Erhverv

En ny analyse fra SMVdanmark viser store forskelle i brugen af juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og faglige udfordringer har samtidig få elever i ordningen. Elever i 8. og 9. klasse har siden august 2025 kunnet bruge op til to skoledage om ugen i juniormesterlære, eksempelvis på en virksomhed eller erhvervsskole. Men ordningen er langt fra lige udbredt i landets kommuner. Ifølge en analyse fra SMVdanmark er mere end hver tiende elev i juniormesterlære i Faxe og Rebild, mens andelen er under én procent i en række kommuner. I både Glostrup og Stevns er andelen nul procent. I København er den 0,13 procent, mens Aarhus ligger på 0,35 procent. SMVdanmark peger samtidig på, at nogle af kommunerne med lav brug af ordningen har betydeligt skolefravær eller udfordringer med elevernes faglige resultater. ”Tallene viser, at der er kommuner, hvor juniormesterlære næsten ikke bliver brugt, selvom de samtidig har udfordringer med fravær eller faglige resultater. Vi siger ikke, at juniormesterlære kan løse alle folkeskolens problemer. Men når vi har skabt en ny praktisk vej for elever, der kan have brug for noget andet end den traditionelle skoledag, så skal den mulighed også bringes ordentligt i spil,” siger Kasper Munk Rasmussen. Organisationen foreslår blandt andet, at kommunerne får pligt til at informere elever og forældre om juniormesterlære senest i 7. klasse. SMVdanmark ønsker også mulighed for individuel praktik fra 6. klasse og en forsøgsordning, hvor elever kan begynde i juniormesterlære allerede i 7. klasse. Faktaboks Deklaration:Kilde: SMVdanmark

En tidligere direktør i Pandora er blevet en central person i den fortsatte milliardstrid mellem KASI-familien og smykkekoncernen. Niels Møller har tidligere haft en ledende rolle i Pandora, og hans oplysninger er ifølge KASI-familien væsentlige for spørgsmålet om, hvordan økonomien i Pandora CWE reelt så ud i de år, der dannede grundlag for familiens earn-out.  Det er netop tallene bag denne earn-out, der har været kernen i konflikten i mere end et årti.  Fra forventet bonus til nul  Da KASI-familien solgte sin ejerandel i Pandora CWE til Pandora, indgik en såkaldt earn-out som en del af aftalen.  Det betød, at familien ud over betalingen ved salget kunne modtage en yderligere betaling afhængig af selskabets senere indtjening.  Da earn-outen skulle opgøres, endte den imidlertid på nul kroner.  KASI-familien har siden fastholdt, at resultatet ikke afspejlede den reelle økonomiske indtjening i Pandora CWE.  Pandora har afvist anklagerne og fastholdt, at opgørelsen var korrekt.  Nye oplysninger blev centrale  Efter at KASI ApS tabte den oprindelige voldgiftssag i 2021, er der kommet nye oplysninger frem.  Her er Niels Møller blevet en central person.  Ifølge materialet omkring den seneste retssag ønskede KASI-familien netop at få den tidligere Pandora-direktør afhørt foran en dommer.  Formålet var at få hans oplysninger formelt frem og undersøge, om de kunne danne grundlag for en videre juridisk proces.  Det skete.  Dermed blev der skabt et nyt element i en konflikt, som Pandora ellers betragter som afsluttet.  Men hvad beviser forklaringen?  Det er vigtigt at skelne mellem nye oplysninger og juridisk bevis.  KASI-familien mener, at oplysningerne understøtter deres opfattelse af, at grundlaget for earn-out-opgørelsen bør undersøges igen.  Det betyder imidlertid ikke i sig selv, at det er juridisk fastslået, at Pandora har opgjort earn-outen forkert.  Det spørgsmål vil kræve en egentlig prøvelse af materialet og de nye oplysninger.  Og netop muligheden for at få denne prøvelse er blevet en central del af den aktuelle kamp.  Pandora: Sagen er allerede afgjort  Pandoras grundlæggende position er en anden.  Selskabet har afvist KASI-familiens anklager og fastholdt, at sagen allerede er blevet behandlet og afgjort.  Dermed står parterne fortsat langt fra hinanden.  KASI-familien mener, at der er kommet nye oplysninger frem, som kan ændre sagen.  Pandora mener ikke, at der er grundlag for at åbne den igen.  Det afgørende spørgsmål bliver derfor ikke alene, hvad Niels Møller har forklaret – men hvilken juridisk betydning oplysningerne kan få, hvis milliardkravet igen bliver prøvet.  Følg hele sagen  Du kan følge KASI-Pandora-sagen på PandorasBox.dk, hvor det officielle materiale om sagen er samlet og gjort tilgængeligt.  Her kan du læse dokumenterne, følge tidslinjen og gå længere ned i de enkelte dele af sagen.  PandorasBox.dk er samtidig åben for sagens parter, som frit kan komme til orde og offentliggøre deres egne synspunkter, kommentarer og dokumentation. 

