Penge

En ny opgørelse fra Nets viser, at kontanter fylder stadig mindre i danskernes hverdag. Andelen, der aldrig bruger kontanter, er vokset markant siden 2020, mens mobilbetalinger fortsætter med at vinde frem. Kontanter spiller en stadig mindre rolle i danskernes betalingsvaner. Ifølge en ny rapport fra Nets er andelen af danskere, der aldrig bruger kontanter, steget markant de seneste år. I 2020 svarede 17 procent, at de aldrig anvendte kontanter i deres dagligdag. I 2026 er dette tal steget til 28 procent, hvilket betyder, at næsten hver tredje dansker nu udelukkende benytter digitale betalingsløsninger. Udviklingen hænger tæt sammen med den stigende brug af mobilbetalinger, som i dag er blevet en fast del af både fysiske butikker og online handel. Ifølge Nets er det især nemheden og hastigheden ved digitale løsninger, der får flere til at fravælge sedler og mønter. Samtidig bliver kontanter i stigende grad erstattet af kortbetaling og mobilapps, som gør det muligt at betale hurtigt uden fysisk kontakt. Denne udvikling ses både i dagligvarebutikker, restauranter og ved online køb. Nets’ opgørelse peger dermed på en fortsat bevægelse mod et mere digitalt betalingssamfund i Danmark, hvor kontanter spiller en stadig mindre praktisk rolle i hverdagen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

Priserne hos danske dyrlæger er steget langt hurtigere end den generelle inflation siden 2020, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen hænger sammen med flere avancerede behandlinger, kædeejerskab og stigende pres på forsikringsmarkedet. Priserne på dyrlægebehandling i Danmark er steget omkring 47 procent siden 2020, hvilket er over fem gange den generelle prisudvikling. Udviklingen har ført til flere ansøgninger om økonomisk støtte hos Dyrenes Dags Komité, hvor formand Karin Sørensen oplever markant stigende efterspørgsel fra kæledyrsejere. Samtidig mærker forsikringsselskabet Tryg stigende skadeudgifter, hvilket har medført højere præmier og begrænsninger på dækning af dyrlægeregninger. Ifølge Tine Stabell fra Agria Dyreforsikring skyldes noget af udviklingen, at der i dag udføres langt mere diagnostik og behandling end tidligere, hvilket øger de samlede omkostninger. Flere klinikker er blevet opkøbt af kapitalfonde og indgår i store kæder som AniCura, Evidensia og Vetgruppen. Disse kæder har investeret i avanceret udstyr som CT-scannere og døgndrift, hvilket har udvidet behandlingsmulighederne. Professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet peger på udfordringer med gennemsigtighed i priser og risiko for, at økonomiske hensyn kan påvirke behandlingsvalg, da det ofte er uklart for kunderne, hvad en behandling ender med at koste. Myndigheder i Sverige og Storbritannien har konkluderet, at der er behov for større gennemsigtighed, standardiserede behandlingsforløb og bedre sammenlignelige priser, efter kritik af uigennemsigtighed og svag konkurrence i branchen. I Danmark følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udviklingen tæt, mens branchen selv afventer eventuelle nye reguleringstiltag. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Nye tal viser, at næsten ingen supermarkeder tror på lavere priser, mens flere forventer stigninger og stigende usikkerhed i økonomien. Udsigten til billigere dagligvarer er stort set forsvundet fra detailhandlen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik forventer kun to procent af supermarkederne nu, at priserne falder de kommende tre måneder. I januar gjaldt det ellers 40 procent. Samtidig er andelen af butikker, der forventer prisstigninger, steget markant. 18 procent af dagligvarebutikkerne regner nu med højere priser, hvor det tidligere kun var fire procent. Ifølge Søren Nielsen fra DR peger udviklingen på, at forbrugerne kan stå over for en dyrere indkøbstur i den nærmeste fremtid. Forbrugerøkonom Ida Moesby fra Nordea vurderer, at især stigende oliepriser spiller en central rolle. Når energipriserne stiger, slår det ofte igennem i mange andre varegrupper. Udviklingen påvirker også forbrugernes forventninger. Tilliden til økonomien er faldende, og mange danskere forventer ifølge Moesby en mere usikker økonomisk fremtid, selv om den gennemsnitlige økonomi fortsat er relativt stærk. Også privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank peger på international uro, blandt andet krigen i Mellemøsten, som en væsentlig årsag til stigende priser på energi og brændstof. Han vurderer, at usikkerheden holder forbrugertilliden nede. Trods bekymringerne understreger eksperterne, at danske husholdninger generelt står økonomisk stærkere end for få år siden, og at mange har mulighed for at modstå moderate prisstigninger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Penge

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at butikker ofte kan reducere både madspild og omkostninger ved at give overskudsmad væk frem for at kassere den. Danske supermarkeder kan forbedre deres økonomi samtidig med at mindske madspild, hvis de ændrer måden, de håndterer overskudsmad på. Det viser en ny analyse fra Københavns Universitet. Hvert år kasserer detailhandlen over 100.000 ton fødevarer, selvom en stor del stadig er spiselig. Analysen peger på, at det i mange tilfælde er dyrere at smide maden ud end at donere den – og at butikkerne i nogle tilfælde ligefrem kan opnå en økonomisk gevinst. Ifølge professor Jørgen Dejgård Jensen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er der en udbredt misforståelse om donationers rolle:“Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer”. Analysen fremhæver dog, at den mest rentable strategi er at sætte prisen ned i tide. Selv en mindre rabat kan få varerne solgt og dermed reducere spildet markant. “Så længe der stadig er ‘liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15% prisreduktion til, før varerne bliver solgt,” forklarer Jørgen Dejgård Jensen. Når varerne ikke længere kan sælges, er donation stadig billigere end bortskaffelse. Samtidig skaber doneret mad værdi for sociale organisationer. “Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd,” siger Jørgen Dejgård Jensen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Københavns Universitet – Pressemeddelelse – 21. april 2026

Næsten hver tiende krone brugt på råvarer og halvfabrikata i Danmark er knyttet til sårbare værdikæder, viser ny nordisk analyse. Danmarks import af vigtige råvarer og halvfabrikata er i betydeligt omfang sårbar over for globale kriser og handelsforstyrrelser. Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af de nordiske landes statistikkontorer med Danmarks Statistik i spidsen. Analysen viser, at 262 ud af næsten 3.300 importerede varer i 2024 kan betegnes som sårbare. Samlet udgør de 9,4 procent af Danmarks import i kategorien – svarende til omkring 29 milliarder kroner. Dermed er Danmark blandt de mest udsatte lande i Norden, kun overgået af Norge. Grafik: Nordisk Ministerråd Sårbarheden skyldes især afhængighed af få leverandørlande uden for Europa, hvor særligt USA og Kina spiller en central rolle. Projektleder Peter Bøegh Nielsen fra Danmarks Statistik peger på, at import af kritiske produkter fra disse lande øger risikoen i en tid med stigende geopolitiske spændinger. ”Selvom langt størstedelen af vores import kommer fra Europa, importerer vi også produkter, der er kritiske for vores samfund, fra lande uden for Europa – især USA og Kina. Og det er klart, at der er en øget risiko forbundet med den handel,” siger han. Importen er samtidig koncentreret på få varetyper. Råolie alene udgør over to tredjedele af de sårbare produkter, hvor størstedelen importeres fra USA. Andre sårbare varer omfatter blandt andet solceller, kulsyre og kuglelejer, ofte med oprindelse i Kina. Analysen peger på, at de nordiske lande generelt står over for nye udfordringer i en global økonomi præget af handelsbarrierer og politiske spændinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks Statistik – Pressemeddelelse – 20. april 2026

Der er kun seks uger tilbage til at indløse 1000-kronesedler og ældre sedler, før de mister al værdi, oplyser Danmarks Nationalbank. Tiden er ved at løbe ud for danskere med gamle pengesedler liggende. Ifølge Danmarks Nationalbank er den 31. maj 2026 sidste frist for at indlevere 1000-kronesedler og ældre seddelserier, hvorefter de ikke længere har nogen værdi. Nationalbanken har i længere tid arbejdet på at udfase de ældre sedler, som allerede mistede deres gyldighed som betalingsmiddel i butikker i maj 2025. Siden da har borgere kunnet indlevere dem på særlige indleveringssteder. ”Nu er det sidste chance. Der er kun seks uger til, at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver værdiløse. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt er bekendt med denne frist, så dem, der har sedlerne, kan tage stilling til, om de vil beholde dem som samleobjekter eller indløse dem. Derfor sætter vi en slutspurt ind for at sikre opmærksomhed på, at sedlerne nu også bliver værdiløse over for Nationalbanken,” fortæller Niels Kaas, hovedkasserer i Nationalbanken. Siden november 2023 er der indleveret sedler for over 21 milliarder kroner, men der mangler fortsat at blive indløst sedler for omkring 3,3 milliarder kroner. Nationalbanken opfordrer borgere til ikke at vente til sidste øjeblik.“Vi opfordrer alle, der har ugyldige sedler liggende og ønsker at indløse dem, til at afsætte god tid til indleveringen og ikke udskyde besøget til sidste øjeblik. Hvis man har mulighed for det, kan man med fordel lægge vejen forbi indleveringsstederne i Aarhus, Odense eller København uden for de travleste tidspunkter, som er hverdage mellem kl. 16 og 18.” Efter fristen vil kun sedler fra 2009-serien fortsat være gyldige i Danmark og Grønland. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks Nationalbank – Pressemeddelelse – 20. april 2026

Dansk boligmarked har fået en travl start på 2026 med det højeste salg for første kvartal i fem år. Særligt sommerhuse og ejerlejligheder trækker op, mens økonomisk og geopolitisk uro ikke har bremset køberne. Boligmarkedet har indledt 2026 med en markant høj aktivitet, viser tal fra Boligsiden. I årets første tre måneder er der solgt 23.087 boliger i Danmark, hvilket er det højeste niveau for et første kvartal i fem år – kun overgået af 2021. Udviklingen sker på trods af international uro og stigende energipriser. Særligt ejerlejligheder og sommerhuse har drevet salget frem, mens salget af huse er faldet en smule. Sommerhussalget er alene nået op på 2.288 enheder, hvilket er fem procent over samme periode sidste år, som i forvejen lå højt. Boligøkonom hos Boligsiden, Birgit Daetz, peger på, at udviklingen er bemærkelsesværdig i lyset af verdenssituationen:“- Det er bemærkelsesværdigt, i en tid hvor der har været betydelig international uro, som kan påvirke økonomien. Indtil videre har det dog ikke holdt de danske boligkøbere tilbage, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.” Hun fremhæver også sommerhusmarkedets styrke:“- Det er imponerende, når vi igen tænker på den uro, som de seneste måneder har budt på, og at sommerhuset for langt de fleste familier er et luksusgode, siger Birgit Daetz.” Også privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank ser et aktivt marked, hvor priserne stiger, og udbuddet falder. Han vurderer samtidig, at udviklingen kan fortsætte i den kommende tid, drevet af en stærk økonomi og et solidt arbejdsmarked, men med geopolitisk usikkerhed som en mulig risikofaktor. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV Midtvest

Ny strategi og fokus på nye indtægtskilder bidrager til højere driftsoverskud hos Ritzaus Bureau trods et udfordret marked. Ritzaus Bureau forbedrede i 2025 sit driftsoverskud markant, som steg fra 3,5 mio. kr. til knap 5,5 mio. kr. Det fremgår af selskabets årsrapport, der netop er godkendt på generalforsamlingen. Ifølge administrerende direktør Jacob Kwon har året været præget af en balance mellem økonomisk stabilitet og udvikling af nye tiltag. “2025 har været en balancegang mellem at sikre en rentabel forretning og samtidig søsætte nye initiativer, der peger ind i den nye strategi, der er trådt i kraft fra starten af 2025,” siger han. Omsætningen steg til lidt over 148 mio. kr., mens årets resultat faldt til omkring 4 mio. kr. mod knap 10 mio. kr. året før. Faldet skyldes primært frasalget af datterselskabet Inflow Media. På trods af det lavere årsresultat betegner ledelsen udviklingen som positiv. “Alt i alt er det et tilfredsstillende resultat. Det er særligt tilfredsstillende, at vi har formået at øge vores omsætning og vores driftsresultat i et svært marked. Det vidner om en sund forretning,” siger Jacob Kwon. Den nye strategi indebærer blandt andet øget fokus på indtægter uden for mediebranchen. Ifølge bestyrelsesformand Alex Nielsen er det nødvendigt for at sikre virksomhedens robusthed fremover. “Ritzau står et solidt sted, men vi skal være opmærksomme på, at forholdene kan ændre sig meget hurtigt i mediebranchen. Derfor er det også rettidig omhu at brede Ritzaus omsætning ud i tide, så virksomheden kan modstå eventuelle udsving i branchen,” siger han. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Ritzaus Bureau A/S – Pressemeddelelse – 16. april 2026