MinBy

Samfund

Nyhed, Samfund, Teknologi

Narhvaler giver forskere nye data om varmt vand i Grønlands fjorde

Seks narhvaler har indsamlet målinger fra svært tilgængelige områder i Østgrønland. Dataene viser, at varmt atlanterhavsvand trænger langt ind i fjordsystemerne og kan være med til at øge afsmeltningen af gletsjere. For første gang har forskere brugt data fra narhvaler til at undersøge, hvordan vand fra Atlanterhavet bevæger sig dybt ind i fjordene på Grønlands østkyst. Seks narhvaler fra Scoresby Sund blev udstyret med CTD-sensorer, der målte temperatur, saltholdighed og dybde, mens hvalerne bevægede sig gennem fjordsystemet. Målingerne blev foretaget ned til mere end 1.500 meters dybde. En CTD-sensor, der er sat på en narhval. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen ”Narhvalerne har været i bunden af nogle af fjordene, hvor der ikke har været ret mange målinger tidligere. Og der, 300 kilometer fra kysten, er der spor af atlantisk vand. Og det er helt nyt, at vi kan vise, at der er det,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut. Forskerne har kombineret narhvalernes målinger med mere end 2.200 historiske havmålinger. Resultaterne viser, at det varme og saltholdige atlanterhavsvand trænger længere ind i fjordene end tidligere dokumenteret. De øverste billeder viser, hvilket område forskerne har målinger fra. Hver rød prik på det nederste billede til venstre viser, hvor i området der er målinger fra narhvalerne fra 2017 til 2022. På billedet til højre viser hver blå prik en måling fra skibe i perioden 1891 til 2022. Foto: Heide-Jørgensen et al. (2026). Samtidig er laget med atlanterhavsvand blevet tykkere, mens det øverste lag af koldt polarvand er blevet tyndere. Det varme vand når frem til dybe områder foran gletsjere og kan dermed bidrage til hurtigere afsmeltning. ”Og det er jo det vand, som går ind og hjælper med at smelte gletsjerne. Så vi viser, hvordan det varme vand kan være med til at accelerere, hvor hurtigt vi vil miste gletsjere,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen. Forskerne vurderer, at resultaterne kan forbedre klimamodeller og dermed forståelsen af fremtidige klimaændringer. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Nyhed, Samfund

Ungdommens Røde Kors får 25 millioner til lokale fællesskaber

Ungdommens Røde Kors vil over de næste fem år styrke frivillige fællesskaber og lokale beredskaber i 30 danske byer. Projektet støttes af Nordea-fonden med 25 millioner kroner. Ungdommens Røde Kors vil engagere flere unge i frivilligt socialt arbejde og samtidig styrke organisationens evne til at reagere, når lokalsamfund rammes af kriser. Det skal ske gennem projektet Fremtidens lokale fællesskab – skabt af unge, som har fået 25 millioner kroner fra Nordea-fonden. Projektet skal give flere unge mulighed for at gøre en forskel for børn og unge i sårbare positioner gennem blandt andet lektiecaféer, klubber og andre lokale aktiviteter. Samtidig skal lokale beredskaber gøre det muligt for frivillige at træde til med blandt andet Psykisk Førstehjælp i krisesituationer. ”Som landets største humanitære ungdomsorganisation er det vores ansvar både at være til stede i hverdagen og stå klar, hvis krisen rammer. Vores frivillige møder hver uge tusindvis af børn og unge i vores lokale aktiviteter – den kontakt gør os i stand til også at reagere hurtigt og tage ansvar, når lokalsamfundet er under pres. Det kan være i forbindelse med et pludseligt dødsfald på et gymnasium, en global pandemi eller en anden krise,” siger Fatima Murkas, landsforperson i Ungdommens Røde Kors. Projektet starter i seks byer: Esbjerg, Brønderslev, Nyborg, Næstved, Holbæk og Rønne. Her skal organisationen blandt andet opbygge nye lokale partnerskaber. ”Vi er begejstrede for at støtte et projekt, der giver endnu flere unge mulighed for at engagere sig i stærke lokale fællesskaber og gøre en konkret forskel for andre. Stærke relationer og fællesskaber kan gøre en mærkbar forskel for børn og unge, der rammes af svære livssituationer,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef hos Nordea-fonden. Faktaboks Deklaration:Kilde: Ungdommens Røde Kors

Nyhed, Samfund

Færre cykler bliver stjålet – men tyvene går efter de dyre

Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet 8,9 procent fra 2023 til 2025. Samtidig er den gennemsnitlige forsikringsudbetaling hos Codan steget med 11,4 procent. Der bliver anmeldt færre cykeltyverier i Danmark, men de cykler, der forsvinder, er ifølge Codan blevet dyrere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldte tyverier faldt fra 48.326 i 2023 til 44.043 i 2025. I første halvår af 2026 blev der anmeldt 18.386 cykeltyverier. Det er færre end i samme periode i både 2024 og 2025, hvor tallene var henholdsvis 22.686 og 21.462. Ifølge Codan går tyvene i stigende grad efter værdifulde modeller som elcykler samt racer- og gravelcykler. “For mange danskere er cyklen i dag en investering til mange tusinde kroner. Derfor er det heller ikke tilfældigt, hvilke cykler tyvene går efter. Vi oplever, at de i stigende grad går målrettet efter de modeller, der er lettest at omsætte, og hvor værdien er højest. Det er især modeller som elcykler og racer- og gravelcykler,” siger Mathias Kjær Sigvaldason, VP for Indbo i Codan. Han oplyser, at elcykler ofte stjæles fra gaden, mens racer- og gravelcykler oftere forsvinder ved indbrud i garager, udhuse eller kælderrum. Codan anbefaler blandt andet forsikringsgodkendt lås, ekstra lås til dyre cykler og at tage batteriet med, når en elcykel ikke bruges. Faktaboks Deklaration:Kilde: Codan Forsikring

Nyhed, Samfund, Uddannelse

Færre børn på vej mod skolestart efter flere år med lave fødselstal

Omkring 62.000 børn har netop taget hul på skolelivet, men de kommende år bliver årgangene mindre. Samtidig peger Jyske Bank på, at skolestart fortsat kan koste familier flere tusinde kroner. De danske klasselokaler får de kommende år færre nye elever, fordi fødselstallene gennem flere år har været lave. Ifølge Danmarks Statistik begyndte omkring 62.200 børn i børnehaveklasse i skoleåret 2024/2025. Men antallet af fødsler faldt fra 63.473 i 2021 til 57.079 i 2024, før det steg til 59.443 i 2025. Udviklingen betyder, at mindre årgange gradvist vil bevæge sig ind i skolesystemet. For den enkelte familie ændrer det dog ikke på, at skolestart kan være en betydelig udgift. Skoletaske, penalhus, idrætstøj, madkasse og nyt tøj kan samlet løbe op i flere tusinde kroner. Ifølge Jyske Banks privatøkonom Bettina Brask vælger flere bedsteforældre desuden at hjælpe med pengegaver eller indkøb af udstyr i forbindelse med skolestarten. Hun peger samtidig på, at skolestarten kan bruges som anledning til at lære børn om økonomi og forskellen mellem ønsker og behov. Efter dansk lov skal børn som udgangspunkt begynde i skole i det kalenderår, hvor de fylder seks år. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyske Bank

Nyhed, Samfund, Teknologi

FN-rapport: AI-datacentre kræver langt mere vand og strøm end hidtil oplyst

Ny forskning og rapporter peger på, at kunstig intelligens står for en voksende del af datacentrenes energiforbrug og bruger enorme mængder ferskvand. Eksperter advarer om manglende gennemsigtighed fra teknologivirksomheder. En nylig FN-rapport og flere forskningsstudier giver et udvidet billede af AI’s skjulte miljøomkostninger. Ifølge rapporten udgjorde AI cirka en femtedel af datacentrenes elforbrug i 2025, og andelen forventes at vokse markant frem mod 2030. Samme opgørelse angiver et samlet vandforbrug fra datacentre på omkring 4,5 billioner liter i 2025 — et volumen, der svarer til millioner af svømmebassiner og kan påvirke lokale vandreserver i sårbare områder. Forskere fremhæver, at især køling af servere trækker på ferskvand, fordi fordampningskøling stadig er billigere end lukkede systemer, der genbruger vand. Det betyder, at datacentre ofte placeres i områder med let adgang til vand, hvilket kan forværre lokale vandmangelproblemer i byer som Bengaluru og andre steder i Indien, Chile og dele af USA. Studier af store sprogmodeller viser, at træning og drift kan kræve store mængder ressourcer. En analyse af GPT-3 anslår millioner af liter vand brugt under træningsforløb, mens målinger af enkelt-forespørgsler varierer kraftigt mellem uafhængige forskere og intern rapportering fra teknologivirksomheder. Google har publiceret tal, der peger på lavt forbrug pr. prompt, men eksterne forskere har ikke kunnet verificere dataene. Københavns Universitets forsker Raghavendra Selvan peger på behovet for klare reguleringer, krav om lukket køling ved nye anlæg og større åbenhed om virksomheders energiovervågning. Uden det risikerer lokalsamfund fortsat at opleve pres på vand og naturarealer i takt med, at AI-ydelserne vokser. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Viden

Nyhed, Samfund

Ungarsk mand sigtet i sagen om 15-årig fra Hedensted: pige fundet i Ungarn og bragt hjem

En 22-årig ungarsk mand er ifølge retslige myndigheder sigtet in absentia for frihedsberøvelse af en 15-årig pige fra Hedensted. Pigen blev fundet i Ungarn og hjembragt til Danmark, mens sagen nu efterforskes af både ungarske og danske myndigheder. En 22-årig mand fra Ungarn er sigtet in absentia for at have frihedsberøvet en 15-årig pige fra Hedensted, som i sidste uge blev meldt savnet i Danmark. Ifølge medierapporter mener den sigtede, at pigen fulgte med frivilligt, idet de efter sigende var kærester. Parret har ifølge oplysninger mødtes online via spilplatformen Roblox for omkring halvandet år siden og havde løbende kontakt forinden mødet i virkeligheden. Den unge mand rejste til Danmark i en lejlighedsvis brugt bil for at hente pigen, idet han efter eget udsagn troede, at hun var 18 år. Pigen blev lokaliseret i den ungarske provins Hajdú-Bihar efter et samarbejde mellem ungarske myndigheder og Europol, og hun blev efterfølgende bragt tilbage til Danmark. Ungarsk politi har oplyst, at der indtil videre ikke er fundet tegn på andre strafbare forhold i sagen end den anmeldte frihedsberøvelse. Sydøstjyllands Politi har indtil videre afholdt sig fra at give detaljer af hensyn til efterforskningen. Der blev afholdt et retsmøde i sagen, hvor der blev nedlagt referatforbud, hvilket betyder, at oplysninger fra retsmødet ikke offentliggøres nu. Sagen rejser spørgsmålet om unge menneskers kontakt via digitale platforme og risikoen ved fysiske møder på tværs af landegrænser. Efterforskningen fortsætter både i Ungarn og Danmark med fokus på at afklare omstændighederne ved rejsen, parternes alder ved mødet og eventuelle retlige konsekvenser for den sigtede. Faktaboks: Dekleration: tvSyd