Efter mere end 15 års konflikt er KASI-Pandora-sagen fortsat ikke afsluttet. Nye vidneoplysninger, konkursboer og spørgsmålet om retten til at føre kravet betyder, at milliardstriden fortsætter. Konflikten mellem KASI-familien og Pandora udspringer af salget af familiens ejerandel i Pandora CWE og den efterfølgende earn-out-aftale. KASI-familien mener, at resultaterne i Pandora CWE blev opgjort forkert, og at familien derfor gik glip af et meget stort beløb. Pandora har gennem hele forløbet afvist anklagerne og fastholdt, at sagen allerede er blevet behandlet og afgjort. Nye oplysninger har pustet liv i sagen I 2021 tabte KASI ApS den oprindelige voldgiftssag. Siden er der imidlertid kommet nye oplysninger frem, som KASI-familien mener ændrer grundlaget for sagen. Et centralt element er oplysninger fra tidligere Pandora-direktør Niels Møller. KASI-familien mener, at hans forklaring og andre nye oplysninger kan bidrage til at dokumentere, at de økonomiske forhold i Pandora CWE var anderledes end det grundlag, familien oprindeligt blev afregnet efter. Pandora afviser, at de nye oplysninger ændrer sagen. Retten tog ikke stilling til selve milliardkravet I juni 2026 frifandt Retten på Frederiksberg Pandora i en civil sag. Afgørelsen blev bredt omtalt som endnu et nederlag til Jesper “Kasi” Nielsen. Men retten tog ikke stilling til, om KASI-familiens underliggende økonomiske krav mod Pandora er berettiget. Det afgørende spørgsmål var i stedet, hvem der juridisk ejer kravet og dermed har den nødvendige retlige interesse til at føre sagen. Retten fandt, at et eventuelt krav tilhørte konkursboet efter KASI ApS og ikke Jesper Nielsen personligt. Dermed er en væsentlig del af den aktuelle milliardkamp blevet flyttet fra spørgsmålet om selve Pandora-regnskaberne til spørgsmålet om konkursboer, ejerskab af fordringen og retten til overhovedet at føre kravet. To vidt forskellige opfattelser Pandora mener grundlæggende, at sagen er afgjort. KASI-familien mener derimod, at nye vidneforklaringer og dokumenter betyder, at sagens centrale økonomiske spørgsmål bør prøves igen. Det efterlader et afgørende spørgsmål: Får KASI-familien mulighed for endnu en egentlig prøvelse af milliardkravet – og hvad vil de nye oplysninger i så fald betyde for sagen? Efter mere end 15 års konflikt fortsætter kampen. Følg hele sagen Du kan følge KASI-Pandora-sagen på PandorasBox.dk, hvor det officielle materiale om sagen er samlet og gjort tilgængeligt. Her kan du læse dokumenterne, følge tidslinjen og gå længere ned i de enkelte dele af sagen. PandorasBox.dk er samtidig åben for sagens parter, som frit kan komme til orde og offentliggøre deres egne synspunkter, kommentarer og dokumentation.

Soft2Bet er en førende leverandør af nøglefærdige iGaming-løsninger, der leverer produkter og tjenester af høj kvalitet til online gambling-operatører. Virksomheden blev grundlagt i 2016 og har udviklet en international teknologiplatform, der understøtter casino, sportsbetting og relaterede digitale tjenester. Informationssikkerhed er integreret i Soft2Bet-platformen, virksomhedens interne processer og den måde, dens teknologiprodukter udvikles og leveres på. Realtidsdata og sikkerhedens rolle Online casino- og bettingprodukter behandler store mængder information og kontoaktivitet i realtid. Stabil infrastruktur, sikker databehandling og pålidelig adgangskontrol er derfor vigtige dele af platformens daglige drift. Soft2Bet behandler cybersikkerhed som både en teknisk og operationel prioritet og integrerer beskyttelse i sin arkitektur fra de tidlige stadier af produktudviklingen. Sikkerheden hos Soft2Bet fungerer på flere niveauer, herunder infrastrukturens tilgængelighed, databeskyttelse, adgangskontrol, identitetsverifikation, svindeldetektion og revisionsprocedurer. Tilsammen skaber disse elementer et struktureret sikkerhedsmiljø på tværs af platformen. Infrastruktur og beskyttelse mod svindel Cybersikkerhed omfatter forskellige dele af en digital platform, fra infrastrukturens tilgængelighed til beskyttelse af konti og data. Soft2Bet anvender en kombination af teknologiske kontroller og overvågningsværktøjer for at opretholde en stabil platformdrift. Beskyttelse af infrastrukturen omfatter trafikstyring, distribueret arkitektur og ekstra kapacitet i perioder med høj aktivitet. Disse foranstaltninger hjælper Soft2Bet med at opretholde platformens tilgængelighed og stabile ydeevne. Svindeldetektion er en anden del af denne struktur. Automatiseret overvågning kan identificere usædvanlig aktivitet og levere yderligere oplysninger til efterfølgende gennemgang. Soft2Bet kombinerer disse værktøjer med identitetsverifikation og kontoovervågning som en del af sin bredere sikkerhedsstruktur. Infrastruktur, konti og databeskyttelse Forskellige sikkerhedsmekanismer beskytter forskellige områder af platformen. Infrastrukturkontroller understøtter tilgængeligheden, mens kontroller på kontoniveau hjælper med at administrere adgangen til digitale tjenester. Soft2Bet anvender distribueret infrastruktur, trafikfiltrering og skalerbar kapacitet for at understøtte platformens stabilitet i perioder med øget aktivitet. Kontosikkerhed omfatter autentificering, enhedsgenkendelse og sessionskontrol. Soft2Bet kan anvende yderligere verifikation, når aktiviteten afviger fra etablerede kontooplysninger eller adgangsmønstre. Interne sikkerhedsprocedurer giver endnu et beskyttelseslag. Adgangen til følsomme oplysninger kontrolleres i henhold til definerede tilladelser, mens interne processer understøtter en konsekvent håndtering af fortrolige data. Kryptering og adgang til data Digitale kontooplysninger kan indeholde personlige og andre fortrolige oplysninger, og derfor anvender Soft2Bet kryptering til at beskytte data både under overførsel og ved lagring. TLS/SSL-protokoller og beskyttet infrastruktur anvendes som en del af denne tilgang. Kryptering beskytter oplysninger i systemet, mens adgangsstyring bestemmer, hvordan disse oplysninger kan tilgås. Soft2Bet anvender multifaktorgodkendelse, enhedsgenkendelse, sessionskontrol og rollebaserede tilladelser som en del af sin struktur for adgangsstyring. Disse mekanismer gør det muligt at holde adgangen til oplysninger struktureret og kontrolleret på tværs af forskellige dele af platformen. Identitetsverifikation hos Soft2Bet Identitetsverifikation er en anden komponent i platformsikkerheden. Soft2Bet anvender verifikationsværktøjer til at bekræfte kontooplysninger og understøtte en konsekvent kontoadministration. Verifikationen kan omfatte dokumenter, kontaktoplysninger og yderligere kontroller, hvor det er nødvendigt. I stedet for at fungere som en helt separat proces kan identitetsverifikation forbindes med kontooplysninger og overvågning inden for den bredere Soft2Bet-platform. Dette skaber kontinuitet mellem den indledende verifikation og efterfølgende kontoregistreringer, samtidig med at relevante oplysninger opbevares i et struktureret teknologisk miljø. Signaler og automatiseret svindeldetektion hos Soft2Bet Svindeldetektion hos Soft2Bet kan anvende flere signaler, herunder e-mailoplysninger, telefonnumre, IP-adresser, enhedsdata og aktivitetsmønstre. Hvert enkelt signal giver specifikke oplysninger, mens de tilsammen kan skabe et bredere billede af kontoaktiviteten. Soft2Bet kan anvende automatiseret risikovurdering og overvågning på forskellige stadier af platformaktiviteten. Når definerede betingelser registreres, kan yderligere verifikation eller gennemgang følge. Formålet med denne struktur er at kombinere automatiseret behandling med konsekvente sikkerhedsprocedurer. Soft2Bet kan dermed forbinde overvågningsoplysninger med kontoregistreringer og efterfølgende handlinger inden for det samme platformmiljø. Arkitektur, overvågning og platformsikkerhed Sikkerhed hos Soft2Bet er integreret i forskellige stadier af produkt- og platformudviklingen. Skalerbar arkitektur, cloudinfrastruktur og redundans understøtter platformens tilgængelighed, mens overvågning giver indsigt i infrastrukturen og systemaktiviteten. Soft2Bet anvender også regelmæssige revisioner, test af infrastrukturen, kontobeskyttelse på flere niveauer og analytiske værktøjer som en del af sin bredere sikkerhedstilgang. Fortrolige oplysninger beskyttes gennem kryptering og kontrolleret adgang. Oplysninger indsamlet gennem overvågning, test og revisioner kan også bidrage til den videre udvikling af platformen. På denne måde forbinder Soft2Bet cybersikkerhed med sin bredere teknologiarkitektur og understøtter databeskyttelse, platformstabilitet og konsekvente sikkerhedsprocesser.

En ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden viser, at borgere, der er utilfredse med den offentlige service, oftere ønsker at arbejde mindre. Særligt kvinder og forældre med små børn er blandt dem, der efterspørger kortere arbejdstid. En stor gruppe danskere er utilfredse med kvaliteten af den offentlige service inden for blandt andet børnepasning, folkeskole og ældrepleje – og det hænger sammen med et ønske om at arbejde færre timer. Det viser en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden blandt 1.739 beskæftigede danskere. Grafik: ROCKWOOL Fonden Mens 63 procent er tilfredse med deres nuværende arbejdstid, ønsker 19 procent at arbejde færre timer. Det gælder især personer, der er utilfredse med kvaliteten af børnepasning og folkeskolen, særligt blandt dem med børn under syv år. “Vi kan se, at ønsket om at arbejde mindre er mere udbredt blandt grupper, som også svarer, at de er skuffede over den offentlige service, de møder. Tidligere forskning viser at, hvis borgere er utilfredse med en offentlig service, så vil nogen af dem bruge den service mindre, andre vælger at skifte til en privat udbyder fx af rengøring i hjemmet. Forholdet imellem tilfredshed med en offentlig service og ønsker om arbejdstid, er imidlertid en af de ting, vi gerne vil have mere viden om,”siger Peter Rohde Skov, forsker i ROCKWOOL Fonden. Undersøgelsen viser samtidig, at kvinder generelt er mere skuffede over den offentlige service end mænd. Især folkeskole og ældrepleje er områder, hvor mange oplever, at forventningerne ikke bliver indfriet. “I Danmark er det en del af ”samfundskontrakten”, at alle, som kan, bidrager til samfundet ved at arbejde og betale en høj skat. Til gengæld leverer det offentlige børnepasning, skole og uddannelse, sundhed og ældrepleje af høj kvalitet, så fx. begge forældre i en familie kan arbejde fuld tid,” siger Peter Rohde Skov. Faktaboks Deklaration:Kilde: ROCKWOOL Fonden

Nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at flere seniorer føler sig fravalgt på grund af deres alder. Især ledige seniorer oplever en markant stigning i aldersdiskrimination. Andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, er steget markant siden 2018. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som undersøger muligheder og barrierer for et længere og sundere arbejdsliv blandt personer over 50 år. I 2025 oplevede 9 procent af beskæftigede seniorer og 44 procent af ledige seniorer, at de blev diskrimineret på grund af deres alder. Til sammenligning var tallene i 2018 henholdsvis 5 procent og 27 procent. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder udviklingen bekymrende. “Det er helt uacceptabelt, hvis alderen får arbejdsgivere til at fravælge jobsøgende seniorer. Det er uforståeligt, hvis man på den ene side ønsker flere hænder, og så ser man bort fra kompetente og erfarne kræfter, som gerne vil bidrage. Vi har politisk sørget for at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, men vi har brug for hjælp fra arbejdsgiverne til at få lavet en afgørende kulturændring. Jeg vil drøfte med arbejdsgiverorganisationer, hvordan vi får de her tal vendt.” Rapporten viser samtidig, at seniorer især peger på fleksibilitet, økonomi og arbejdsmiljø som vigtige faktorer, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet. Mulighed for fleksible arbejdstider, nedsat tid og gode arbejdsforhold spiller en central rolle. Undersøgelsen bygger på data fra SeniorArbejdsliv og følger udviklingen blandt personer over 50 år fra 2018 til 2025. Faktaboks: Seniorer og arbejdsmarkedet Deklaration:Kilde: Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet