Erhverv

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et fald i antallet af lønmodtagere i februar. Faldet forklares især med lav aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. For første gang i halvandet år er beskæftigelsen i Danmark faldet. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som opgør antallet af lønmodtagere i februar. I alt havde 3.078.500 personer et lønmodtagerjob i februar. Det er et fald i forhold til de foregående måneder, hvor beskæftigelsen ellers har været støt stigende. Samtidig viser opgørelsen, at der fortsat er fremgang sammenlignet med sidste år. Her er der 32.100 flere lønmodtagere end i samme periode året før, hvilket indikerer, at arbejdsmarkedet stadig er relativt stærkt trods det aktuelle fald. Ifølge seniorøkonom Kristian Skriver skyldes udviklingen især et usædvanligt koldt vintervejr. Det har dæmpet aktiviteten i særligt bygge- og anlægsbranchen, hvor vejret har stor betydning for produktionen. Faldet betragtes derfor som midlertidigt og knyttet til sæsonmæssige forhold snarere end en bred nedgang i økonomien. Andre dele af arbejdsmarkedet viser fortsat stabilitet, og den overordnede beskæftigelse ligger fortsat på et højt niveau historisk set. Udviklingen bliver fulgt tæt, da beskæftigelsen er en vigtig indikator for den økonomiske situation i Danmark. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

En ny analyse fra Faglige Seniorer og Tænketanken Wela viser, at mange seniorer gerne vil blive i job længere, hvis arbejdsmarkedet indrettes mere fleksibelt. Organisationen foreslår nu et fripas, der skal gøre det lettere at kombinere pension og arbejde. Mange ældre danskere forlader arbejdsmarkedet, selv om de faktisk gerne vil blive. Det viser en undersøgelse fra Faglige Seniorer og Tænketanken Wela, hvor mellem 41 og 53 procent af seniorerne i forskellige pensionsordninger svarer, at de ville have fortsat, hvis der havde været mere fleksible arbejdsvilkår. Ifølge Faglige Seniorer gælder det både folkepensionister, efterlønnere, førtidspensionister og personer med tidlig pension. Direktør Palle Smed peger på, at arbejdsmarkedet i dag er for ufleksibelt og ikke tager højde for, at mange ønsker en gradvis overgang fra fuldt arbejdsliv til pension. Han foreslår derfor et såkaldt fripas, hvor personer på førtidig pension kan arbejde op til 15 timer om ugen uden modregning. Målet er at fastholde flere seniorer i arbejdsfællesskabet på deres egne præmisser. Hos Dansk Erhverv bakker underdirektør Sofie Finding Andersen op om tanken. Hun peger på, at Danmark i de kommende år får brug for flere hænder, fordi befolkningen bliver ældre og arbejdsstyrken mindre. Samtidig viser erfaringer, at fleksible ordninger allerede får mange til at blive længere i job. Ifølge både Faglige Seniorer og Dansk Erhverv handler løsningen ikke kun om økonomi, men også om trivsel og muligheden for at fortsætte i et tilpasset arbejdsliv. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Ledigheden faldt med 1.500 personer fra februar til marts, hvilket ifølge 3F kan hænge sammen med øget aktivitet i de vejrudsatte brancher. Ledigheden i Danmark er faldet i marts efter en periode med stigning gennem vinteren. Nye sæsonkorrigerede tal fra Jobindsats.dk viser, at antallet af fuldtidsledige er faldet med 1.500 personer fra februar til marts, så der nu er 92.100 ledige. Udviklingen kan ifølge arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F hænge sammen med årstidernes skifte. Han peger på, at ledigheden steg i vintermånederne som følge af en særlig hård vinter, hvor aktiviteten i flere vejrudsatte brancher var lavere end normalt. Med det mildere forårsvejr er arbejdet i blandt andet bygge- og anlægsbranchen igen kommet i gang, hvilket kan forklare, at flere personer er kommet i beskæftigelse. Det er derfor ikke usædvanligt, at ledigheden falder i takt med stigende temperaturer og øget aktivitet i sæsonfølsomme erhverv, vurderes det. Tallene fra Jobindsats.dk er sæsonkorrigerede, hvilket betyder, at der er taget højde for normale udsving hen over året, så udviklingen kan sammenlignes mere præcist fra måned til måned. Udviklingen giver dermed et billede af et arbejdsmarked, der fortsat påvirkes af sæson og vejrmæssige forhold, selv om den overordnede ledighed ligger på et relativt stabilt niveau. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

En ny trivselsundersøgelse fra dansk politi viser en stigning i sygefravær relateret til det psykiske arbejdsmiljø. Politiforbundet kalder udviklingen alvorlig og efterlyser større fokus på arbejdsvilkårene. Sygefravær blandt politifolk på grund af det psykiske arbejdsmiljø er steget i Danmark. Ifølge en ny trivselsundersøgelse har 7,1 procent af de ansatte i politiet inden for de seneste to år været sygemeldt af denne årsag. Det er en stigning på 18 procent sammenlignet med for to år siden. Hos Politiforbundet vækker udviklingen stor bekymring. Forbundsformand Heino Kegel vurderer, at arbejdspres, alvorlige sager og manglende mulighed for at koble fra efter arbejde er centrale årsager til belastningen i hverdagen for mange politifolk. Undersøgelsen viser samtidig, at problemerne ikke kun handler om sygefravær. Hele 41 procent af de adspurgte svarer, at arbejdet påvirker dem negativt i en grad, så de har svært ved at lægge det fra sig efter fyraften. Ifølge Politiforbundet kan det reelle omfang være endnu større, hvis der findes mørketal. Organisationen peger derfor på behovet for et markant øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø i politiet, så ansatte i højere grad kan trives i deres arbejde uden at blive syge af det. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Politiforbundet – Pressemeddelelse – 14. april 2026

En ny analyse fra SMVdanmark peger på et stort uudnyttet arbejdsmarkedspotentiale blandt MENAPT-indvandrere i Danmark. Hvis beskæftigelsesgabet lukkes, kan både arbejdsudbud og offentlige finanser styrkes markant. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at der i 2025 var et markant beskæftigelsesgab mellem MENAPT-indvandrere og personer med dansk oprindelse. Kun 44,6 pct. var i fuldtidsbeskæftigelse mod 65,5 pct. blandt danskere, hvilket svarer til et potentiale på 33.100 flere fuldtidspersoner i arbejde. SMVdanmarks cheføkonom Thomas Gress peger på, at potentialet kan være en vigtig del af løsningen på virksomhedernes mangel på arbejdskraft:“Vi står med et meget stort og helt konkret arbejdskraftpotentiale. For mange små og mellemstore virksomheder, der mangler medarbejdere, er det her en oplagt del af løsningen,” siger han. Analysen vurderer samtidig, at en fuld udnyttelse af potentialet i 2025 kunne have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr., hvilket både vil kunne øge vækst og forbedre virksomhedernes rammevilkår. SMVdanmark fremhæver, at en stor del af potentialet ligger blandt personer uden for arbejdsstyrken, og at lavt incitament til arbejde kan være en barriere. Organisationen opfordrer derfor til politiske reformer, der skal gøre det mere attraktivt at tage job frem for offentlig forsørgelse. Faktaboks: SMVdanmark-analyse Deklaration:Kilde: SMVdanmark – Pressemeddelelse – 14. april 2026

De største danske industrikoncerner spiller en afgørende rolle for Danmarks økonomi. En ny analyse viser, at blot ti virksomheder står for langt størstedelen af industriens bidrag til betalingsbalanceoverskuddet. Danmarks store overskud på betalingsbalancen skyldes i høj grad landets største industrikoncerner. Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik stod de ti største industrikoncerner i 2025 for 68 procent af industriens samlede bidrag til overskuddet. Analysen er udarbejdet af blandt andre Aron T. Besrat, Pernille Leth Hougaard, Laura Weile Ramlov og Robert Wederkinck. Aron T. Besrat forklarer, at udviklingen hænger sammen med, at de største virksomheder fylder stadig mere i økonomien og i stigende grad opererer globalt. Siden 2018 er både det samlede overskud og industrikoncerners bidrag vokset markant. En væsentlig forklaring er, at danske virksomheder i stigende grad producerer varer i udlandet. Denne produktion registreres som eksport, selv om varerne ikke fysisk krydser den danske grænse. Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen er desuden større end det samlede nationale overskud. Det skyldes, at andre sektorer – blandt andet handelsbranchen – har et negativt bidrag, fordi de importerer mere, end de eksporterer. Analysen peger samtidig på, at indtjeningen i stigende grad koncentreres hos de største virksomheder. Det understreger, hvor afhængig dansk økonomi er blevet af et relativt lille antal globale industrikoncerner. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks statistik

En ny global EY-undersøgelse viser store udfordringer med inklusion af medarbejdere med ADHD, autisme og dysleksi – trods stærke kompetencer inden for fremtidens efterspurgte fagområder. Kun 25 procent af neurodivergente medarbejdere føler sig inkluderet på deres arbejdsplads, viser en ny rapport fra EY, der også omfatter danske respondenter. Undersøgelsen peger samtidig på, at personer med ADHD, autisme og dysleksi besidder særligt stærke kompetencer inden for områder som kunstig intelligens, dataanalyse, cybersikkerhed og kreativitet. Ifølge EY’s HR-direktør i Danmark, Peter Haugaard, rummer gruppen et stort potentiale, som virksomhederne i højere grad kan udnytte gennem bedre inklusion. Han fremhæver, at øget fokus på forskellighed kan styrke innovation og vækst. Undersøgelsen viser også, at 79 procent af de neurodivergente allerede anvender AI i deres arbejde, ofte i højere grad end deres kolleger. Det peger ifølge EY på, at netop denne gruppe kan få en central rolle i fremtidens arbejdsmarked. Samtidig viser rapporten, at manglende inklusion har konsekvenser. 39 procent af de adspurgte overvejer at forlade deres job inden for det kommende år, hvilket ifølge EY understreger behovet for bedre arbejdsmiljøer og større psykologisk tryghed. Lena Boel, stifter af Cocuura, peger på, at der fortsat er en betydelig berøringsangst i danske virksomheder, selv om emnet er blevet mere synligt. EY og Cocuura samarbejder nu om at skabe mere åbne og trygge rammer for neurodivergente medarbejdere. Rapporten fremhæver især ledernes adfærd og psykologisk tryghed som afgørende faktorer for succesfuld inklusion på arbejdspladsen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: EY – Pressemeddelelse – 14. april 2026