Nyhed, Samfund, Uddannelse

Flere skolebørn undlader cyklen: cykelkulturen står i stampe

Ny opgørelse viser, at fire ud af ti børn sjældent eller aldrig cykler til skole. Udviklingen har ligget stille siden 2014, og eksperter advarer om konsekvenser for sundhed og kultur. Når børn i Danmark vender tilbage til skolebænken efter sommerferien, er det langt fra alle, der vælger cyklen på vej til undervisning. Aktuelle tal fra Cyklistforbundet peger på, at omkring 40 procent af skolebørn stort set aldrig cykler i skole. Tallet er steget en smule sammenlignet med de seneste år, og andelen, der cykler, er betydeligt lavere end for tre årtier siden. Forældres begrundelser handler ofte om afstand: lidt under halvdelen angiver, at skolevejen enten er for lang eller for kort til at gøre cyklen attraktiv. Derudover oplyser godt hver fjerde forælder, at de ikke er trygge ved trafiksikkerheden på vej til skolen. Disse forhold gør, at flere vælger bil eller kollektiv transport frem for cyklen. Siden den nationale cykelstrategi blev lanceret i 2014, er der ifølge kritikere ikke sket den ønskede fremgang i børns cykeladfærd. Cyklistforbundet efterlyser en ny, ambitiøs strategi med øgede investeringer for at vende udviklingen. Idrætsforskere fra Syddansk Universitet understreger, at cykling til skole ikke blot er en praktisk transportform, men også har positive effekter på børns fysiske form, knogle- og hjertekarsundhed, mentale velbefindende og koncentration i timerne. Transportministeriet har meldt, at der vil blive givet ekstra støtte til cykelstier ved skoler, når midler fra cykelpuljen 2026 fordeles. Ministeren fremhæver samtidig kommunernes arbejde med sikre skoleveje som centralt i indsatsen for at få flere børn i sadlen. Fremtidens cykelkultur vil afhænge af politiske prioriteringer, lokale tiltag og forældrenes oplevelse af tryghed på skolevejene. Faktaboks: Dekleration: DR Indland

Nyhed, Penge, Samfund

Sommerhusleje løfter juli-inflationen, men samlet stigning falder til 1,7 pct.

Forbrugerpriserne steg 1,7 procent i juli i forhold til samme måned sidste år. Høj efterspørgsel efter sommerhuse og pakkerejser trak op, mens tøj, sko og nogle hotelpriser trak inflationen ned. Danmarks Statistik offentliggør, at forbrugerpriserne i Danmark steg med 1,7 procent i juli sammenlignet med juli året før. Det er et fald fra juni, hvor stigningen var 1,9 procent, og viser, at den generelle prisstigning er på vej ned, selv om enkelte poster stadig presser opad. Det er især gruppen restauranter og hoteller, som holder inflationen oppe i juli. Leje af sommerhuse bidrog mest til den månedlige opgang, og sammen med pakkerejser løftede de priserne med 1,24 procentpoint fra juni til juli — en effektdrevet udvikling af høj sæson og øget ferieaktivitet ved kysterne. Samtidig blev tøj og sko billigere i juli, og også nogle hotelovernatninger faldt i pris. Disse fald trak samlet 0,34 procentpoint af inflationen ned. Set over det seneste år er det huslejen, der samlet bidrager mest til inflationen, efterfulgt af sommerhusleje og brændstof. Til gengæld har elpriserne bevæget sig markant nedad og isoleret set reduceret inflationen med 0,68 procentpoint. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer kostede 1,6 procent mindre i juli end for et år siden. Kerneinflationen, som udelader energi og ikke-forarbejdede fødevarer, lå uændret på 2,3 procent i juli sammenlignet med juni, hvor huslejen især presser denne kerne op. Internationalt ligger den EU-harmoniserede danske inflation på 1,6 procent i juli. Europæiske tal for samme måned var endnu ikke klar ved opgørelsen; i juni havde kun Sverige og Tjekkiet lavere inflation blandt EU-landene, mens Rumænien i juni lå i den høje ende med 9,2 procent. Næste opgørelse over forbrugerpriserne offentliggøres den 10. september. Faktaboks: Dekleration: Fredericia Avisen

Nyhed, Samfund

Dansk tidligere Waffen-SS-soldat identificeret som sæddonor i 1960’erne

DNA-test har vist, at Walther Frisch, en dansk mand med nazistisk fortid, i 1960’erne var sæddonor på Karolinska. Mindst 15 børn i flere lande søger nu svar på, om donationerne kan have været ideologisk motiverede. En række personer fra Danmark, Sverige, Finland og Tyskland har via DNA-test opdaget, at deres biologiske far er den danske tidligere Waffen-SS-soldat Walther Frisch. Fundet fremkommer i en ny dokumentar på DR, hvor efterkommere fortæller om forundring og bekymring over, at en mand dømt efter Anden Verdenskrig senere optrådte som donor ved et svensk sygehus i 1960’erne. Walther Frisch blev efter krigen dømt for at have sluttet sig til tyskerne og modtog en fængselsdom. Trods den baggrund fremgår det af de nye slægtsopdagelser, at han i en periode var registreret som sæddonor ved Karolinska Sygehus, og indtil videre mener efterkommerne at kunne knytte mindst 15 personer til ham. Antallet er dog usikkert, da kun en lille del af befolkningen har taget kommercielle DNA-tests, og flere potentielle efterkommere derfor kan være ukendte. De berørte ønsker svar på, om udvælgelsen af donor kunne være farvet af nazistisk ideologi, og flere henviser til ideen om, at SS-officerer skulle sikre mange børn. Forsøg på at finde papirspor i Karolinska og i svenske rigs- og regionsarkiver har ifølge dokumentaren ikke givet resultater, idet der mangler dokumentation for donationerne. Karolinska har afvist at medvirke i sagen, men har samtidig erklæret, at en ideologisk motiveret donorudvælgelse ville være uacceptabel og dybt uetisk. Journalistisk arbejde i sagen fortsætter, og DR opfordrer personer med viden eller mistanke om slægtsforhold til at henvende sig, så det samlede omfang af donorvirksomheden kan kortlægges. Faktaboks: Dekleration: DR Indland

Nyhed, Samfund

Færre vejrskader præger sommeren trods omskifteligt vejr

GF Forsikring har registreret færre vejrrelaterede skader i juni og juli 2026 sammenlignet med sidste år. Forsikringsselskabet peger blandt andet på, at danskerne er blevet bedre til at forebygge skader fra sommervejret. Sommeren 2026 har indtil videre givet færre vejrrelaterede skader end samme periode sidste år. GF Forsikring har modtaget 1.095 skadeanmeldelser i juni og juli, hvilket er et fald fra 1.792 skader i de samme måneder i 2025. Ifølge GF Forsikring skyldes udviklingen blandt andet, at Danmark ikke har været ramt af de mest ekstreme vejrhændelser, men også at flere danskere er blevet bedre til at sikre deres boliger mod kraftige regnskyl, skybrud og andet voldsomt sommervejr. “På trods af at vi igen i år har haft perioder med hedebølger og efterfølgende skybrud, tordenbyger og hagl, ligger det samlede antal skader her godt midtvejs i sommeren faktisk lidt under det, vi oplevede i 2025. I juni og juli sidste år registrerede vi i alt 1.792 skader, mens skadetallet for samme periode i år er 1.095,” siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring. Han fremhæver samtidig, at forebyggelse spiller en vigtig rolle. GF Forsikring oplever, at medlemmerne i højere grad følger råd om blandt andet at lukke døre og vinduer samt rense tagrender, når der varsles kraftigt vejr. August måned kan dog stadig ændre billedet, da den normalt er en periode med øget risiko for skybrud. GF Forsikring understreger, at færre skader også har betydning for medlemmerne, da selskabet arbejder efter et princip om overskudsdeling, hvor eventuelt overskud deles mellem medlemmerne. Faktaboks Deklaration:Kilde: GF Forsikring

Scroll to Top