinjen og gå længere ned i de enkelte dele af sagen.  PandorasBox.dk er samtidig åben for sagens parter, som frit kan komme til orde og offentliggøre deres egne synspunkter, kommentarer og dokumentation. 

Erhverv, Nyhed, Penge

Turister lægger milliarder hos de danske købmænd

Udenlandske turister brugte 9,5 milliarder kroner på mad, drikkevarer og tobak i danske dagligvarebutikker i 2024. Ifølge DSK er detailhandlen den branche, der samlet får mest ud af turisternes forbrug. Dansk turisme satte endnu en rekord i 2025 med 66,6 millioner overnatninger og et samlet turistforbrug på 171 milliarder kroner. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser samtidig, at en betydelig del af turisternes penge ender i de lokale dagligvarebutikker. I 2024 brugte udenlandske turister 9,5 milliarder kroner i danske dagligvarebutikker – næsten det samme som på restaurantbesøg. Turismen skabte samtidig en værditilvækst på 20 milliarder kroner i detailhandlen og stod for 36.070 arbejdspladser. Ifølge DSK er effekten særligt tydelig i kyst- og naturturismen, hvor to ud af tre af de turismerelaterede arbejdspladser i detailhandlen findes. “Turismedebatten handler ofte om hoteller og restauranter, men det er faktisk købmænd, der får mest ud af de mia. kroner, turisterne lægger i Danmark. Det gælder bl.a. i sommerhusområderne, hvor den lokale butik er en del af selve ferieoplevelsen for de mange tyske gæster,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd. DSK efterlyser samtidig politiske initiativer, der kan styrke den lokale dagligvarehandel og turismens betydning for lokalsamfundene. Faktaboks Deklaration:Kilde: DSK – De Samvirkende Købmænd

Scroll to Top