MinBy

Indlæser dato... | 🌤️ Indlæser vejr...
Nationale nyheder – med lokal styrke
Gå til MinByMedie.dk ➔
Seneste Nyt

Forfatternavn:Redaktionen

Erhverv, Nyhed

Tre økonomer foreslår at fastlåse pensionsalderen som 30 pct. af voksenlivet

/

Tre fremtrædende økonomiske profiler med tilknytning til CBS og pensionsbranchen advarer om, at den nuværende model for pensionsalder kan føre til markant kortere pensionistliv for fremtidige generationer og kalder udviklingen uretfærdig. Debatten om danskernes pensionsalder blusser op igen efter kritik fra tre markante økonomiske profiler: Jesper Rangvid fra CBS, tidligere topchef i Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen og tidligere direktør i Forsikring og Pension Per Bremer Rasmussen. Ifølge en omtale i Politiken peger de på, at den nuværende model, hvor pensionsalderen stiger i takt med den forventede levealder, skaber en skæv balance mellem arbejdsliv og pension. De advarer om, at kommende generationer vil få en væsentligt mindre del af livet som pensionister end tidligere generationer. Senest er det besluttet, at pensionsalderen i 2040 hæves til 70 år. For de årgange betyder det, at pensionisttilværelsen kun udgør omkring 30 procent af voksenlivet. De tre økonomer foreslår derfor en ny model, hvor andelen af livet på pension fastfryses, så alle generationer fremover kan forvente den samme relative tid som pensionister. Samtidig kritiserer de udviklingen og vurderer, at den på sigt vil blive opfattet som urimelig. Jesper Rangvid understreger i forbindelse med kritikken, at den nuværende udvikling på et tidspunkt vil blive udfordret politisk og samfundsmæssigt. Faktaboks: Pensionsdebatten i Danmark Deklaration:Kilde: TV2 Kosmopol

Nyhed, Penge

Flere danskere dropper kontanter – næsten hver tredje bruger dem aldrig

/

En ny opgørelse fra Nets viser, at kontanter fylder stadig mindre i danskernes hverdag. Andelen, der aldrig bruger kontanter, er vokset markant siden 2020, mens mobilbetalinger fortsætter med at vinde frem. Kontanter spiller en stadig mindre rolle i danskernes betalingsvaner. Ifølge en ny rapport fra Nets er andelen af danskere, der aldrig bruger kontanter, steget markant de seneste år. I 2020 svarede 17 procent, at de aldrig anvendte kontanter i deres dagligdag. I 2026 er dette tal steget til 28 procent, hvilket betyder, at næsten hver tredje dansker nu udelukkende benytter digitale betalingsløsninger. Udviklingen hænger tæt sammen med den stigende brug af mobilbetalinger, som i dag er blevet en fast del af både fysiske butikker og online handel. Ifølge Nets er det især nemheden og hastigheden ved digitale løsninger, der får flere til at fravælge sedler og mønter. Samtidig bliver kontanter i stigende grad erstattet af kortbetaling og mobilapps, som gør det muligt at betale hurtigt uden fysisk kontakt. Denne udvikling ses både i dagligvarebutikker, restauranter og ved online køb. Nets’ opgørelse peger dermed på en fortsat bevægelse mod et mere digitalt betalingssamfund i Danmark, hvor kontanter spiller en stadig mindre praktisk rolle i hverdagen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: TV2 Østjylland

Nyhed, Samfund

Ny undersøgelse: Halvdelen af danskerne oplever, at natur og dyreliv forsvinder

/

En ny analyse fra Svanemærket viser, at mange danskere oplever tydelige forringelser af naturen i hverdagen. Samtidig advarer organisationen om, at biodiversiteten i Danmark er under alvorligt pres. Naturen er under forandring i Danmark, og det mærker mange borgere i deres hverdag. Det viser en ny undersøgelse fra Svanemærket, udarbejdet af analysefirmaet Opinion, hvor 49 procent af danskerne svarer, at de har oplevet tab eller forringelser af naturområder og dyreliv. Blandt de mest udbredte oplevelser er færre fugle, sværere adgang til fiskeri samt mere støj i naturen. Derudover oplever flere, at badevandet er påvirket af forurening, hvilket begrænser mulighederne for at bruge naturen aktivt. Rina Ronja Kari, kommunikationschef for Svanemærket i Danmark, peger på, at udviklingen ikke blot er et abstrakt problem, men noget mange mærker tæt på deres hverdag. Hun fremhæver, at naturens tilstand har betydning for både trivsel og livskvalitet. Undersøgelsen viser også, at 21 procent oplever færre fugle end tidligere, mens 12 procent har sværere ved at fange fisk. Samtidig vurderer en tredjedel af de adspurgte, at tab af biodiversitet er blandt de mest alvorlige miljøudfordringer i dag. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er situationen alvorlig. Mere end 400 arter er allerede forsvundet fra den danske natur, og over 1.900 arter er truet. Det betyder, at mere end hver femte art af dyr, planter og svampe enten er i fare eller regionalt uddød. Svanemærket opfordrer derfor politiske partier til at prioritere naturen højere i kommende politiske aftaler. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Svanemærket, 11. maj 2026

Erhverv, Nyhed

FOA-undersøgelse: Velfærdsledere er pressede af stress og stort arbejdspres

/

En ny undersøgelse fra FOA viser, at ledere i velfærdssektoren oplever højt stressniveau, store ledelsesspænd og følelsesmæssig belastning. Samtidig peger FOA på, at bedre rammer er nødvendige for at sikre kvaliteten i velfærden. En ny lederundersøgelse fra FOA tegner et bekymrende billede af arbejdsvilkårene for velfærdssektorens ledere. Undersøgelsen er baseret på svar fra 520 ledere inden for social- og sundhedsområdet, ældreplejen, det pædagogiske område samt skole- og forvaltningsområdet. Ifølge FOA oplever lederne et omfattende arbejdspres med mange administrative opgaver, stort ansvar og krav om både faglig og organisatorisk ledelse. Det betyder, at mange har svært ved at være til stede tæt på medarbejderne, hvor ledelsen ifølge FOA bør udøves. FOAs Lederforening fremhæver, at situationen er alvorlig, og at lederne ofte står alene med store ansvarsområder. Samtidig viser undersøgelsen, at 57 procent af lederne oplever stress, og at fire ud af fem føler deres arbejde som følelsesmæssigt belastende. Mere end halvdelen har ansvar for 30 eller flere medarbejdere, og mange leder samtidig på tværs af flere matrikler. Ifølge FOA skaber det et ledelsesrum med for lidt tid til sparring og opfølgning, hvilket kan påvirke både medarbejdere og den borgernære kvalitet i velfærden. Organisationen understreger, at der er behov for flere ledere og stærkere ledelsesteams for at aflaste det individuelle ansvar. Samtidig viser undersøgelsen også, at ni ud af ti ledere er tilfredse med deres arbejde, og at samarbejdet med både medarbejdere og lederkolleger generelt vurderes positivt. FOA understreger dog, at trivsel ikke alene er et individuelt ansvar, men et organisatorisk og strukturelt anliggende. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af FOA, 11. maj 2026

Nyhed, Samfund

Antallet af bofællesskaber vokser markant i Danmark

/

En ny rapport fra Aalborg Universitet viser, at bofællesskaber er i kraftig vækst i Danmark. Særligt seniorbofællesskaber fylder mere, mens professionelle investorer i stigende grad står bag udviklingen. Bofællesskaber er blevet en stadig større del af det danske boligmarked. Ifølge en rapport fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet er der siden 2020 kommet omkring 8.200 nye boliger i bofællesskaber, hvilket svarer til cirka fire nye boliger om dagen. Seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Aalborg Universitet peger på, at udviklingen både handler om demografi og nye måder at organisere boligformer på. De moderne bofællesskaber adskiller sig fra tidligere tiders kollektiver ved i højere grad at være professionelle projekter, ofte udviklet af pensionsselskaber og boligselskaber. I dag udgør seniorbofællesskaber for personer over 55 år omkring to tredjedele af alle bofællesskaber. Samtidig findes der også en stigende andel aldersblandede fællesskaber, som udgør knap en tredjedel. Ifølge Jesper Ole Jensen spiller fællesskab og hverdagsaktivitet en central rolle, da beboerne ofte motiverer hinanden til sociale og sunde aktiviteter. Samlet findes der nu omkring 600 bofællesskaber i Danmark med cirka 18.000 boliger. Over 90 procent af de nye projekter er udviklet af professionelle aktører, hvilket afspejler, at bofællesskaber i stigende grad er blevet en del af det etablerede boligmarked frem for et græsrodsfænomen. Udviklingen ses især uden for de største byer, hvor mange nye bofællesskaber opføres i områder mellem 40 og 100 kilometer fra større byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Erhverv, Nyhed

Ny analyse: Tusindvis af danskere oplever mobning fra chefen

/

59.000 lønmodtagere er blevet mobbet af deres chef det seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mobningen påvirker både arbejdsliv, privatliv og følelsen af tryghed på jobbet. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at mobning fra chefer er et omfattende problem på danske arbejdspladser. Ifølge analysen har 59.000 lønmodtagere oplevet mobning fra deres nærmeste leder eller en anden overordnet inden for de seneste 12 måneder. Analysen bygger på tal fra Arbejdstilsynet og viser samtidig, at næsten 200.000 lønmodtagere samlet set har været udsat for mobning på jobbet. Chefanalytiker i AE, Kristoffer Lind Glavind, kalder udviklingen alvorlig. “Mobning sætter dybe spor, og det gælder især, når man bliver mobbet af en chef,” siger han i pressemeddelelsen. Undersøgelsen peger på, at medarbejdere, der bliver mobbet af ledelsen, har markant lavere jobtilfredshed end andre ansatte. Mange oplever også, at problemerne påvirker energien og trivslen i privatlivet, mens bekymringen for arbejdsløshed er væsentligt højere blandt de berørte. AE kritiserer samtidig arbejdspladserne for sjældent at følge ordentligt op på anmeldelser om mobning. Kun omkring hver fjerde medarbejder, der har meldt om mobning, oplever ifølge analysen, at arbejdspladsen reagerer i høj grad. “Arbejdsgiverne er ellers forpligtet ved lov til at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø,” siger Kristoffer Lind Glavind. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 11. maj 2026

Nyhed, Teknologi

Fem danske brintprojekter får milliardstøtte fra EU og Tyskland

/

Danske brintprojekter i Syd- og Vestjylland har fået tilsagn om omfattende støtte fra både en europæisk brintauktion og et tysk udbud. Ifølge branchen kan det sætte fart på den grønne omstilling. Fem brintprojekter i Danmark har fået tilsagn om milliardbeløb gennem EU’s brintauktion samt et tysk støtteprogram. Det oplyser EU-Kommissionen. Støtten er målrettet projekter, der skal producere grøn brint til blandt andet industrien i Tyskland og til produktion af grønne brændstoffer til skibe og fly. Projekterne er placeret i Syd- og Vestjylland og forventes at blive koblet til et kommende brintrør mellem Esbjerg og Tyskland. Blandt de støttede aktører er schweiziske MorGen, som er ved at opføre et anlæg i Esbjerg, samt norske Hy2gen Nordic, der ifølge Finans har planer i nærheden af Aabenraa. Derudover har tre endnu ikke navngivne danske projekter modtaget støtte gennem det tyske udbud. Tyskland afsætter samlet knap ti milliarder kroner til grøn brint, mens yderligere midler fra EU-auktionen bringer den samlede støtte op på omkring 15 milliarder kroner. Hos Green Power Denmark vurderer administrerende direktør Kristian Jensen, at tilsagnet bringer projekterne tættere på endelige investeringsbeslutninger. Han fremhæver, at støtten kan blive afgørende for at realisere en ny industri i Danmark. Brintbranchen ser også positivt på udviklingen. Organisationens direktør Tejs Laustsen Jensen peger på, at midlerne styrker både den grønne omstilling og Europas energiuafhængighed. Samarbejdet mellem Danmark og Tyskland om et brintrør fra Esbjerg blev indgået i 2023, men projektet har tidligere været udfordret af usikkerhed i markedet og forsinkelser. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV Midtvest

Nyhed, Uddannelse

Ny analyse: Tusindvis af børn har massivt skolefravær

/

Mere end 12.000 elever gik glip af mindst hver fjerde skoledag sidste skoleår. En ny analyse fra Børns Vilkår peger på, at mange børn med alvorligt fravær ikke får den nødvendige hjælp. Antallet af elever med massivt skolefravær er steget markant de seneste fem år. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår, som bygger på data fra Danmarks Statistik. Ifølge analysen havde over 12.000 elever mindst 50 fraværsdage sidste skoleår. Gruppen er næsten fordoblet på fem år, og eleverne var i gennemsnit væk fra skolen 80 ud af årets cirka 200 skoledage. Samtidig viser analysen, at mange af børnene ikke får støtte. Der er ikke blevet sendt underretning på 61 procent af eleverne, og størstedelen modtager hverken specialundervisning eller sociale indsatser fra kommunen. Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, mener, at udviklingen er alvorlig. “Selvom fraværsstatistikken har blinket rødt i flere år, er vi som samfund ikke lykkedes med at ændre kursen mærkbart,” siger han. Analysen viser også fællestræk blandt eleverne med højt fravær. Mange kommer fra familier med lav indkomst, og 74 procent har søskende med lignende fraværsproblemer. Efter 6. klasse er piger den største gruppe blandt eleverne med massivt fravær. Derudover peger analysen på store geografiske forskelle. Region Sjælland har den højeste andel af elever med mindst 50 fraværsdage, mens Region Nordjylland også ligger over landsgennemsnittet. Børns Vilkår efterlyser nu en mere ensartet national indsats mod skolefravær. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Børns Vilkår, 7. maj 2026

Nyhed, Penge

Dyrlægepriser stiger markant i Danmark

/

Priserne hos danske dyrlæger er steget langt hurtigere end den generelle inflation siden 2020, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen hænger sammen med flere avancerede behandlinger, kædeejerskab og stigende pres på forsikringsmarkedet. Priserne på dyrlægebehandling i Danmark er steget omkring 47 procent siden 2020, hvilket er over fem gange den generelle prisudvikling. Udviklingen har ført til flere ansøgninger om økonomisk støtte hos Dyrenes Dags Komité, hvor formand Karin Sørensen oplever markant stigende efterspørgsel fra kæledyrsejere. Samtidig mærker forsikringsselskabet Tryg stigende skadeudgifter, hvilket har medført højere præmier og begrænsninger på dækning af dyrlægeregninger. Ifølge Tine Stabell fra Agria Dyreforsikring skyldes noget af udviklingen, at der i dag udføres langt mere diagnostik og behandling end tidligere, hvilket øger de samlede omkostninger. Flere klinikker er blevet opkøbt af kapitalfonde og indgår i store kæder som AniCura, Evidensia og Vetgruppen. Disse kæder har investeret i avanceret udstyr som CT-scannere og døgndrift, hvilket har udvidet behandlingsmulighederne. Professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet peger på udfordringer med gennemsigtighed i priser og risiko for, at økonomiske hensyn kan påvirke behandlingsvalg, da det ofte er uklart for kunderne, hvad en behandling ender med at koste. Myndigheder i Sverige og Storbritannien har konkluderet, at der er behov for større gennemsigtighed, standardiserede behandlingsforløb og bedre sammenlignelige priser, efter kritik af uigennemsigtighed og svag konkurrence i branchen. I Danmark følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udviklingen tæt, mens branchen selv afventer eventuelle nye reguleringstiltag. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Nyhed, Samfund

Fald i kommunalt vejvedligehold giver voksende efterslæb og dyrere reparationer

/

En ny analyse viser, at danske kommuner har skåret markant i vejvedligehold de seneste år, samtidig med stigende trafik. Det skaber øgede omkostninger, større sikkerhedsrisici og et voksende vedligeholdelsesefterslæb. Danske kommuner har over de seneste syv år reduceret budgetterne til vejvedligehold med 14 procent, viser en analyse fra COWI udarbejdet for Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Vejforening og Asfaltindustrien. I 2025 blev der brugt cirka 9,2 milliarder kroner, hvilket er det laveste niveau i fire år. Ifølge Dansk Industri sker udviklingen samtidig med stigende trængsel på vejene, hvilket forstærker konsekvenserne. Chefkonsulent Jacob Pryds Winkel peger på, at dårlig vedligeholdelse påvirker både økonomi, miljø, sundhed og livskvalitet. Analysen fremhæver, at huller og ujævne veje øger risikoen for ulykker og skader på både mennesker og køretøjer. Samtidig viser beregninger, at en enkelt trafikulykke i gennemsnit koster samfundet 3,3 millioner kroner. Rapporten vurderer også, at manglende vedligehold giver mindre fysisk aktivitet og længere transporttid for både cyklister og bilister. Det skaber et voksende efterslæb på op mod 10 milliarder kroner, fordi senere reparationer bliver dyrere end løbende vedligehold. Hos entreprenørvirksomheden Colas Danmark peger asfaltdirektør Lars Dich-Johansen på, at vejene især påvirkes af frostskader, som kan føre til sprækker og yderligere nedbrydning. Kommunernes Landsforening ved cheføkonom Morten Mandøe understreger, at vejvedligehold er en central kommunal opgave, men at økonomiske rammer og prisstigninger gør prioriteringer vanskelige. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Dansk Industri, 1. maj 2026

Scroll to Top