Penge

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at butikker ofte kan reducere både madspild og omkostninger ved at give overskudsmad væk frem for at kassere den. Danske supermarkeder kan forbedre deres økonomi samtidig med at mindske madspild, hvis de ændrer måden, de håndterer overskudsmad på. Det viser en ny analyse fra Københavns Universitet. Hvert år kasserer detailhandlen over 100.000 ton fødevarer, selvom en stor del stadig er spiselig. Analysen peger på, at det i mange tilfælde er dyrere at smide maden ud end at donere den – og at butikkerne i nogle tilfælde ligefrem kan opnå en økonomisk gevinst. Ifølge professor Jørgen Dejgård Jensen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er der en udbredt misforståelse om donationers rolle:“Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer”. Analysen fremhæver dog, at den mest rentable strategi er at sætte prisen ned i tide. Selv en mindre rabat kan få varerne solgt og dermed reducere spildet markant. “Så længe der stadig er ‘liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15% prisreduktion til, før varerne bliver solgt,” forklarer Jørgen Dejgård Jensen. Når varerne ikke længere kan sælges, er donation stadig billigere end bortskaffelse. Samtidig skaber doneret mad værdi for sociale organisationer. “Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd,” siger Jørgen Dejgård Jensen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Københavns Universitet – Pressemeddelelse – 21. april 2026

Næsten hver tiende krone brugt på råvarer og halvfabrikata i Danmark er knyttet til sårbare værdikæder, viser ny nordisk analyse. Danmarks import af vigtige råvarer og halvfabrikata er i betydeligt omfang sårbar over for globale kriser og handelsforstyrrelser. Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af de nordiske landes statistikkontorer med Danmarks Statistik i spidsen. Analysen viser, at 262 ud af næsten 3.300 importerede varer i 2024 kan betegnes som sårbare. Samlet udgør de 9,4 procent af Danmarks import i kategorien – svarende til omkring 29 milliarder kroner. Dermed er Danmark blandt de mest udsatte lande i Norden, kun overgået af Norge. Grafik: Nordisk Ministerråd Sårbarheden skyldes især afhængighed af få leverandørlande uden for Europa, hvor særligt USA og Kina spiller en central rolle. Projektleder Peter Bøegh Nielsen fra Danmarks Statistik peger på, at import af kritiske produkter fra disse lande øger risikoen i en tid med stigende geopolitiske spændinger. ”Selvom langt størstedelen af vores import kommer fra Europa, importerer vi også produkter, der er kritiske for vores samfund, fra lande uden for Europa – især USA og Kina. Og det er klart, at der er en øget risiko forbundet med den handel,” siger han. Importen er samtidig koncentreret på få varetyper. Råolie alene udgør over to tredjedele af de sårbare produkter, hvor størstedelen importeres fra USA. Andre sårbare varer omfatter blandt andet solceller, kulsyre og kuglelejer, ofte med oprindelse i Kina. Analysen peger på, at de nordiske lande generelt står over for nye udfordringer i en global økonomi præget af handelsbarrierer og politiske spændinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks Statistik – Pressemeddelelse – 20. april 2026

Der er kun seks uger tilbage til at indløse 1000-kronesedler og ældre sedler, før de mister al værdi, oplyser Danmarks Nationalbank. Tiden er ved at løbe ud for danskere med gamle pengesedler liggende. Ifølge Danmarks Nationalbank er den 31. maj 2026 sidste frist for at indlevere 1000-kronesedler og ældre seddelserier, hvorefter de ikke længere har nogen værdi. Nationalbanken har i længere tid arbejdet på at udfase de ældre sedler, som allerede mistede deres gyldighed som betalingsmiddel i butikker i maj 2025. Siden da har borgere kunnet indlevere dem på særlige indleveringssteder. ”Nu er det sidste chance. Der er kun seks uger til, at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver værdiløse. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt er bekendt med denne frist, så dem, der har sedlerne, kan tage stilling til, om de vil beholde dem som samleobjekter eller indløse dem. Derfor sætter vi en slutspurt ind for at sikre opmærksomhed på, at sedlerne nu også bliver værdiløse over for Nationalbanken,” fortæller Niels Kaas, hovedkasserer i Nationalbanken. Siden november 2023 er der indleveret sedler for over 21 milliarder kroner, men der mangler fortsat at blive indløst sedler for omkring 3,3 milliarder kroner. Nationalbanken opfordrer borgere til ikke at vente til sidste øjeblik.“Vi opfordrer alle, der har ugyldige sedler liggende og ønsker at indløse dem, til at afsætte god tid til indleveringen og ikke udskyde besøget til sidste øjeblik. Hvis man har mulighed for det, kan man med fordel lægge vejen forbi indleveringsstederne i Aarhus, Odense eller København uden for de travleste tidspunkter, som er hverdage mellem kl. 16 og 18.” Efter fristen vil kun sedler fra 2009-serien fortsat være gyldige i Danmark og Grønland. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks Nationalbank – Pressemeddelelse – 20. april 2026

Dansk boligmarked har fået en travl start på 2026 med det højeste salg for første kvartal i fem år. Særligt sommerhuse og ejerlejligheder trækker op, mens økonomisk og geopolitisk uro ikke har bremset køberne. Boligmarkedet har indledt 2026 med en markant høj aktivitet, viser tal fra Boligsiden. I årets første tre måneder er der solgt 23.087 boliger i Danmark, hvilket er det højeste niveau for et første kvartal i fem år – kun overgået af 2021. Udviklingen sker på trods af international uro og stigende energipriser. Særligt ejerlejligheder og sommerhuse har drevet salget frem, mens salget af huse er faldet en smule. Sommerhussalget er alene nået op på 2.288 enheder, hvilket er fem procent over samme periode sidste år, som i forvejen lå højt. Boligøkonom hos Boligsiden, Birgit Daetz, peger på, at udviklingen er bemærkelsesværdig i lyset af verdenssituationen:“- Det er bemærkelsesværdigt, i en tid hvor der har været betydelig international uro, som kan påvirke økonomien. Indtil videre har det dog ikke holdt de danske boligkøbere tilbage, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.” Hun fremhæver også sommerhusmarkedets styrke:“- Det er imponerende, når vi igen tænker på den uro, som de seneste måneder har budt på, og at sommerhuset for langt de fleste familier er et luksusgode, siger Birgit Daetz.” Også privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank ser et aktivt marked, hvor priserne stiger, og udbuddet falder. Han vurderer samtidig, at udviklingen kan fortsætte i den kommende tid, drevet af en stærk økonomi og et solidt arbejdsmarked, men med geopolitisk usikkerhed som en mulig risikofaktor. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV Midtvest

Ny strategi og fokus på nye indtægtskilder bidrager til højere driftsoverskud hos Ritzaus Bureau trods et udfordret marked. Ritzaus Bureau forbedrede i 2025 sit driftsoverskud markant, som steg fra 3,5 mio. kr. til knap 5,5 mio. kr. Det fremgår af selskabets årsrapport, der netop er godkendt på generalforsamlingen. Ifølge administrerende direktør Jacob Kwon har året været præget af en balance mellem økonomisk stabilitet og udvikling af nye tiltag. “2025 har været en balancegang mellem at sikre en rentabel forretning og samtidig søsætte nye initiativer, der peger ind i den nye strategi, der er trådt i kraft fra starten af 2025,” siger han. Omsætningen steg til lidt over 148 mio. kr., mens årets resultat faldt til omkring 4 mio. kr. mod knap 10 mio. kr. året før. Faldet skyldes primært frasalget af datterselskabet Inflow Media. På trods af det lavere årsresultat betegner ledelsen udviklingen som positiv. “Alt i alt er det et tilfredsstillende resultat. Det er særligt tilfredsstillende, at vi har formået at øge vores omsætning og vores driftsresultat i et svært marked. Det vidner om en sund forretning,” siger Jacob Kwon. Den nye strategi indebærer blandt andet øget fokus på indtægter uden for mediebranchen. Ifølge bestyrelsesformand Alex Nielsen er det nødvendigt for at sikre virksomhedens robusthed fremover. “Ritzau står et solidt sted, men vi skal være opmærksomme på, at forholdene kan ændre sig meget hurtigt i mediebranchen. Derfor er det også rettidig omhu at brede Ritzaus omsætning ud i tide, så virksomheden kan modstå eventuelle udsving i branchen,” siger han. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Ritzaus Bureau A/S – Pressemeddelelse – 16. april 2026

Europæiske lufthavne og danske rejsebureauer advarer om pres på flybrændstof efter eskalation i Mellemøsten og lukning af Hormuzstrædet, hvor priserne er steget markant og risikoen for knaphed vokser. Branchen vurderer dog, at aflysninger endnu ikke er aktuelle. Efter de seneste spændinger mellem Israel, USA og Iran er oliepriserne steget kraftigt, og flybrændstof er ifølge branchetal fra Iata mere end fordoblet på et år. Samtidig advarer Airports Council International Europe om, at Europa i et worst case-scenarie kan mangle flybrændstof inden for få uger, hvis strømmen gennem Hormuzstrædet ikke genoptages. Danske rejseselskaber beskriver situationen som usædvanlig. Hos Sunweb vurderer Jan Lockhart, at der endnu ikke er aflysninger, men at eskalation kan give problemer og højere priser, især på rutefly. Hos Jysk Rejsebureau fortæller Niels Amstrup, at han ikke tidligere har oplevet en lignende global situation, hvor et vigtigt knudepunkt påvirkes og ruter omlægges. Bravo Tours’ Peder Hornshøj fokuserer på prisudvikling og forventer stabile charterpriser, mens rutefly kan blive dyrere. Efterspørgslen er fortsat høj. Rejsegarantifonden følger udviklingen og ser endnu ikke tegn på konkurser i dansk rejsebranche som følge af prisstigninger eller mulig brændstofmangel. Direktør Birgitte Fjeldhoff understreger, at branchen historisk har været omstillingsparat, også under coronapandemien med statslige låneordninger til tilbagebetaling af kunder. Hun peger på, at en ny krise kan ramme på et uheldigt tidspunkt, da tidligere lån først er tilbagebetalt i 2027. Faktaboks: Hovedpunkter Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Nyregistreringerne af personbiler steg med næsten 17 procent i årets første tre måneder, drevet af elbiler. De første tre måneder af 2026 har sat gang i bilsalget i Danmark. I perioden blev der indregistreret 43.702 nye personbiler, hvilket er 6.282 flere end samme kvartal sidste år, svarende til en stigning på 16,8 procent. I marts alene blev der indregistreret 18.968 biler, en fremgang på 26,6 procent sammenlignet med marts 2025. Elbiler dominerer markedet fuldstændigt. Af de nyregistrerede biler i første kvartal var 34.969 elbiler, svarende til 80 procent af alle biler. Antallet af nye elbiler steg med 42,6 procent i forhold til første kvartal sidste år. I marts udgjorde elbiler 77 procent af nybilsalget, og blandt private købere var andelen helt oppe på 95 procent. Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark, fremhæver afgiftsfordelene som en væsentlig årsag til fremgangen. Han peger også på, at elbilernes popularitet kan blive påvirket, når afgiftsfordelene udfases næste år, hvilket vil øge prisen på en typisk elbil markant. De mest solgte modeller i første kvartal 2026 inkluderer Toyota bZ4X, Skoda Elroq og Volkswagen ID.4, mens Tesla Model Y og Skoda Enyaq iV også fylder blandt topmodellerne. Bilstatistikken viser, at danskerne fortsat prioriterer elektriske biler, både for miljøets skyld og på grund af økonomiske incitamenter, og den udvikling ser ud til at fortsætte, så længe nuværende afgiftsordninger er gældende. Faktaboks DeklarationKilde: Mobility Denmark – Pressemeddelelse – 1. april 2026

Trods debat om dyrevelfærd vælger de fleste forbrugere fortsat konventionelt grisekød, hvor økonomien vejer tungere end hensyn til dyrene. Selvom forholdene for grise i dansk landbrug har fyldt meget i den politiske debat, har det kun i begrænset omfang ændret danskernes indkøbsvaner. Mange vælger fortsat det billigste svinekød frem for økologiske alternativer. Ifølge Rasmus Holgersen fra Coop udgør konventionelt grisekød stadig langt størstedelen af salget, hvilket peger på, at prisen fortsat er den afgørende faktor for forbrugerne. Samtidig viser tal fra Coop, at salget af økologisk og dyrevelfærdsmærket svinekød er steget fra 10 til 15 procent siden 2022, mens Salling Group oplyser, at deres andel er uændret. I butikker som Kvickly i Vestbyen i Aalborg peger kunder som Mikkel Bertel og Irene Søndergaard på økonomi som den vigtigste årsag til deres valg. Også pensionisten Eigil Christensen fremhæver, at prisforskellen gør det svært konsekvent at vælge økologisk, selvom ønsket om bedre dyrevelfærd er til stede. Ifølge John Thøgersen fra Aarhus Universitet tager det lang tid at ændre forbrugsvaner. Han peger på, at valgkampen primært har handlet om politiske løsninger frem for at tydeliggøre, hvad forbrugerne selv kan gøre, eksempelvis ved at vælge produkter med højere dyrevelfærd. Også i mindre butikker mærkes tendensen. Tina Knudsen fra Min Købmand i Ullits oplever, at økologisk kød ofte fravælges, fordi det er dyrere. Samlet set viser udviklingen, at der fortsat er stor afstand mellem ønsket om bedre dyrevelfærd og de valg, der træffes ved køledisken. Faktaboks: DeklarationKilde: DR Indland

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den rigeste procent af danskerne får størst gevinst, mens de laveste indkomstgrupper samlet set har mistet velfærd. Siden årtusindeskiftet er danske personskatter blevet lempet for over 127 milliarder kroner, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) baseret på Finansministeriets data. De rigeste danskere har stået som de største vindere. Den rigeste procent vil i 2030 have 168.300 kroner mere om året til rådighed end, hvis skattereglerne var uændret siden 2000. De ti procent rigeste får 90.700 kroner ekstra, mens de ti procent fattigste blot får 2.500 kroner, samtidig med at de har mistet velfærd. Analysen peger på, at skattelettelserne har reduceret midler til offentlige velfærdsydelser, som især påvirker de lavere indkomstgrupper. For eksempel har de fattigste ti procent mistet offentlig velfærd svarende til 21.000 kroner, mens den rigeste tiendedel kun har mistet 15.650 kroner. Samlet set betyder skattelempelserne og mindre offentligt forbrug, at de 40 procent lavestlønnede grupper samlet set har tabt på de førte skattereformer. Udviklingen har også ført til lavere skattetryk som andel af BNP, fra cirka 46 procent omkring årtusindeskiftet til cirka 43 procent i dag. AE’s analyse viser, at skattereformer som højere topskattegrænse, afskaffelse af mellemskat og lavere bundskat har bidraget til en stigende ulighed i Danmark, målt ved Gini-koefficienten. Analysen illustrerer, at skattelempelserne har været ulige fordelt, og at velfærdstab har ramt de svageste grupper hårdest, mens de rigeste har øget deres disponible indkomst betydeligt. Tabel: Skattelempelser siden årtusindeskiftet har favoriseret de rigeste Tabellen viser den sammenlagte virkning af gennemførte og aftalte personskatteændringer fra 2002 til 2030 og mindre offentligt forbrug opdelt på indkomstgrupper. Indkomstgruppe Årlig skattelempelse Tab af offentligt forbrug Samlet konsekvens af skattelempelser Den rigeste procent 168.300 kr. -16.100 kr. 152.200 kr. 10 pct. rigeste 90.700 kr. -15.650 kr. 75.050 kr. 9. decil 55.950 kr. -16.250 kr. 39.700 kr. 8. decil 43.100 kr. -17.000 kr. 26.100 kr. 7. decil 33.950 kr. -17.700 kr. 16.250 kr. 6. decil 26.750 kr. -18.300 kr. 8.450 kr. 5. decil 20.400 kr. -19.100 kr. 1.300 kr. 4. decil 14.050 kr. -20.000 kr. -5.950 kr. 3. decil 8.350 kr. -20.400 kr. -12.050 kr. 2. decil 6.300 kr. -20.250 kr. -13.950 kr. 10 pct. fattigste 2.500 kr. -21.000 kr. -18.500 kr. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag Tabel: Skattelempelser har øget uligheden Tabellen viser skattereformer og effekten af dem målt ved Gini-koefficienten.   Samlet lempelse af personskatter Gini-koefficienten Højere topskattegrænse -16,30 mia. kr. 0,31 procentpoint Afskaffelse af mellemskat -40,50 mia. kr. 0,83 procentpoint Lavere bundskat og fradragsværdi -19,80 mia. kr. 0,01 procentpoint Beskæftigelsesfradrag mv. -53,50 mia. kr. 0,03 procentpoint Aktie- og kapitalindkomstskat -3,40 mia. kr. 0,12 procentpoint Lavere personfradrag (genopretningspakken) 11,00 mia. kr. 0,17 procentpoint Andet (boligjobordning, grøn check, aktiesparekonto mv.[1] -1,10 mia. kr. -0,05 procentpoint Ny mellemskat (fra 2026) -5,60 mia. kr. 0,13 procentpoint Top-topskat (fra 2026) 1,80 mia. kr. -0,08 procentpoint I alt -127,30 mia. kr. 1,46 procentpoint Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag Faktaboks: DeklarationKilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – Pressemeddelelse – 18. marts 2026