Penge

Sidste sommers nedbrud i betalingssystemerne har fået mange danskere til at tage flere kontanter med på ferie. Samtidig opfordrer banker og forsikringsselskaber til ikke at medbringe for store beløb. En ny undersøgelse fra YouGov, foretaget for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, viser, at 23 procent af danskerne tager flere kontanter med på sommerferien efter sidste års nedbrud i betalingssystemerne. Samtidig er hver fjerde bekymret for, at et lignende nedbrud kan ske igen. Selvom reaktionen er forståelig, er der ifølge Sparekassen Kronjylland ikke grund til at frygte omfattende problemer. “Det er yderst sjældent, at der sker nedbrud, og det er ikke noget, man skal gå rundt at frygte. Fra myndigheder, systemudbydere og bankers side har man et meget stort fokus på, at det ikke sker – og hvis det alligevel gør, at alt hurtigt virker igen”, fortæller Jan Mågård, fagchef for betalingskort i Sparekassen Kronjylland. Banken oplyser desuden, at flere banker er ved at indføre en løsning, som gør det muligt at hæve kontanter i udenlandske pengeautomater, selv hvis de danske betalingssystemer er ramt af nedbrud. Hos Gjensidige anbefaler man dog fortsat, at rejsende begrænser mængden af kontanter på ferien af hensyn til risikoen for tyveri. Faktaboks Deklaration:Kilde: Gjensidige

Sommerens varme giver elbiler længere rækkevidde, men høj fart, tung bagage og forkert dæktryk kan hurtigt æde gevinsten. OK giver en række råd til en billigere og mere effektiv køretur. De varme sommermåneder betyder, at mange elbiler kan køre 20-30 procent længere på en opladning end om vinteren. Til gengæld kan feriebagage, flere passagerer og høje hastigheder reducere rækkevidden markant. Ifølge OK er en lavere og mere jævn hastighed en af de mest effektive måder at spare strøm på. Kørsel med 130 km/t på motorvejen kan bruge op mod 30 procent mere strøm end ved 110 km/t. “Man kan godt have lyst til at trykke ekstra på speederen, når der er mange kilometer forude, men det er en god idé at holde lidt igen. De høje hastigheder koster rigtig meget rækkevidde – og det samme gælder mange og hårde accelerationer,” siger Thor Folmann Krarup, chef for e-mobilitet i OK. OK anbefaler også at bruge bilens energibesparende indstillinger, pakke så let som muligt og fjerne tagboks eller cykelholder, når de ikke længere er nødvendige. Desuden kan korrekt dæktryk bidrage til et lavere strømforbrug. Ifølge OK kan kombinationen af lavere hastighed, jævn kørsel, energibesparende indstillinger og mindre vægt forbedre elbilens rækkevidde med op mod en tredjedel i sommermånederne. Faktaboks Deklaration:Kilde: OK

Udenlandske bilister har på halvandet år indbetalt over 41 millioner kroner i fartbøder til den danske stat. Det sker efter, at politiet har fået bedre tekniske muligheder for at opkræve bøder på tværs af landegrænser. Udenlandske bilister, der har kørt for stærkt i Danmark, har på halvandet år bidraget med over 41 millioner kroner til statskassen. Beløbet stammer fra fartbøder udstedt gennem politiets automatiske trafikkontrol (ATK), hvor sager med udenlandske køretøjer i højere grad er blevet fulgt op end tidligere. Ifølge Politiets Administrative Center er udviklingen især muliggjort af brugen af det fælles europæiske system Eucaris, som gør det lettere at identificere og kontakte ejere af udenlandske køretøjer. Tidligere blev mange sager fra lande uden for Norden ellers henlagt på grund af manglende teknisk understøttelse og vanskeligheder med at finde frem til føreren. Siden december 2024 har politiet dog intensiveret indsatsen. Selvom sagsbehandlingen fortsat er mere ressourcekrævende end for danske bilister, vurderer myndighederne, at indsatsen er nødvendig. Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen, afdelingschef i Politiets Administrative Center, forklarer indsatsen sådan: “Det handler om trafiksikkerhed og om danskernes retsfølelse. Det er naturligvis urimeligt, hvis udenlandske bilister helt omkostningsfrit kan køre for stærkt, mens danskere bliver straffet. Målet med politiets ATK-indsats er at få hastigheden ned og trafiksikkerheden op. Og selv om vi fortsat er nødt til at bruge en hel del flere ressourcer på de udenlandske ATK-sager, så optimerer vi hele tiden processerne, så vi gør arbejdet så effektivt som overhovedet muligt inden for de rammer, vi har.” I alt er der indgået 41.259.158 kroner fra udenlandske fartsyndere i perioden. Faktaboks Deklaration:Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Priserne på brugte elbiler er igen på vej op i Danmark efter flere år med fald. Et faldende udbud og stigende efterspørgsel presser nu priserne på populære modeller som VW ID.4, BMW iX3 og Polestar 2. Efter en længere periode med faldende priser er det danske marked for brugte elbiler begyndt at skifte retning. En gennemgang af markedet viser, at flere populære modeller nu stiger i pris, samtidig med at antallet af biler til salg falder markant. Ifølge Bilbasen er udbuddet af brugte elbiler faldet med 45 procent til omkring 12.432 biler. Det betyder, at de billigste biler forsvinder fra markedet, hvilket løfter prisniveauet for blandt andet VW ID.4, BMW iX3, Polestar 2, Hyundai Ioniq 5 og Mini Cooper SE. Markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen peger på, at både stigende efterspørgsel i udlandet og højere brændstofpriser har øget presset på markedet. Han vurderer, at brugte elbiler hurtigt bliver solgt, hvilket skaber et sælgerens marked i stedet for et køberens. Udviklingen ses tydeligt på VW ID.4, hvor udbuddet er faldet kraftigt, mens gennemsnitsprisen er steget betydeligt på få måneder. Også BMW iX3 og Polestar 2 har oplevet markante prisstigninger som følge af færre tilgængelige biler. Hos FDM vurderer chefkonsulent Ilyas Dogru, at markedet er ved at tippe, men han opfordrer samtidig købere til ikke at lade sig presse af kortsigtede prisstigninger. Samlet set viser markedet en tydelig tendens til, at elbiler igen bliver dyrere i takt med, at udbuddet falder og efterspørgslen stiger på tværs af Europa. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

En ny opgørelse fra Nets viser, at kontanter fylder stadig mindre i danskernes hverdag. Andelen, der aldrig bruger kontanter, er vokset markant siden 2020, mens mobilbetalinger fortsætter med at vinde frem. Kontanter spiller en stadig mindre rolle i danskernes betalingsvaner. Ifølge en ny rapport fra Nets er andelen af danskere, der aldrig bruger kontanter, steget markant de seneste år. I 2020 svarede 17 procent, at de aldrig anvendte kontanter i deres dagligdag. I 2026 er dette tal steget til 28 procent, hvilket betyder, at næsten hver tredje dansker nu udelukkende benytter digitale betalingsløsninger. Udviklingen hænger tæt sammen med den stigende brug af mobilbetalinger, som i dag er blevet en fast del af både fysiske butikker og online handel. Ifølge Nets er det især nemheden og hastigheden ved digitale løsninger, der får flere til at fravælge sedler og mønter. Samtidig bliver kontanter i stigende grad erstattet af kortbetaling og mobilapps, som gør det muligt at betale hurtigt uden fysisk kontakt. Denne udvikling ses både i dagligvarebutikker, restauranter og ved online køb. Nets’ opgørelse peger dermed på en fortsat bevægelse mod et mere digitalt betalingssamfund i Danmark, hvor kontanter spiller en stadig mindre praktisk rolle i hverdagen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

Priserne hos danske dyrlæger er steget langt hurtigere end den generelle inflation siden 2020, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen hænger sammen med flere avancerede behandlinger, kædeejerskab og stigende pres på forsikringsmarkedet. Priserne på dyrlægebehandling i Danmark er steget omkring 47 procent siden 2020, hvilket er over fem gange den generelle prisudvikling. Udviklingen har ført til flere ansøgninger om økonomisk støtte hos Dyrenes Dags Komité, hvor formand Karin Sørensen oplever markant stigende efterspørgsel fra kæledyrsejere. Samtidig mærker forsikringsselskabet Tryg stigende skadeudgifter, hvilket har medført højere præmier og begrænsninger på dækning af dyrlægeregninger. Ifølge Tine Stabell fra Agria Dyreforsikring skyldes noget af udviklingen, at der i dag udføres langt mere diagnostik og behandling end tidligere, hvilket øger de samlede omkostninger. Flere klinikker er blevet opkøbt af kapitalfonde og indgår i store kæder som AniCura, Evidensia og Vetgruppen. Disse kæder har investeret i avanceret udstyr som CT-scannere og døgndrift, hvilket har udvidet behandlingsmulighederne. Professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet peger på udfordringer med gennemsigtighed i priser og risiko for, at økonomiske hensyn kan påvirke behandlingsvalg, da det ofte er uklart for kunderne, hvad en behandling ender med at koste. Myndigheder i Sverige og Storbritannien har konkluderet, at der er behov for større gennemsigtighed, standardiserede behandlingsforløb og bedre sammenlignelige priser, efter kritik af uigennemsigtighed og svag konkurrence i branchen. I Danmark følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udviklingen tæt, mens branchen selv afventer eventuelle nye reguleringstiltag. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Nye tal viser, at næsten ingen supermarkeder tror på lavere priser, mens flere forventer stigninger og stigende usikkerhed i økonomien. Udsigten til billigere dagligvarer er stort set forsvundet fra detailhandlen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik forventer kun to procent af supermarkederne nu, at priserne falder de kommende tre måneder. I januar gjaldt det ellers 40 procent. Samtidig er andelen af butikker, der forventer prisstigninger, steget markant. 18 procent af dagligvarebutikkerne regner nu med højere priser, hvor det tidligere kun var fire procent. Ifølge Søren Nielsen fra DR peger udviklingen på, at forbrugerne kan stå over for en dyrere indkøbstur i den nærmeste fremtid. Forbrugerøkonom Ida Moesby fra Nordea vurderer, at især stigende oliepriser spiller en central rolle. Når energipriserne stiger, slår det ofte igennem i mange andre varegrupper. Udviklingen påvirker også forbrugernes forventninger. Tilliden til økonomien er faldende, og mange danskere forventer ifølge Moesby en mere usikker økonomisk fremtid, selv om den gennemsnitlige økonomi fortsat er relativt stærk. Også privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank peger på international uro, blandt andet krigen i Mellemøsten, som en væsentlig årsag til stigende priser på energi og brændstof. Han vurderer, at usikkerheden holder forbrugertilliden nede. Trods bekymringerne understreger eksperterne, at danske husholdninger generelt står økonomisk stærkere end for få år siden, og at mange har mulighed for at modstå moderate prisstigninger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Penge