Sundhed

Et stort registerstudie fra Aarhus Universitetshospital og University of Florida peger på, at langvarig udsættelse for luftforurening kan øge risikoen for Lewy body-sygdom og Parkinsons-relateret demens. Forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og University of Florida har i et nyt studie fundet en sammenhæng mellem luftforurening og risikoen for to alvorlige hjernesygdomme: Lewy body-sygdom og Parkinsons-relateret demens. Studiet bygger på danske sundhedsregistre og omfatter data fra over 2,1 millioner personer mellem 65 og 95 år. Forskerne har undersøgt, hvordan udsættelse for fine partikler og kvælstofdioxid i luften påvirker risikoen for at udvikle sygdommene. Resultaterne viser, at selv små stigninger i luftforurening er forbundet med markant øget risiko for demenssygdommene. Effekten var særligt tydelig for Lewy body-sygdom, mens Parkinsons-relateret demens også var påvirket, dog i lidt mindre grad. Studiet er udført i samarbejde mellem forskere herunder Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital og professor Dimitry S. Davydow fra University of Florida. Forskerne peger på, at partikler fra blandt andet trafik og forbrænding kan trænge ind i kroppen og påvirke hjernen gennem inflammation og immunreaktioner. Samtidig understreger forskerne, at der ikke er tale om en endelig årsagssammenhæng, men om en tydelig statistisk sammenhæng, som kræver yderligere forskning. Faktaboks: Luftforurening og demens Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aarhus Universitetshospital, 15. maj 2026

Forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har fundet tegn på, at hjernens immunceller kan være udmattede ved sygdommen multipel system atrofi (MSA). Fundet kan give nye spor til fremtidig behandling. En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital giver et nyt indblik i, hvorfor den sjældne og dødelige hjernesygdom multipel system atrofi (MSA) udvikler sig så aggressivt. Sygdommen minder om Parkinsons, men forløber hurtigere og rammer hjernens bevægelses- og balancesystem. Forskerne havde forventet at finde et overaktivt immunforsvar i hjernen, men fandt i stedet tegn på det modsatte. Hjernens immunceller, mikroglia, fremstod svækkede og tilsyneladende ude af stand til at reagere normalt i de sene stadier af sygdommen. “Vi forventede at se et meget aktivt immunforsvar i hjernen hos patienter med MSA, fordi sygdommen er så aggressiv. Det ser man også hos patienter med Parkinsons. Men vi fandt det modsatte. Det ser ud til, at hjernens immunceller er sløve eller udmattede, som om de har mistet evnen til at reagere – i hvert fald til sidst i sygdommen,” siger Konstantin Khodosevich fra Københavns Universitet. Studiet omfattede analyse af over 117.000 hjerneceller fra patienter med MSA, Parkinsons og uden neurologisk sygdom. Ved hjælp af RNA-sekventering kortlagde forskerne aktiviteten i enkelte celler fra hjernens striatum. Resultaterne peger på, at tidligere overaktivitet i immunsystemet kan have ført til udmattelse af mikroglia, hvilket kan være med til at accelerere sygdomsforløbet. Forskerne understreger dog, at der stadig mangler viden om de præcise årsagssammenhænge. Fundene åbner for nye forskningsspor i retning af behandlinger, der målretter hjernens immunceller. Hos Landsforeningen Multipel System Atrofi vækker resultaterne håb om fremtidige behandlingsmuligheder, selv om sygdommen i dag er uden kur. Faktaboks: MSA og studiet Studiet: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Københavns Universitet, 18. maj 2026

En ny oversigtsartikel fra Aalborg Universitet peger på, at kroniske smerter skyldes komplekse samspil i kroppen – og at standardbehandling kun hjælper flertallet, men ikke alle patienter. Omkring 20 procent af danskerne lever med kroniske smerter som eksempelvis slidgigt, men behandlingen er langt fra ens for alle patienter. En ny videnskabelig oversigtsartikel i Nature Reviews Rheumatology, udarbejdet af forskere fra Aalborg Universitet, viser, at smerter ikke alene kan forklares med fysisk slid, men opstår i et komplekst samspil mellem biologiske og psykosociale faktorer. Ifølge forskerne spiller både immunforsvar, nervesystem, genetik, livsstil og psyke sammen i udviklingen af kroniske smerter. Det betyder, at to patienter med samme diagnose ikke nødvendigvis bør behandles ens. Professor og førsteforfatter Kristian Kjær-Staal Petersen fra Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP), Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet Professor og førsteforfatter Kristian Kjær-Staal Petersen fra Aalborg Universitet forklarer, at smerte ikke er et enkeltstående fænomen, men et system i ubalance, hvor flere mekanismer kan være årsag. Han understreger, at ny viden giver mulighed for mere målrettede behandlinger, hvis man kan identificere de bagvedliggende årsager. I dag tilbydes patienter typisk træning, medicin og i nogle tilfælde kirurgi. For omkring 80 procent virker behandlingerne, men resten oplever fortsatte smerter, selv efter operation. Nogle ender med at bruge stærk og afhængighedsskabende medicin, selvom det ikke anbefales i internationale retningslinjer. Forskningen viser også, at kunstig intelligens kan hjælpe med at kortlægge sammenhænge mellem faktorer som depression, inflammation og smertefølsomhed. Samtidig understreger forskerne, at AI ikke kan stå alene, da kliniske forsøg er nødvendige for at fastslå årsagssammenhænge. På længere sigt er målet at kunne bruge biomarkører til at forudsige, hvilken behandling der virker bedst for den enkelte patient. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aalborg Universitet, 18. maj 2026

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at unge kræftoverlevere ofte står alene med både sociale, fysiske og psykiske udfordringer, når behandlingen slutter. Forskerne efterlyser en mere helhedsorienteret opfølgning. Unge, der overlever kræft, oplever ofte en markant omvæltning, når de forlader hospitalet. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet, som bygger på interviews med 19 unge kræftoverlevere. Ifølge studiet føler mange unge sig både fysisk og socialt anderledes end deres jævnaldrende efter et sygdomsforløb, der har sat tydelige spor i deres ungdomsliv. Flere beskriver en oplevelse af at være “bagud” i forhold til uddannelse, relationer og livserfaringer, samtidig med at sygdommen har gjort dem mere modne end deres jævnaldrende. Helle Haslund-Thomsen, lektor ved Aalborg Universitet, peger på, at fokus i sundhedsvæsenet i høj grad ligger på selve behandlingen, mens tiden efter afslutningen ofte bliver nedprioriteret. Hun understreger, at mange unge har behov for støtte til at håndtere både fysiske senfølger og sociale udfordringer, når de vender tilbage til hverdagen. Undersøgelsen viser også, at kroppen og seksualitet fylder meget i de unges fortællinger. Mange har svært ved at tale om disse emner, da de hverken føler sig trygge ved at inddrage forældre eller jævnaldrende. Forskerne anbefaler derfor mere fleksible og trygge opfølgningsforløb, hvor der også er plads til psykosociale og identitetsmæssige aspekter – ikke kun medicinske kontroller. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aalborg Universitet, 27. april 2026

Nye data viser markant vækst i hudkræfttilfælde i Danmark, som ifølge speciallæger nu må betragtes som en folkesygdom. Eksperter peger på UV-stråling og manglende solbeskyttelse som centrale årsager. Hudkræft er i kraftig stigning i Danmark, viser nye tal fra Hudkræftdatabasen. Antallet af diagnosticerede tilfælde er steget med otte procent på kort tid, og over de seneste ti år er udviklingen vokset med omkring 150 procent. Speciallæge i dermato-venerologi Henrik Sølvsten vurderer, at sygdommen nu har karakter af en folkesygdom. Han peger på sammenhængen mellem UV-stråling og udviklingen af både hudkræft og modermærkekræft, hvor risikoen øges markant ved gentagen solpåvirkning – især hos personer med lys hudtype. Ifølge Kræftens Bekæmpelse bør man bruge solcreme med mindst faktor 30, når UV-indekset er tre eller derover. I øjeblikket ligger UV-niveauet flere steder i landet på omkring fire, hvilket vurderes som højt for årstiden, hvor mange ikke har været vænnet til sol i flere måneder. Henrik Sølvsten understreger, at forårssolen kan være særligt belastende, fordi huden ikke er tilvænnet efter vinteren. Derfor øges risikoen for solskader, hvis man ikke beskytter sig korrekt. Anbefalingen fra eksperter er at anvende solcreme grundigt fra dagens start og gentage påføringen, så beskyttelsen opretholdes gennem dagen. Faktaboks: Hudkræft i Danmark Deklaration:Kilde: TV2 Nord

Deltagelsen i tarmkræftscreening i Danmark er svagt stigende efter flere års tilbagegang, men nye tal viser fortsat markante forskelle mellem sociale grupper. En ny rapport fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut viser, at 60 procent af de inviterede danskere i alderen 50-74 år deltog i tarmkræftscreening i 2024. Det er en lille stigning fra 59,6 procent året før og første gang siden 2018, at udviklingen peger opad. I alt blev 882.055 borgere inviteret, og 528.934 valgte at deltage. Ifølge Morten Rasmussen, formand for Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase og chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden, er det et positivt tegn, at udviklingen nu er stabiliseret. Deltagelsen er dog langt fra ensartet. Kvinder i alderen 70-74 år har den højeste deltagelse med 70 procent, mens mænd mellem 50 og 54 år ligger lavest med 47 procent. Samtidig er der en markant social forskel, hvor personer med lav indkomst deltager langt sjældnere end borgere med høj indkomst. Morten Rasmussen peger på, at nye tiltag, herunder påmindelser via e-Boks og information på flere sprog, har haft en positiv effekt på nogle grupper. Samtidig vurderes der fortsat at være behov for øget oplysning, især i udsatte miljøer. Screeningen har ifølge Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut også stor medicinsk betydning. I 2024 blev 11.516 personer behandlet for forstadier til tarmkræft, hvilket bidrager til tidligere opsporing og færre alvorlige sygdomsforløb. Samtidig blev 685 danskere diagnosticeret med tarmkræft, og tidlig opsporing betyder, at mange tilfælde kan behandles mere skånsomt. Faktaboks: Deklaration: Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, 25. april 2026

Antallet af danskere med diabetes når nyt rekordniveau, og udviklingen drives især af type 2-diabetes. Samtidig viser nye tal markante forskelle mellem landets kommuner. Antallet af danskere med diabetes er steget til 384.600, viser en ny rapport fra Diabetesforeningen, offentliggjort i forbindelse med Danmarks Diabetesdag. Ifølge administrerende direktør Claus Richter fik i gennemsnit 78 personer om dagen diagnosen sidste år. Stigningen skyldes især type 2-diabetes, som langt de fleste patienter lever med. Udviklingen hænger blandt andet sammen med en aldrende befolkning samt livsstilsfaktorer som usund kost, overvægt og mangel på motion. Tallene dækker samtidig over store geografiske forskelle. I byer som København, Aarhus og Aalborg ligger andelen af borgere med type 2-diabetes på 4-6 procent, mens den i kommuner som Ishøj og Lolland er omkring 11 procent. I kommuner som Middelfart, Assens og Billund er antallet steget markant siden 2015. Ifølge Diabetesforeningen spiller både alder, uddannelse og arbejdsforhold en rolle i udviklingen. Det stiller krav til lokale myndigheder om at styrke både forebyggelse og behandling. Selvom sygdommen er kronisk, kan mange holde den under kontrol med sund livsstil og medicin. Uden tilstrækkelig behandling kan diabetes føre til alvorlige komplikationer som hjerte- og nyresygdomme. Organisationen peger på behovet for tidligere opsporing og bedre forebyggelse, så færre udvikler sygdommen fremover. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR

Søvnbesvær er blevet markant mere udbredt i Danmark siden 2010, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Især kvinder og personer uden for arbejdsmarkedet er hårdt ramt, mens forskere peger på både livsstil og sociale forhold som forklaringer. Andelen af danskere med alvorlige søvnproblemer er steget støt de seneste 15 år. I 2010 var det 10,2 procent af den voksne befolkning, der var meget generet af søvnproblemer. I dag er tallet 16,3 procent – omtrent hver sjette dansker – ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Undersøgelsen, som bygger på svar fra over 135.000 personer, viser samtidig, at omkring halvdelen af befolkningen har haft søvnproblemer inden for de seneste 14 dage i enten mild eller svær grad. Heidi Rosendahl fra Statens Institut for Folkesundhed peger på, at konsekvenserne kan være betydelige:”På kort sigt kan søvnproblemer føre til utilpashed, nedsat koncentration og dårligere hukommelse. Mange ændrer også adfærd – for eksempel ved at spise mere usundt eller være mindre fysisk aktiv. På længere sigt bliver det mere alvorligt.” Især kvinder er ramt, hvor 19,6 procent oplever svære søvnproblemer mod 12,9 procent af mændene. Samtidig ses tydelige sociale forskelle, hvor arbejdsløse og førtidspensionister er særligt udsatte. Ifølge Heidi Rosendahl skyldes søvnproblemer ofte skærmbrug, bekymringer eller helbred:”Vi ved fra tidligere studier, at de hyppigste årsager til utilstrækkelig søvn er, at man kommer for sent i seng på grund af underholdning fra mobilen eller andre skærme, eller at man ligger vågen med tanker og bekymringer.” Selvom mange sover inden for de officielle anbefalinger på 7–9 timer, understreger forskere, at kvaliteten af søvnen også er afgørende for helbredet. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Statens Institut for Folkesundhed, udsendt af Syddansk Universitet, 22. april 2026

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser en mindre stigning i antallet af aborter i Danmark fra 2024 til 2025. Samtidig sker langt de fleste aborter tidligt i graviditeten, og færre unge vælger abort, mens flere voksne kvinder får abort efter uge 12. De nyeste aborttal fra Sundhedsdatastyrelsen viser en samlet stigning på 1,7 procent i antallet af aborter fra 2024 til 2025. Udviklingen dækker dog over forskelle i aldersgrupper og graviditetsforløb. Ifølge Sex & Samfund sker størstedelen af aborterne fortsat tidligt i graviditeten, især før uge 7, og antallet af aborter blandt unge er faldende. Til gengæld ses en stigning i aborter blandt kvinder over 25 år samt en mindre stigning i aborter efter 12. graviditetsuge. ”Vi hæfter os ved, at stigningen ligger blandt voksne kvinder over 25 år, og at antallet af aborter fortsat falder blandt de unge,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund. Hun peger samtidig på, at tidlige aborter fortsat dominerer billedet:”Der skal være de aborter, der er brug for – og de skal udføres så tidligt som muligt. Det tyder tallene på, at de bliver. Kvinder opdager graviditeten tidligere og kan træffe en beslutning hurtigt,” siger Majbrit Berlau. Sex & Samfund vurderer, at ændringerne kan hænge sammen med den nye abortlov fra juni sidste år, som giver fri abort frem til uge 18. Organisationen understreger dog, at der er tale om generelle tendenser, og at årsagerne ikke kan fastslås præcist. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Sex & Samfund, 23. april 2026

Smitten med fugleinfluenza H5N1 har ramt hårdt i Danmark siden efteråret, og myndighederne opfordrer nu til øget forsigtighed i naturen. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer borgere til at undgå kontakt med døde vilde fugle og dyr, efter en markant stigning i smitte med fugleinfluenza H5N1. Ifølge styrelsen har udbruddet siden oktober haft store konsekvenser, hvor mere end 600.000 fjerkræ er blevet aflivet, og 30 besætninger er ramt. Enhedschef Mette Kirkeskov Sie understreger, at døde dyr i naturen kan udgøre en smitterisiko. Samtidig er der tegn på, at sygdommen breder sig til flere dyrearter. For første gang er der fundet antistoffer i en dansk jagthund, og der er også registreret smitte hos en ilder. Dyrlæger opfordres til at være opmærksomme på symptomer hos kæledyr som jagthunde og udekatte. Sygdommen kan vise sig som klassiske influenzasymptomer som feber, men ofte ses neurologiske tegn som kramper, balanceproblemer og ændret adfærd. Selvom fugle er mest udsatte, er smitte blandt pattedyr blevet hyppigere siden 2023. Udviklingen følges nøje af forskere, da virusset har potentiale til at udvikle sig yderligere. Smitte til mennesker er sjælden, men internationale tilfælde – blandt andet i USA i forbindelse med malkekvæg – viser, at risikoen eksisterer. Jo mere virusset spreder sig blandt pattedyr, desto større er risikoen for, at det tilpasser sig mennesker. Faktaboks: Deklaration:Foto: NighthawStudio – Unsplash