Forfatternavn:Rikke

De største danske industrikoncerner spiller en afgørende rolle for Danmarks økonomi. En ny analyse viser, at blot ti virksomheder står for langt størstedelen af industriens bidrag til betalingsbalanceoverskuddet. Danmarks store overskud på betalingsbalancen skyldes i høj grad landets største industrikoncerner. Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik stod de ti største industrikoncerner i 2025 for 68 procent af industriens samlede bidrag til overskuddet. Analysen er udarbejdet af blandt andre Aron T. Besrat, Pernille Leth Hougaard, Laura Weile Ramlov og Robert Wederkinck. Aron T. Besrat forklarer, at udviklingen hænger sammen med, at de største virksomheder fylder stadig mere i økonomien og i stigende grad opererer globalt. Siden 2018 er både det samlede overskud og industrikoncerners bidrag vokset markant. En væsentlig forklaring er, at danske virksomheder i stigende grad producerer varer i udlandet. Denne produktion registreres som eksport, selv om varerne ikke fysisk krydser den danske grænse. Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen er desuden større end det samlede nationale overskud. Det skyldes, at andre sektorer – blandt andet handelsbranchen – har et negativt bidrag, fordi de importerer mere, end de eksporterer. Analysen peger samtidig på, at indtjeningen i stigende grad koncentreres hos de største virksomheder. Det understreger, hvor afhængig dansk økonomi er blevet af et relativt lille antal globale industrikoncerner. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks statistik

En ny global EY-undersøgelse viser store udfordringer med inklusion af medarbejdere med ADHD, autisme og dysleksi – trods stærke kompetencer inden for fremtidens efterspurgte fagområder. Kun 25 procent af neurodivergente medarbejdere føler sig inkluderet på deres arbejdsplads, viser en ny rapport fra EY, der også omfatter danske respondenter. Undersøgelsen peger samtidig på, at personer med ADHD, autisme og dysleksi besidder særligt stærke kompetencer inden for områder som kunstig intelligens, dataanalyse, cybersikkerhed og kreativitet. Ifølge EY’s HR-direktør i Danmark, Peter Haugaard, rummer gruppen et stort potentiale, som virksomhederne i højere grad kan udnytte gennem bedre inklusion. Han fremhæver, at øget fokus på forskellighed kan styrke innovation og vækst. Undersøgelsen viser også, at 79 procent af de neurodivergente allerede anvender AI i deres arbejde, ofte i højere grad end deres kolleger. Det peger ifølge EY på, at netop denne gruppe kan få en central rolle i fremtidens arbejdsmarked. Samtidig viser rapporten, at manglende inklusion har konsekvenser. 39 procent af de adspurgte overvejer at forlade deres job inden for det kommende år, hvilket ifølge EY understreger behovet for bedre arbejdsmiljøer og større psykologisk tryghed. Lena Boel, stifter af Cocuura, peger på, at der fortsat er en betydelig berøringsangst i danske virksomheder, selv om emnet er blevet mere synligt. EY og Cocuura samarbejder nu om at skabe mere åbne og trygge rammer for neurodivergente medarbejdere. Rapporten fremhæver især ledernes adfærd og psykologisk tryghed som afgørende faktorer for succesfuld inklusion på arbejdspladsen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: EY – Pressemeddelelse – 14. april 2026

Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) er blevet pålagt en bod på 3 millioner kroner efter en sag om overenskomststridige udbetalinger. Formand Allan Boye Thulstrup erkender, at praksissen har fundet sted – men kan ikke oplyse omfanget. Erhverv Nyheder Illustration: Skærmbillede fra Journalisten.dk En af de største bodssager i nyere tid Dansk Journalistforbund skal betale en bod på 3 millioner kroner til Dansk Erhverv og Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Ifølge oplysninger fra Journalisten – som er forbundets eget medie – skyldes boden, at der er udbetalt økonomisk støtte til medlemmer, som deltog i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Boden vurderes at være blandt de større i denne type sager i Danmark. Formanden: “Der findes ikke nogen opgørelse” Formand Allan Boye Thulstrup udtaler til Journalisten: “Der findes ikke nogen opgørelse.” Han oplyser samtidig til samme medie, at: Undskyldning til medlemmerne Formanden siger til Journalisten: “Jeg vil gerne undskylde over for medlemmerne, at vi er havnet et sted, hvor vi skal bruge penge på et dyrt forlig.” Boden vil ifølge ham blive betalt fra strejkekassen. Tidligere kritik og nye erkendelser Sagen kommer i forlængelse af kritik fra Frihedsbrevet. Formanden udtaler desuden til Journalisten: “Det her er overenskomststridigt, og vi beklager og bakker op om den danske model.” Uklarhed om sagens baggrund Et centralt punkt i sagen er, at formanden ikke kan forklare baggrunden: “Jeg ved ikke hvorfor sagen er rejst, men jeg ved, at Dansk Erhverv har rejst den.”(sagt til Journalisten) Konklusion Sagen om Dansk Journalistforbund rejser væsentlige spørgsmål om kontrol, ansvar og dokumentation i en organisation med knap 20.000 medlemmer. Med en bod på 3 millioner kroner og manglende overblik over praksissens omfang er sagen fortsat uafklaret på flere centrale punkter. Kilde (Forbundets eget medie – artikel publiceret 26. marts 2026) DeklarationKilde: Journalisten

En ny analyse fra Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) viser, at omkring halvdelen af Danmarks selvejende daginstitutioner – især i landdistrikterne – står over for lukning. Manglende tilskud betyder, at institutionerne ikke kan opfylde lovens minimumskrav til normeringer. Danmarks 548 selvejende dagtilbud er alvorligt truet af økonomiske udfordringer, viser en ny undersøgelse fra DLO. Børnene i de private institutioner får markant lavere offentlige tilskud end børn i kommunale daginstitutioner, hvilket gør det umuligt for mange at opretholde lovens minimumskrav til medarbejdertimer. Generalsekretær Tanja Krabbe forklarer, at “børnehaverne og vuggestuerne har regnet meget nøje på deres tilskud, og de mangler i gennemsnit 1.129 kr. pr. barn hver måned. Selv hvis den tidligere regerings forbedringer går igennem, mangler de her institutioner i 2027 fortsat 870 kr. pr. barn pr. måned.” DLO peger på, at ideologisk modstand mod private institutioner har stået i vejen for nødvendige løsninger, selvom 548 af de 602 private institutioner i Danmark er non-profit selvejende og ikke tager overskud ud. Konsekvensen kan blive, at op imod 50.000 forældre mister en lokal pasningsmulighed. Manglende tilskud påvirker både lønudgifter og husleje, og mange institutioner har allerede forsøgt at kompensere ved at hæve forældrebetalingen med i gennemsnit knap 300 kroner pr. måned, men det er ikke tilstrækkeligt. Ifølge Krabbe bør en ny regering sikre, at børnene får samme økonomiske vilkår uanset om de går i kommunal eller selvejende institution, og samtidig se på, hvordan støttepædagogudgifterne medregnes i normeringsopgørelserne. Faktaboks: