Nyhed

Ny YouGov-måling viser, at størstedelen af fastfoodkunder ikke kan vurdere, hvilke kæder der har god dyrevelfærd for kyllinger. World Animal Protection Danmark opfordrer til bedre information. 61 procent af danske fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke restauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Mange tror endda, at kæder med dårlig dyrevelfærd gør det bedst, viser en ny måling fra YouGov bestilt af World Animal Protection Danmark. “Når man ser besvarelserne i vores nye måling, er det helt tydeligt, at danskerne er meget dårligt informeret om dyrevelfærdsstandarden, når de køber kyllingeburgere og -sandwich,” siger Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver i World Animal Protection Danmark. Grafik: YouGov undersøgelse, World Animal Protection Danmark Ifølge undersøgelsen nævner mange respondenter ironisk nok McDonald’s og Burger King som eksempler på steder, der prioriterer god kyllingevelfærd – selvom de ifølge rapporten ‘Pecking Order 2025’ er blandt bundskraberne, hvor syv ud af 12 undersøgte kæder får betegnelsen ‘dårlig’ eller ‘meget dårlig’. En tredjedel af kunderne (33 procent) ville fravælge en fastfoodrestaurant, hvis de vidste, at kyllingerne havde dårlig dyrevelfærd, mens 20 procent ville vælge et andet produkt end kylling. “Hvis de største kæder vil fastholde kunder, der kræver højere dyrevelfærd, bliver de nødt til at hæve deres niveau betydeligt,” siger Johnsen. Undersøgelsen viser også, at 36 procent af danskerne generelt prioriterer god kyllingevelfærd i dagligvarebutikker, hvilket afspejler tendensen blandt fastfoodkunder. Fakta om målingen Deklaration Kilde: World Animal Protection Denmark – Pressemeddelelse – 17. marts 2026

Forskelle mellem by og land vokser, og unge i tyndtbefolkede områder har sværere ved at få en ungdomsuddannelse og adgang til ressourcer, viser eksperter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og DEA. I Danmark vokser forskellene mellem unge i byer og på landet. Eksperter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og DEA peger på, at børn og unge i landdistrikter oplever flere udfordringer, og at disse forskelle bliver tydeligere over tid. Mens unge omkring København og større byer klarer sig bedre, kæmper mange med adgang til uddannelse og lokale ressourcer i kommuner som Odsherred, Lolland og Vordingborg. Troels Lund Jensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger, at lange afstande til uddannelsesinstitutioner og færre valgmuligheder præger landdistrikterne. Samtidig gør sociale og økonomiske forhold i lokalsamfundet det sværere for skoler og gymnasier at støtte eleverne. Kristian Thor Jakobsen fra DEA påpeger, at unge i tyndtbefolkede områder har sværere ved at få adgang til ungdomsuddannelser og oplever mindre støtte hjemmefra. Forskellene handler både om uddannelseskvalitet, netværk, transporttid og muligheder for fritidsaktiviteter og deltidsjob. Analysen viser, at geografiske forskelle påvirker hele livet for de unge. Ressourcestærke områder giver bedre muligheder, mens områder med højere udsathed, lavere husstandsindkomst og færre forældreressourcer ofte har sværere ved at løfte de unge. Dette forstærker sociale skel og skaber en vedvarende forskel mellem by og land. Eksperterne konkluderer, at flytning fra et område med begrænsede muligheder til et område med bedre ressourcer kan forbedre den enkeltes chancer for uddannelse og fremtidige muligheder. Faktaboks: DeklarationKilde: DR Regionale

Ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at kunstig intelligens allerede øger produktiviteten, men kun få virksomheder udnytter teknologien fuldt ud. En ny analyse blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter afslører, at kunstig intelligens (AI) har et stort potentiale på danske produktionsvirksomheder. I dag anvender kun 14 procent af industrivirksomhederne AI i produktionen, men erfaringerne er overvejende positive. 64 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter vurderer, at AI har gjort produktionen mere effektiv, mens kun 12 procent ikke oplever nogen effekt. “Når så mange af Dansk Metals tillidsrepræsentanter allerede oplever, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv, så er det et klart signal om, at potentialet er enormt. Det her er ikke en fjern fremtidsvision. Det er lige nu, det sker ude på arbejdspladserne, og medarbejderne er klar til mere,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal. AI bruges primært til dataanalyse, automatisering af arbejdsgange og tekstproduktion. Udbredelsen varierer regionalt, med flest virksomheder i Hovedstaden og Syddanmark, mens Nordjylland kun har ca. 4 procent, der anvender teknologien. Analysen viser også, at tillidsrepræsentanterne ønsker mere: 70 procent af dem, der allerede bruger AI, mener, potentialet bør undersøges yderligere. Blandt virksomheder, der endnu ikke anvender AI, er interessen for at udforske mulighederne ligeledes stor. Emil Drevsfeldt Nielsen konkluderer: “Kun 14 procent af virksomhederne i vores undersøgelse bruger kunstig intelligens i dag, men erfaringerne er så gode, at størstedelen ønsker at undersøge mulighederne yderligere. Det viser, at Danmark kan hente store gevinster, hvis vi får sat fart på investeringerne og hjælper vores medlemmer med at udnytte teknologien.” Fakta om undersøgelsen Deklaration Kilde: Dansk Metal – Pressemeddelelse – 16. marts 2026

Ny teknologi skal gøre ensomhed synlig og opfordre danskerne til fællesskab og dialog. Røde Kors præsenterer en ny kampagne, der skal sætte fokus på ensomhed blandt danskere. Ifølge den seneste sundhedsprofil fra Statens Institut for Folkesundhed føler 540.000 danskere sig ensomme, svarende til 10,8 procent af befolkningen. Kampagnen kører i storcentre på Frederiksberg, Lyngby, Randers og Aalborg i perioder fra marts til april. Kampagnen bruger interaktive skærme med portrætter af personer, der har oplevet ensomhed. Når forbipasserende stopper op og viser interesse, registrerer skærmen det, og portrættet vender sig mod beskueren. Vedvarende opmærksomhed får smilet hos den portrætterede til at vokse, hvilket illustrerer, hvordan menneskelig kontakt kan bryde ensomhedens tabu. Generalsekretær Anders Ladekarl fremhæver kampagnens budskab: “Ensomhed er en mærkesag for Røde Kors, og det er vigtigt, at vi tør tale om at føle sig ensom og være fælles om at komme ensomhed i samfundet til livs.” Kampagnen gør det også muligt at tilmelde sig som frivillig eller få hjælp til at bryde egen ensomhed. Portrætterne er taget af den prisvindende fotograf Christian Falck Wolff, og kampagnen er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Publicis. Oceans har doneret skærmplads til kampagnen. Faktaboks: Ensomhed i Danmark Deklaration Kilde: Røde Kors – Pressemeddelelse – 17. marts 2026

Klimabevægelsen i Danmark arrangerer en landsdækkende weekend med aktiviteter og demonstrationer for klima, miljø og natur op til folketingsvalget. I weekenden før folketingsvalget samler Klimabevægelsen i Danmark borgere til tre dages aktiviteter for at sætte fokus på klima, natur og miljø. Formålet er at vise politikerne, at klima og miljø stadig betyder noget for vælgerne, når de sætter deres kryds. Ifølge Voxmeter vurderer danskerne, at klima og miljø er det vigtigste valgemne, og weekenden skal understrege, at borgerne forventer handling. Fredag den 20. marts markeres Country Overshoot Day, Danmarks overforbrugsdag, som viser, at Danmark allerede har opbrugt sin andel af jordens ressourcer for året. Aktioner finder sted i København, Aarhus og Odense og arrangeres blandt andre af Bedsteforældrenes Klimaaktion. Samme dag opfordrer Fridays For Future unge til skolestrejker foran Christiansborg. “Den 20. marts har Danmark som et af de første europæiske lande, opbrugt de ressourcer, kloden kan reproducere på et helt år. Hvis alle levede som os, ville vi bruge 4,7 kloder! Derfor går vi på gaden for at kræve, at der skal handles hurtigt og effektivt, så vi kan holde os inden for denne ene klodes grænser,” siger Mogens Jørgensen fra Bedsteforældrenes Klimaaktion. Lørdag den 21. marts afholdes Folkets Klimamarch i seks danske byer, herunder København, Aarhus, Aalborg, Viborg, Rønne og Kolding. Informationschefredaktør Rune Lykkeberg fungerer som vært, og klimaaktivisten Greta Thunberg holder tale i København. Marcherne skal minde politikerne om nødvendigheden af en socialt retfærdig klimapolitik. “I år går vi på gaden for at opfordre politikerne til at føre en socialt retfærdig klimapolitik i den kommende valgperiode. En reel klimapolitik handler ikke kun om CO₂, men om ansvar, fællesskab og fremtid. Kun sådan kan vi skabe en fælles fremtid, der er grøn og retfærdig,” siger Thea Ross, arrangør af Folkets Klimamarch. Weekenden afsluttes søndag den 22. marts med en demonstration mod den industrielle svineproduktion, der starter ved Christiansborg Slotsplads og går til Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter. Demonstranterne kræver bedre dyrevelfærd, rent drikkevand og liv i fjordene. Klimabevægelsen bakker op. “Den enorme svineproduktion i Danmark har store konsekvenser for klimaet og naturen. Hvis vi skal tage klimakrisen alvorligt, kræver det også, at vi ser på husdyrproduktionen og dens store forurening. Derfor bakker vi også i Klimabevægelsen op om kravet om et svinevalg. En omstilling af landbruget er helt afgørende, hvis Danmark skal leve op til sine klimamål,” siger Stine Bardeleben Helles, forperson i Klimabevægelsen i Danmark. Weekenden inkluderer aktiviteter i hele landet med specifikke tidspunkter og kontaktpersoner, der gør det muligt for borgere at deltage aktivt i både Country Overshoot Day, Folkets Klimamarch og svinevalgs-demonstrationen. Faktaboks: Deklaration Kilde: Klimabevægelsen – Pressemeddelelse – 18. marts 2026