Erhverv

En ny analyse fra Foreningen af Børsnoterede Virksomheder identificerer 54 danske virksomheder med potentiale for børsnotering frem mod 2030 og peger på et uudnyttet potentiale i det danske kapitalmarked. Danmark rummer ifølge en ny analyse fra Foreningen af Børsnoterede Virksomheder et betydeligt potentiale for fremtidige børsnoteringer. I alt 54 virksomheder vurderes at kunne blive relevante kandidater frem mod 2030. Virksomhederne dækker bredt på tværs af brancher, størrelser og ejerformer, og analysen peger på, at de tilsammen udgør en væsentlig del af det fremtidige danske børslandskab. Samtidig fremhæves det, at Danmark i dag har et begrænset antal børsnoteringer, og at der er gået over 1.000 dage siden den seneste notering. Ifølge analysen svarer de 54 virksomheder til omkring en tredjedel af det nuværende danske børsmarked, hvilket understreger et betydeligt potentiale for nye selskaber på børsen. Samtidig vurderes børsen i dag kun at blive brugt i begrænset omfang som finansieringsvej sammenlignet med andre nordiske lande. Forperson i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder, Henriette Kinnunen, understreger, at ikke alle virksomheder skal på børsen, men at det bør være en reel mulighed for flere, hvis vækst og arbejdspladser skal fastholdes i Danmark. Thomas Black-Petersen peger samtidig på, at børsnotering ikke kun handler om kapital, men også om ejerskab, forankring og strategiske muligheder for virksomhedernes videre udvikling. Analysen bygger på en screening af omkring 500 danske virksomheder, som er blevet vurderet og valideret af rådgivere og aktører på kapitalmarkedet. Den tager udgangspunkt i offentligt tilgængelige data og ekspertvurderinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Foreningen af Børsnoterede Virksomheder, 1. maj 2026

Jobmarkedet i Danmark udvikler sig fortsat skævt geografisk. Ifølge en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil beskæftigelsen stige med lidt over 23.000 personer frem mod 2027, men langt størstedelen af de nye job forventes at blive skabt i hovedstadsområdet og Østjylland. Samlet ventes 19.000 af de nye stillinger placeret i de to områder, som dermed står for over fire ud af fem nye job. Samtidig forventes en mindre tilbagegang i Vest- og Sydsjælland. Frederik Olsen fra AE peger på, at udviklingen viser en tydelig geografisk skævhed i jobskabelsen, hvor de store byer fortsætter med at trække det meste vækst til sig. Tallene viser også, at beskæftigelsen i Østjylland og København forventes at stige med 1,4 procent, mens Vest- og Sydsjælland står til et fald på 0,5 procent frem mod 2027. Særligt Vest- og Sydsjælland samt Vestjylland halter fortsat efter. Her er beskæftigelsen stadig lavere end før finanskrisen i 2008, og AE vurderer, at dette også vil være tilfældet i 2027. Siden finanskrisen er beskæftigelsen steget markant i København, mens flere dele af landet har haft en mere begrænset udvikling. Ifølge AE peger udviklingen på behov for investeringer i transport, uddannelse og bedre rammer for virksomheder uden for de største byer for at skabe en mere balanceret udvikling i hele landet. Tabellen viser den procentvise udvikling i antallet af job frem mod 2027 i forhold til lige før finanskrisen (2008). Vestjylland og Vest- og Sydsjælland mangler at indhente tabte job fra finanskrisen. Landsdel Procentvis ændring i antal job fra lige før finanskrisen (2008) frem mod 2027 Vest- og Sydsjælland -1,5 pct. Vestjylland -0,9 pct. Nordjylland 4,1 pct. Nordsjælland 4,9 pct. Sydjylland 5,0 pct. Fyn 6,0 pct. Østsjælland 14,0 pct. Østjylland 18,2 pct. Københavns Omegn 20,1 pct. Byen København 27,4 pct. Kilde: AE-prognose og Danmarks Statistik Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 1. maj 2026

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et fald i antallet af lønmodtagere i februar. Faldet forklares især med lav aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. For første gang i halvandet år er beskæftigelsen i Danmark faldet. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som opgør antallet af lønmodtagere i februar. I alt havde 3.078.500 personer et lønmodtagerjob i februar. Det er et fald i forhold til de foregående måneder, hvor beskæftigelsen ellers har været støt stigende. Samtidig viser opgørelsen, at der fortsat er fremgang sammenlignet med sidste år. Her er der 32.100 flere lønmodtagere end i samme periode året før, hvilket indikerer, at arbejdsmarkedet stadig er relativt stærkt trods det aktuelle fald. Ifølge seniorøkonom Kristian Skriver skyldes udviklingen især et usædvanligt koldt vintervejr. Det har dæmpet aktiviteten i særligt bygge- og anlægsbranchen, hvor vejret har stor betydning for produktionen. Faldet betragtes derfor som midlertidigt og knyttet til sæsonmæssige forhold snarere end en bred nedgang i økonomien. Andre dele af arbejdsmarkedet viser fortsat stabilitet, og den overordnede beskæftigelse ligger fortsat på et højt niveau historisk set. Udviklingen bliver fulgt tæt, da beskæftigelsen er en vigtig indikator for den økonomiske situation i Danmark. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

En ny analyse fra Faglige Seniorer og Tænketanken Wela viser, at mange seniorer gerne vil blive i job længere, hvis arbejdsmarkedet indrettes mere fleksibelt. Organisationen foreslår nu et fripas, der skal gøre det lettere at kombinere pension og arbejde. Mange ældre danskere forlader arbejdsmarkedet, selv om de faktisk gerne vil blive. Det viser en undersøgelse fra Faglige Seniorer og Tænketanken Wela, hvor mellem 41 og 53 procent af seniorerne i forskellige pensionsordninger svarer, at de ville have fortsat, hvis der havde været mere fleksible arbejdsvilkår. Ifølge Faglige Seniorer gælder det både folkepensionister, efterlønnere, førtidspensionister og personer med tidlig pension. Direktør Palle Smed peger på, at arbejdsmarkedet i dag er for ufleksibelt og ikke tager højde for, at mange ønsker en gradvis overgang fra fuldt arbejdsliv til pension. Han foreslår derfor et såkaldt fripas, hvor personer på førtidig pension kan arbejde op til 15 timer om ugen uden modregning. Målet er at fastholde flere seniorer i arbejdsfællesskabet på deres egne præmisser. Hos Dansk Erhverv bakker underdirektør Sofie Finding Andersen op om tanken. Hun peger på, at Danmark i de kommende år får brug for flere hænder, fordi befolkningen bliver ældre og arbejdsstyrken mindre. Samtidig viser erfaringer, at fleksible ordninger allerede får mange til at blive længere i job. Ifølge både Faglige Seniorer og Dansk Erhverv handler løsningen ikke kun om økonomi, men også om trivsel og muligheden for at fortsætte i et tilpasset arbejdsliv. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Ledigheden faldt med 1.500 personer fra februar til marts, hvilket ifølge 3F kan hænge sammen med øget aktivitet i de vejrudsatte brancher. Ledigheden i Danmark er faldet i marts efter en periode med stigning gennem vinteren. Nye sæsonkorrigerede tal fra Jobindsats.dk viser, at antallet af fuldtidsledige er faldet med 1.500 personer fra februar til marts, så der nu er 92.100 ledige. Udviklingen kan ifølge arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F hænge sammen med årstidernes skifte. Han peger på, at ledigheden steg i vintermånederne som følge af en særlig hård vinter, hvor aktiviteten i flere vejrudsatte brancher var lavere end normalt. Med det mildere forårsvejr er arbejdet i blandt andet bygge- og anlægsbranchen igen kommet i gang, hvilket kan forklare, at flere personer er kommet i beskæftigelse. Det er derfor ikke usædvanligt, at ledigheden falder i takt med stigende temperaturer og øget aktivitet i sæsonfølsomme erhverv, vurderes det. Tallene fra Jobindsats.dk er sæsonkorrigerede, hvilket betyder, at der er taget højde for normale udsving hen over året, så udviklingen kan sammenlignes mere præcist fra måned til måned. Udviklingen giver dermed et billede af et arbejdsmarked, der fortsat påvirkes af sæson og vejrmæssige forhold, selv om den overordnede ledighed ligger på et relativt stabilt niveau. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

En ny trivselsundersøgelse fra dansk politi viser en stigning i sygefravær relateret til det psykiske arbejdsmiljø. Politiforbundet kalder udviklingen alvorlig og efterlyser større fokus på arbejdsvilkårene. Sygefravær blandt politifolk på grund af det psykiske arbejdsmiljø er steget i Danmark. Ifølge en ny trivselsundersøgelse har 7,1 procent af de ansatte i politiet inden for de seneste to år været sygemeldt af denne årsag. Det er en stigning på 18 procent sammenlignet med for to år siden. Hos Politiforbundet vækker udviklingen stor bekymring. Forbundsformand Heino Kegel vurderer, at arbejdspres, alvorlige sager og manglende mulighed for at koble fra efter arbejde er centrale årsager til belastningen i hverdagen for mange politifolk. Undersøgelsen viser samtidig, at problemerne ikke kun handler om sygefravær. Hele 41 procent af de adspurgte svarer, at arbejdet påvirker dem negativt i en grad, så de har svært ved at lægge det fra sig efter fyraften. Ifølge Politiforbundet kan det reelle omfang være endnu større, hvis der findes mørketal. Organisationen peger derfor på behovet for et markant øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø i politiet, så ansatte i højere grad kan trives i deres arbejde uden at blive syge af det. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Politiforbundet – Pressemeddelelse – 14. april 2026