MinBy

Indlæser dato... | 🌤️ Indlæser vejr...
Nationale nyheder – med lokal styrke
Gå til MinByMedie.dk ➔
Seneste Nyt

Forfatternavn:Redaktionen

Nyhed, Samfund

Dansk jord undersøgt i stor skala: Kemikalier fundet overalt

/

Et landsdækkende skoleeksperiment har givet forskere ny viden om jordens tilstand. Resultaterne viser udbredte kemikalier – men også et sundt dyreliv i jorden. Over 30.000 danske skoleelever har bidraget til en omfattende kortlægning af jordens sundhed i Danmark. Gennem Astras Masseeksperiment 2025 indsamlede eleverne jordprøver fra hele landet, som nu er analyseret af forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Resultaterne viser, at ingen af de undersøgte jordprøver fra 97 kommuner er fri for menneskeskabte kemikalier. Der er fundet omkring 100 forskellige stoffer, og i cirka 80 procent af prøverne er der registreret PFAS. Forskerne har indtil videre kun påvist tilstedeværelsen – koncentrationerne er endnu ikke målt. Til gengæld peger analysen på et sundt økosystem i jorden. Der er fundet mellem 150 og 250 regnorme pr. kvadratmeter, og alle ti almindelige arter er repræsenteret. Det er positivt, da regnorme spiller en vigtig rolle for planters vækst. Professor Mogens Humlekrog Greve fra Aarhus Universitets Institut for Akroøkologi fremhæver også betydningen af jordens kulstofindhold: “Det viser det mønster, som vi havde frygtet lidt på forhånd. Landbrugsjorden er meget lys i Østdanmark, det tyder på, at vi har og har haft et faldende kulstofindhold gennem årtier.” Dataene giver samtidig Danmark et forspring i arbejdet med EU’s nye jordlov, ‘Soil Monitoring Law’, som Mogens Humlekrog Greve også skal lede det danske arbejde for. “Elevernes indsamlede jordprøver og datasæt er en skattekiste af nyttig og vigtig viden og observationer for os forskere – også om jord fra områder, vi ikke har undersøgt tidligere,” fortsætter Mogens Humlekrog Greve. “Det er en vanvittig database og et kæmpe forarbejde, der er lavet, og vi er meget begejstrede.” Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Astra, 6. maj 2026

Erhverv, Nyhed, Penge

Novo Nordisk øger forventninger efter stærk start på 2026

/

Novo Nordisk leverer solide resultater i første kvartal og hæver forventningerne til året, drevet af stor efterspørgsel på fedmemidlet Wegovy. Novo Nordisk har haft en markant start på 2026 med en rapporteret omsætningsvækst på 32 procent i første kvartal. Samtidig nåede det justerede driftsresultat 32.858 millioner kroner, selvom det faldt sammenlignet med året før, når særlige forhold trækkes fra. En væsentlig faktor bag fremgangen er lanceringen af Wegovy i pilleform i USA den 5. januar. Midlet har oplevet stor efterspørgsel med over 200.000 ugentlige recepter i april og omkring 1,3 millioner recepter i første kvartal. I alt har mere end 2 millioner patienter fået behandlingen siden lanceringen. Administrerende direktør Mike Doustdar peger også på, at den stigende efterspørgsel på GLP-1-baserede behandlinger har styrket selskabets position globalt og bidraget til opjusteringen af forventningerne for året. På produktfronten har Novo Nordisk desuden opnået flere godkendelser, herunder Wegovy HD i USA samt insulinproduktet Awiqli til type 2-diabetes. Samtidig er nye kliniske forsøg inden for fedme og seglcellesygdom sat i gang. For 2026 forventer virksomheden nu en mindre nedgang i justeret salg og driftsresultat, men med forbedrede udsigter sammenlignet med tidligere vurderinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Novo Nordisk, 6. maj 2026

Erhverv, Nyhed

Ny analyse peger på 54 danske virksomheder som mulige børskandidater frem mod 2030

/

En ny analyse fra Foreningen af Børsnoterede Virksomheder identificerer 54 danske virksomheder med potentiale for børsnotering frem mod 2030 og peger på et uudnyttet potentiale i det danske kapitalmarked. Danmark rummer ifølge en ny analyse fra Foreningen af Børsnoterede Virksomheder et betydeligt potentiale for fremtidige børsnoteringer. I alt 54 virksomheder vurderes at kunne blive relevante kandidater frem mod 2030. Virksomhederne dækker bredt på tværs af brancher, størrelser og ejerformer, og analysen peger på, at de tilsammen udgør en væsentlig del af det fremtidige danske børslandskab. Samtidig fremhæves det, at Danmark i dag har et begrænset antal børsnoteringer, og at der er gået over 1.000 dage siden den seneste notering. Ifølge analysen svarer de 54 virksomheder til omkring en tredjedel af det nuværende danske børsmarked, hvilket understreger et betydeligt potentiale for nye selskaber på børsen. Samtidig vurderes børsen i dag kun at blive brugt i begrænset omfang som finansieringsvej sammenlignet med andre nordiske lande. Forperson i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder, Henriette Kinnunen, understreger, at ikke alle virksomheder skal på børsen, men at det bør være en reel mulighed for flere, hvis vækst og arbejdspladser skal fastholdes i Danmark. Thomas Black-Petersen peger samtidig på, at børsnotering ikke kun handler om kapital, men også om ejerskab, forankring og strategiske muligheder for virksomhedernes videre udvikling. Analysen bygger på en screening af omkring 500 danske virksomheder, som er blevet vurderet og valideret af rådgivere og aktører på kapitalmarkedet. Den tager udgangspunkt i offentligt tilgængelige data og ekspertvurderinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Foreningen af Børsnoterede Virksomheder, 1. maj 2026

Erhverv, Nyhed

Jobvækst samler sig i storbyerne – flere landsdele halter stadig efter

/

Jobmarkedet i Danmark udvikler sig fortsat skævt geografisk. Ifølge en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil beskæftigelsen stige med lidt over 23.000 personer frem mod 2027, men langt størstedelen af de nye job forventes at blive skabt i hovedstadsområdet og Østjylland. Samlet ventes 19.000 af de nye stillinger placeret i de to områder, som dermed står for over fire ud af fem nye job. Samtidig forventes en mindre tilbagegang i Vest- og Sydsjælland. Frederik Olsen fra AE peger på, at udviklingen viser en tydelig geografisk skævhed i jobskabelsen, hvor de store byer fortsætter med at trække det meste vækst til sig. Tallene viser også, at beskæftigelsen i Østjylland og København forventes at stige med 1,4 procent, mens Vest- og Sydsjælland står til et fald på 0,5 procent frem mod 2027. Særligt Vest- og Sydsjælland samt Vestjylland halter fortsat efter. Her er beskæftigelsen stadig lavere end før finanskrisen i 2008, og AE vurderer, at dette også vil være tilfældet i 2027. Siden finanskrisen er beskæftigelsen steget markant i København, mens flere dele af landet har haft en mere begrænset udvikling. Ifølge AE peger udviklingen på behov for investeringer i transport, uddannelse og bedre rammer for virksomheder uden for de største byer for at skabe en mere balanceret udvikling i hele landet. Tabellen viser den procentvise udvikling i antallet af job frem mod 2027 i forhold til lige før finanskrisen (2008). Vestjylland og Vest- og Sydsjælland mangler at indhente tabte job fra finanskrisen. Landsdel Procentvis ændring i antal job fra lige før finanskrisen (2008) frem mod 2027 Vest- og Sydsjælland -1,5 pct. Vestjylland -0,9 pct. Nordjylland 4,1 pct. Nordsjælland 4,9 pct. Sydjylland 5,0 pct. Fyn 6,0 pct. Østsjælland 14,0 pct. Østjylland 18,2 pct. Københavns Omegn 20,1 pct. Byen København 27,4 pct. Kilde: AE-prognose og Danmarks Statistik Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 1. maj 2026

Livsstil, Nyhed

Undersøgelse: Ingen børn følger kostrådene – men erfaringer viser, at de gerne vil

/

Selvom ingen danske børn spiser helt efter de officielle kostråd, viser erfaringer fra daginstitutioner, at sund mad godt kan blive en succes blandt børn. En ny dansk undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at ingen børn i alderen 4 til 10 år fuldt ud følger de officielle kostråd. Særligt et højt sukkerindtag overrasker, mens sunde alternativer som frugt ofte er blevet erstattet af sødere snacks. Alligevel peger erfaringer fra daginstitutioner på, at børn gerne spiser sundt, hvis maden præsenteres rigtigt. I daginstitutionen Gl. Kongevej i Nørresundby serveres der dagligt retter med blandt andet bælgfrugter og grøntsager, som lever op til kostrådene. Pædagogisk leder Trine Holst Krogholm oplever, at børn hurtigt vænner sig til den sundere kost, også selvom de i starten beskrives som kræsne. Maden leveres blandt andet af virksomheden Fru Hansens Kælder, der står for måltider til tusindvis af børn i hele landet. Direktør Pil Ammundsen fremhæver, at tilberedning og genkendelighed er afgørende for børns madvaner. Når klassiske retter tilpasses med sundere ingredienser som grøntsager og bønner, tager børnene godt imod dem. Indførelsen af sund mad i institutionen siden august 2025 har også haft andre effekter. Ifølge Trine Holst Krogholm er der blevet mere ro og bedre fællesskab omkring måltiderne, hvilket også har forbedret arbejdsmiljøet for personalet. Samlet peger erfaringerne på, at udfordringen ikke nødvendigvis er børns vilje, men hvordan maden præsenteres og tilberedes. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Skolemadsrådgivning ApS, 28. april 2026

Erhverv, Nyhed, Teknologi

Erhvervsgiganter går sammen om at forlænge levetiden på industriprodukter

/

Grundfos, Danfoss, DSV og flere store virksomheder indgår nyt samarbejde om at genbruge og genfremstille tekniske produkter for at reducere ressourcespild og styrke den cirkulære økonomi. Et nyt industrisamarbejde med navnet Back2Back skal gøre det lettere at genbruge og genfremstille tekniske produkter i stedet for at kassere dem. Blandt deltagerne er Grundfos, Danfoss, Schneider Electric, Kvadrat og DSV, sammen med Teknologisk Institut, som leder projektet. I dag går mange komponenter tabt, når produkter som pumper og termostater udskiftes, selvom dele stadig kan bruges. Det vil partnerskabet ændre gennem fælles løsninger til indsamling og behandling af brugte produkter. Seniorprojektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut forklarer, at målet er at udvikle en fælles infrastruktur, der kan forlænge produkternes levetid: “Vi ønsker at skabe en skalerbar infrastruktur, der understøtter, at produkterne får længere levetid, for eksempel via fælles takeback-ordninger. Det vil gavne både den cirkulære omstilling og virksomhedernes resiliens over for sårbare forsyningskæder og fluktuerende råvarepriser.” Også Grundfos peger på potentialet i samarbejdet. Christoffer Tange Damgaard siger: “Vi har en klar ambition om, at vi igennem projektet kan forene kræfterne og forhåbentlig skabe den nødvendige volumen, der kan gøre returlogistik bæredygtigt for alle – også økonomisk.” DSV ser samtidig muligheder i at udvikle nye forretningsområder inden for returlogistik. Projektet er støttet af TRACE og Innovationsfonden og har til formål at skabe en skalerbar model for cirkulær økonomi, der kan udvides til flere brancher. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Teknologisk Institut, 28. april 2026

Erhverv, Nyhed

Beskæftigelsen falder for første gang i halvandet år

/

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et fald i antallet af lønmodtagere i februar. Faldet forklares især med lav aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. For første gang i halvandet år er beskæftigelsen i Danmark faldet. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som opgør antallet af lønmodtagere i februar. I alt havde 3.078.500 personer et lønmodtagerjob i februar. Det er et fald i forhold til de foregående måneder, hvor beskæftigelsen ellers har været støt stigende. Samtidig viser opgørelsen, at der fortsat er fremgang sammenlignet med sidste år. Her er der 32.100 flere lønmodtagere end i samme periode året før, hvilket indikerer, at arbejdsmarkedet stadig er relativt stærkt trods det aktuelle fald. Ifølge seniorøkonom Kristian Skriver skyldes udviklingen især et usædvanligt koldt vintervejr. Det har dæmpet aktiviteten i særligt bygge- og anlægsbranchen, hvor vejret har stor betydning for produktionen. Faldet betragtes derfor som midlertidigt og knyttet til sæsonmæssige forhold snarere end en bred nedgang i økonomien. Andre dele af arbejdsmarkedet viser fortsat stabilitet, og den overordnede beskæftigelse ligger fortsat på et højt niveau historisk set. Udviklingen bliver fulgt tæt, da beskæftigelsen er en vigtig indikator for den økonomiske situation i Danmark. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

Kultur, Nyhed

Dansk Sprognævn vil kortlægge og erstatte engelske ord i dansk

/

En ny landsdækkende kampagne skal undersøge danskernes brug af engelske udtryk og finde danske alternativer. Dansk Sprognævn har sat gang i en ny kampagne, der skal undersøge, hvordan og hvor meget danskerne bruger engelske ord i daglig tale. Initiativet, som ifølge Ritzau er det første af sin slags, har til formål at kortlægge holdninger til den stigende indflydelse fra engelsk. Direktør Thomas Hestbæk Andersen står i spidsen for projektet, der både skal indsamle viden og engagere befolkningen. Kampagnen giver alle mulighed for at indsende forslag til engelske ord og vendinger, som de mener bør erstattes af danske alternativer. Formålet er ikke kun at registrere brugen af engelske udtryk, men også at finde frem til konkrete danske erstatninger. Resultatet skal munde ud i en samlet liste med forslag til ord, der kan styrke det danske sprog og mindske afhængigheden af engelske låneord. Initiativet løber frem til årsskiftet, og Dansk Sprognævn håber, at mange danskere vil bidrage med deres input. Kampagnen skal samtidig give et billede af, hvilke engelske ord der opleves som mest generende i sproget. Med indsatsen ønsker Dansk Sprognævn at skabe debat om sprogets udvikling og sikre, at dansk fortsat har en stærk position i en tid med stigende international påvirkning. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR

Nyhed, Sundhed

Unge kræftoverlevere efterlyser bedre støtte til livet efter behandling

/

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at unge kræftoverlevere ofte står alene med både sociale, fysiske og psykiske udfordringer, når behandlingen slutter. Forskerne efterlyser en mere helhedsorienteret opfølgning. Unge, der overlever kræft, oplever ofte en markant omvæltning, når de forlader hospitalet. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet, som bygger på interviews med 19 unge kræftoverlevere. Ifølge studiet føler mange unge sig både fysisk og socialt anderledes end deres jævnaldrende efter et sygdomsforløb, der har sat tydelige spor i deres ungdomsliv. Flere beskriver en oplevelse af at være “bagud” i forhold til uddannelse, relationer og livserfaringer, samtidig med at sygdommen har gjort dem mere modne end deres jævnaldrende. Helle Haslund-Thomsen, lektor ved Aalborg Universitet, peger på, at fokus i sundhedsvæsenet i høj grad ligger på selve behandlingen, mens tiden efter afslutningen ofte bliver nedprioriteret. Hun understreger, at mange unge har behov for støtte til at håndtere både fysiske senfølger og sociale udfordringer, når de vender tilbage til hverdagen. Undersøgelsen viser også, at kroppen og seksualitet fylder meget i de unges fortællinger. Mange har svært ved at tale om disse emner, da de hverken føler sig trygge ved at inddrage forældre eller jævnaldrende. Forskerne anbefaler derfor mere fleksible og trygge opfølgningsforløb, hvor der også er plads til psykosociale og identitetsmæssige aspekter – ikke kun medicinske kontroller. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Aalborg Universitet, 27. april 2026

Nyhed, Sundhed

Hudkræft breder sig blandt danskerne, og eksperter slår alarm

/

Nye data viser markant vækst i hudkræfttilfælde i Danmark, som ifølge speciallæger nu må betragtes som en folkesygdom. Eksperter peger på UV-stråling og manglende solbeskyttelse som centrale årsager. Hudkræft er i kraftig stigning i Danmark, viser nye tal fra Hudkræftdatabasen. Antallet af diagnosticerede tilfælde er steget med otte procent på kort tid, og over de seneste ti år er udviklingen vokset med omkring 150 procent. Speciallæge i dermato-venerologi Henrik Sølvsten vurderer, at sygdommen nu har karakter af en folkesygdom. Han peger på sammenhængen mellem UV-stråling og udviklingen af både hudkræft og modermærkekræft, hvor risikoen øges markant ved gentagen solpåvirkning – især hos personer med lys hudtype. Ifølge Kræftens Bekæmpelse bør man bruge solcreme med mindst faktor 30, når UV-indekset er tre eller derover. I øjeblikket ligger UV-niveauet flere steder i landet på omkring fire, hvilket vurderes som højt for årstiden, hvor mange ikke har været vænnet til sol i flere måneder. Henrik Sølvsten understreger, at forårssolen kan være særligt belastende, fordi huden ikke er tilvænnet efter vinteren. Derfor øges risikoen for solskader, hvis man ikke beskytter sig korrekt. Anbefalingen fra eksperter er at anvende solcreme grundigt fra dagens start og gentage påføringen, så beskyttelsen opretholdes gennem dagen. Faktaboks: Hudkræft i Danmark Deklaration:Kilde: TV2 Nord

Scroll to Top