Nyhed

Forskere fra Københavns Universitet har etableret virksomheden NTS Analytica, som med nye analysemetoder kan identificere langt flere kemikalier i drikkevand end de nuværende testprogrammer. De første forsyningsselskaber har allerede taget teknologien i brug. Dansk drikkevand indeholder ofte langt flere kemikalier, end der i dag bliver undersøgt for. Det mener forskere fra Københavns Universitet, som nu har startet virksomheden NTS Analytica for at tilbyde mere omfattende analyser af vandprøver. Ifølge professor Jan H. Christensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab bygger den nuværende overvågning primært på kendte problemstoffer, hvilket kan betyde, at mange andre kemikalier overses. “I dag tester vi kun vores drikkevand for en lille udvalgt skare af stoffer – dem vi allerede frygter – og det efterlader et stort mørketal af kemikalier, som aldrig bliver opdaget.” Forskerne bag NTS Analytica er (bagerst fra venstre) Jan H. Christensen, Giorgio Tomasi, (forrest fra venstre) Selina Tisler, Majbrit Hansen Dela Cruz og Nikoline J. Nielsen, der alle er ansat på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Foto: KU Virksomheden anvender såkaldt non-target-screening, hvor avanceret analyseudstyr kan undersøge vandprøver for tusindvis af stoffer på én gang. Metoden skal give et mere komplet billede af indholdet i drikkevand, grundvand og andre miljøprøver. Blandt de første kunder er Region Hovedstaden, Novafos og HOFOR, som vil bruge analyserne til at undersøge risikoen for forurening fra gamle lossepladser nær områder, hvor der indvindes grundvand. Forskerne bag virksomheden håber, at den nye teknologi kan gøre overvågningen af drikkevand mere forebyggende og samtidig sikre, at investeringer i rensning og analyser målrettes de stoffer, der udgør den største risiko. “Vi håber, at non-target-screening kan være med til at flytte overvågningen af drikkevand fra at være reaktiv til at blive langt mere forebyggende,” siger Jan H. Christensen. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Når skolernes sommerferie begynder den 26. juni, indleder TrygFonden Kystlivredning årets badesæson. Livreddere vil være til stede på 34 strande og havnebade for at øge sikkerheden og hjælpe badegæster gennem hele sommeren. Fra den 26. juni til den 19. august bemander TrygFonden Kystlivredning livreddertårne ved 34 strande og havnebade rundt om i Danmark. Livredderne vil hver dag mellem kl. 10 og 18 holde opsyn med badegæster, yde førstehjælp og rykke ud ved nødsituationer i vandet. “Vi glæder os hvert år til, at badesæsonen begynder, så vores livreddere kan komme ud på strandene efter flere måneders forberedelse. Der er altid mange badegæster, som kommer forbi tårnene til en snak, og vores livreddere deler gerne ud af de gode baderåd, der skal forebygge, at badegæsterne kommer i en potentiel farlig situation i vandet,” fortæller René Højer, projektchef i TrygFonden, og fortsætter: “Livredderne bruger langt det meste af tiden på oplysning og forebyggelse, og vi giver også en hjælpende hånd, hvis badegæster har brug for et plaster eller en forbinding. De mere alvorlige situationer, hvor vi akut skal i vandet for at hjælpe folk, fylder heldigvis en mindre del af vores arbejde, men de opstår hvert år. Det understreger vigtigheden af, at vi er til stede, så vi kan hjælpe både børn og voksne, der pludselig kommer i problemer.” TrygFondens kystlivreddere gennemførte i 2025 i alt 66.010 indsatser. Heraf var 21 tilfælde vurderet som situationer med potentiel livsfare. Tallene viser, at der fortsat er behov for både forebyggende arbejde og hurtig hjælp på strandene. Samtidig opfordrer TrygFonden børnefamilier til at besøge livreddertårnene, hvor børn kan få en gratis “Håndbog til små livreddere”. Bogen skal styrke børns viden om badesikkerhed og svømning gennem aktiviteter og øvelser. Kystlivredningschef Anders Myrhøj anbefaler, at badegæster vælger strande med livreddere og altid bader sammen med andre. Han peger på, at strømforhold, bølger og revlehuller kan skabe farlige situationer – også for erfarne svømmere. Faktaboks Deklaration:Kilde: TrygFonden

Ny forskning fra Roskilde Universitet viser, at kombinationen af varmere havvand og forurening med næringsstoffer kan ændre ålegræs fra at lagre CO₂ til i stedet at udlede kraftige drivhusgasser og samtidig svække økosystemet i de danske fjorde. Ålegræs er et vigtigt marint økosystem, der både fungerer som levested for dyr og som naturligt lager for CO₂. Men ifølge et nyt studie fra Roskilde Universitet kan disse funktioner blive alvorligt forstyrret af eutrofiering og stigende havtemperaturer. Når næringsstoffer fra blandt andet landbrug ender i havet, fremmes algevækst. Algerne begrænser lysforholdene for ålegræs og danner samtidig belægninger på bladene, som hæmmer plantens evne til at optage ilt. Det skaber bedre vilkår for bakterier, der lever på bladene, og som kan producere drivhusgasser som lattergas samt giftige stoffer som nitrogenoxid og svovlbrinte. Lattergas har et markant højere opvarmningspotentiale end CO₂, mens svovlbrinte i høje koncentrationer kan skade eller dræbe planterne. Studierne, udført af lektor Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet i samarbejde med blandt andet Københavns Universitet, viser samtidig, at stigende vandtemperaturer forstærker disse processer. Dermed kan klimaforandringer og næringsforurening sammen forværre ålegræssets tilstand og ændre dets rolle i kulstofkredsløbet. Lektor Kasper Elgetti Brodersen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Foto: Roskilde Universitet “At ålegræsengene kan gå fra at være et drivhusgasdræn til en potentiel drivhusgaskilde, er et problem i sig selv, men at der derudover produceres bl.a. giftig svovlbrinte på bladoverfladen, kan skabe store udfordringer for planterne, da svovlbrinten forholdsvis let kan trænge ind i planten igennem bladenes tynde og porøse overflader og slå planten ihjel,” siger Kasper Elgetti Brodersen. Forskerne arbejder samtidig med løsninger, der kan genoprette ålegræsenge, blandt andet ved hjælp af bionedbrydelige udplantningsenheder og forbedrede metoder til frøspiring. I Holbæk Fjord testes metoderne i projektet Fjordlab, hvor forskere og lokale aktører samarbejder om at styrke biodiversiteten i Isefjord-systemet. Faktaboks Deklaration:Kilde: Roskilde Universitet – Pressemeddelelse – 18. juni 2026