Erhverv

Tidligere Pandora-topchef kommer med opsigtsvækkende forklaring i retten. Et af de mest centrale spørgsmål i den omfattende retssag mellem Jesper Kasi Nielsen og Pandora er nu blevet: Har Pandora bevidst nedjusteret regnskaberne for at undgå at betale Kasi-familien de penge, de var stillet i udsigt? Under mandagens retsmøde på Frederiksberg afgav den tidligere direktør for Pandora CWE, Niels Møller, en forklaring, som kan få stor betydning for sagen. Ifølge Niels Møller viste de interne regnskaber i Pandora CWE markante overskud i de år, hvor Kasi-familiens earn-out skulle beregnes. Han forklarede samtidig, at han ikke kunne genkende de officielle regnskabstal, som senere blev anvendt som grundlag for, at Kasi-familien endte med at modtage 0 kroner i earn-out. Niels Møller forklarede desuden under strafansvar, at han flere gange havde hørt i Pandoras ledelse, at man ikke ønskede at betale Jesper Kasi Nielsen flere penge. Han fortalte også, at han blev involveret i at finde omkostninger, som kunne modregnes i earn-out-beregningen. Samtidig kom det frem under retsmødet, at en tidligere KPMG-revisor, som spillede en central rolle i den oprindelige voldgiftssag, ikke fik lov til at besvare væsentlige spørgsmål på grund af tavshedspligt. Pandora afviser alle beskyldninger. Selskabet fastholder, at spørgsmålet allerede er undersøgt af en uafhængig revisor under den tidligere voldgiftssag, og at der ikke er foregået snyd eller manipulation. Retten skal nu tage stilling til, om sagen skal fortsætte til egentlig hovedforhandling. Det centrale spørgsmål står tilbage: Hvis Pandora CWE ifølge interne oplysninger skabte milliardoverskud, hvorfor endte Kasi-familien så med at få nul kroner i earn-out? Det spørgsmål er retten nu begyndt at undersøge. Kilder: MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen.

Antallet af unge under 25 år, der aktivt søger job, er steget markant det seneste år. Forskere fra Aalborg Universitet afviser samtidig billedet af Generation Z som arbejdssky. Flere unge i Danmark er i gang med at søge job, men mange har fortsat svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet. Nye tal viser, at omkring 80.500 unge under 25 år i første kvartal af 2026 aktivt søgte arbejde, hvilket er en stigning på knap 9.000 sammenlignet med året før. Udviklingen bliver ofte sat i kontrast til debatten om Generation Z, som nogle beskriver som mindre arbejdsvillige. Den antagelse afviser forskere fra Aalborg Universitet, som i en undersøgelse ikke har kunnet finde belæg for fordommene. Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet peger på, at stigningen i unge jobsøgende blandt andet kan skyldes gode beskæftigelsesmuligheder, som gør det mere attraktivt at søge arbejde. Samtidig kan pressede økonomiske forhold spille ind. Også Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F, vurderer, at flere unge i højere grad har behov for indkomst på grund af stigende leveomkostninger. Han understreger samtidig, at mange unge ønsker at arbejde, men ikke får muligheden. Ifølge ham er udviklingen bekymrende, fordi en svær start på arbejdsmarkedet kan få langvarige konsekvenser for unges tilknytning til arbejdslivet. Han peger på, at titusindvis af unge potentielt kunne være i beskæftigelse, hvis mulighederne var bedre. Samlet set viser tallene et arbejdsmarked, hvor mange unge gerne vil ind, men hvor adgangen ikke følger med efterspørgslen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at mange små og mellemstore virksomheder har opgaver, der egner sig til unge i fritidsjob. Alligevel bliver potentialet ikke udnyttet fuldt ud, fordi regler og usikkerhed skaber barrierer for ansættelser. En undersøgelse fra SMVdanmark, baseret på svar fra 1.108 virksomheder, viser, at 34 procent af SMV’erne har opgaver, som kan varetages af unge under 18 år. På trods af det har næsten hver tredje virksomhed med relevante opgaver ikke haft unge ansat inden for de seneste fem år. Blandt de virksomheder, der ellers har mulighederne, peger hver fjerde på arbejdsmiljøregler og kontrol som den største barriere. Samtidig efterlyser mange mere klar vejledning om, hvilke opgaver unge må udføre. “Fritidsjob er en af de bedste måder for unge at få en god start på arbejdslivet. Men vi kan se, at alt for mange virksomheder bliver holdt tilbage af regler og usikkerhed. Det betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale for både virksomheder og unge,” siger Kasper Munk Rasmussen fra SMVdanmark. Ifølge analysen er udfordringen særligt tydelig blandt de mindste virksomheder, hvor færre har erfaring med at ansætte unge, selvom interessen ofte er til stede. Samtidig viser tallene, at virksomheder i brancher som kultur, service og oplevelser oftere bruger fritidsjobbere, mens eksempelvis transport og vidensservice har et uudnyttet potentiale. SMVdanmark peger også på, at EU-regler om unges arbejdstid kan gøre det vanskeligt at skabe fleksible fritidsjob, især i landdistrikter. Organisationen opfordrer derfor til enklere regler og bedre vejledning fra myndighederne. “Alt for mange virksomheder bruger i dag tid og energi på at afkode reglerne i stedet for at fokusere på at give unge en god start på arbejdslivet,” lyder det videre fra Kasper Munk Rasmussen. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af SMVdanmark, 25. maj 2026

Nye tal fra Dansk Industri viser, at næsten to ud af tre kandidatstuderende i Danmark havde studiejob i 2024. Det styrker jobchancerne efter studiet, men kan samtidig udfordre universiteternes læringsmiljø. En ny opgørelse fra Dansk Industri viser, at 64 procent af danske kandidatstuderende i 2024 havde et studiejob ved siden af deres uddannelse. Tallene peger på en fortsat stigende tendens, hvor mange unge kombinerer studier med arbejde på arbejdsmarkedet. Udviklingen bliver mødt med både positive og kritiske perspektiver. På den ene side viser undersøgelsen, at studerende med studiejob i gennemsnit kommer hurtigere i beskæftigelse efter endt uddannelse end dem uden relevant erhvervserfaring. Det understreger, at praktisk erfaring under studiet kan give en fordel, når overgangen til arbejdsmarkedet skal ske. På den anden side udtrykker en forsker bekymring for konsekvenserne af udviklingen. Der peges på, at et øget fokus på studiejob kan risikere at flytte de studerendes opmærksomhed væk fra selve universitetsuddannelsen og dermed lægge pres på det akademiske læringsmiljø. Balancen mellem studie og arbejde bliver derfor fremhævet som et centralt spørgsmål i den aktuelle debat om videregående uddannelser i Danmark. Faktaboks: Studiejob blandt kandidatstuderende Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol

En ny aftale mellem Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet sikrer engangsvederlag til uniformerede medarbejdere som led i strafreformens fastholdelsespakke. Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet har indgået en aftale om udmøntningen af de sidste 65 millioner kroner fra strafreformens fastholdelsespakke. Pengene fordeles som engangsvederlag til uniformerede medarbejdere og er en del af en samlet politisk indsats på 100 millioner kroner, hvor de første 35 millioner allerede blev udbetalt i december 2025. Direktør for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen, fremhæver, at aftalen kommer på et tidspunkt med stort pres på området, hvor fyldte fængsler og mangel på personale udfordrer hverdagen. Hun peger på, at honoreringen skal ses som en anerkendelse af medarbejdernes indsats. Hos Fængselsforbundet vurderes aftalen som et vigtigt skridt i forbedringen af lønvilkår. Formand Bo Yde Sørensen fremhæver, at lønforbedringerne fungerer som et skulderklap til både betjente, værkmestre, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, elever og ledere, der dagligt bidrager til driften. Aftalen omfatter forskellige grupper af uniformeret personale, herunder ansatte i institutioner, transportbetjente, institutionsmedarbejdere ved udrejsecentre samt flere typer elever og uddannelsesforløb. Størrelsen på engangsvederlaget varierer afhængigt af ansættelsesdato, funktion og overarbejde. Ordningen er målrettet den sikkerhedsmæssige bemanding og skal samtidig understøtte strafreformens øvrige tiltag, der har til formål at tiltrække og fastholde medarbejdere i Danmarks Fængsler, som fortsat er udfordret på rekruttering. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Danmarks Fængsler, 11. maj 2026

Tre fremtrædende økonomiske profiler med tilknytning til CBS og pensionsbranchen advarer om, at den nuværende model for pensionsalder kan føre til markant kortere pensionistliv for fremtidige generationer og kalder udviklingen uretfærdig. Debatten om danskernes pensionsalder blusser op igen efter kritik fra tre markante økonomiske profiler: Jesper Rangvid fra CBS, tidligere topchef i Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen og tidligere direktør i Forsikring og Pension Per Bremer Rasmussen. Ifølge en omtale i Politiken peger de på, at den nuværende model, hvor pensionsalderen stiger i takt med den forventede levealder, skaber en skæv balance mellem arbejdsliv og pension. De advarer om, at kommende generationer vil få en væsentligt mindre del af livet som pensionister end tidligere generationer. Senest er det besluttet, at pensionsalderen i 2040 hæves til 70 år. For de årgange betyder det, at pensionisttilværelsen kun udgør omkring 30 procent af voksenlivet. De tre økonomer foreslår derfor en ny model, hvor andelen af livet på pension fastfryses, så alle generationer fremover kan forvente den samme relative tid som pensionister. Samtidig kritiserer de udviklingen og vurderer, at den på sigt vil blive opfattet som urimelig. Jesper Rangvid understreger i forbindelse med kritikken, at den nuværende udvikling på et tidspunkt vil blive udfordret politisk og samfundsmæssigt. Faktaboks: Pensionsdebatten i Danmark Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol

En ny undersøgelse fra FOA viser, at ledere i velfærdssektoren oplever højt stressniveau, store ledelsesspænd og følelsesmæssig belastning. Samtidig peger FOA på, at bedre rammer er nødvendige for at sikre kvaliteten i velfærden. En ny lederundersøgelse fra FOA tegner et bekymrende billede af arbejdsvilkårene for velfærdssektorens ledere. Undersøgelsen er baseret på svar fra 520 ledere inden for social- og sundhedsområdet, ældreplejen, det pædagogiske område samt skole- og forvaltningsområdet. Ifølge FOA oplever lederne et omfattende arbejdspres med mange administrative opgaver, stort ansvar og krav om både faglig og organisatorisk ledelse. Det betyder, at mange har svært ved at være til stede tæt på medarbejderne, hvor ledelsen ifølge FOA bør udøves. FOAs Lederforening fremhæver, at situationen er alvorlig, og at lederne ofte står alene med store ansvarsområder. Samtidig viser undersøgelsen, at 57 procent af lederne oplever stress, og at fire ud af fem føler deres arbejde som følelsesmæssigt belastende. Mere end halvdelen har ansvar for 30 eller flere medarbejdere, og mange leder samtidig på tværs af flere matrikler. Ifølge FOA skaber det et ledelsesrum med for lidt tid til sparring og opfølgning, hvilket kan påvirke både medarbejdere og den borgernære kvalitet i velfærden. Organisationen understreger, at der er behov for flere ledere og stærkere ledelsesteams for at aflaste det individuelle ansvar. Samtidig viser undersøgelsen også, at ni ud af ti ledere er tilfredse med deres arbejde, og at samarbejdet med både medarbejdere og lederkolleger generelt vurderes positivt. FOA understreger dog, at trivsel ikke alene er et individuelt ansvar, men et organisatorisk og strukturelt anliggende. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af FOA, 11. maj 2026

59.000 lønmodtagere er blevet mobbet af deres chef det seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mobningen påvirker både arbejdsliv, privatliv og følelsen af tryghed på jobbet. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at mobning fra chefer er et omfattende problem på danske arbejdspladser. Ifølge analysen har 59.000 lønmodtagere oplevet mobning fra deres nærmeste leder eller en anden overordnet inden for de seneste 12 måneder. Analysen bygger på tal fra Arbejdstilsynet og viser samtidig, at næsten 200.000 lønmodtagere samlet set har været udsat for mobning på jobbet. Chefanalytiker i AE, Kristoffer Lind Glavind, kalder udviklingen alvorlig. “Mobning sætter dybe spor, og det gælder især, når man bliver mobbet af en chef,” siger han i pressemeddelelsen. Undersøgelsen peger på, at medarbejdere, der bliver mobbet af ledelsen, har markant lavere jobtilfredshed end andre ansatte. Mange oplever også, at problemerne påvirker energien og trivslen i privatlivet, mens bekymringen for arbejdsløshed er væsentligt højere blandt de berørte. AE kritiserer samtidig arbejdspladserne for sjældent at følge ordentligt op på anmeldelser om mobning. Kun omkring hver fjerde medarbejder, der har meldt om mobning, oplever ifølge analysen, at arbejdspladsen reagerer i høj grad. “Arbejdsgiverne er ellers forpligtet ved lov til at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø,” siger Kristoffer Lind Glavind. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 11. maj 2026