Uddannelse

Mere end 12.000 elever gik glip af mindst hver fjerde skoledag sidste skoleår. En ny analyse fra Børns Vilkår peger på, at mange børn med alvorligt fravær ikke får den nødvendige hjælp. Antallet af elever med massivt skolefravær er steget markant de seneste fem år. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår, som bygger på data fra Danmarks Statistik. Ifølge analysen havde over 12.000 elever mindst 50 fraværsdage sidste skoleår. Gruppen er næsten fordoblet på fem år, og eleverne var i gennemsnit væk fra skolen 80 ud af årets cirka 200 skoledage. Samtidig viser analysen, at mange af børnene ikke får støtte. Der er ikke blevet sendt underretning på 61 procent af eleverne, og størstedelen modtager hverken specialundervisning eller sociale indsatser fra kommunen. Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, mener, at udviklingen er alvorlig. “Selvom fraværsstatistikken har blinket rødt i flere år, er vi som samfund ikke lykkedes med at ændre kursen mærkbart,” siger han. Analysen viser også fællestræk blandt eleverne med højt fravær. Mange kommer fra familier med lav indkomst, og 74 procent har søskende med lignende fraværsproblemer. Efter 6. klasse er piger den største gruppe blandt eleverne med massivt fravær. Derudover peger analysen på store geografiske forskelle. Region Sjælland har den højeste andel af elever med mindst 50 fraværsdage, mens Region Nordjylland også ligger over landsgennemsnittet. Børns Vilkår efterlyser nu en mere ensartet national indsats mod skolefravær. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Børns Vilkår, 7. maj 2026

En ny analyse fra CEPOS viser store forskelle mellem kommuner i evnen til at løfte fagligt svage elever – uden klar sammenhæng til ressourceforbrug. En ny analyse fra CEPOS peger på markante forskelle i, hvordan danske kommuner løfter elever til at bestå folkeskolens afgangsprøver. Ifølge analysen kan forskellene ikke forklares med, hvor mange ressourcer der bruges på skolerne. Analysen måler kommunernes såkaldte beståelsesløfteevne, som viser, hvor godt elever klarer sig i forhold til deres sociale baggrund. Resultaterne viser, at kommuner med lignende elevgrundlag kan opnå vidt forskellige resultater. I Odsherred Kommune består 72,4 procent af eleverne prøverne, selv om det forventede niveau er højere. Det placerer kommunen i bunden. I den anden ende ligger Brøndby Kommune, hvor flere elever end forventet består. Forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen, peger på, at forskellene er bemærkelsesværdige og bør føre til en nærmere undersøgelse af, hvad de bedst præsterende kommuner gør anderledes. Han fremhæver, at faktorer som antal lærere, elevfravær og trivsel ikke forklarer forskellene. Analysen peger i stedet på, at organisering og kultur på skolerne kan spille en større rolle for elevernes faglige udvikling. Resultaterne kommer midt i en politisk debat om at tilføre flere midler til folkeskolen. CEPOS vurderer dog, at øgede bevillinger alene ikke løser udfordringerne, og efterlyser nye tilgange til at forbedre elevernes resultater. Se, hvor godt din kommunes skoler løfter eleverne, her. Faktaboks: DeklarationKilde: CEPOS – Pressemeddelelse – 19. marts 2026

Villum Fonden uddeler 17,4 millioner kroner til seks kvindelige forskere med potentiale til at blive rollemodeller inden for tekniske og naturvidenskabelige fag. Kun 16 procent af professorerne inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics) er kvinder, og andelen falder markant efter ph.d.-niveau. For at fastholde kvindelige talenter i akademia støtter Villum Fonden nu seks excellente kvindelige forskere med bevillinger, der blandt andet giver mulighed for forskningsophold på udenlandske universiteter. En af modtagerne er Anja Kunić fra Syddansk Universitet, som forsker i bæredygtigt træbyggeri ved at kombinere robotteknologi og arkitektonisk design. Bevillingen giver hende mulighed for et ophold på ETH Zurich i Schweiz. Kathrine Mørch Groth fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet skal undersøge universets mindste partikler, neutrinoer, og vil gennemføre en del af forskningen på Stockholms Universitet. Villum Fondens programchef, Karen Skytte Larsen, påpeger, at talentmassen blandt kvindelige forskere er stor, men at fastholdelsen i de kritiske år, hvor arbejdsliv og familieliv skal balanceres, er udfordrende. Fonden håber, at de udvalgte forskere kan fungere som rollemodeller og inspirere flere kvinder til at fortsætte karrieren inden for universitetsforskning. Fonden har siden 2019 uddelt 115,5 millioner kroner til 47 internationale postdoc-bevillinger til kvindelige forskere og fortsætter med at fokusere på at styrke kvindelige forskeres muligheder i STEM-fagene. FAKTABOKS DeklarationKilde: Villum Fonden – Pressemeddelelse – 27. februar 2026