Kultur

’Olsen Banden ser rødt’ fylder 50 år og holder fortsat rekorden som den mest sete danske biograffilm i nyere tid. Jubilæet markeres blandt andet med en stor udendørs visning i Egon Olsens gamle fængsel. Da ’Olsen Banden ser rødt’ havde premiere i 1976, blev filmen hurtigt en succes. I alt købte 1.201.293 danskere en biografbillet til filmen, og fem årtier senere er ingen anden dansk film gået forbi. Jubilæet bliver blandt andet markeret lørdag 5. september, hvor der inviteres til storskærmsvisning i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel. Omkring 1.300 deltagere ventes til arrangementet, som ifølge arrangørerne bliver den største enkeltstående Olsen Banden-begivenhed i Danmark. Det bliver samtidig sidste mulighed for at opleve en Olsen Banden-visning på det historiske gårdtursareal. Store dele af fængselsområdet skal nemlig gennemgå en forvandling fra lukket fængsel til åben bydel. ”Olsen Banden er noget af det mest danske, vi har. Filmene fortæller historien om de små helte, om sammenhold, stædighed og troen på, at man med en skidegod plan kan klare alt. Samtidig har de en kvalitet, humor og dansk varme, der gør, at de stadig taler til nye generationer. Det siger noget helt særligt om den plads, ’Olsen Banden ser rødt’ har i dansk kulturhistorie, når den stadig efter 50 år er den mest sete danske biograffilm,” siger Allan Mathson Hansen, adm. direktør i Nordisk Film. Olsen Banden-universet kan også opleves andre steder. Nordisk Films rundvisning ’I hælene på Olsen Banden’ har tiltrukket mere end 15.000 gæster fra ind- og udland, mens alle 14 film kan streames på Nordisk Film+. Filmen har også sat sig fast i dansk kultur gennem blandt andet Tuborg og den berømte scene på Det Kongelige Teater, hvor Egon, Benny og Kjeld gennemfører et kup til tonerne af forspillet til ’Elverhøj’. ”Vi på Det Kongelige Teater tager den scene i ’Olsen Banden ser rødt’ som en kæmpe kærlighedserklæring til teatret – også selvom den for altid har fået stålsat alle fordomme hos danskerne om interne konflikter på teatret, verdensfjerne kunstnere, og at vi er elitens legeplads. Især måden Olsen Banden koordinerer larmen fra deres indbrud med et af de mest ikoniske stykker dansk musik, herunder kongesangen, er genial og uforglemmelig,” siger Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater. Faktaboks: ’Olsen Banden ser rødt’ Deklaration:Kilde: Nordisk Film

’Kvinde ukendt’, ’Dobbeltfejl’ og ’Hjem’ er udtaget som de tre danske bud på en Oscar i kategorien Best International Feature Film. Den endelige kandidat bliver valgt i september. Den danske Oscar-komité har udvalgt tre film, der går videre i kampen om at blive Danmarks kandidat til Oscaruddelingen 2027. Det drejer sig om ’Kvinde ukendt’, ’Dobbeltfejl’ og ’Hjem’. Komitéen mødes igen 25. september for at vælge den endelige kandidat. Tine Fischer, direktør for Det Danske Filminstitut og formand for komitéen, fremhæver de tre films internationale potentiale. ”Det er tre væsens forskellige film, som på hver deres måde rammer dét DNA, der tegner tidens Oscar-vindere, nemlig det kunstnerisk modige, det historisk og tematisk komplekse og det universelt nærværende.” ’Kvinde ukendt’ er instrueret af May el-Toukhy og får verdenspremiere i hovedkonkurrencen på Venedig Filmfestival. Filmen følger Marie i København i 1945 og får dansk premiere 4. februar 2027. Amalie Næsby Ficks ’Dobbeltfejl’ handler om et lokalsamfund, der rystes af et påstået seksuelt overgreb. Filmen får verdenspremiere på Toronto International Film Festival og dansk premiere 24. september 2026. Marijana Jankovics ’Hjem’ foregår i 1991 og følger den seksårige Maja, der rejser fra Balkan til Danmark med sine forældre. Filmen havde dansk premiere 13. maj 2026. Den danske kandidat skal indmeldes til Det Amerikanske Filmakademi senest 30. september. En shortlist på 15 film offentliggøres 15. december, mens de endelige nomineringer offentliggøres 21. januar 2027. Faktaboks Deklaration:Kilde: Det Danske Filminstitut

Kulturminister Zenia Stampe foreslår en skærpet rolle til Dansk Sprognævn og inddragelse af medieansvar for at modvirke stigende brug af engelske ord i dansk. Kulturminister Zenia Stampe præsenterer en plan for at beskytte det danske sprog i lyset af, at engelske lånord vinder frem i daglig tale. Forslaget indebærer en styrket rolle for Dansk Sprognævn, som skal have øget autoritet til at påtale og påvirke brugen af sprog i offentlige rum. Ministeren ønsker desuden, at public service-mediernes sprogansvar bliver en del af kommende medieforhandlinger. Baggrunden for initiativet er observationer af, at især unge ofte vælger engelske ord, når de ikke umiddelbart finder danske alternativer. Eksempelvis peger elever fra HTX i Holstebro på, at engelske ord kan føles naturlige i skærm- og netværksmiljøer. Ministeren opfatter udviklingen som en trussel mod bevarelsen af sprogets historiske lag og mener, at ældre generationer har et ansvar for at formidle danske udtryk videre. Dansk Sprognævn har ifølge skriftlig tilbagemelding til ministeriet tilkendegivet, at organisationen er klar til at påtage sig de opgaver, der følger med en eventuel lovændring. Forslaget indebærer ikke økonomiske sanktioner mod sprogbrugere, men derimod et løft i institutionens mulighed for at agere rådgivende og vejledende over for myndigheder, medier og uddannelsesinstitutioner. Debatten om sprog plejer at balancere mellem sprogudvikling og bevarelse. Nogle unge ser naturlig sproglig forandring som et vilkår i en globaliseret hverdag, mens ministeren fremhæver vigtigheden af at fastholde danske ord og idiomer for at bevare kulturarv og sproglig identitet. Forslaget skal nu videre til politisk behandling og diskuteres i rammerne af kommende medie- og sprogpolitiske forhandlinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Politik

Marlene Emilie Lyngstads debutspillefilm ’Cute’ er udtaget til New Directors Competition på San Sebastián Film Festival. Samtidig er den norsk-danske koproduktion ’Markens grøde’ udtaget til festivalens hovedkonkurrence. Den danske debutfilm ’Cute’ får verdenspremiere på San Sebastián Film Festival, hvor den er udtaget til konkurrencen New Directors. Filmen er instrueret af Marlene Emilie Lyngstad, der er uddannet fra Den Danske Filmskole og bosat i Danmark. ’Cute’ handler om Richard, der forsøger at håndtere forbudte følelser i rollen som stedfar og vælger at forlade sin kæreste og hendes syvårige datter. Han vender tilbage til sit barndomshjem for at renovere det med henblik på salg, men mødet med hjemmeplejeren Stella ændrer hans planer. Filmen er skrevet af Marlene Emilie Lyngstad og Emilie Koefoed Larsen og produceret af Carl Osbæck Adelkilde for Nordisk Film Production. Produktionen har modtaget støtte gennem Det Danske Filminstituts talentudviklingsordning New Danish Screen. Også den norsk-danske koproduktion ’Markens grøde’ er udtaget til San Sebastián Film Festival. Filmen er instrueret af norske Hans Petter Moland og får europæisk premiere i festivalens hovedkonkurrence. San Sebastián Film Festival finder sted fra 18. til 26. september og er blandt Europas mest anerkendte filmfestivaler. Festivalens New Directors-program fokuserer på debuterende og nye instruktører fra hele verden. ’Cute’ får dansk biografpremiere 26. november, mens ’Markens grøde’ får dansk biografpremiere 10. december. Faktaboks Deklaration:Kilde: Det Danske Filminstitut

En ny kortlægning viser, at mange små kulturaktører ønsker at bidrage til den grønne omstilling, men mangler ressourcer og støtte til at omsætte ambitionerne til handling. Kulturens Analyseinstitut peger på et stort potentiale for kommunerne. Små kulturaktører rundt om i landet har et stort uudnyttet potentiale i den grønne omstilling. En kortlægning fra Center for Bæredygtighed i Kulturlivet under Kulturens Analyseinstitut viser, at 91 procent ønsker at reducere deres klimaaftryk og miljøpåvirkning, men kun 32 procent har gjort bæredygtighed til en del af det daglige arbejde. Ifølge Kulturens Analyseinstitut skyldes forskellen ikke manglende engagement, men mangel på tid, ressourcer og viden. Kommunerne kan derfor spille en vigtig rolle ved at samarbejde med kulturaktørerne og gøre dem til aktive deltagere i klimaindsatsen. “Der er en enorm vilje til at arbejde med den grønne dagsorden blandt de små kulturaktører. Problemet er ikke manglende engagement, men manglende rammer. Her kan kommunerne gøre en reel forskel med forholdsvis enkle greb,” siger Jacob Teglgaard, projektleder på kortlægningen Grønne Spor – Status på den grønne omstilling i kultursektoren. Kulturhuse, biblioteker og andre lokale kulturmiljøer kan ifølge instituttet skabe aktiviteter som reparationscaféer, byttefællesskaber og workshops, der gør den grønne omstilling mere nærværende for borgerne. Roskilde Kommune arbejder allerede med initiativet Grønne Ambassadører i Kulturen, hvor kulturaktører samarbejder med kommunen om netværk, kompetenceudvikling og konkrete værktøjer til bæredygtighed. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Kulturens Analyseinstitut

Turister søger i stigende grad autentiske og lokale oplevelser. Ifølge Kulturens Analyseinstitut kan selv svømmehallen, biblioteket og bankoklubben blive vigtige attraktioner i fremtidens kulturturisme. Det er fortsat de store attraktioner, der tiltrækker turister, men det lokale kulturliv spiller en langt større rolle, end mange kommuner er opmærksomme på. Ifølge Kulturens Analyseinstitut rummer hverdagskultur som biblioteker, svømmehaller og lokale fællesskaber et uudnyttet potentiale. Kortlægninger af kulturvaner viser, at turister i høj grad også søger det nære og autentiske. Det kan være alt fra banko-klubber og lokale koncerter til svømmehallen på en regnvejrsdag. “Turisterne vil gerne endnu tættere på det lokale og det autentiske, og man vil også gerne involveres og være medskaber af oplevelserne. Det kan være at være med til en langbordsmiddag eller at havne et sted, som de lokale bruger. Det handler om at komme tæt på de lokale,” fortæller Louise Örnfelt, ekspert i kulturturisme. Ifølge analysen er kulturoplevelser en vigtig motivationsfaktor for både danske og udenlandske turister, især uden for de store byer. Samtidig kan det lokale kulturliv styrkes ved at tænke turisme ind i eksisterende tilbud. “Kommunerne kan have en tendens til at overse alle de muligheder, der allerede ligger i det lokale kulturliv, som en driver til at tiltrække turister,” siger Esben Danielsen fra Kulturens Analyseinstitut. Rapporten peger også på, at kulturturisme ikke kun gavner besøgende, men også kan styrke lokalt engagement og fællesskab. Faktaboks: Deklaration:

Museer i Danmark fastholder en stigende tendens i besøgstallene, hvor både udstillinger og øvrige aktiviteter tiltrækker millioner af gæster i 2025. I 2025 blev der registreret 17,6 millioner besøg i danske museers udstillinger, hvilket ligger på niveau med de foregående år. Udviklingen viser en stabil fremgang siden 2022, hvor besøgstallene begyndte at stige efter en periode med lavere aktivitet. Kilde: www.statistikbanken.dk/mus1 Ud over de klassiske udstillingsbesøg havde museerne også 3,6 millioner gæster, der deltog i andre aktiviteter som cafébesøg, arrangementer og adgang til udearealer. Samlet set nåede det totale antal museumsbesøg op på 21,2 millioner i 2025, hvilket er en stigning på 700.000 sammenlignet med 2024. Fordelingen mellem museumstyper er stabil. De kulturhistoriske museer står for den største andel med 10 millioner besøgende i udstillingerne, mens kunstmuseerne havde 4,6 millioner besøgende. Naturhistoriske museer og museumslignende institutioner havde henholdsvis 500.000 og 2,4 millioner besøgende. Blandt landets mest besøgte museer i 2025 topper Louisiana med 727.000 gæster, efterfulgt af Den Gamle By i Aarhus og ARoS. Samlet står de ti mest besøgte museer for en tredjedel af alle udstillingsbesøg. Også zoologiske haver og akvarier holder et stabilt besøgstal med 5,6 millioner gæster i 2025. Zoologisk Have København er fortsat det mest besøgte anlæg, mens Odense Zoo og Givskud Zoo – Zootopia følger efter. Ti mest besøgte museer i 2025 Kategori Navn Besøgstal (1.000) Kunst Louisiana 727 Kulturhistorisk Den Gamle By 560 Kunst ARoS 556 Kulturhistorisk Rosenborgsamlingen 554 Kunst Ny Carlsberg Glyptotek 530 Kulturhistorisk Christiansborg Slot 528 Kulturhistorisk Prinsens Palais 416 Kunst Statens Museum for Kunst 402 Kulturhistorisk Moesgård Museum 372 Naturhistorisk Statens Naturhistoriske Museum 365 Anm. tabellen er eksklusiv Museumslignende institutioner, såsom fx kunsthaller og oplevelsescentre inden for videnskab og kulturhistorie.Kilde: Detaljeret liste for statslige og statsanerkendte museer 2025 på Emnesiden Museer Faktaboks: Museums- og dyreparkbesøg i Danmark 2025 Deklaration:Kilde: Danmarks Statistik – 1. juni 2026

IFPI Danmark præsenterer nye tal for 2025 og en strategi frem mod 2030. Musikbranchen oplever fortsat vækst, et stærkt vinylmarked og en tydelig stigning i kvindelige artister på både udgivelser og hitlister. IFPI Danmark har offentliggjort rapporten Musikselskaber 2025 sammen med en ny strategi, der skal forme musikbranchens udvikling frem mod 2030. Fokus ligger på økonomisk og social bæredygtighed samt en styrket position for dansk musik. Tallene viser, at det samlede marked for indspillet musik voksede med 1,8 % i 2025 og nåede en omsætning på 811 mio. kr. Samtidig har dansk musik øget sin andel af markedet til 35,6 %. Et centralt tema i årets rapport er udviklingen blandt kvindelige artister. Andelen af kvinder med aktive aftaler hos musikselskaber er steget fra 22 % i 2023 til 30 % i 2025. Samtidig er antallet af udgivelser med kvindelige hovednavne vokset markant, og deres tilstedeværelse på hitlisterne er steget betydeligt. Karen Vincent, bestyrelsesleder i IFPI Danmark, peger på udviklingen som et vigtigt skridt: “Vi ser et voksende felt af stærke kvindelige artister, som fylder mere i både udgivelsesbilledet og på hitlisterne. Det er et vigtigt skridt mod en mere mangfoldig musikbranche, men også et område hvor der fortsat er behov for fokus og langsigtede indsatser.” Vinylsalget fortsætter samtidig sin fremgang og steg med 25 % fra 2024 til 2025. Omsætningen nåede 86,4 mio. kr., og antallet af solgte LP’er er vokset markant over de seneste år. Ifølge IFPI Danmark afspejler udviklingen en øget efterspørgsel på fysiske musikformater i en ellers digital musikverden. Rikke Johan Bak, direktør for kommunikation og public affairs i IFPI Danmark, fremhæver udviklingen: “Vinylsalget fortsætter med at vokse og spiller i dag en langt større rolle for markedet end for bare få år siden. Det er interessant, fordi udviklingen peger på en modbevægelse i en tid, hvor AI fylder mere, og musikforbruget i stigende grad er digitalt, fragmenteret og algoritmestyret. Mange lyttere efterspørger tydeligvis noget mere nærværende, fysisk og varigt i deres forhold til musik.” Samtidig lancerer IFPI Danmark en ny strategi, der skal styrke rammerne for dansk musik gennem økonomisk stabilitet, social bæredygtighed og en stærkere stemme i samfundet. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af IFPI Danmark, 19. maj 2026