Nyhed

Regeringens mål om tidobling af solcellekapaciteten inden 2030 kræver indsats fra alle kommuner, men kun Lolland, Læsø, Lemvig, Holstebro, Vejen og Aabenraa har indfriet deres mål, viser en ny status fra 1KOMMA5° Danmark. Danmark har i 2024 en solcellekapacitet på 2 GW, men regeringens solcellestrategi fra samme år sigter mod 20 GW inden 2030. Det svarer til plads nok til 44.900 fodboldbaner fyldt med solceller. For at nå målet skal kommunerne bidrage proportionalt med deres indbyggertal, men mange ligger langt bagud. Ifølge 1KOMMA5° Danmark er Lolland Kommune længst fremme med 301.495 kW installeret, svarende til 235,7 procent af deres mål. Lemvig følger med 135.291 kW (219,2 pct.), mens Vejen, Aabenraa, Læsø og Faxe også har overgået deres mål. På den anden ende ligger kommuner som Holstebro og Syddjurs, der stadig mangler mere end 10 procent af deres mål. I alt skal 81 kommuner øge deres solcellekapacitet markant for at indfri deres andel af målet inden 2030. David Sätterman, CEO for 1KOMMA5° i Danmark og Sverige, peger på, at udviklingen går ujævnt og mener, at manglende politiske incitamenter bremser fremgangen. Han fremhæver, at Sverige tilbyder højere tilskud til installation af solceller, og understreger, at store investeringer i solenergi globalt er afgørende for billig og vedvarende energiforsyning. For at nå målene fastsætter 1KOMMA5° de kommunale mål ved at beregne hver kommunes procentuelle andel af det nationale mål baseret på indbyggertal. Resultatet ganges med de samlede 20 GW, hvilket viser, hvor meget solcellekapacitet hver kommune bør nå. Placering Kommune Total kW % af kommunens mål 1 Lolland 301.495 235.73% 2 Lemvig 135.291 219.19% 3 Vejen 264.314 186.75% 4 Aabenraa 357.570 184.45% 5 Læsø 7.784 139.34% 6 Faxe 146.727 115.89% 7 Sorø 99.063 96.73% 8 Ringkøbing-Skjern 164.784 89.60% 9 Holstebro  175.497 89.13% 10 Syddjurs 125.219 84.98% Se den fulde liste på 1KOMMA5° Danmarks hjemmeside. Faktaboks: DeklarationKilde: 1KOMMA5° Danmark – Pressemeddelelse – 19. marts 2026

Forskellene mellem land og by i Danmark vokser, og især unge i yderområderne mærker konsekvenserne. Samtidig er der uenighed blandt politikere om løsningerne. Danmark oplever stigende forskelle mellem land og by, og udviklingen vækker bekymring blandt både eksperter og politikere. Ifølge Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd er udviklingen alvorlig, og uden en markant politisk indsats risikerer yderområder at sakke yderligere bagud. Forskellene rammer især unge i tyndtbefolkede områder. Eksempler fra gymnasieelever som Molly-Marie Tang Christensen fra Brønshøj og Sara Elkjær Smedebøl fra Nykøbing Sjælland viser tydelige kontraster i hverdagsmuligheder, uddannelse og fritidsliv. Professor Egon Noe fra Syddansk Universitet peger på, at udviklingen er selvforstærkende. Ressourcestærke familier søger mod byerne, hvor uddannelsesmulighederne er bedre, hvilket efterlader landdistrikterne med færre muligheder og svagere grundlag for udvikling. Han advarer om, at konsekvenserne kan blive langt mere omfattende, end man i dag forestiller sig. Flere partier foreslår øgede investeringer i landdistrikterne. Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne mener, at centraliseringen er et resultat af mange års politiske prioriteringer og foreslår blandt andet, at ny lovgivning vurderes ud fra dens konsekvenser for områder uden for de store byer. Også minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin fra Venstre anerkender udfordringerne og peger på behovet for bedre adgang til uddannelse, transport og sundhedstilbud. Hos Socialdemokratiet fremhæver beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek, at der allerede er gennemført tiltag for at skabe bedre balance. Han peger dog samtidig på, at strukturelle kræfter i både markedet og den offentlige sektor fortsat driver centraliseringen. Statsminister Mette Frederiksen har tidligere peget på, at forskellene i danskernes hverdag er vokset, hvilket gør det sværere at føre politik, der favner hele landet. Faktaboks: DeklarationKilde: DR

Naturstyrelsen og Klimaskovfonden markerer Skovens Dag 21. marts med aktiviteter i ti nye skove, hvor danskerne kan opleve naturen helt tæt på. Når den internationale Skovens Dag markeres den 21. marts, inviterer Naturstyrelsen og Klimaskovfonden danskerne ud i naturen. Arrangementet finder sted i ti forskellige skove rundt om i landet, som alle er etableret inden for de seneste 35 år. Dagen byder på en række aktiviteter for både børn og voksne. Besøgende kan blandt andet deltage i guidede ture, lære om skovens dyre- og planteliv, spille naturbingo og prøve kræfter med naturpleje. Flere steder vil det også være muligt at bygge fuglekasser, lave levesteder for smådyr eller tiltrække dyr med særlige installationer. Derudover vil der være fokus på hygge og fællesskab med bålaktiviteter, hvor deltagerne kan lave mad og drikke som kakao og pandekager. Initiativet er en del af en større indsats for at skabe mere skov i Danmark. I regi af Grøn Trepart arbejder Naturstyrelsen med at etablere 20.000 hektar ny statsskov, hvilket svarer til et areal på størrelse med Møn. Skovene bliver ofte anlagt på tidligere landbrugsjord og vil med tiden udvikle sig til urørt skov, hvor naturen får lov at passe sig selv. “Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage i Skovens Dag. Selvom skovene er nye, er der ingen grund til at vente med at besøge dem – de byder på oplevelser allerede fra dag ét.” Ifølge Naturstyrelsen bidrager nye skove ikke kun til naturoplevelser, men også til bedre klima, beskyttelse af drikkevand og et rigere plante- og dyreliv. Find her en oversigt over, hvor Naturstyrelsen og Klimaskovfonden inviterer til Skovens Dag samt mere info om de enkelte arrangementer. Faktaboks: DeklarationKilde: Naturstyrelsen – Pressemeddelelse – 19. marts 2026