Erhverv

En ny analyse fra SMVdanmark peger på et stort uudnyttet arbejdsmarkedspotentiale blandt MENAPT-indvandrere i Danmark. Hvis beskæftigelsesgabet lukkes, kan både arbejdsudbud og offentlige finanser styrkes markant. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at der i 2025 var et markant beskæftigelsesgab mellem MENAPT-indvandrere og personer med dansk oprindelse. Kun 44,6 pct. var i fuldtidsbeskæftigelse mod 65,5 pct. blandt danskere, hvilket svarer til et potentiale på 33.100 flere fuldtidspersoner i arbejde. SMVdanmarks cheføkonom Thomas Gress peger på, at potentialet kan være en vigtig del af løsningen på virksomhedernes mangel på arbejdskraft:“Vi står med et meget stort og helt konkret arbejdskraftpotentiale. For mange små og mellemstore virksomheder, der mangler medarbejdere, er det her en oplagt del af løsningen,” siger han. Analysen vurderer samtidig, at en fuld udnyttelse af potentialet i 2025 kunne have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr., hvilket både vil kunne øge vækst og forbedre virksomhedernes rammevilkår. SMVdanmark fremhæver, at en stor del af potentialet ligger blandt personer uden for arbejdsstyrken, og at lavt incitament til arbejde kan være en barriere. Organisationen opfordrer derfor til politiske reformer, der skal gøre det mere attraktivt at tage job frem for offentlig forsørgelse. Faktaboks: SMVdanmark-analyse Deklaration:Kilde: SMVdanmark – Pressemeddelelse – 14. april 2026

De største danske industrikoncerner spiller en afgørende rolle for Danmarks økonomi. En ny analyse viser, at blot ti virksomheder står for langt størstedelen af industriens bidrag til betalingsbalanceoverskuddet. Danmarks store overskud på betalingsbalancen skyldes i høj grad landets største industrikoncerner. Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik stod de ti største industrikoncerner i 2025 for 68 procent af industriens samlede bidrag til overskuddet. Analysen er udarbejdet af blandt andre Aron T. Besrat, Pernille Leth Hougaard, Laura Weile Ramlov og Robert Wederkinck. Aron T. Besrat forklarer, at udviklingen hænger sammen med, at de største virksomheder fylder stadig mere i økonomien og i stigende grad opererer globalt. Siden 2018 er både det samlede overskud og industrikoncerners bidrag vokset markant. En væsentlig forklaring er, at danske virksomheder i stigende grad producerer varer i udlandet. Denne produktion registreres som eksport, selv om varerne ikke fysisk krydser den danske grænse. Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen er desuden større end det samlede nationale overskud. Det skyldes, at andre sektorer – blandt andet handelsbranchen – har et negativt bidrag, fordi de importerer mere, end de eksporterer. Analysen peger samtidig på, at indtjeningen i stigende grad koncentreres hos de største virksomheder. Det understreger, hvor afhængig dansk økonomi er blevet af et relativt lille antal globale industrikoncerner. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks statistik

En ny global EY-undersøgelse viser store udfordringer med inklusion af medarbejdere med ADHD, autisme og dysleksi – trods stærke kompetencer inden for fremtidens efterspurgte fagområder. Kun 25 procent af neurodivergente medarbejdere føler sig inkluderet på deres arbejdsplads, viser en ny rapport fra EY, der også omfatter danske respondenter. Undersøgelsen peger samtidig på, at personer med ADHD, autisme og dysleksi besidder særligt stærke kompetencer inden for områder som kunstig intelligens, dataanalyse, cybersikkerhed og kreativitet. Ifølge EY’s HR-direktør i Danmark, Peter Haugaard, rummer gruppen et stort potentiale, som virksomhederne i højere grad kan udnytte gennem bedre inklusion. Han fremhæver, at øget fokus på forskellighed kan styrke innovation og vækst. Undersøgelsen viser også, at 79 procent af de neurodivergente allerede anvender AI i deres arbejde, ofte i højere grad end deres kolleger. Det peger ifølge EY på, at netop denne gruppe kan få en central rolle i fremtidens arbejdsmarked. Samtidig viser rapporten, at manglende inklusion har konsekvenser. 39 procent af de adspurgte overvejer at forlade deres job inden for det kommende år, hvilket ifølge EY understreger behovet for bedre arbejdsmiljøer og større psykologisk tryghed. Lena Boel, stifter af Cocuura, peger på, at der fortsat er en betydelig berøringsangst i danske virksomheder, selv om emnet er blevet mere synligt. EY og Cocuura samarbejder nu om at skabe mere åbne og trygge rammer for neurodivergente medarbejdere. Rapporten fremhæver især ledernes adfærd og psykologisk tryghed som afgørende faktorer for succesfuld inklusion på arbejdspladsen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: EY – Pressemeddelelse – 14. april 2026

Villum Fonden investerer igen i erhvervsskoler for at ruste fremtidens faglærte til den grønne omstilling. Villum Fonden har for tredje år i træk afsat 50 millioner kroner til at udvikle grønnere erhvervsuddannelser i Danmark. Midlerne skal give erhvervsskoler mulighed for at oprette nye undervisningsforløb og særlige grønne linjer. Støtten skal være med til at klæde unge bedre på til job inden for blandt andet byggeri, transport, landbrug og fødevareproduktion, hvor kravene til bæredygtighed vokser. Ifølge fonden er der stigende behov for faglærte, der kan arbejde med eksempelvis energieffektive løsninger, elektrificering og klimavenlige materialer. Uddelingschef i Villum Fonden, Ole Laursen, understreger betydningen af erhvervsuddannelserne i omstillingen:“Erhvervsuddannelserne er en hjørnesten i den grønne omstilling, for de skal levere de faglærte, der kan omsætte grøn viden til konkrete løsninger. Vi vil gerne understøtte, at erhvervsskolerne kan give eleverne den viden og de færdigheder, der bliver efterspurgt, og som er helt nødvendige for den grønne omstilling.” Den nye pulje skal hjælpe skolerne med at tilpasse undervisningen til virksomhedernes behov og sikre, at eleverne møder tidssvarende og praksisnær undervisning. Ole Laursen fremhæver samtidig ambitionen om at gøre uddannelserne attraktive for unge:“Ambitionen er at give erhvervsskolerne mulighed for at udvikle tidssvarende uddannelser, der imødekommer de grønne kompetencer, som både erhvervslivet og samfundet efterspørger. Samtidig skal uddannelserne være motiverende og relevante for de unge. I Villum Fonden ønsker vi, at fremtidens faglærte bliver klædt på til at være frontløbere i bæredygtighed og grøn omstilling, så de kan bidrage til et stærkere og grønnere samfund.” Faktaboks: DeklarationKilde: Villum Fonden – Pressemeddelelse – 7. april 2026

A.P. Møller Holding leverede i 2025 sin laveste indtjening siden 2020, men selskabets samlede værdi er steget til 281 milliarder kroner. Andelen af Mærsk-rederiet og Danske Bank i porteføljen er reduceret til cirka halvdelen. I 2025 rapporterede A.P. Møller Holding et overskud på 23,5 milliarder kroner, hvilket er den laveste indtjening siden 2020. Omsætningen nåede 401 milliarder kroner, mens ebitda landede på 68 milliarder kroner. Resultatet blev påvirket af udfordringer i containerrederiet A.P. Møller – Maersk, mens andre selskaber som tankrederier og offshore-aktiviteter klarede sig bedre. Holdingselskabets strategi med at sprede risiko og investere i «nyttig virksomhed» betyder, at Mærsk-rederiet og Danske Bank nu kun udgør omkring halvdelen af den samlede værdi på 281 milliarder kroner, mod tidligere 100 procent. Samtidig står de for 59 procent af pengestrømmen på 18,6 milliarder kroner. Et eksempel på nyttig virksomhed er geotermiselskabet Innargi, der har åbnet et anlæg i Aarhus, som kan levere varme til 6.500 husstande og senere udvides til 29.500 husstande. Andre aktiviteter inkluderer afnoteringen af slæbebådsrederiet Svitzer fra børsen i maj 2025. Holdingselskabet peger på global usikkerhed, herunder økonomiske og geopolitiske risici, som mulige udfordringer i 2026. Robert Mærsk Uggla fremhæver, at regulatoriske forhold, herunder beskatning og talenttiltrækning, også kan påvirke selskabets aktiviteter. Selvom indtjeningen forventes lavere i 2026, understreger holdingselskabet, at den langsigtede strategi og diversificering beskytter formuen mod kortsigtede udsving. Faktaboks: DeklarationKilde: Jyllands-Posten

Virksomheder må vente op til et år på godkendelser fra PET, hvilket skaber forsinkelser og udfordrer især forsvarsindustrien. Ventetiden på sikkerhedsgodkendelser fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, er steget markant og skaber store udfordringer for danske virksomheder. Ifølge tal omtalt af Finans er antallet af ansøgninger vokset kraftigt og nåede i 2025 over 44.000 sager. Udviklingen hænger sammen med øget sikkerhedsfokus og oprustning i Europa, som har øget behovet for godkendelser i både forsvarssektoren og kritisk infrastruktur. Hos Dansk Industri peger direktør Joachim Finkielman på, at ventetider på op mod et år hæmmer virksomhedernes muligheder for at udføre opgaver og ansætte medarbejdere effektivt. Også hos Dansk Erhverv oplever fagchef Thomas Nissen konkrete tilfælde, hvor virksomheder må udskyde opgaver, fordi medarbejdere ikke er godkendt. Det gælder blandt andet en it-virksomhed med kontrakt hos Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som må afvente godkendelser, før arbejdet kan begynde. Ifølge PET er efterspørgslen på sikkerhedsundersøgelser steget kraftigt gennem det seneste årti. Tjenesten har iværksat initiativer for at nedbringe ventetiderne, blandt andet gennem digitalisering, prioritering af simple sager og samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste. Turens konsekvenser mærkes bredt, også i Forsvaret, hvor nye ansatte kan opleve forsinkelser i deres opgaver. Samtidig efterlyser erhvervslivet politisk handling, mens Justitsministeriet ikke har kommenteret sagen på grund af igangværende regeringsforhandlinger under statsminister Mette Frederiksen. PET forventer, at de igangsatte tiltag vil forbedre situationen i løbet af 2026. Faktaboks: DeklarationKilde: Jyllands-Posten

Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) er blevet pålagt en bod på 3 millioner kroner efter en sag om overenskomststridige udbetalinger. Formand Allan Boye Thulstrup erkender, at praksissen har fundet sted – men kan ikke oplyse omfanget. Erhverv Nyheder Illustration: Skærmbillede fra Journalisten.dk En af de største bodssager i nyere tid Dansk Journalistforbund skal betale en bod på 3 millioner kroner til Dansk Erhverv og Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Ifølge oplysninger fra Journalisten – som er forbundets eget medie – skyldes boden, at der er udbetalt økonomisk støtte til medlemmer, som deltog i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Boden vurderes at være blandt de større i denne type sager i Danmark. Formanden: “Der findes ikke nogen opgørelse” Formand Allan Boye Thulstrup udtaler til Journalisten: “Der findes ikke nogen opgørelse.” Han oplyser samtidig til samme medie, at: Undskyldning til medlemmerne Formanden siger til Journalisten: “Jeg vil gerne undskylde over for medlemmerne, at vi er havnet et sted, hvor vi skal bruge penge på et dyrt forlig.” Boden vil ifølge ham blive betalt fra strejkekassen. Tidligere kritik og nye erkendelser Sagen kommer i forlængelse af kritik fra Frihedsbrevet. Formanden udtaler desuden til Journalisten: “Det her er overenskomststridigt, og vi beklager og bakker op om den danske model.” Uklarhed om sagens baggrund Et centralt punkt i sagen er, at formanden ikke kan forklare baggrunden: “Jeg ved ikke hvorfor sagen er rejst, men jeg ved, at Dansk Erhverv har rejst den.”(sagt til Journalisten) Konklusion Sagen om Dansk Journalistforbund rejser væsentlige spørgsmål om kontrol, ansvar og dokumentation i en organisation med knap 20.000 medlemmer. Med en bod på 3 millioner kroner og manglende overblik over praksissens omfang er sagen fortsat uafklaret på flere centrale punkter. Kilde (Forbundets eget medie – artikel publiceret 26. marts 2026) DeklarationKilde: Journalisten

Flere tusinde nye virksomheder blev registreret sidste år, og væksten ses i hele landet. I 2025 blev der stiftet 37.668 nye virksomheder i Danmark – det højeste niveau siden 2021 og en stigning på 9 pct. i forhold til 2024. Ifølge en ny analyse fra EIFO kan året markere et vendepunkt efter flere år med tilbagegang i iværksætteraktiviteten. “Det er rigtig positivt at se, at antallet af nye virksomheder igen stiger efter flere år med tilbagegang. 2025 kan vise sig at markere et vendepunkt for iværksætteraktiviteten,” siger Lars Horsholt Jensen, Managing Director i EIFOs afdeling SME Startup & Innovation. Væksten ses i alle fem danske regioner, men mest i Region Hovedstaden, hvor antallet af nye virksomheder steg med 12,5 pct. i forhold til 2024. Herefter følger Midtjylland (8,8 pct.), Nordjylland (7,3 pct.), Sjælland (6,4 pct.) og Syddanmark (5,3 pct.). Region Hovedstaden står samlet for 15.413 af de nye virksomheder. Analysen viser også, at rådgivning og forretningsservice dominerer blandt de nystiftede virksomheder (25 pct.), mens handel, transport, overnatning og restauranter udgør 23 pct. IT- og mediebranchen voksede med 25 pct., især inden for computerprogrammering samt video- og filmproduktion. Flere iværksættere vælger desuden anpartsselskaber med begrænset hæftelse: antallet af nye anpartsselskaber steg med 22 pct. og udgør næsten halvdelen af nyregistreringerne, mens enkeltmandsvirksomheder faldt. “Vi kan ikke tage æren for den positive udvikling, men vi er særligt glade for, at fremgangen kan ses i hele landet,” siger Lars Horsholt Jensen. Fakta om nystiftede virksomheder i 2025 DeklarationKilde: Danmarks Eksport- og Investeringsfond – Pressemeddelelse – 25. marts 2026

Nye tal viser store forskelle i selvforsyning mellem de nordiske lande. Danmark står centralt i forsyningen af blandt andet kød og mejeriprodukter. Danmark har en afgørende rolle i fødevareforsyningen i Norden, viser nye tal fra Landbrug & Fødevarer. I en tid præget af kriser og geopolitisk usikkerhed er spørgsmålet om selvforsyning blevet mere aktuelt. Danmark producerer langt mere kød og mejeri, end landet selv forbruger, mens flere nabolande er afhængige af import. Sverige dækker eksempelvis kun en del af sit eget kødforbrug, og Norge producerer kun en mindre del af det korn, landet har brug for. Ifølge administrerende direktør Morten Boje Hviid understreger forskellene betydningen af stabil produktion i Danmark:”Tallene viser, at der er store forskelle mellem de nordiske lande. Når selvforsyningen er lav på centrale områder, bliver produktionen i andre lande afgørende for den samlede forsyning. Det stiller krav til stabile og forudsigelige rammer for produktionskapacitet er ikke noget, man kan tage for givet,” Han peger også på, at fødevareproduktion kan få sikkerhedspolitisk betydning:”Når vores nordiske naboer ikke kan brødføde sig selv, kan det blive et sikkerhedsspørgsmål. Så bliver stabil produktionskapacitet i Danmark en del af det samlede nordiske beredskab,” Emnet har også været aktuelt politisk, hvor statsminister Mette Frederiksen for nylig har drøftet sikkerhed og robusthed med andre nordiske ledere og Canadas premierminister. Faktaboks: DeklarationKilde: Landbrug & Fødevarer – Pressemeddelelse – 23. marts 2026

Næsten 17 millioner levende svin blev eksporteret fra Danmark i 2025. Udviklingen vækker kritik fra Dyrenes Beskyttelse og sætter fokus på dyrevelfærd og landbrugets konsekvenser. Danmark satte i 2025 ny rekord for eksport af levende svin, hvor næsten 17 millioner dyr blev sendt til udlandet. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen, som også peger på en fortsat stigning i eksporten sammenlignet med året før. Udviklingen markerer en markant vækst over de seneste årtier. For 20 år siden lå eksporten på omkring fire millioner svin, hvilket understreger en kraftig stigning i antallet af dyretransporter. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er udviklingen problematisk. Organisationens direktør, Britta Riis, peger på, at transporterne kan have negative konsekvenser for dyrevelfærden, da mange dyr transporteres over lange afstande under trange forhold. Polen er den største modtager af danske svin og modtog i 2025 knap otte millioner dyr. Det betyder, at en betydelig del af den polske svineproduktion har oprindelse i Danmark. Debatten om eksporten hænger også sammen med diskussionen om danske dyrevelfærdsregler. Kritikere peger på, at produktionen i praksis allerede er flyttet delvist til udlandet, mens eksporten fortsætter med at vokse. Samtidig fremhæver analyser fra blandt andet Kraka og Miljøministeriet, at landbrugets samlede påvirkning af miljø og klima kan have store økonomiske konsekvenser for samfundet. Faktaboks: