Erhverv

Dagrofa overtager aktiemajoriteten i ABC Lavpris og får 16 butikker med over 1.000 medarbejdere. Opkøbet skal bruges som springbræt til en landsdækkende lavprissupermarkedskæde. Dagrofa har indgået aftale om at købe aktiemajoriteten i ABC Lavpris, som driver 16 butikker i Jylland og på Fyn. Med opkøbet får koncernen en ny vækstplatform i lavprissegmentet og ambitionen om på sigt at etablere en national kæde. ABC Lavpris beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på cirka 1,4 mia. kroner. Kæden fortsætter dog under sit nuværende navn og med samme lokale ledelse og købmandskab. Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli ser store muligheder i opkøbet. “ABC Lavpris er en veldrevet kæde med et stærkt brand, loyale kunder og dygtige købmænd. Med Gro’27 strategien har vi sat en klar retning for Dagrofas udvikling, og opkøbet af ABC Lavpris giver os en attraktiv vej ind i lavprissupermarkedsegmentet.” Han fremhæver samtidig, at opkøbet skal give danske forbrugere flere valgmuligheder og øget konkurrence. Ifølge Dagrofa skal ABC Lavpris udvikles fra en regional aktør til en landsdækkende lavpriskæde, men med respekt for den eksisterende kultur og lokale forankring. Hos ABC Lavpris understreger medejer Henning Tobiasen, at samarbejdet bygger på fælles værdier. “Vi har altid drevet ABC Lavpris med fokus på kunderne, lokalt engagement, godt købmandskab og med ambitionen om at være billigt på hele indkøbet for vores kunder.” Handlen er betinget af myndighedsgodkendelse, herunder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Faktaboks Deklaration:Kilde: Dagrofa ApS

Et treårigt udviklingsprojekt skal hjælpe danske små og mellemstore virksomheder med at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere i en tid med øget konkurrence om arbejdskraft. Danske SMV’er står over for et voksende behov for at tilpasse sig nye krav fra arbejdsmarkedet, hvor mangel på arbejdskraft, øget diversitet og ændrede medarbejderforventninger presser virksomhederne. Derfor lancerer videnshuset Cabi et nyt treårigt projekt, der skal styrke ledelsespraksis i knap 100 virksomheder. Projektet, “Gearskifte i SMV’er til fremtidens arbejdskraft”, gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet BSS og har til formål at gøre virksomhederne bedre til at skabe attraktive arbejdspladser. Cabis direktør, Mette Rønnau, peger på behovet for nye kompetencer i ledelsen: ”Vi oplever komplekse krav til lederne i de mindre virksomheder. De skal kunne håndtere trivsel, fravær, inklusion og fastholdelse af sårbare medarbejdere samtidig med, at de skal sikre en robust forretning og tiltrække de medarbejdere, de har brug for. Det er en svær opgave, især fordi mange mindre virksomheder ikke har de nødvendige strukturer på plads. Derfor er der brug for at styrke SMV’ernes ledelsespraksis, så de bedre kan håndtere de udfordringer, de står overfor.” I alt deltager 35 virksomheder i intensive udviklingsforløb, hvorefter erfaringerne udbredes til yderligere 60 SMV’er gennem erhvervsfremmesystemet. Også forskning spiller en central rolle i projektet. Professor Mette Neville fra Aarhus Universitet BSS understreger betydningen af koblingen mellem praksis og viden: ”Virksomhedernes evne til at vækste og omstille sig til fremtiden afhænger ikke alene af fx teknologi, investeringer og nye markedsmuligheder. Uden medarbejdere, der kan og vil eksekvere på strategiske initiativer, bliver de ikke omsat til konkret værdiskabelse. Når medarbejdernes behov, forventninger og livssituationer bliver mere forskellige, stiller det nye krav til ledelse, organisering og arbejdspladskultur. I projektet kobler vi følgeforskning på udviklingsforløbene, så vi kan dokumentere, hvad der virker i praksis og omsætte det til metoder og værktøjer, der kan styrke danske SMV’ers konkurrencekraft.” Projektet er støttet af Velliv Foreningen, der bidrager med over 7,3 mio. kroner. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Cabi

Antallet af episoder med vold og trusler mod medarbejdere i Danmarks Fængsler er faldet til det laveste niveau siden 2017. En målrettet indsats gennem flere år har næsten halveret antallet af hændelser, viser nye tal. I 2025 blev der registreret 361 episoder med vold eller trusler mod ansatte i Danmarks Fængsler. Det er et fald på cirka 47 procent siden 2017, hvor tallet lå på 679 episoder. Udviklingen sker samtidig med, at det gennemsnitlige belæg i fængslerne er steget med omkring 23 procent i samme periode. Trods flere indsatte er antallet af hændelser altså faldet markant. Ifølge Danmarks Fængsler skyldes udviklingen en række målrettede tiltag over de seneste ti år. Det omfatter blandt andet systematisk registrering af episoder, styrket konflikthåndtering, mere efteruddannelse i at deeskalere konflikter samt øget fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø. Justitsminister Nicolai Wammen understreger, at udviklingen er positiv, men at der stadig er udfordringer: “Det er meget positivt, at antallet af trusler og overfald på fængselsbetjente er faldet markant. Det viser, at den store indsats for at sikre et trygt og stabilt arbejdsmiljø i fængslerne bærer frugt. Over 350 episoder med vold og trusler på et år er dog stadig alt for mange. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at vores dygtige personale i fængsler og arresthuse skal ikke udsættes for overfald – derfor fortsætter arbejdet med at styrke sikkerheden.” Også direktør i Danmarks Fængsler, Ina Eliasen, fremhæver udviklingen og peger på fortsat arbejde med forebyggelse, mens Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen understreger, at bemandingssituationen fortsat har betydning for udviklingen. Indsatsen mod vold og trusler blev for alvor styrket fra 2015, hvor nultolerance blev indført. Siden er der indført skærpede sanktioner, øget politianmeldelse og bedre støtte til ansatte efter hændelser. Faktaboks Deklaration:Kilde: Justitsministeriet

juni 2026 blev endnu en markant dag i den langvarige konflikt mellem Jesper “Kasi” Nielsen og smykkekoncernen Pandora. Flere af Danmarks største medier dækkede sagen fra forskellige vinkler, mens retssagen fortsatte i Retten på Frederiksberg. Pandora afviser krav på over 800 millioner kroner Ifølge omtalen i Jyllands-Posten og Finans fastholder Pandora, at Kasi-familiens krav på op mod 824 mio. kr. er uden grundlag. Under retssagen blev det fremført, at lignende påstande tidligere er blevet afvist af både voldgiftsret og myndigheder. Pandora betegner ifølge mediedækningen kravet som uholdbart, mens Kasi-siden fortsat fastholder, at der er grundlag for yderligere prøvelse af sagen. Finans: Kasi-Jesper giver ikke op I en særskilt analyse fra Finans Podcast beskrives Jesper “Kasi” Nielsen som fortsat kampklar trods mange års juridiske opgør. Analysen fokuserer på den civile retssag, hvor der fortsat kræves erstatning på op mod én milliard kroner. Her fremhæves det, at Kasi-siden denne gang har fremlagt nye vidner og nyt materiale, som efter deres opfattelse understøtter sagen. Mediezone: Konkursbo genåbnet Mediezone beskriver et af de mere tekniske aspekter af forløbet. Her fremgår det, at konkursboet efter Kasi ApS er blevet genåbnet af Sø- og Handelsretten. Formålet er ifølge mediet at skabe mulighed for yderligere behandling af de juridiske spørgsmål omkring den oprindelige earn-out-aftale. Artiklen omtaler samtidig undersøgelser af, om der kan være grundlag for krav vedrørende et betydeligt millionbeløb i relation til den omstridte aftale. Berlingske: Retssagen er kun én del af strategien Berlingske fokuserer på Jesper Kasi Nielsens egen vurdering af retssagen. Ifølge avisen ser han ikke nødvendigvis den aktuelle sag som den afgørende kamp, men som en del af et større juridisk forløb. Mediet fremhæver samtidig, at Nielsen selv har udtalt, at han ikke forventer en sikker sejr i den konkrete retssag. Mediebilledet er fortsat delt Dækningen den 10.-11. juni viser, at sagen fortsat vækker betydelig interesse blandt både erhvervsmedier og landsdækkende aviser. Mens Pandora afviser alle krav og henviser til tidligere afgørelser, fastholder Kasi-siden, at der fortsat er ubesvarede spørgsmål omkring den oprindelige aftale og de økonomiske beregninger bag den. Retssagen fortsætter, og der forventes yderligere omtale i takt med, at nye forklaringer, dokumenter og juridiske vurderinger kommer frem under sagens videre behandling. Følg den samlede dækning af Kasi-Pandora-sagen på PandorasBox.dk™, hvor vi løbende samler presseomtale, dokumentation, tidslinjer og baggrundsmateriale om sagen. Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten, Mediezone, Berlingske

Retssagen mellem Pandora og Kasi-familien fortsætter med at skabe overskrifter i danske medier. De seneste dage har flere landsdækkende medier beskrevet, hvordan en tidligere topdirektør i Pandora er trådt frem med forklaringer, som ifølge medierne kan få betydning for det omfattende milliardopgør mellem parterne. København, 10. juni 2026 – Sagen handler grundlæggende om, hvordan værdien og resultaterne i Pandora CWE blev opgjort efter bruddet mellem Pandora og Kasi-familien. I retten er der blevet fremlagt forklaringer om interne regnskabsforhold, principper for overskudsfordeling og beslutninger truffet i årene efter samarbejdets ophør. Flere medier har især fokuseret på forklaringer fra tidligere ledende personer i Pandora, herunder en tidligere topdirektør, som ifølge både Finans, Berlingske og Økonomisk Ugebrev har rettet kritik mod dele af den praksis, der blev anvendt i forbindelse med regnskaber og interne afregninger. Medierne følger sagen tæt Siden det første retsmøde er sagen blevet dækket af blandt andre: Dækningen spænder fra daglige retsreferater til dybdegående analyser af de økonomiske og regnskabsmæssige spørgsmål, som sagen handler om. Ifølge flere af medierne er et af de centrale spørgsmål, om der blev anvendt interne regnskabsmæssige dispositioner, som ændrede det økonomiske billede af Pandora CWE efter Kasi-familiens exit. Pandora har afvist anklagerne og fastholder, at selskabet har handlet korrekt. Kamp om meget store beløb Retssagen drejer sig om krav i milliardklassen og betragtes af flere juridiske eksperter som en af de mest omfattende erhvervsretlige konflikter i nyere dansk erhvervshistorie. Forklaringerne fra tidligere ledende medarbejdere og direktører har derfor fået betydelig opmærksomhed, fordi de kan bidrage til at belyse de beslutninger, der blev truffet i perioden efter samarbejdet mellem Pandora og Kasi-familien ophørte. Retssagen forventes at fortsætte med yderligere vidneforklaringer og gennemgang af omfattende dokumentation. Flere spørgsmål end svar Efter de første retsdage står flere centrale spørgsmål fortsat ubesvarede: Det er spørgsmål, som retten nu skal tage stilling til gennem den videre behandling af sagen. Kilder: DR, Finans, Berlingske, Økonomisk Ugebrev, DetailWatch, ProInvestor og øvrige offentligt tilgængelige retsreferater og presseomtaler. MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen. Deklaration:Opsamling foretaget af MinBy™ på baggrund af nationale mediers omtale

Tidligere Pandora-topchef kommer med opsigtsvækkende forklaring i retten. Et af de mest centrale spørgsmål i den omfattende retssag mellem Jesper Kasi Nielsen og Pandora er nu blevet: Har Pandora bevidst nedjusteret regnskaberne for at undgå at betale Kasi-familien de penge, de var stillet i udsigt? Under mandagens retsmøde på Frederiksberg afgav den tidligere direktør for Pandora CWE, Niels Møller, en forklaring, som kan få stor betydning for sagen. Ifølge Niels Møller viste de interne regnskaber i Pandora CWE markante overskud i de år, hvor Kasi-familiens earn-out skulle beregnes. Han forklarede samtidig, at han ikke kunne genkende de officielle regnskabstal, som senere blev anvendt som grundlag for, at Kasi-familien endte med at modtage 0 kroner i earn-out. Niels Møller forklarede desuden under strafansvar, at han flere gange havde hørt i Pandoras ledelse, at man ikke ønskede at betale Jesper Kasi Nielsen flere penge. Han fortalte også, at han blev involveret i at finde omkostninger, som kunne modregnes i earn-out-beregningen. Samtidig kom det frem under retsmødet, at en tidligere KPMG-revisor, som spillede en central rolle i den oprindelige voldgiftssag, ikke fik lov til at besvare væsentlige spørgsmål på grund af tavshedspligt. Pandora afviser alle beskyldninger. Selskabet fastholder, at spørgsmålet allerede er undersøgt af en uafhængig revisor under den tidligere voldgiftssag, og at der ikke er foregået snyd eller manipulation. Retten skal nu tage stilling til, om sagen skal fortsætte til egentlig hovedforhandling. Det centrale spørgsmål står tilbage: Hvis Pandora CWE ifølge interne oplysninger skabte milliardoverskud, hvorfor endte Kasi-familien så med at få nul kroner i earn-out? Det spørgsmål er retten nu begyndt at undersøge. Kilder: MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen.

Antallet af unge under 25 år, der aktivt søger job, er steget markant det seneste år. Forskere fra Aalborg Universitet afviser samtidig billedet af Generation Z som arbejdssky. Flere unge i Danmark er i gang med at søge job, men mange har fortsat svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet. Nye tal viser, at omkring 80.500 unge under 25 år i første kvartal af 2026 aktivt søgte arbejde, hvilket er en stigning på knap 9.000 sammenlignet med året før. Udviklingen bliver ofte sat i kontrast til debatten om Generation Z, som nogle beskriver som mindre arbejdsvillige. Den antagelse afviser forskere fra Aalborg Universitet, som i en undersøgelse ikke har kunnet finde belæg for fordommene. Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet peger på, at stigningen i unge jobsøgende blandt andet kan skyldes gode beskæftigelsesmuligheder, som gør det mere attraktivt at søge arbejde. Samtidig kan pressede økonomiske forhold spille ind. Også Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F, vurderer, at flere unge i højere grad har behov for indkomst på grund af stigende leveomkostninger. Han understreger samtidig, at mange unge ønsker at arbejde, men ikke får muligheden. Ifølge ham er udviklingen bekymrende, fordi en svær start på arbejdsmarkedet kan få langvarige konsekvenser for unges tilknytning til arbejdslivet. Han peger på, at titusindvis af unge potentielt kunne være i beskæftigelse, hvis mulighederne var bedre. Samlet set viser tallene et arbejdsmarked, hvor mange unge gerne vil ind, men hvor adgangen ikke følger med efterspørgslen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten