Sundhed

Ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser, at solskoldninger er meget udbredte – også når danskerne holder ferie hjemme i Danmark. Eksperter advarer om øget risiko for hudkræft. En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 50 pct. af de 15-70-årige, der holdt sommerferie i Danmark i 2025, blev solskoldet. Ifølge organisationen er det et tydeligt tegn på, at mange danskere undervurderer solens styrke herhjemme. Solskoldninger er ikke kun smertefulde her og nu, men øger også risikoen for hud- og modermærkekræft senere i livet. Kræftens Bekæmpelse peger på, at uv-stråling fra sol og solarier er årsag til ni ud af ti tilfælde af hud- og modermærkekræft. Forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse Mette Lolk Hanak understreger vigtigheden af solbeskyttelse i Danmark: “Derfor er det vigtigt, at vi går i skyggen, bruger solhat og solcreme midt på dagen – ikke kun når vi tager på ferie i Spanien eller Italien, men også når vi er i Danmark. Herhjemme glemmer mange de gode solråd, og det er ærgerligt, for de fleste af os bliver altså solskoldede selv efter kort tid om sommeren i Danmark, hvis vi ikke solbeskytter os,” siger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse. Hun peger samtidig på, at mange bliver solskoldede i situationer, hvor de ikke tænker over risikoen: “Det er lettere at huske solbeskyttelse, hvis man går ud med formålet om at dyrke solen. Hvis man bare lige skal ud på en lille tur eller luge i bedet, tænker man måske ikke over, at man pludselig ender med at være i middagssolen i en time eller længere,” siger Mette Lolk Hanak. Kræftens Bekæmpelse anbefaler at bruge uv-indekset som rettesnor: “Når uv-indekset er 3 eller derover, er solbeskyttelse nødvendigt. Og faktisk falder halvdelen af dagens uv-stråling i tidsrummet mellem kl. 12 og 15, så det er især i det tidsrum, at det er vigtigt at følge solrådene,” siger Mette Lolk Hanak. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Et stort europæisk studie viser, at børns daglige vaner med søvn, skærm og fysisk aktivitet hænger tæt sammen med deres mentale trivsel. Skærmtid fremstår som den mest markante faktor, især for drenge og børn med overvægt. Et nyt forskningsstudie fra blandt andre Aarhus Universitetshospital og internationale partnere peger på, at børns bevægelsesadfærd har betydning for deres mentale trivsel. Studiet bygger på data fra over 2.000 børn og unge i otte europæiske lande, som er blevet fulgt i op til seks år. Resultaterne viser, at børn, der overholder anbefalingerne for søvn, fysisk aktivitet og skærmtid, generelt trives bedre mentalt end børn, der ikke gør. Særligt skærmtid skiller sig ud, hvor mere end to timers daglig skærmbrug er forbundet med lavere trivsel. Ifølge Rasmus Møller Jørgensen fra Steno Diabetes Center Aarhus ses der en tydelig sammenhæng mellem daglige vaner og trivsel, men forskerne understreger, at det endnu ikke er muligt at fastslå årsagssammenhænge. Studiet peger også på, at drenge og børn med overvægt er mere sårbare over for negativ trivsel, hvis anbefalingerne for bevægelse og skærm ikke følges. Forskerne vurderer, at resultaterne kan danne grundlag for nye kliniske studier i Danmark. Samlet set indikerer forskningen, at små ændringer i børns daglige rutiner kan have betydning for deres mentale sundhed, særligt hos de børn, der i forvejen er mest udsatte. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Aarhus Universitetshospital – Pressemeddelelse – 1. juni 2026

En ny undersøgelse fra Gjensidige viser, at mange danskere enten bruger for lav solfaktor eller helt undlader solbeskyttelse, selv om UV-niveauerne i Danmark nu når sommerlige niveauer. Selv om UV-indekset i Danmark i den kommende uge forventes at nå op på 6, er der fortsat mange danskere, der ikke beskytter sig tilstrækkeligt mod solen. Ifølge en ny undersøgelse fra Gjensidige, udført af YouGov, følger mere end hver tredje dansker ikke sundhedsmyndighedernes anbefalinger om solbeskyttelse. Sundhedsmyndighederne og Kræftens Bekæmpelse anbefaler solcreme med mindst faktor 30, men mange danskere vælger lavere beskyttelse eller helt at undlade solcreme. Undersøgelsen viser også, at næsten hver femte dansker slet ikke bruger solcreme i sommermånederne. Mette Glad, fagchef for Sundhed i Gjensidige, påpeger, at selv moderate UV-niveauer i Danmark kan være skadelige, og at utilstrækkelig beskyttelse over tid kan føre til alvorlige konsekvenser som hudkræft og modermærkekræft. Hun fremhæver desuden, at solens stråler også påvirker hudens ældning og kan give tidlige rynker og pigmentforandringer. Ifølge Gjensidige handler risikoen ikke kun om solbadning, men også om daglig eksponering som cykling, havearbejde og gåture. Derfor anbefales det at ændre vaner og bruge solcreme konsekvent, når UV-indekset er 3 eller højere. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Gjensidige, 26. maj 2026

Hjerteforeningen foreslår nye regler, der skal fjerne slik, snacks og sodavand fra de mest iøjnefaldende placeringer i supermarkeder. Målet er at mindske ubevidste køb og styrke folkesundheden, men forslaget møder modstand fra Coop Danmark. Hjerteforeningen ønsker en omfattende ændring af, hvordan usunde fødevarer præsenteres i danske supermarkeder. Ifølge organisationen bør slik, snacks og sodavand ikke længere placeres ved indgange, endegavle eller kasseområder, ligesom mængderabatter på ultraforarbejdede fødevarer bør begrænses. Forslaget bygger på en bekymring for danskernes sundhed, hvor hjerte-kar-sygdomme er blandt de hyppigste dødsårsager, og hvor kostvaner ifølge en DTU-rapport bevæger sig i en usund retning med mere slik og færre frugter og grøntsager. Hjerteforeningen peger på, at forbrugere ofte bliver påvirket af butikkernes indretning og ender med impulskøb, som ikke var planlagt. Organisationen argumenterer for, at et frit valg i praksis ikke altid er reelt, fordi markedsføring og placering påvirker beslutningerne. Forslaget er inspireret af tiltag i England, hvor placering af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt er blevet reguleret, og hvor undersøgelser har vist et fald i salget af disse produkter. Coop Danmark afviser dog behovet for lovgivning. Ifølge virksomheden er det vanskeligt at definere, hvad der er usundt, og hvordan det skal reguleres i praksis. I stedet mener Coop, at sundhed fremmes bedst gennem konkurrence og ved at gøre sunde varer mere attraktive. Samtidig fremhæver Coop, at danskerne også køber mere økologi og frugt og grønt, og at detailhandlen allerede arbejder med at tilbyde sundere alternativer. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Et nyt studie viser, hvordan mange sammenhængende faktorer kan fastholde unge i dårlig søvn og psykisk mistrivsel – og bruges allerede i kommunale indsatser. Et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at unges søvnproblemer og mentale mistrivsel kan skyldes komplekse og selvforstærkende sammenhænge mellem mange forskellige faktorer. Forskerne har kortlagt, hvordan 29 biologiske, psykologiske og sociale forhold – blandt andet stress, skærmvaner, fysisk aktivitet, rygning og sociale relationer – påvirker hinanden og kan danne såkaldte “onde spiraler”, hvor problemer forstærker hinanden over tid. Adjunkt Jeroen Uleman fra Center for Kompleksitet og Sundhed forklarer: “Vi ved, at dårlig søvn og depressive symptomer ofte hænger sammen, men med vores kortlægning forstår vi nu bedre, hvordan en række andre mekanismer potentielt kan holde problemet i live. Det giver os et mere nuanceret billede af, hvorfor det kan være så svært for unge at komme ud af de her selvforstærkende ‘onde spiraler’.” Professor Naja Hulvej Rod understreger, at der ikke findes én enkelt årsag til problemet, men et netværk af mange sammenhænge, som skal forstås samlet for at kunne bryde mønstrene. Studiet er allerede taget i brug i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor modellen bruges til at styrke indsatser for børn og unges trivsel. Borgmester Anstina Krogh siger: “Vores samarbejde med Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet giver os faglig evidens, vi kan sammenholde med vores erfaringer i kommunen.” Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Københavns Universitet, 21. maj 2026

Danmark har adgang til 55 procent af nye og innovative lægemidler, viser en ny europæisk opgørelse. Ifølge Lif går udviklingen den forkerte vej, og forskellen mellem patienter kan være stigende. Adgangen til nye og innovative lægemidler i Danmark er faldet. Ifølge den nyeste W.A.I.T.-opgørelse fra EFPIA har Danmark i dag adgang til 93 ud af 168 godkendte lægemidler, svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint sammenlignet med sidste år. Dermed ligger Danmark fortsat på en 9. plads i Europa, men udviklingen bekymrer brancheorganisationen Lif, der peger på, at tilgængeligheden ikke bevæger sig i den ønskede retning. Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif, understreger, at udviklingen er problematisk for patienterne. Han peger på, at Danmark bør have højere ambitioner og stræbe efter at være blandt de førende lande i Europa, når det gælder adgang til nye behandlinger. Samtidig viser opgørelsen en ændring i måden, patienter får adgang til medicin på. Andelen af lægemidler, som kun kan tilkøbes privat, er steget fra 9 procent til 22 procent. Ifølge Lif kan det øge risikoen for ulighed i sundhed, hvor nogle patienter får adgang til behandlinger, mens andre ikke gør. Grafik: Lif Ifølge Thomas Senderovitz kan udviklingen skabe et A- og B-hold i sundhedsvæsenet, hvor adgang til behandling i stigende grad afhænger af økonomi frem for behov. Han fremhæver samtidig, at Danmark også på dette område ligger under det europæiske gennemsnit, når det gælder fuld adgang til nye lægemidler. Lif opfordrer derfor til, at Danmark hæver ambitionsniveauet, så patienter hurtigere og i større omfang får adgang til nye og innovative behandlinger. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Lægemiddelindustriforeningen, 19. maj 2026

Et stort internationalt studie viser, at mænd både oftere rammes af kræftformer, som rammer begge køn, og har højere dødelighed end kvinder – blandt andet på grund af helbred og sociale faktorer. Mænd har en væsentligt højere risiko for at udvikle kræft i sygdomme, som både rammer mænd og kvinder. Det viser et omfattende studie fra Kræftens Bekæmpelse, udført i samarbejde med internationale kræftforskere. Analysen bygger på data fra omkring 7,4 millioner personer og dækker 35 kræftformer, der forekommer hos begge køn. Resultaterne viser, at mænd samlet set har 52 procent højere risiko for at få disse kræftsygdomme end kvinder. Derudover har mænd omkring 10 procent højere dødelighed, hvis de bliver ramt. Studiet viser også, at mænd har højere risiko i 24 af de undersøgte kræftformer. Forskerne peger samtidig på, at sociale og helbredsmæssige forhold spiller en rolle i forskellen mellem kønnene. Både mænd og kvinder, der lever alene, har en øget risiko for at dø af kræft sammenlignet med personer, der lever med en partner. Effekten er dog tydeligst hos mænd, hvor det at bo alene ser ud til at have større negativ betydning for overlevelsen. Derudover fremgår det, at mænd oftere har andre sygdomme, når de får deres kræftdiagnose, hvilket kan bidrage til en dårligere samlet prognose og lavere overlevelse. Faktaboks: Kræft og kønsforskelle Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol