Sundhed

Smitten med fugleinfluenza H5N1 har ramt hårdt i Danmark siden efteråret, og myndighederne opfordrer nu til øget forsigtighed i naturen. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer borgere til at undgå kontakt med døde vilde fugle og dyr, efter en markant stigning i smitte med fugleinfluenza H5N1. Ifølge styrelsen har udbruddet siden oktober haft store konsekvenser, hvor mere end 600.000 fjerkræ er blevet aflivet, og 30 besætninger er ramt. Enhedschef Mette Kirkeskov Sie understreger, at døde dyr i naturen kan udgøre en smitterisiko. Samtidig er der tegn på, at sygdommen breder sig til flere dyrearter. For første gang er der fundet antistoffer i en dansk jagthund, og der er også registreret smitte hos en ilder. Dyrlæger opfordres til at være opmærksomme på symptomer hos kæledyr som jagthunde og udekatte. Sygdommen kan vise sig som klassiske influenzasymptomer som feber, men ofte ses neurologiske tegn som kramper, balanceproblemer og ændret adfærd. Selvom fugle er mest udsatte, er smitte blandt pattedyr blevet hyppigere siden 2023. Udviklingen følges nøje af forskere, da virusset har potentiale til at udvikle sig yderligere. Smitte til mennesker er sjælden, men internationale tilfælde – blandt andet i USA i forbindelse med malkekvæg – viser, at risikoen eksisterer. Jo mere virusset spreder sig blandt pattedyr, desto større er risikoen for, at det tilpasser sig mennesker. Faktaboks: Deklaration:Foto: NighthawStudio – Unsplash

Et nyt dansk studie viser, at seksuelle problemer er almindelige blandt tidligere kræftpatienter og kan vare i flere år efter sygdommen. Problemerne påvirker både mænd og kvinder og omfatter lyst, fysiske funktioner og parforhold. Mange danskere, der har haft kræft, oplever seksuelle problemer i årene efter behandlingen. Ifølge det nye studie, som omfatter over 4.000 tidligere kræftpatienter og 58.000 personer uden kræft, har 42 procent af kvinderne og 34 procent af mændene ikke haft sex det seneste år. Problemerne viser sig på tværs af kræfttyper og ikke kun hos dem, der har haft kræft i underlivet. De seksuelle senfølger kan omfatte smerter, problemer med rejsning og nedsat lyst. Mange oplever også, at spontan seksualitet forsvinder, og at sex skal planlægges. Det kan belaste parforholdet og skabe frustration. Sundhedspersonale har ofte begrænset fokus på området, da det stadig opfattes som tabu. For at imødegå problemet har Kræftens Bekæmpelse udarbejdet undervisningsmateriale til læger og sygeplejersker, så de kan støtte tidligere kræftpatienter bedre. Ifølge psykolog Pernille Bidstrup er det vigtigt at synliggøre, at seksuelle problemer er en almindelig og naturlig del af senfølgerne efter kræft, både fysisk og psykisk. Sygeplejerske og sexolog Susanne Duus fremhæver, at problemerne ofte hænger sammen med store operationer, krævende behandlinger og medicin, der kan reducere lysten. Mange patienter føler sig ikke længere som sig selv og oplever, at det kræver planlægning og energi at opretholde et sexliv. Faktaboks: DeklarationKilde: DR Indland

Forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) lancerer en ny portal og pjece, der samler evidensbaseret viden om overgangsalderens symptomer og håndteringsmuligheder. Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, og symptombilledet er ofte mere komplekst end de gængse opfattelser om hedeture og ophør af menstruation. For at imødekomme dette har forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet lanceret en omfattende vidensportal og udgivet pjecen Følg med din krop i forandring, der giver et hurtigt overblik over symptomer, hormonsvingninger og handlemuligheder. Lektor Lasse Gliemann, leder af KiSO, fremhæver, at formålet er at samle evidensbaseret viden ét sted og gøre den tilgængelig for danske kvinder. Vidensportalen tilbyder information om livsstilsændringer som kost, motion og alkohol, der kan påvirke symptomer i overgangsalderen, samt træningsprogrammer til muskler, led og bækkenbund. KiSO kombinerer kortsigtet formidling med langsigtet forskning. Initiativet gennemfører både nationale spørgeskemaundersøgelser og et kohortestudie, hvor 200 kvinder følges i op til 25 år. Desuden igangsættes kvalitative studier, der ser på, hvordan overgangsalderen påvirker kvinders arbejdsliv, privatliv og mødet med sundhedsvæsenet. Pjecen, der er udviklet med input fra Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning, gynækologer og praktiserende læger, kan downloades fra kiso.ku.dk eller købes på sundhedsoplysning.dk. Den er blandt andet tiltænkt apoteker og venteværelser hos læger, så kvinder hurtigt kan få overblik over overgangsalderen og relevante handlemuligheder. Faktaboks: DeklarationKilde: Københavns Universitet – Pressemeddelelse – 5. marts 2026

En stor undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at de fleste danskere sover det anbefalede antal timer – men mange, især kvinder og unge, oplever alligevel søvnproblemer. En ny landsdækkende rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) giver et detaljeret indblik i danskernes søvnvaner. Undersøgelsen, som er finansieret af TrygFonden og gennemført i efteråret 2024, viser, at søvnproblemer er udbredte – selv om flertallet sover mellem syv og ni timer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Ifølge rapporten døjer 22,6 procent af kvinderne med søvnproblemer, mens det gælder 17,5 procent af mændene. Samlet set oplever omkring hver femte dansker udfordringer med søvnen. Christina Bjørk Petersen fra SIF har været med til at udarbejde rapporten, der peger på, at søvnkvalitet er lige så vigtig som antal timer. Undersøgelsen viser også markante aldersforskelle. Unge mellem 16 og 24 år har den dårligste søvnhygiejne, og kun en mindre andel lever op til anbefalede vaner som faste sengetider og begrænset skærmbrug. Næsten 92 procent i den aldersgruppe bruger skærm lige før sengetid. Omvendt har personer over 65 år langt oftere regelmæssige søvnvaner. De fleste danskere sover sammen med en partner i alderen 25-64 år, mens unge og ældre oftere sover alene. Knap 10 procent deler sengen med et kæledyr. Undersøgelsen viser desuden, at knap halvdelen betragter sig selv som A-mennesker, mens omkring en tredjedel identificerer sig som B-mennesker, som oftere rapporterer søvnproblemer. Fakta