Nyhed

Et stort registerstudie fra Aarhus Universitetshospital og University of Florida peger på, at langvarig udsættelse for luftforurening kan øge risikoen for Lewy body-sygdom og Parkinsons-relateret demens. Forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og University of Florida har i et nyt studie fundet en sammenhæng mellem luftforurening og risikoen for to alvorlige hjernesygdomme: Lewy body-sygdom og Parkinsons-relateret demens. Studiet bygger på danske sundhedsregistre og omfatter data fra over 2,1 millioner personer mellem 65 og 95 år. Forskerne har undersøgt, hvordan udsættelse for fine partikler og kvælstofdioxid i luften påvirker risikoen for at udvikle sygdommene. Resultaterne viser, at selv små stigninger i luftforurening er forbundet med markant øget risiko for demenssygdommene. Effekten var særligt tydelig for Lewy body-sygdom, mens Parkinsons-relateret demens også var påvirket, dog i lidt mindre grad. Studiet er udført i samarbejde mellem forskere herunder Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital og professor Dimitry S. Davydow fra University of Florida. Forskerne peger på, at partikler fra blandt andet trafik og forbrænding kan trænge ind i kroppen og påvirke hjernen gennem inflammation og immunreaktioner. Samtidig understreger forskerne, at der ikke er tale om en endelig årsagssammenhæng, men om en tydelig statistisk sammenhæng, som kræver yderligere forskning. Faktaboks: Luftforurening og demens Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aarhus Universitetshospital, 15. maj 2026

Forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har fundet tegn på, at hjernens immunceller kan være udmattede ved sygdommen multipel system atrofi (MSA). Fundet kan give nye spor til fremtidig behandling. En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital giver et nyt indblik i, hvorfor den sjældne og dødelige hjernesygdom multipel system atrofi (MSA) udvikler sig så aggressivt. Sygdommen minder om Parkinsons, men forløber hurtigere og rammer hjernens bevægelses- og balancesystem. Forskerne havde forventet at finde et overaktivt immunforsvar i hjernen, men fandt i stedet tegn på det modsatte. Hjernens immunceller, mikroglia, fremstod svækkede og tilsyneladende ude af stand til at reagere normalt i de sene stadier af sygdommen. “Vi forventede at se et meget aktivt immunforsvar i hjernen hos patienter med MSA, fordi sygdommen er så aggressiv. Det ser man også hos patienter med Parkinsons. Men vi fandt det modsatte. Det ser ud til, at hjernens immunceller er sløve eller udmattede, som om de har mistet evnen til at reagere – i hvert fald til sidst i sygdommen,” siger Konstantin Khodosevich fra Københavns Universitet. Studiet omfattede analyse af over 117.000 hjerneceller fra patienter med MSA, Parkinsons og uden neurologisk sygdom. Ved hjælp af RNA-sekventering kortlagde forskerne aktiviteten i enkelte celler fra hjernens striatum. Resultaterne peger på, at tidligere overaktivitet i immunsystemet kan have ført til udmattelse af mikroglia, hvilket kan være med til at accelerere sygdomsforløbet. Forskerne understreger dog, at der stadig mangler viden om de præcise årsagssammenhænge. Fundene åbner for nye forskningsspor i retning af behandlinger, der målretter hjernens immunceller. Hos Landsforeningen Multipel System Atrofi vækker resultaterne håb om fremtidige behandlingsmuligheder, selv om sygdommen i dag er uden kur. Faktaboks: MSA og studiet Studiet: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Københavns Universitet, 18. maj 2026

En ny oversigtsartikel fra Aalborg Universitet peger på, at kroniske smerter skyldes komplekse samspil i kroppen – og at standardbehandling kun hjælper flertallet, men ikke alle patienter. Omkring 20 procent af danskerne lever med kroniske smerter som eksempelvis slidgigt, men behandlingen er langt fra ens for alle patienter. En ny videnskabelig oversigtsartikel i Nature Reviews Rheumatology, udarbejdet af forskere fra Aalborg Universitet, viser, at smerter ikke alene kan forklares med fysisk slid, men opstår i et komplekst samspil mellem biologiske og psykosociale faktorer. Ifølge forskerne spiller både immunforsvar, nervesystem, genetik, livsstil og psyke sammen i udviklingen af kroniske smerter. Det betyder, at to patienter med samme diagnose ikke nødvendigvis bør behandles ens. Professor og førsteforfatter Kristian Kjær-Staal Petersen fra Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP), Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet Professor og førsteforfatter Kristian Kjær-Staal Petersen fra Aalborg Universitet forklarer, at smerte ikke er et enkeltstående fænomen, men et system i ubalance, hvor flere mekanismer kan være årsag. Han understreger, at ny viden giver mulighed for mere målrettede behandlinger, hvis man kan identificere de bagvedliggende årsager. I dag tilbydes patienter typisk træning, medicin og i nogle tilfælde kirurgi. For omkring 80 procent virker behandlingerne, men resten oplever fortsatte smerter, selv efter operation. Nogle ender med at bruge stærk og afhængighedsskabende medicin, selvom det ikke anbefales i internationale retningslinjer. Forskningen viser også, at kunstig intelligens kan hjælpe med at kortlægge sammenhænge mellem faktorer som depression, inflammation og smertefølsomhed. Samtidig understreger forskerne, at AI ikke kan stå alene, da kliniske forsøg er nødvendige for at fastslå årsagssammenhænge. På længere sigt er målet at kunne bruge biomarkører til at forudsige, hvilken behandling der virker bedst for den enkelte patient. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aalborg Universitet, 18. maj 2026