Sundhed

Et stort europæisk studie viser, at børns daglige vaner med søvn, skærm og fysisk aktivitet hænger tæt sammen med deres mentale trivsel. Skærmtid fremstår som den mest markante faktor, især for drenge og børn med overvægt. Et nyt forskningsstudie fra blandt andre Aarhus Universitetshospital og internationale partnere peger på, at børns bevægelsesadfærd har betydning for deres mentale trivsel. Studiet bygger på data fra over 2.000 børn og unge i otte europæiske lande, som er blevet fulgt i op til seks år. Resultaterne viser, at børn, der overholder anbefalingerne for søvn, fysisk aktivitet og skærmtid, generelt trives bedre mentalt end børn, der ikke gør. Særligt skærmtid skiller sig ud, hvor mere end to timers daglig skærmbrug er forbundet med lavere trivsel. Ifølge Rasmus Møller Jørgensen fra Steno Diabetes Center Aarhus ses der en tydelig sammenhæng mellem daglige vaner og trivsel, men forskerne understreger, at det endnu ikke er muligt at fastslå årsagssammenhænge. Studiet peger også på, at drenge og børn med overvægt er mere sårbare over for negativ trivsel, hvis anbefalingerne for bevægelse og skærm ikke følges. Forskerne vurderer, at resultaterne kan danne grundlag for nye kliniske studier i Danmark. Samlet set indikerer forskningen, at små ændringer i børns daglige rutiner kan have betydning for deres mentale sundhed, særligt hos de børn, der i forvejen er mest udsatte. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Aarhus Universitetshospital – Pressemeddelelse – 1. juni 2026

En ny undersøgelse fra Gjensidige viser, at mange danskere enten bruger for lav solfaktor eller helt undlader solbeskyttelse, selv om UV-niveauerne i Danmark nu når sommerlige niveauer. Selv om UV-indekset i Danmark i den kommende uge forventes at nå op på 6, er der fortsat mange danskere, der ikke beskytter sig tilstrækkeligt mod solen. Ifølge en ny undersøgelse fra Gjensidige, udført af YouGov, følger mere end hver tredje dansker ikke sundhedsmyndighedernes anbefalinger om solbeskyttelse. Sundhedsmyndighederne og Kræftens Bekæmpelse anbefaler solcreme med mindst faktor 30, men mange danskere vælger lavere beskyttelse eller helt at undlade solcreme. Undersøgelsen viser også, at næsten hver femte dansker slet ikke bruger solcreme i sommermånederne. Mette Glad, fagchef for Sundhed i Gjensidige, påpeger, at selv moderate UV-niveauer i Danmark kan være skadelige, og at utilstrækkelig beskyttelse over tid kan føre til alvorlige konsekvenser som hudkræft og modermærkekræft. Hun fremhæver desuden, at solens stråler også påvirker hudens ældning og kan give tidlige rynker og pigmentforandringer. Ifølge Gjensidige handler risikoen ikke kun om solbadning, men også om daglig eksponering som cykling, havearbejde og gåture. Derfor anbefales det at ændre vaner og bruge solcreme konsekvent, når UV-indekset er 3 eller højere. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Gjensidige, 26. maj 2026

Hjerteforeningen foreslår nye regler, der skal fjerne slik, snacks og sodavand fra de mest iøjnefaldende placeringer i supermarkeder. Målet er at mindske ubevidste køb og styrke folkesundheden, men forslaget møder modstand fra Coop Danmark. Hjerteforeningen ønsker en omfattende ændring af, hvordan usunde fødevarer præsenteres i danske supermarkeder. Ifølge organisationen bør slik, snacks og sodavand ikke længere placeres ved indgange, endegavle eller kasseområder, ligesom mængderabatter på ultraforarbejdede fødevarer bør begrænses. Forslaget bygger på en bekymring for danskernes sundhed, hvor hjerte-kar-sygdomme er blandt de hyppigste dødsårsager, og hvor kostvaner ifølge en DTU-rapport bevæger sig i en usund retning med mere slik og færre frugter og grøntsager. Hjerteforeningen peger på, at forbrugere ofte bliver påvirket af butikkernes indretning og ender med impulskøb, som ikke var planlagt. Organisationen argumenterer for, at et frit valg i praksis ikke altid er reelt, fordi markedsføring og placering påvirker beslutningerne. Forslaget er inspireret af tiltag i England, hvor placering af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt er blevet reguleret, og hvor undersøgelser har vist et fald i salget af disse produkter. Coop Danmark afviser dog behovet for lovgivning. Ifølge virksomheden er det vanskeligt at definere, hvad der er usundt, og hvordan det skal reguleres i praksis. I stedet mener Coop, at sundhed fremmes bedst gennem konkurrence og ved at gøre sunde varer mere attraktive. Samtidig fremhæver Coop, at danskerne også køber mere økologi og frugt og grønt, og at detailhandlen allerede arbejder med at tilbyde sundere alternativer. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Et nyt studie viser, hvordan mange sammenhængende faktorer kan fastholde unge i dårlig søvn og psykisk mistrivsel – og bruges allerede i kommunale indsatser. Et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at unges søvnproblemer og mentale mistrivsel kan skyldes komplekse og selvforstærkende sammenhænge mellem mange forskellige faktorer. Forskerne har kortlagt, hvordan 29 biologiske, psykologiske og sociale forhold – blandt andet stress, skærmvaner, fysisk aktivitet, rygning og sociale relationer – påvirker hinanden og kan danne såkaldte “onde spiraler”, hvor problemer forstærker hinanden over tid. Adjunkt Jeroen Uleman fra Center for Kompleksitet og Sundhed forklarer: “Vi ved, at dårlig søvn og depressive symptomer ofte hænger sammen, men med vores kortlægning forstår vi nu bedre, hvordan en række andre mekanismer potentielt kan holde problemet i live. Det giver os et mere nuanceret billede af, hvorfor det kan være så svært for unge at komme ud af de her selvforstærkende ‘onde spiraler’.” Professor Naja Hulvej Rod understreger, at der ikke findes én enkelt årsag til problemet, men et netværk af mange sammenhænge, som skal forstås samlet for at kunne bryde mønstrene. Studiet er allerede taget i brug i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor modellen bruges til at styrke indsatser for børn og unges trivsel. Borgmester Anstina Krogh siger: “Vores samarbejde med Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet giver os faglig evidens, vi kan sammenholde med vores erfaringer i kommunen.” Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Københavns Universitet, 21. maj 2026

Danmark har adgang til 55 procent af nye og innovative lægemidler, viser en ny europæisk opgørelse. Ifølge Lif går udviklingen den forkerte vej, og forskellen mellem patienter kan være stigende. Adgangen til nye og innovative lægemidler i Danmark er faldet. Ifølge den nyeste W.A.I.T.-opgørelse fra EFPIA har Danmark i dag adgang til 93 ud af 168 godkendte lægemidler, svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint sammenlignet med sidste år. Dermed ligger Danmark fortsat på en 9. plads i Europa, men udviklingen bekymrer brancheorganisationen Lif, der peger på, at tilgængeligheden ikke bevæger sig i den ønskede retning. Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif, understreger, at udviklingen er problematisk for patienterne. Han peger på, at Danmark bør have højere ambitioner og stræbe efter at være blandt de førende lande i Europa, når det gælder adgang til nye behandlinger. Samtidig viser opgørelsen en ændring i måden, patienter får adgang til medicin på. Andelen af lægemidler, som kun kan tilkøbes privat, er steget fra 9 procent til 22 procent. Ifølge Lif kan det øge risikoen for ulighed i sundhed, hvor nogle patienter får adgang til behandlinger, mens andre ikke gør. Grafik: Lif Ifølge Thomas Senderovitz kan udviklingen skabe et A- og B-hold i sundhedsvæsenet, hvor adgang til behandling i stigende grad afhænger af økonomi frem for behov. Han fremhæver samtidig, at Danmark også på dette område ligger under det europæiske gennemsnit, når det gælder fuld adgang til nye lægemidler. Lif opfordrer derfor til, at Danmark hæver ambitionsniveauet, så patienter hurtigere og i større omfang får adgang til nye og innovative behandlinger. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Lægemiddelindustriforeningen, 19. maj 2026

Et stort internationalt studie viser, at mænd både oftere rammes af kræftformer, som rammer begge køn, og har højere dødelighed end kvinder – blandt andet på grund af helbred og sociale faktorer. Mænd har en væsentligt højere risiko for at udvikle kræft i sygdomme, som både rammer mænd og kvinder. Det viser et omfattende studie fra Kræftens Bekæmpelse, udført i samarbejde med internationale kræftforskere. Analysen bygger på data fra omkring 7,4 millioner personer og dækker 35 kræftformer, der forekommer hos begge køn. Resultaterne viser, at mænd samlet set har 52 procent højere risiko for at få disse kræftsygdomme end kvinder. Derudover har mænd omkring 10 procent højere dødelighed, hvis de bliver ramt. Studiet viser også, at mænd har højere risiko i 24 af de undersøgte kræftformer. Forskerne peger samtidig på, at sociale og helbredsmæssige forhold spiller en rolle i forskellen mellem kønnene. Både mænd og kvinder, der lever alene, har en øget risiko for at dø af kræft sammenlignet med personer, der lever med en partner. Effekten er dog tydeligst hos mænd, hvor det at bo alene ser ud til at have større negativ betydning for overlevelsen. Derudover fremgår det, at mænd oftere har andre sygdomme, når de får deres kræftdiagnose, hvilket kan bidrage til en dårligere samlet prognose og lavere overlevelse. Faktaboks: Kræft og kønsforskelle Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol

Et stort registerstudie fra Aarhus Universitetshospital og University of Florida peger på, at langvarig udsættelse for luftforurening kan øge risikoen for Lewy body-sygdom og Parkinsons-relateret demens. Forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og University of Florida har i et nyt studie fundet en sammenhæng mellem luftforurening og risikoen for to alvorlige hjernesygdomme: Lewy body-sygdom og Parkinsons-relateret demens. Studiet bygger på danske sundhedsregistre og omfatter data fra over 2,1 millioner personer mellem 65 og 95 år. Forskerne har undersøgt, hvordan udsættelse for fine partikler og kvælstofdioxid i luften påvirker risikoen for at udvikle sygdommene. Resultaterne viser, at selv små stigninger i luftforurening er forbundet med markant øget risiko for demenssygdommene. Effekten var særligt tydelig for Lewy body-sygdom, mens Parkinsons-relateret demens også var påvirket, dog i lidt mindre grad. Studiet er udført i samarbejde mellem forskere herunder Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital og professor Dimitry S. Davydow fra University of Florida. Forskerne peger på, at partikler fra blandt andet trafik og forbrænding kan trænge ind i kroppen og påvirke hjernen gennem inflammation og immunreaktioner. Samtidig understreger forskerne, at der ikke er tale om en endelig årsagssammenhæng, men om en tydelig statistisk sammenhæng, som kræver yderligere forskning. Faktaboks: Luftforurening og demens Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aarhus Universitetshospital, 15. maj 2026

Forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har fundet tegn på, at hjernens immunceller kan være udmattede ved sygdommen multipel system atrofi (MSA). Fundet kan give nye spor til fremtidig behandling. En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital giver et nyt indblik i, hvorfor den sjældne og dødelige hjernesygdom multipel system atrofi (MSA) udvikler sig så aggressivt. Sygdommen minder om Parkinsons, men forløber hurtigere og rammer hjernens bevægelses- og balancesystem. Forskerne havde forventet at finde et overaktivt immunforsvar i hjernen, men fandt i stedet tegn på det modsatte. Hjernens immunceller, mikroglia, fremstod svækkede og tilsyneladende ude af stand til at reagere normalt i de sene stadier af sygdommen. “Vi forventede at se et meget aktivt immunforsvar i hjernen hos patienter med MSA, fordi sygdommen er så aggressiv. Det ser man også hos patienter med Parkinsons. Men vi fandt det modsatte. Det ser ud til, at hjernens immunceller er sløve eller udmattede, som om de har mistet evnen til at reagere – i hvert fald til sidst i sygdommen,” siger Konstantin Khodosevich fra Københavns Universitet. Studiet omfattede analyse af over 117.000 hjerneceller fra patienter med MSA, Parkinsons og uden neurologisk sygdom. Ved hjælp af RNA-sekventering kortlagde forskerne aktiviteten i enkelte celler fra hjernens striatum. Resultaterne peger på, at tidligere overaktivitet i immunsystemet kan have ført til udmattelse af mikroglia, hvilket kan være med til at accelerere sygdomsforløbet. Forskerne understreger dog, at der stadig mangler viden om de præcise årsagssammenhænge. Fundene åbner for nye forskningsspor i retning af behandlinger, der målretter hjernens immunceller. Hos Landsforeningen Multipel System Atrofi vækker resultaterne håb om fremtidige behandlingsmuligheder, selv om sygdommen i dag er uden kur. Faktaboks: MSA og studiet Studiet: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Københavns Universitet, 18. maj 2026

En ny oversigtsartikel fra Aalborg Universitet peger på, at kroniske smerter skyldes komplekse samspil i kroppen – og at standardbehandling kun hjælper flertallet, men ikke alle patienter. Omkring 20 procent af danskerne lever med kroniske smerter som eksempelvis slidgigt, men behandlingen er langt fra ens for alle patienter. En ny videnskabelig oversigtsartikel i Nature Reviews Rheumatology, udarbejdet af forskere fra Aalborg Universitet, viser, at smerter ikke alene kan forklares med fysisk slid, men opstår i et komplekst samspil mellem biologiske og psykosociale faktorer. Ifølge forskerne spiller både immunforsvar, nervesystem, genetik, livsstil og psyke sammen i udviklingen af kroniske smerter. Det betyder, at to patienter med samme diagnose ikke nødvendigvis bør behandles ens. Professor og førsteforfatter Kristian Kjær-Staal Petersen fra Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP), Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet Professor og førsteforfatter Kristian Kjær-Staal Petersen fra Aalborg Universitet forklarer, at smerte ikke er et enkeltstående fænomen, men et system i ubalance, hvor flere mekanismer kan være årsag. Han understreger, at ny viden giver mulighed for mere målrettede behandlinger, hvis man kan identificere de bagvedliggende årsager. I dag tilbydes patienter typisk træning, medicin og i nogle tilfælde kirurgi. For omkring 80 procent virker behandlingerne, men resten oplever fortsatte smerter, selv efter operation. Nogle ender med at bruge stærk og afhængighedsskabende medicin, selvom det ikke anbefales i internationale retningslinjer. Forskningen viser også, at kunstig intelligens kan hjælpe med at kortlægge sammenhænge mellem faktorer som depression, inflammation og smertefølsomhed. Samtidig understreger forskerne, at AI ikke kan stå alene, da kliniske forsøg er nødvendige for at fastslå årsagssammenhænge. På længere sigt er målet at kunne bruge biomarkører til at forudsige, hvilken behandling der virker bedst for den enkelte patient. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aalborg Universitet, 18. maj 2026