MinBy

Historie

Historie, Nyhed, Samfund

Nyt register skal styrke forskning i arv og sygdom

En bevilling på 10 millioner kroner skal gøre Det Danske Multigenerationsregister mere komplet. Registeret kobler historiske oplysninger fra kirkebøger med CPR-data og skal give forskere nye muligheder for at undersøge arv, sygdom og sociale forhold på tværs af generationer. Rigsarkivet kan nu videreudvikle Det Danske Multigenerationsregister med en bevilling på 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Registeret samler oplysninger om familierelationer fra CPR-registret med historiske oplysninger fra kirkebøger. Projektet skal blandt andet udfylde et hul i dansk registerforskning for personer, der er født, før forældreoplysninger blev registreret i CPR. Målet er, at registret fremover omfatter forældreoplysninger for alle personer født i Danmark fra 1940 og frem samt en stor andel af personer født mellem 1920 og 1939. ”Multigenerationsregistret er et af de mest spændende forskningsinfrastrukturprojekter i Danmark i øjeblikket. Med denne bevilling kan vi sikre, at registeret bliver så komplet og repræsentativt som muligt. Det er et afgørende skridt for at bevare Danmarks førende position inden for registerbaseret forskning,” siger Rigsarkivar Morten Ellgaard. Rigsarkivet samarbejder med Aarhus Universitet og Københavns Universitet om projektet. Ved hjælp af AI og maskinlæring bliver håndskrevne kirkebøger digitaliseret og oplysninger om navne, datoer og familierelationer koblet til CPR-data. En betaversion af registret har allerede identificeret én million nye familierelationer for personer født mellem 1920 og 1960. Data har blandt andet været anvendt i forskning om psykiske lidelser, publiceret i The Lancet Psychiatry. Faktaboks Deklaration:Kilde: Rigsarkivet

Historie, Kultur, Nyhed

Nu kan danskerne hjælpe med at kortlægge Danmarkshistorien

Et nyt samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet gør 23.500 historiske postkort tilgængelige for offentligheden. Danskerne kan hjælpe med at identificere steder, bygninger og detaljer på kortene. Postkort var tidligere en del af hverdagen og viser i dag, hvordan Danmark så ud gennem tiden. Nu kan offentligheden være med til at stedfæste tusindvis af de historiske billeder. De første 23.500 digitaliserede postkort fra Det Kgl. Biblioteks samling er lagt på Nationalmuseets crowdsourcing-platform ”Hvor er det fra?”. Her kan brugere bidrage med viden om, hvor kortene er fra, og hvad de viser. Mange af postkortene har kun en overordnet titel, eksempelvis et bynavn. Når de får mere præcise oplysninger om gader, bygninger og lokaliteter, bliver de samtidig lettere at finde og anvende for blandt andre forskere og lokalhistorikere. ”Danskerne får nu lov til at slippe deres indre detektiv løs og være med til at kort lægge Danmarks gader og stræder, som mange steder er blevet renoveret, saneret og ændret gennem tiden. Jeg håber, at danskerne vil finde deres forstørrelsesglas frem og kigge nærmere på deres hjemegne, så vi kan kortlægge endnu mere af vo res historie og vise de mange forskellige egne af vores land gennem tiden,” siger kulturminister Zenia Stampe. Det Kgl. Biblioteks samlede postkortsamling på omkring 312.500 kort bliver digitaliseret frem mod 2027. Kortene stammer fra perioden 1888 til omkring år 2000. Faktaboks Deklaration:Kilde: Det Kgl. Bibliotek

Historie, Nyhed

Danske skibsjournaler afslører tidlige barometermålinger fra 1822

Nye arkivfund viser, at danske søfolk målte lufttryk til søs allerede i 1822 – langt tidligere end hidtil dokumenteret. Skibsjournaler i Rigsarkivet har afsløret, at danske søfolk systematisk foretog barometermålinger allerede i 1822. Fundet ændrer forståelsen af, hvornår systematisk meteorologisk dataindsamling begyndte til søs. I en af journalerne fra skibet Kronprindsessen beskrives daglige målinger og en voldsom storm i 1823 ud for Sydafrika. Ifølge arkivar Adam Jon Kronegh giver materialet et sjældent indblik i tidlig dansk vejrobservation. Kronprindsessens besætning målte lufttrykket dagligt og viser, hvordan man tog ny teknologi i brug under vanskelige forhold. Et faldende barometer kunne være det eneste tidlige varsel om storm på vej – derfor var selv upræcise eller besværlige målinger bedre end ingen. Foto: Rigsarkivet “I skibsjournalen fra skibet Kronprindsessen kan vi læse daglige målinger, herunder en dramatisk registrering under en voldsom storm ud for Sydafrika i 1823,” fortæller han og tilføjer, at det viser en tid, hvor videnskabelige observationer og sømands erfaring gik hånd i hånd. Også klimaforsker Martin Stendel fra DMI fremhæver fundets betydning. Han vurderer, at målingerne er blandt de tidligste af sin slags og giver vigtig viden om historiske vejrforhold. Et særligt datapunkt stammer fra 19. april 1823, hvor skibet sejlede ud for Sydafrikas kyst og blev ramt af en kraftig storm. Her blev både barometerdata og en dramatisk beskrivelse nedfældet i journalen, hvor skibet blandt andet mistede dele af sin udrustning under uvejret. Ropewalk er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Dansk Meteorologisk Institut, der høster data fra 31.000 digitaliserede skibsjournaler til fremtidens klimaforskning. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden. Her ses skibsjournalen for Krondprinsessen. Foto: Rigsarkivet Fundet indgår i et større forskningsprojekt, der skal digitalisere og udnytte historiske skibsjournaler til klimaforskning. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Rigsarkivet – Pressemeddelelse – 17. april 2026

Scroll to Top