Sundhed

21.398 mennesker besøgte søndag Åbent Hospital på tværs af landets fem regioner. Dermed satte årets arrangement ny deltagerrekord med aktiviteter på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud. Søndag 6. september åbnede de fem regioner dørene til Åbent Hospital 2026, hvor borgere kunne få et indblik i sundhedsvæsenets mange funktioner. I alt deltog 21.398 gæster, hvilket er det højeste antal nogensinde. Arrangementet blev afholdt på 25 forskellige hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud rundt om i landet. Her kunne både børn og voksne møde medarbejdere og deltage i forskellige aktiviteter. På Esbjerg Sygehus kunne gæster blandt andet besøge Blodbussen og få målt blodtryk, mens der i Hospitalsbyen i Aalborg Øst blev arrangeret et udendørs helteløb for børn og familier i samarbejde med Legeheltene. På Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. var der fokus på sundhedsforskning og fremtidens behandling. På Bispebjerg Hospital kunne besøgende få målt deres biologiske alder og prøve hjertemassage. I Region Midtjylland kunne gæster på Regionshospitalet Randers opleve et næsten fuldautomatisk hospitalslaboratorium og smage på Patientkøkkenets økologiske mad. Danske Regioner takker de 21.398 gæster og de mange medarbejdere, som var med til at gennemføre arrangementet. Faktaboks Deklaration:Kilde: Danske Regioner

Fra 2020 til 2025 er antallet af børn i behandling med SSRI steget markant. Stigningen ses især blandt unge teenagere, men også meget yngre børn får medicin. Ny statistik fra Sundhedsdatabanken viser, at flere danske børn nu får ordineret antidepressiva. I perioden 2020–2025 er antallet af børn mellem 0 og 17 år i behandling med SSRI steget fra omkring 3.694 til 7.050, svarende til en stigning på godt 90 procent. Den største vækst ligger i gruppen 13–17 år, men tallene rummer også eksempler på behandlinger af børn ned til fem-seks år. Fagfolk peger på to hovedforklaringer: Flere børn oplever psykisk mistrivsel, og der er i dag større anerkendelse af, at børn kan have psykiatriske lidelser, som kan kræve medicinsk behandling. Psykolog og ph.d. i psykiatri Anders Sørensen vurderer, at tallene afspejler et betydeligt antal børn med alvorlige symptomer, og han advarer samtidig om, at bedre viden om seponering også er nødvendig, når så mange børn får medicin. Fra den børnepsykiatriske side fremhæves det som positivt, at lidelser bliver taget alvorligt og behandlet, men overlæge og forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, understreger, at medicin bør ledsages af tilstrækkelig psykoterapi og støtte til familier og skolepersonale. Flere forældre oplever, at medicinen hjælper på angst eller tvangshandlinger, men ikke altid på de bærende problemer, hvorfor nogle søger privat terapitilbud som supplement. Sundhedsminister Ida Auken har udtrykt bekymring over udviklingen og prioriterer hurtigere indsats og kortere ventelister til psykiatrien gennem en kommende akutpakke. Forældre til børn i behandling håber, at flere ressourcer kan sikre både medicinsk og psykologisk støtte, så færre skal forblive i langvarig medicinsk behandling. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Lægemiddelindustriforeningen Lif opfordrer regeringen til at styrke vaccinationsindsatsen inden efterårs- og vintersæsonen. Foreningen peger blandt andet på hurtigere vurdering af nye vacciner, bedre information til risikogrupper og lettere adgang til vaccination. Efterårets vaccinationssæson nærmer sig, og Lif mener, at regeringen allerede nu bør sætte flere initiativer i gang. Foreningen fremhæver især behovet for hurtigere vurdering af nye vacciner mod blandt andet pneumokokker, RS-virus og helvedesild. Ifølge Lif kan lange myndighedsprocesser betyde, at nye forebyggende tilbud først bliver tilgængelige flere år efter, at vaccinerne er udviklet. Et særligt fokus er pneumokokvaccination. Ifølge Statens Serum Institut blev mere end 700.000 danskere over 65 år vaccineret i 2020, og Lif vurderer, at mange af dem efter gældende anbefalinger kan have behov for revaccination i år. Foreningen ønsker også en stærkere indsats over for personer med blandt andet KOL, diabetes og hjertesygdomme. Lif fremhæver, at flere risikogrupper i dag kan få tilskud til vaccination, men at mange ikke benytter tilbuddene. Endelig foreslår Lif, at vaccination bliver lettere tilgængelig gennem flere aktører som praktiserende læger, vaccinationsklinikker, apoteker og kommunale sygeplejersker. Faktaboks Deklaration:Kilde: Lægemiddelindustriforeningen Lif

En ny undersøgelse viser, at 58 procent af voksne danskere oplever trætte eller generede øjne ved brug af digitale skærme. Louis Nielsen opfordrer til bedre skærmvaner efter sommerferien. Computere, tablets og smartphones fylder en stor del af danskernes hverdag, men det kan belaste øjnene. En ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Louis Nielsen viser, at 58 procent af voksne danskere oplever, at deres øjne bliver trætte eller generede ved skærmbrug. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har inden for den seneste måned oplevet konkrete symptomer som trætte øjne, rindende øjne eller en følelse af grus i øjnene. Ifølge Pernille Lindhardt Steiness, optisk fagekspert hos Louis Nielsen, kan mange gener forebygges med regelmæssige pauser fra skærmen. “Vores øjne arbejder hårdt, når de er låst fast på en skærm i lang tid ad gangen. Det enkle, men meget effektive råd er at bruge det, vi kalder 20-20-20-reglen: For hver 20 minutter foran skærmen skal du vende blikket væk og fokusere på noget mindst 6 meter (20 fod) væk, for eksempel et træ uden for vinduet, i 20 sekunder. Det er en lille pause, der gør en stor forskel for øjnene,” siger Pernille Lindhardt Steiness. Undersøgelsen viser samtidig, at 73 procent altid eller næsten altid bruger telefonen i deres pauser, hvilket betyder, at mange ikke giver øjnene et reelt skærmfrit hvil. Louis Nielsen anbefaler også at være opmærksom på arbejdsstillingen, undgå modlys og holde passende afstand til skærmen. Ved vedvarende gener kan en skærmbrille være en hjælp. Faktaboks Deklaration:Kilde: Louis Nielsen

Den forventede levetid for danskerne er steget for tredje år i træk efter coronapandemien. Alligevel lever danskerne fortsat kortere end både nordmænd og svenskere, viser nye tal fra ATP. Danskernes forventede levetid er steget for tredje år i træk. Ifølge nye tal fra ATP steg den forventede restlevetid fra 2024 til 2025 med 1,2 måneder for 67-årige kvinder og 0,4 måneder for mænd. Udviklingen betyder, at en 67-årig kvinde i gennemsnit forventes at blive 86,9 år, mens en mand på samme alder kan forvente at blive 84,4 år. Siden 1976 er levetiden steget med 4,4 år for kvinder og 5,1 år for mænd. “Man kan sige, at corona rev et hul i danskernes levetid. Det hul er vi ved at lappe, men vi har ikke fyldt det helt op endnu. Pandemien gav en overdødelighed, særligt blandt ældre danskere, og det mærker vi stadig effekten af,” siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP. Selvom levetiden igen stiger, går udviklingen langsommere end tidligere, og Danmark ligger fortsat blandt de vestlige lande med den laveste forventede levetid. Nordmænd og svenskere lever fortsat omkring et år længere end danskerne. “Det overrasker nok de fleste, men vi er faktisk et af de vestlige lande, hvor folk lever kortest overhovedet. I hele den rige verden, Danmark er en del af og sammenligner sig med, ligger Danmark i den allernederste del af feltet på forventet levetid. Det er måske ikke lige dér, man regner med at finde Danmark,” siger Camilla Fredsgaard Larsen. Faktaboks Deklaration:Kilde: ATP

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at regelmæssig motion giver bedre hjerte-kar-sundhed end vægttabsmedicin alene hos personer med svær overvægt, der har tabt sig. Personer med svær overvægt får sundere blodkar og lavere inflammation, hvis de dyrker motion efter et vægttab. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, hvor forskere har undersøgt effekten af motion og vægttabsmedicin. 130 personer deltog i studiet efter først at have gennemført en lavkaloriediæt og tabt sig gennemsnitligt 13,7 kilo. Herefter blev deltagerne fordelt i fire grupper, hvor nogle dyrkede motion, nogle fik medicinen liraglutid, og andre kombinerede de to behandlinger. Forskerne fandt, at motion havde en tydelig effekt på blodkarrenes sundhed. Karvæggen i halspulsåren blev omkring 6-7 procent tyndere hos de deltagere, der trænede, mens medicin uden motion ikke gav samme forbedring. ”Studiet viser, at selv om medicinen har en god effekt på vægtvedligeholdelsen, så er det træningen med eller uden medicin, der gør, at blodkarrene bliver sundere,” siger Signe Torekov, professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. Deltagerne i motionsgrupperne trænede i gennemsnit omkring to en halv time om ugen, primært spinning og cirkeltræning. Forskerne understreger derfor, at der ikke kræves store mængder motion for at opnå en sundhedseffekt. ”Vægttabsmedicin er et vigtigt redskab, men vores resultater viser, at man ikke kommer uden om motion. Hvis målet er at beskytte hjertet og blodkarrene, så er fysisk aktivitet fortsat afgørende,” siger Signe Torekov. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Metabolism. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser, at solskoldninger er meget udbredte – også når danskerne holder ferie hjemme i Danmark. Eksperter advarer om øget risiko for hudkræft. En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 50 pct. af de 15-70-årige, der holdt sommerferie i Danmark i 2025, blev solskoldet. Ifølge organisationen er det et tydeligt tegn på, at mange danskere undervurderer solens styrke herhjemme. Solskoldninger er ikke kun smertefulde her og nu, men øger også risikoen for hud- og modermærkekræft senere i livet. Kræftens Bekæmpelse peger på, at uv-stråling fra sol og solarier er årsag til ni ud af ti tilfælde af hud- og modermærkekræft. Forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse Mette Lolk Hanak understreger vigtigheden af solbeskyttelse i Danmark: “Derfor er det vigtigt, at vi går i skyggen, bruger solhat og solcreme midt på dagen – ikke kun når vi tager på ferie i Spanien eller Italien, men også når vi er i Danmark. Herhjemme glemmer mange de gode solråd, og det er ærgerligt, for de fleste af os bliver altså solskoldede selv efter kort tid om sommeren i Danmark, hvis vi ikke solbeskytter os,” siger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse. Hun peger samtidig på, at mange bliver solskoldede i situationer, hvor de ikke tænker over risikoen: “Det er lettere at huske solbeskyttelse, hvis man går ud med formålet om at dyrke solen. Hvis man bare lige skal ud på en lille tur eller luge i bedet, tænker man måske ikke over, at man pludselig ender med at være i middagssolen i en time eller længere,” siger Mette Lolk Hanak. Kræftens Bekæmpelse anbefaler at bruge uv-indekset som rettesnor: “Når uv-indekset er 3 eller derover, er solbeskyttelse nødvendigt. Og faktisk falder halvdelen af dagens uv-stråling i tidsrummet mellem kl. 12 og 15, så det er især i det tidsrum, at det er vigtigt at følge solrådene,” siger Mette Lolk Hanak. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Kræftens Bekæmpelse