Erhverv

En ny analyse fra Faglige Seniorer og Tænketanken Wela viser, at mange seniorer gerne vil blive i job længere, hvis arbejdsmarkedet indrettes mere fleksibelt. Organisationen foreslår nu et fripas, der skal gøre det lettere at kombinere pension og arbejde. Mange ældre danskere forlader arbejdsmarkedet, selv om de faktisk gerne vil blive. Det viser en undersøgelse fra Faglige Seniorer og Tænketanken Wela, hvor mellem 41 og 53 procent af seniorerne i forskellige pensionsordninger svarer, at de ville have fortsat, hvis der havde været mere fleksible arbejdsvilkår. Ifølge Faglige Seniorer gælder det både folkepensionister, efterlønnere, førtidspensionister og personer med tidlig pension. Direktør Palle Smed peger på, at arbejdsmarkedet i dag er for ufleksibelt og ikke tager højde for, at mange ønsker en gradvis overgang fra fuldt arbejdsliv til pension. Han foreslår derfor et såkaldt fripas, hvor personer på førtidig pension kan arbejde op til 15 timer om ugen uden modregning. Målet er at fastholde flere seniorer i arbejdsfællesskabet på deres egne præmisser. Hos Dansk Erhverv bakker underdirektør Sofie Finding Andersen op om tanken. Hun peger på, at Danmark i de kommende år får brug for flere hænder, fordi befolkningen bliver ældre og arbejdsstyrken mindre. Samtidig viser erfaringer, at fleksible ordninger allerede får mange til at blive længere i job. Ifølge både Faglige Seniorer og Dansk Erhverv handler løsningen ikke kun om økonomi, men også om trivsel og muligheden for at fortsætte i et tilpasset arbejdsliv. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Ledigheden faldt med 1.500 personer fra februar til marts, hvilket ifølge 3F kan hænge sammen med øget aktivitet i de vejrudsatte brancher. Ledigheden i Danmark er faldet i marts efter en periode med stigning gennem vinteren. Nye sæsonkorrigerede tal fra Jobindsats.dk viser, at antallet af fuldtidsledige er faldet med 1.500 personer fra februar til marts, så der nu er 92.100 ledige. Udviklingen kan ifølge arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F hænge sammen med årstidernes skifte. Han peger på, at ledigheden steg i vintermånederne som følge af en særlig hård vinter, hvor aktiviteten i flere vejrudsatte brancher var lavere end normalt. Med det mildere forårsvejr er arbejdet i blandt andet bygge- og anlægsbranchen igen kommet i gang, hvilket kan forklare, at flere personer er kommet i beskæftigelse. Det er derfor ikke usædvanligt, at ledigheden falder i takt med stigende temperaturer og øget aktivitet i sæsonfølsomme erhverv, vurderes det. Tallene fra Jobindsats.dk er sæsonkorrigerede, hvilket betyder, at der er taget højde for normale udsving hen over året, så udviklingen kan sammenlignes mere præcist fra måned til måned. Udviklingen giver dermed et billede af et arbejdsmarked, der fortsat påvirkes af sæson og vejrmæssige forhold, selv om den overordnede ledighed ligger på et relativt stabilt niveau. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

En ny trivselsundersøgelse fra dansk politi viser en stigning i sygefravær relateret til det psykiske arbejdsmiljø. Politiforbundet kalder udviklingen alvorlig og efterlyser større fokus på arbejdsvilkårene. Sygefravær blandt politifolk på grund af det psykiske arbejdsmiljø er steget i Danmark. Ifølge en ny trivselsundersøgelse har 7,1 procent af de ansatte i politiet inden for de seneste to år været sygemeldt af denne årsag. Det er en stigning på 18 procent sammenlignet med for to år siden. Hos Politiforbundet vækker udviklingen stor bekymring. Forbundsformand Heino Kegel vurderer, at arbejdspres, alvorlige sager og manglende mulighed for at koble fra efter arbejde er centrale årsager til belastningen i hverdagen for mange politifolk. Undersøgelsen viser samtidig, at problemerne ikke kun handler om sygefravær. Hele 41 procent af de adspurgte svarer, at arbejdet påvirker dem negativt i en grad, så de har svært ved at lægge det fra sig efter fyraften. Ifølge Politiforbundet kan det reelle omfang være endnu større, hvis der findes mørketal. Organisationen peger derfor på behovet for et markant øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø i politiet, så ansatte i højere grad kan trives i deres arbejde uden at blive syge af det. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Politiforbundet – Pressemeddelelse – 14. april 2026

En ny analyse fra SMVdanmark peger på et stort uudnyttet arbejdsmarkedspotentiale blandt MENAPT-indvandrere i Danmark. Hvis beskæftigelsesgabet lukkes, kan både arbejdsudbud og offentlige finanser styrkes markant. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at der i 2025 var et markant beskæftigelsesgab mellem MENAPT-indvandrere og personer med dansk oprindelse. Kun 44,6 pct. var i fuldtidsbeskæftigelse mod 65,5 pct. blandt danskere, hvilket svarer til et potentiale på 33.100 flere fuldtidspersoner i arbejde. SMVdanmarks cheføkonom Thomas Gress peger på, at potentialet kan være en vigtig del af løsningen på virksomhedernes mangel på arbejdskraft:“Vi står med et meget stort og helt konkret arbejdskraftpotentiale. For mange små og mellemstore virksomheder, der mangler medarbejdere, er det her en oplagt del af løsningen,” siger han. Analysen vurderer samtidig, at en fuld udnyttelse af potentialet i 2025 kunne have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr., hvilket både vil kunne øge vækst og forbedre virksomhedernes rammevilkår. SMVdanmark fremhæver, at en stor del af potentialet ligger blandt personer uden for arbejdsstyrken, og at lavt incitament til arbejde kan være en barriere. Organisationen opfordrer derfor til politiske reformer, der skal gøre det mere attraktivt at tage job frem for offentlig forsørgelse. Faktaboks: SMVdanmark-analyse Deklaration:Kilde: SMVdanmark – Pressemeddelelse – 14. april 2026

De største danske industrikoncerner spiller en afgørende rolle for Danmarks økonomi. En ny analyse viser, at blot ti virksomheder står for langt størstedelen af industriens bidrag til betalingsbalanceoverskuddet. Danmarks store overskud på betalingsbalancen skyldes i høj grad landets største industrikoncerner. Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik stod de ti største industrikoncerner i 2025 for 68 procent af industriens samlede bidrag til overskuddet. Analysen er udarbejdet af blandt andre Aron T. Besrat, Pernille Leth Hougaard, Laura Weile Ramlov og Robert Wederkinck. Aron T. Besrat forklarer, at udviklingen hænger sammen med, at de største virksomheder fylder stadig mere i økonomien og i stigende grad opererer globalt. Siden 2018 er både det samlede overskud og industrikoncerners bidrag vokset markant. En væsentlig forklaring er, at danske virksomheder i stigende grad producerer varer i udlandet. Denne produktion registreres som eksport, selv om varerne ikke fysisk krydser den danske grænse. Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen er desuden større end det samlede nationale overskud. Det skyldes, at andre sektorer – blandt andet handelsbranchen – har et negativt bidrag, fordi de importerer mere, end de eksporterer. Analysen peger samtidig på, at indtjeningen i stigende grad koncentreres hos de største virksomheder. Det understreger, hvor afhængig dansk økonomi er blevet af et relativt lille antal globale industrikoncerner. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks statistik

En ny global EY-undersøgelse viser store udfordringer med inklusion af medarbejdere med ADHD, autisme og dysleksi – trods stærke kompetencer inden for fremtidens efterspurgte fagområder. Kun 25 procent af neurodivergente medarbejdere føler sig inkluderet på deres arbejdsplads, viser en ny rapport fra EY, der også omfatter danske respondenter. Undersøgelsen peger samtidig på, at personer med ADHD, autisme og dysleksi besidder særligt stærke kompetencer inden for områder som kunstig intelligens, dataanalyse, cybersikkerhed og kreativitet. Ifølge EY’s HR-direktør i Danmark, Peter Haugaard, rummer gruppen et stort potentiale, som virksomhederne i højere grad kan udnytte gennem bedre inklusion. Han fremhæver, at øget fokus på forskellighed kan styrke innovation og vækst. Undersøgelsen viser også, at 79 procent af de neurodivergente allerede anvender AI i deres arbejde, ofte i højere grad end deres kolleger. Det peger ifølge EY på, at netop denne gruppe kan få en central rolle i fremtidens arbejdsmarked. Samtidig viser rapporten, at manglende inklusion har konsekvenser. 39 procent af de adspurgte overvejer at forlade deres job inden for det kommende år, hvilket ifølge EY understreger behovet for bedre arbejdsmiljøer og større psykologisk tryghed. Lena Boel, stifter af Cocuura, peger på, at der fortsat er en betydelig berøringsangst i danske virksomheder, selv om emnet er blevet mere synligt. EY og Cocuura samarbejder nu om at skabe mere åbne og trygge rammer for neurodivergente medarbejdere. Rapporten fremhæver især ledernes adfærd og psykologisk tryghed som afgørende faktorer for succesfuld inklusion på arbejdspladsen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: EY – Pressemeddelelse – 14. april 2026

Villum Fonden investerer igen i erhvervsskoler for at ruste fremtidens faglærte til den grønne omstilling. Villum Fonden har for tredje år i træk afsat 50 millioner kroner til at udvikle grønnere erhvervsuddannelser i Danmark. Midlerne skal give erhvervsskoler mulighed for at oprette nye undervisningsforløb og særlige grønne linjer. Støtten skal være med til at klæde unge bedre på til job inden for blandt andet byggeri, transport, landbrug og fødevareproduktion, hvor kravene til bæredygtighed vokser. Ifølge fonden er der stigende behov for faglærte, der kan arbejde med eksempelvis energieffektive løsninger, elektrificering og klimavenlige materialer. Uddelingschef i Villum Fonden, Ole Laursen, understreger betydningen af erhvervsuddannelserne i omstillingen:“Erhvervsuddannelserne er en hjørnesten i den grønne omstilling, for de skal levere de faglærte, der kan omsætte grøn viden til konkrete løsninger. Vi vil gerne understøtte, at erhvervsskolerne kan give eleverne den viden og de færdigheder, der bliver efterspurgt, og som er helt nødvendige for den grønne omstilling.” Den nye pulje skal hjælpe skolerne med at tilpasse undervisningen til virksomhedernes behov og sikre, at eleverne møder tidssvarende og praksisnær undervisning. Ole Laursen fremhæver samtidig ambitionen om at gøre uddannelserne attraktive for unge:“Ambitionen er at give erhvervsskolerne mulighed for at udvikle tidssvarende uddannelser, der imødekommer de grønne kompetencer, som både erhvervslivet og samfundet efterspørger. Samtidig skal uddannelserne være motiverende og relevante for de unge. I Villum Fonden ønsker vi, at fremtidens faglærte bliver klædt på til at være frontløbere i bæredygtighed og grøn omstilling, så de kan bidrage til et stærkere og grønnere samfund.” Faktaboks: DeklarationKilde: Villum Fonden – Pressemeddelelse – 7. april 2026

A.P. Møller Holding leverede i 2025 sin laveste indtjening siden 2020, men selskabets samlede værdi er steget til 281 milliarder kroner. Andelen af Mærsk-rederiet og Danske Bank i porteføljen er reduceret til cirka halvdelen. I 2025 rapporterede A.P. Møller Holding et overskud på 23,5 milliarder kroner, hvilket er den laveste indtjening siden 2020. Omsætningen nåede 401 milliarder kroner, mens ebitda landede på 68 milliarder kroner. Resultatet blev påvirket af udfordringer i containerrederiet A.P. Møller – Maersk, mens andre selskaber som tankrederier og offshore-aktiviteter klarede sig bedre. Holdingselskabets strategi med at sprede risiko og investere i «nyttig virksomhed» betyder, at Mærsk-rederiet og Danske Bank nu kun udgør omkring halvdelen af den samlede værdi på 281 milliarder kroner, mod tidligere 100 procent. Samtidig står de for 59 procent af pengestrømmen på 18,6 milliarder kroner. Et eksempel på nyttig virksomhed er geotermiselskabet Innargi, der har åbnet et anlæg i Aarhus, som kan levere varme til 6.500 husstande og senere udvides til 29.500 husstande. Andre aktiviteter inkluderer afnoteringen af slæbebådsrederiet Svitzer fra børsen i maj 2025. Holdingselskabet peger på global usikkerhed, herunder økonomiske og geopolitiske risici, som mulige udfordringer i 2026. Robert Mærsk Uggla fremhæver, at regulatoriske forhold, herunder beskatning og talenttiltrækning, også kan påvirke selskabets aktiviteter. Selvom indtjeningen forventes lavere i 2026, understreger holdingselskabet, at den langsigtede strategi og diversificering beskytter formuen mod kortsigtede udsving. Faktaboks: DeklarationKilde: Jyllands-Posten