MinBy

Forfatternavn:HEN MEN

Nyhed, Samfund

Ungarsk mand sigtet i sagen om 15-årig fra Hedensted: pige fundet i Ungarn og bragt hjem

En 22-årig ungarsk mand er ifølge retslige myndigheder sigtet in absentia for frihedsberøvelse af en 15-årig pige fra Hedensted. Pigen blev fundet i Ungarn og hjembragt til Danmark, mens sagen nu efterforskes af både ungarske og danske myndigheder. En 22-årig mand fra Ungarn er sigtet in absentia for at have frihedsberøvet en 15-årig pige fra Hedensted, som i sidste uge blev meldt savnet i Danmark. Ifølge medierapporter mener den sigtede, at pigen fulgte med frivilligt, idet de efter sigende var kærester. Parret har ifølge oplysninger mødtes online via spilplatformen Roblox for omkring halvandet år siden og havde løbende kontakt forinden mødet i virkeligheden. Den unge mand rejste til Danmark i en lejlighedsvis brugt bil for at hente pigen, idet han efter eget udsagn troede, at hun var 18 år. Pigen blev lokaliseret i den ungarske provins Hajdú-Bihar efter et samarbejde mellem ungarske myndigheder og Europol, og hun blev efterfølgende bragt tilbage til Danmark. Ungarsk politi har oplyst, at der indtil videre ikke er fundet tegn på andre strafbare forhold i sagen end den anmeldte frihedsberøvelse. Sydøstjyllands Politi har indtil videre afholdt sig fra at give detaljer af hensyn til efterforskningen. Der blev afholdt et retsmøde i sagen, hvor der blev nedlagt referatforbud, hvilket betyder, at oplysninger fra retsmødet ikke offentliggøres nu. Sagen rejser spørgsmålet om unge menneskers kontakt via digitale platforme og risikoen ved fysiske møder på tværs af landegrænser. Efterforskningen fortsætter både i Ungarn og Danmark med fokus på at afklare omstændighederne ved rejsen, parternes alder ved mødet og eventuelle retlige konsekvenser for den sigtede. Faktaboks: Dekleration: tvSyd

Nyhed, Samfund, Uddannelse

Flere skolebørn undlader cyklen: cykelkulturen står i stampe

Ny opgørelse viser, at fire ud af ti børn sjældent eller aldrig cykler til skole. Udviklingen har ligget stille siden 2014, og eksperter advarer om konsekvenser for sundhed og kultur. Når børn i Danmark vender tilbage til skolebænken efter sommerferien, er det langt fra alle, der vælger cyklen på vej til undervisning. Aktuelle tal fra Cyklistforbundet peger på, at omkring 40 procent af skolebørn stort set aldrig cykler i skole. Tallet er steget en smule sammenlignet med de seneste år, og andelen, der cykler, er betydeligt lavere end for tre årtier siden. Forældres begrundelser handler ofte om afstand: lidt under halvdelen angiver, at skolevejen enten er for lang eller for kort til at gøre cyklen attraktiv. Derudover oplyser godt hver fjerde forælder, at de ikke er trygge ved trafiksikkerheden på vej til skolen. Disse forhold gør, at flere vælger bil eller kollektiv transport frem for cyklen. Siden den nationale cykelstrategi blev lanceret i 2014, er der ifølge kritikere ikke sket den ønskede fremgang i børns cykeladfærd. Cyklistforbundet efterlyser en ny, ambitiøs strategi med øgede investeringer for at vende udviklingen. Idrætsforskere fra Syddansk Universitet understreger, at cykling til skole ikke blot er en praktisk transportform, men også har positive effekter på børns fysiske form, knogle- og hjertekarsundhed, mentale velbefindende og koncentration i timerne. Transportministeriet har meldt, at der vil blive givet ekstra støtte til cykelstier ved skoler, når midler fra cykelpuljen 2026 fordeles. Ministeren fremhæver samtidig kommunernes arbejde med sikre skoleveje som centralt i indsatsen for at få flere børn i sadlen. Fremtidens cykelkultur vil afhænge af politiske prioriteringer, lokale tiltag og forældrenes oplevelse af tryghed på skolevejene. Faktaboks: Dekleration: DR Indland

Nyhed, Politik

Frederiksen og Meloni vil beskytte Europas kristne kulturarv

Danmarks statsminister og Italiens premierminister har udsendt en fælles erklæring om kulturarv og stram udlændingepolitik. Budskabet handler både om værdier og om at begrænse migration til Europa. Statsminister Mette Frederiksen og Italiens premierminister Giorgia Meloni har i fællesskab formuleret en melding, der kobler ønsket om at beskytte Europas kristne kulturarv med krav om strengere kontrol med indvandring. Parterne understreger, at nye tilflyttere skal respektere europæiske værdier og lovgivning, og de peger på behovet for klare mekanismer overfor kriminelle udlændinge. Samtidig optræder meldingen som en politisk markering. Ifølge danske medier er budskabet også rettet mod vælgere i flere europæiske lande, hvor migration og kulturkollision er vigtige emner. Frederiksen og Meloni gentager kendte politiske forslag frem for at præsentere nye tiltag: fokus på udvisning af personer begået alvorlig kriminalitet og idéen om modtagecentre for asylansøgere uden for EU. Parret henviser til konkrete bekymringer om illegale migrantstrømme, blandt andet i forbindelse med situationen i den spanske eksklave Ceuta, hvor store strømme fra Marokko tidligere er skabt politisk opmærksomhed. De to statsledere fremhæver desuden, at kontrol med migration ses som nødvendigt for at beskytte velfærdssystemer og retssikkerhed. Selvom erklæringen samler to ledere fra forskellige politiske baggrunde, peger den på et fælles prioritetsfelt: bevarelse af kulturarv og politik, der begrænser ureguleret tilstrømning. For Danmark betyder meldingen, at debatten om udlændingepolitik og integration kan få nyt momentum i både nationale og europæiske fora. Diskussionen om, hvordan værdier skal defineres og håndhæves, ventes at fortsætte i EU-samarbejdet. Faktaboks: Dekleration: DR Politik

Nyhed, Penge, Samfund

Sommerhusleje løfter juli-inflationen, men samlet stigning falder til 1,7 pct.

Forbrugerpriserne steg 1,7 procent i juli i forhold til samme måned sidste år. Høj efterspørgsel efter sommerhuse og pakkerejser trak op, mens tøj, sko og nogle hotelpriser trak inflationen ned. Danmarks Statistik offentliggør, at forbrugerpriserne i Danmark steg med 1,7 procent i juli sammenlignet med juli året før. Det er et fald fra juni, hvor stigningen var 1,9 procent, og viser, at den generelle prisstigning er på vej ned, selv om enkelte poster stadig presser opad. Det er især gruppen restauranter og hoteller, som holder inflationen oppe i juli. Leje af sommerhuse bidrog mest til den månedlige opgang, og sammen med pakkerejser løftede de priserne med 1,24 procentpoint fra juni til juli — en effektdrevet udvikling af høj sæson og øget ferieaktivitet ved kysterne. Samtidig blev tøj og sko billigere i juli, og også nogle hotelovernatninger faldt i pris. Disse fald trak samlet 0,34 procentpoint af inflationen ned. Set over det seneste år er det huslejen, der samlet bidrager mest til inflationen, efterfulgt af sommerhusleje og brændstof. Til gengæld har elpriserne bevæget sig markant nedad og isoleret set reduceret inflationen med 0,68 procentpoint. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer kostede 1,6 procent mindre i juli end for et år siden. Kerneinflationen, som udelader energi og ikke-forarbejdede fødevarer, lå uændret på 2,3 procent i juli sammenlignet med juni, hvor huslejen især presser denne kerne op. Internationalt ligger den EU-harmoniserede danske inflation på 1,6 procent i juli. Europæiske tal for samme måned var endnu ikke klar ved opgørelsen; i juni havde kun Sverige og Tjekkiet lavere inflation blandt EU-landene, mens Rumænien i juni lå i den høje ende med 9,2 procent. Næste opgørelse over forbrugerpriserne offentliggøres den 10. september. Faktaboks: Dekleration: Fredericia Avisen

Nyhed, Samfund

Dansk tidligere Waffen-SS-soldat identificeret som sæddonor i 1960’erne

DNA-test har vist, at Walther Frisch, en dansk mand med nazistisk fortid, i 1960’erne var sæddonor på Karolinska. Mindst 15 børn i flere lande søger nu svar på, om donationerne kan have været ideologisk motiverede. En række personer fra Danmark, Sverige, Finland og Tyskland har via DNA-test opdaget, at deres biologiske far er den danske tidligere Waffen-SS-soldat Walther Frisch. Fundet fremkommer i en ny dokumentar på DR, hvor efterkommere fortæller om forundring og bekymring over, at en mand dømt efter Anden Verdenskrig senere optrådte som donor ved et svensk sygehus i 1960’erne. Walther Frisch blev efter krigen dømt for at have sluttet sig til tyskerne og modtog en fængselsdom. Trods den baggrund fremgår det af de nye slægtsopdagelser, at han i en periode var registreret som sæddonor ved Karolinska Sygehus, og indtil videre mener efterkommerne at kunne knytte mindst 15 personer til ham. Antallet er dog usikkert, da kun en lille del af befolkningen har taget kommercielle DNA-tests, og flere potentielle efterkommere derfor kan være ukendte. De berørte ønsker svar på, om udvælgelsen af donor kunne være farvet af nazistisk ideologi, og flere henviser til ideen om, at SS-officerer skulle sikre mange børn. Forsøg på at finde papirspor i Karolinska og i svenske rigs- og regionsarkiver har ifølge dokumentaren ikke givet resultater, idet der mangler dokumentation for donationerne. Karolinska har afvist at medvirke i sagen, men har samtidig erklæret, at en ideologisk motiveret donorudvælgelse ville være uacceptabel og dybt uetisk. Journalistisk arbejde i sagen fortsætter, og DR opfordrer personer med viden eller mistanke om slægtsforhold til at henvende sig, så det samlede omfang af donorvirksomheden kan kortlægges. Faktaboks: Dekleration: DR Indland

Nyhed, Uddannelse

Hver sjette nyuddannede lærer tvivler på en fremtid i folkeskolen

Nye tal viser, at en betydelig del af de nyuddannede lærere ikke regner med at arbejde i folkeskolen om fem år. Danmarks Lærerforening peger på mentorordninger, lavere undervisningsbelastning og bedre nationale introduktionsforløb som vigtige redskaber til at fastholde lærerne. Hver sjette lærer, der er uddannet inden for de seneste tre år, svarer, at de ikke ser sig selv arbejde i folkeskolen om fem år. Det fremgår af en ny undersøgelse omtalt af Danmarks Lærerforening. Tallene viser samtidig, at mange nyuddannede ikke får den støtte, som kan gøre overgangen til lærerjobbet lettere. 36 procent svarer, at de ikke har reduceret undervisningstid, mens 52 procent oplyser, at de ikke har en mentor. Fra næste år skal alle nyuddannede lærere have et introduktionsforløb, når de begynder på en skole. Ordningen blev skrevet ind ved de seneste overenskomstforhandlinger efter ønske fra Danmarks Lærerforening. Formand Gordon Ørskov Madsen mener, at indsatsen skal være ensartet på tværs af landet, så kvaliteten ikke afhænger af den enkelte skole eller kommune. Han peger samtidig på, at bedre arbejdsmiljø, flere tolærertimer og investeringer i folkeskolen kan være med til både at fastholde nye lærere og skabe bedre rammer for eleverne. Undersøgelsen viser dog også, at flertallet fortsat forventer at være i folkeskolen om fem år. Faktaboks Dekleration: Danmarks Lærerforening

Scroll to Top