Teknologi

Seks narhvaler har indsamlet målinger fra svært tilgængelige områder i Østgrønland. Dataene viser, at varmt atlanterhavsvand trænger langt ind i fjordsystemerne og kan være med til at øge afsmeltningen af gletsjere. For første gang har forskere brugt data fra narhvaler til at undersøge, hvordan vand fra Atlanterhavet bevæger sig dybt ind i fjordene på Grønlands østkyst. Seks narhvaler fra Scoresby Sund blev udstyret med CTD-sensorer, der målte temperatur, saltholdighed og dybde, mens hvalerne bevægede sig gennem fjordsystemet. Målingerne blev foretaget ned til mere end 1.500 meters dybde. En CTD-sensor, der er sat på en narhval. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen ”Narhvalerne har været i bunden af nogle af fjordene, hvor der ikke har været ret mange målinger tidligere. Og der, 300 kilometer fra kysten, er der spor af atlantisk vand. Og det er helt nyt, at vi kan vise, at der er det,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut. Forskerne har kombineret narhvalernes målinger med mere end 2.200 historiske havmålinger. Resultaterne viser, at det varme og saltholdige atlanterhavsvand trænger længere ind i fjordene end tidligere dokumenteret. De øverste billeder viser, hvilket område forskerne har målinger fra. Hver rød prik på det nederste billede til venstre viser, hvor i området der er målinger fra narhvalerne fra 2017 til 2022. På billedet til højre viser hver blå prik en måling fra skibe i perioden 1891 til 2022. Foto: Heide-Jørgensen et al. (2026). Samtidig er laget med atlanterhavsvand blevet tykkere, mens det øverste lag af koldt polarvand er blevet tyndere. Det varme vand når frem til dybe områder foran gletsjere og kan dermed bidrage til hurtigere afsmeltning. ”Og det er jo det vand, som går ind og hjælper med at smelte gletsjerne. Så vi viser, hvordan det varme vand kan være med til at accelerere, hvor hurtigt vi vil miste gletsjere,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen. Forskerne vurderer, at resultaterne kan forbedre klimamodeller og dermed forståelsen af fremtidige klimaændringer. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Ny forskning og rapporter peger på, at kunstig intelligens står for en voksende del af datacentrenes energiforbrug og bruger enorme mængder ferskvand. Eksperter advarer om manglende gennemsigtighed fra teknologivirksomheder. En nylig FN-rapport og flere forskningsstudier giver et udvidet billede af AI’s skjulte miljøomkostninger. Ifølge rapporten udgjorde AI cirka en femtedel af datacentrenes elforbrug i 2025, og andelen forventes at vokse markant frem mod 2030. Samme opgørelse angiver et samlet vandforbrug fra datacentre på omkring 4,5 billioner liter i 2025 — et volumen, der svarer til millioner af svømmebassiner og kan påvirke lokale vandreserver i sårbare områder. Forskere fremhæver, at især køling af servere trækker på ferskvand, fordi fordampningskøling stadig er billigere end lukkede systemer, der genbruger vand. Det betyder, at datacentre ofte placeres i områder med let adgang til vand, hvilket kan forværre lokale vandmangelproblemer i byer som Bengaluru og andre steder i Indien, Chile og dele af USA. Studier af store sprogmodeller viser, at træning og drift kan kræve store mængder ressourcer. En analyse af GPT-3 anslår millioner af liter vand brugt under træningsforløb, mens målinger af enkelt-forespørgsler varierer kraftigt mellem uafhængige forskere og intern rapportering fra teknologivirksomheder. Google har publiceret tal, der peger på lavt forbrug pr. prompt, men eksterne forskere har ikke kunnet verificere dataene. Københavns Universitets forsker Raghavendra Selvan peger på behovet for klare reguleringer, krav om lukket køling ved nye anlæg og større åbenhed om virksomheders energiovervågning. Uden det risikerer lokalsamfund fortsat at opleve pres på vand og naturarealer i takt med, at AI-ydelserne vokser. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Viden

Forskere fra blandt andet Københavns Universitet har udviklet et modificeret ler, der kan opsamle ethylen – en gas, som får frugt og grønt til at modne hurtigere. Opdagelsen kan på sigt reducere madspild under transport og opbevaring. Store mængder frugt og grønt går hvert år tabt, før de når frem til forbrugerne. En væsentlig årsag er gassen ethylen, som naturligt udskilles af frugter og grøntsager og fremskynder modningen, især når varerne opbevares i lukkede containere under transport. Et forskerhold ledet af Københavns Universitet har nu vist, at almindeligt ler kan ændres, så det kan opsamle og fastholde ethylen. Ifølge lektor Heloisa Bordallo fra Niels Bohr Institutet er idéen enkel: “Ler er et interessant materiale, fordi det er naturligt, billigt, ugiftigt og findes overalt – og vi kan optage det sikkert i kroppen. Vores tanke var: Kan vi bruge kemi og fysik til at modificere ler, så det indfanger gassen og dermed bremser modningsprocessen? Det er vi lykkedes med,” siger hun. Studiet er ledet af Heloisa Bordallos forskningsgruppe på KU i samarbejde med hendes gruppemedlemmer Karina Kovalchuk og Leander Michels fra Lawrence Berkeley National Laboratory (LBNL). Foto: Københavns Universitet Forskerne har arbejdet med at udvide lerets struktur gennem en mild kemisk behandling, så det kan holde på større mængder ethylen uden at slippe gassen igen. Karina Kovalchuk, førsteforfatter til studiet, forklarer, at materialet nu kan kontrolleres og optimeres til mulig industriel brug. Forskerne forestiller sig, at materialet kan bruges i små poser i fødevareemballage, som aktivt reducerer mængden af ethylen under transport – på samme måde som fugtabsorberende poser i skoæsker. Ud over at mindske madspild kan teknologien også forbedre smagen af frugt, fordi produkter i dag ofte høstes tidligt for at undgå råd under transport. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet