Forfatternavn:Redaktionen

En ny undersøgelse fra Gjensidige viser, at mange danskere enten bruger for lav solfaktor eller helt undlader solbeskyttelse, selv om UV-niveauerne i Danmark nu når sommerlige niveauer. Selv om UV-indekset i Danmark i den kommende uge forventes at nå op på 6, er der fortsat mange danskere, der ikke beskytter sig tilstrækkeligt mod solen. Ifølge en ny undersøgelse fra Gjensidige, udført af YouGov, følger mere end hver tredje dansker ikke sundhedsmyndighedernes anbefalinger om solbeskyttelse. Sundhedsmyndighederne og Kræftens Bekæmpelse anbefaler solcreme med mindst faktor 30, men mange danskere vælger lavere beskyttelse eller helt at undlade solcreme. Undersøgelsen viser også, at næsten hver femte dansker slet ikke bruger solcreme i sommermånederne. Mette Glad, fagchef for Sundhed i Gjensidige, påpeger, at selv moderate UV-niveauer i Danmark kan være skadelige, og at utilstrækkelig beskyttelse over tid kan føre til alvorlige konsekvenser som hudkræft og modermærkekræft. Hun fremhæver desuden, at solens stråler også påvirker hudens ældning og kan give tidlige rynker og pigmentforandringer. Ifølge Gjensidige handler risikoen ikke kun om solbadning, men også om daglig eksponering som cykling, havearbejde og gåture. Derfor anbefales det at ændre vaner og bruge solcreme konsekvent, når UV-indekset er 3 eller højere. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Gjensidige, 26. maj 2026

Hjerteforeningen foreslår nye regler, der skal fjerne slik, snacks og sodavand fra de mest iøjnefaldende placeringer i supermarkeder. Målet er at mindske ubevidste køb og styrke folkesundheden, men forslaget møder modstand fra Coop Danmark. Hjerteforeningen ønsker en omfattende ændring af, hvordan usunde fødevarer præsenteres i danske supermarkeder. Ifølge organisationen bør slik, snacks og sodavand ikke længere placeres ved indgange, endegavle eller kasseområder, ligesom mængderabatter på ultraforarbejdede fødevarer bør begrænses. Forslaget bygger på en bekymring for danskernes sundhed, hvor hjerte-kar-sygdomme er blandt de hyppigste dødsårsager, og hvor kostvaner ifølge en DTU-rapport bevæger sig i en usund retning med mere slik og færre frugter og grøntsager. Hjerteforeningen peger på, at forbrugere ofte bliver påvirket af butikkernes indretning og ender med impulskøb, som ikke var planlagt. Organisationen argumenterer for, at et frit valg i praksis ikke altid er reelt, fordi markedsføring og placering påvirker beslutningerne. Forslaget er inspireret af tiltag i England, hvor placering af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt er blevet reguleret, og hvor undersøgelser har vist et fald i salget af disse produkter. Coop Danmark afviser dog behovet for lovgivning. Ifølge virksomheden er det vanskeligt at definere, hvad der er usundt, og hvordan det skal reguleres i praksis. I stedet mener Coop, at sundhed fremmes bedst gennem konkurrence og ved at gøre sunde varer mere attraktive. Samtidig fremhæver Coop, at danskerne også køber mere økologi og frugt og grønt, og at detailhandlen allerede arbejder med at tilbyde sundere alternativer. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Et nyt studie viser, hvordan mange sammenhængende faktorer kan fastholde unge i dårlig søvn og psykisk mistrivsel – og bruges allerede i kommunale indsatser. Et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at unges søvnproblemer og mentale mistrivsel kan skyldes komplekse og selvforstærkende sammenhænge mellem mange forskellige faktorer. Forskerne har kortlagt, hvordan 29 biologiske, psykologiske og sociale forhold – blandt andet stress, skærmvaner, fysisk aktivitet, rygning og sociale relationer – påvirker hinanden og kan danne såkaldte “onde spiraler”, hvor problemer forstærker hinanden over tid. Adjunkt Jeroen Uleman fra Center for Kompleksitet og Sundhed forklarer: “Vi ved, at dårlig søvn og depressive symptomer ofte hænger sammen, men med vores kortlægning forstår vi nu bedre, hvordan en række andre mekanismer potentielt kan holde problemet i live. Det giver os et mere nuanceret billede af, hvorfor det kan være så svært for unge at komme ud af de her selvforstærkende ‘onde spiraler’.” Professor Naja Hulvej Rod understreger, at der ikke findes én enkelt årsag til problemet, men et netværk af mange sammenhænge, som skal forstås samlet for at kunne bryde mønstrene. Studiet er allerede taget i brug i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor modellen bruges til at styrke indsatser for børn og unges trivsel. Borgmester Anstina Krogh siger: “Vores samarbejde med Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet giver os faglig evidens, vi kan sammenholde med vores erfaringer i kommunen.” Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Københavns Universitet, 21. maj 2026

Danmark har adgang til 55 procent af nye og innovative lægemidler, viser en ny europæisk opgørelse. Ifølge Lif går udviklingen den forkerte vej, og forskellen mellem patienter kan være stigende. Adgangen til nye og innovative lægemidler i Danmark er faldet. Ifølge den nyeste W.A.I.T.-opgørelse fra EFPIA har Danmark i dag adgang til 93 ud af 168 godkendte lægemidler, svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint sammenlignet med sidste år. Dermed ligger Danmark fortsat på en 9. plads i Europa, men udviklingen bekymrer brancheorganisationen Lif, der peger på, at tilgængeligheden ikke bevæger sig i den ønskede retning. Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif, understreger, at udviklingen er problematisk for patienterne. Han peger på, at Danmark bør have højere ambitioner og stræbe efter at være blandt de førende lande i Europa, når det gælder adgang til nye behandlinger. Samtidig viser opgørelsen en ændring i måden, patienter får adgang til medicin på. Andelen af lægemidler, som kun kan tilkøbes privat, er steget fra 9 procent til 22 procent. Ifølge Lif kan det øge risikoen for ulighed i sundhed, hvor nogle patienter får adgang til behandlinger, mens andre ikke gør. Grafik: Lif Ifølge Thomas Senderovitz kan udviklingen skabe et A- og B-hold i sundhedsvæsenet, hvor adgang til behandling i stigende grad afhænger af økonomi frem for behov. Han fremhæver samtidig, at Danmark også på dette område ligger under det europæiske gennemsnit, når det gælder fuld adgang til nye lægemidler. Lif opfordrer derfor til, at Danmark hæver ambitionsniveauet, så patienter hurtigere og i større omfang får adgang til nye og innovative behandlinger. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Lægemiddelindustriforeningen, 19. maj 2026

Et stort internationalt studie viser, at mænd både oftere rammes af kræftformer, som rammer begge køn, og har højere dødelighed end kvinder – blandt andet på grund af helbred og sociale faktorer. Mænd har en væsentligt højere risiko for at udvikle kræft i sygdomme, som både rammer mænd og kvinder. Det viser et omfattende studie fra Kræftens Bekæmpelse, udført i samarbejde med internationale kræftforskere. Analysen bygger på data fra omkring 7,4 millioner personer og dækker 35 kræftformer, der forekommer hos begge køn. Resultaterne viser, at mænd samlet set har 52 procent højere risiko for at få disse kræftsygdomme end kvinder. Derudover har mænd omkring 10 procent højere dødelighed, hvis de bliver ramt. Studiet viser også, at mænd har højere risiko i 24 af de undersøgte kræftformer. Forskerne peger samtidig på, at sociale og helbredsmæssige forhold spiller en rolle i forskellen mellem kønnene. Både mænd og kvinder, der lever alene, har en øget risiko for at dø af kræft sammenlignet med personer, der lever med en partner. Effekten er dog tydeligst hos mænd, hvor det at bo alene ser ud til at have større negativ betydning for overlevelsen. Derudover fremgår det, at mænd oftere har andre sygdomme, når de får deres kræftdiagnose, hvilket kan bidrage til en dårligere samlet prognose og lavere overlevelse. Faktaboks: Kræft og kønsforskelle Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol

Et stort registerstudie fra Aarhus Universitetshospital og University of Florida peger på, at langvarig udsættelse for luftforurening kan øge risikoen for Lewy body-sygdom og Parkinsons-relateret demens. Forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og University of Florida har i et nyt studie fundet en sammenhæng mellem luftforurening og risikoen for to alvorlige hjernesygdomme: Lewy body-sygdom og Parkinsons-relateret demens. Studiet bygger på danske sundhedsregistre og omfatter data fra over 2,1 millioner personer mellem 65 og 95 år. Forskerne har undersøgt, hvordan udsættelse for fine partikler og kvælstofdioxid i luften påvirker risikoen for at udvikle sygdommene. Resultaterne viser, at selv små stigninger i luftforurening er forbundet med markant øget risiko for demenssygdommene. Effekten var særligt tydelig for Lewy body-sygdom, mens Parkinsons-relateret demens også var påvirket, dog i lidt mindre grad. Studiet er udført i samarbejde mellem forskere herunder Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital og professor Dimitry S. Davydow fra University of Florida. Forskerne peger på, at partikler fra blandt andet trafik og forbrænding kan trænge ind i kroppen og påvirke hjernen gennem inflammation og immunreaktioner. Samtidig understreger forskerne, at der ikke er tale om en endelig årsagssammenhæng, men om en tydelig statistisk sammenhæng, som kræver yderligere forskning. Faktaboks: Luftforurening og demens Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aarhus Universitetshospital, 15. maj 2026