MinBy™

For kommerciel information → MinByMedie.dk

Danmarks vigtigste nationale nyheder – samlet ét sted

98 kommuner • 1.500+ lokale medier • Tæt på virkeligheden

Menu

Forfatternavn:Redaktionen

Nyhed, Samfund

Antallet af bofællesskaber vokser markant i Danmark

/

En ny rapport fra Aalborg Universitet viser, at bofællesskaber er i kraftig vækst i Danmark. Særligt seniorbofællesskaber fylder mere, mens professionelle investorer i stigende grad står bag udviklingen. Bofællesskaber er blevet en stadig større del af det danske boligmarked. Ifølge en rapport fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet er der siden 2020 kommet omkring 8.200 nye boliger i bofællesskaber, hvilket svarer til cirka fire nye boliger om dagen. Seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Aalborg Universitet peger på, at udviklingen både handler om demografi og nye måder at organisere boligformer på. De moderne bofællesskaber adskiller sig fra tidligere tiders kollektiver ved i højere grad at være professionelle projekter, ofte udviklet af pensionsselskaber og boligselskaber. I dag udgør seniorbofællesskaber for personer over 55 år omkring to tredjedele af alle bofællesskaber. Samtidig findes der også en stigende andel aldersblandede fællesskaber, som udgør knap en tredjedel. Ifølge Jesper Ole Jensen spiller fællesskab og hverdagsaktivitet en central rolle, da beboerne ofte motiverer hinanden til sociale og sunde aktiviteter. Samlet findes der nu omkring 600 bofællesskaber i Danmark med cirka 18.000 boliger. Over 90 procent af de nye projekter er udviklet af professionelle aktører, hvilket afspejler, at bofællesskaber i stigende grad er blevet en del af det etablerede boligmarked frem for et græsrodsfænomen. Udviklingen ses især uden for de største byer, hvor mange nye bofællesskaber opføres i områder mellem 40 og 100 kilometer fra større byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Erhverv, Nyhed

Ny analyse: Tusindvis af danskere oplever mobning fra chefen

/

59.000 lønmodtagere er blevet mobbet af deres chef det seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mobningen påvirker både arbejdsliv, privatliv og følelsen af tryghed på jobbet. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at mobning fra chefer er et omfattende problem på danske arbejdspladser. Ifølge analysen har 59.000 lønmodtagere oplevet mobning fra deres nærmeste leder eller en anden overordnet inden for de seneste 12 måneder. Analysen bygger på tal fra Arbejdstilsynet og viser samtidig, at næsten 200.000 lønmodtagere samlet set har været udsat for mobning på jobbet. Chefanalytiker i AE, Kristoffer Lind Glavind, kalder udviklingen alvorlig. “Mobning sætter dybe spor, og det gælder især, når man bliver mobbet af en chef,” siger han i pressemeddelelsen. Undersøgelsen peger på, at medarbejdere, der bliver mobbet af ledelsen, har markant lavere jobtilfredshed end andre ansatte. Mange oplever også, at problemerne påvirker energien og trivslen i privatlivet, mens bekymringen for arbejdsløshed er væsentligt højere blandt de berørte. AE kritiserer samtidig arbejdspladserne for sjældent at følge ordentligt op på anmeldelser om mobning. Kun omkring hver fjerde medarbejder, der har meldt om mobning, oplever ifølge analysen, at arbejdspladsen reagerer i høj grad. “Arbejdsgiverne er ellers forpligtet ved lov til at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø,” siger Kristoffer Lind Glavind. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 11. maj 2026

Nyhed, Teknologi

Fem danske brintprojekter får milliardstøtte fra EU og Tyskland

/

Danske brintprojekter i Syd- og Vestjylland har fået tilsagn om omfattende støtte fra både en europæisk brintauktion og et tysk udbud. Ifølge branchen kan det sætte fart på den grønne omstilling. Fem brintprojekter i Danmark har fået tilsagn om milliardbeløb gennem EU’s brintauktion samt et tysk støtteprogram. Det oplyser EU-Kommissionen. Støtten er målrettet projekter, der skal producere grøn brint til blandt andet industrien i Tyskland og til produktion af grønne brændstoffer til skibe og fly. Projekterne er placeret i Syd- og Vestjylland og forventes at blive koblet til et kommende brintrør mellem Esbjerg og Tyskland. Blandt de støttede aktører er schweiziske MorGen, som er ved at opføre et anlæg i Esbjerg, samt norske Hy2gen Nordic, der ifølge Finans har planer i nærheden af Aabenraa. Derudover har tre endnu ikke navngivne danske projekter modtaget støtte gennem det tyske udbud. Tyskland afsætter samlet knap ti milliarder kroner til grøn brint, mens yderligere midler fra EU-auktionen bringer den samlede støtte op på omkring 15 milliarder kroner. Hos Green Power Denmark vurderer administrerende direktør Kristian Jensen, at tilsagnet bringer projekterne tættere på endelige investeringsbeslutninger. Han fremhæver, at støtten kan blive afgørende for at realisere en ny industri i Danmark. Brintbranchen ser også positivt på udviklingen. Organisationens direktør Tejs Laustsen Jensen peger på, at midlerne styrker både den grønne omstilling og Europas energiuafhængighed. Samarbejdet mellem Danmark og Tyskland om et brintrør fra Esbjerg blev indgået i 2023, men projektet har tidligere været udfordret af usikkerhed i markedet og forsinkelser. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV Midtvest

Nyhed, Uddannelse

Ny analyse: Tusindvis af børn har massivt skolefravær

/

Mere end 12.000 elever gik glip af mindst hver fjerde skoledag sidste skoleår. En ny analyse fra Børns Vilkår peger på, at mange børn med alvorligt fravær ikke får den nødvendige hjælp. Antallet af elever med massivt skolefravær er steget markant de seneste fem år. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår, som bygger på data fra Danmarks Statistik. Ifølge analysen havde over 12.000 elever mindst 50 fraværsdage sidste skoleår. Gruppen er næsten fordoblet på fem år, og eleverne var i gennemsnit væk fra skolen 80 ud af årets cirka 200 skoledage. Samtidig viser analysen, at mange af børnene ikke får støtte. Der er ikke blevet sendt underretning på 61 procent af eleverne, og størstedelen modtager hverken specialundervisning eller sociale indsatser fra kommunen. Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, mener, at udviklingen er alvorlig. “Selvom fraværsstatistikken har blinket rødt i flere år, er vi som samfund ikke lykkedes med at ændre kursen mærkbart,” siger han. Analysen viser også fællestræk blandt eleverne med højt fravær. Mange kommer fra familier med lav indkomst, og 74 procent har søskende med lignende fraværsproblemer. Efter 6. klasse er piger den største gruppe blandt eleverne med massivt fravær. Derudover peger analysen på store geografiske forskelle. Region Sjælland har den højeste andel af elever med mindst 50 fraværsdage, mens Region Nordjylland også ligger over landsgennemsnittet. Børns Vilkår efterlyser nu en mere ensartet national indsats mod skolefravær. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Børns Vilkår, 7. maj 2026

Nyhed, Penge

Dyrlægepriser stiger markant i Danmark

/

Priserne hos danske dyrlæger er steget langt hurtigere end den generelle inflation siden 2020, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen hænger sammen med flere avancerede behandlinger, kædeejerskab og stigende pres på forsikringsmarkedet. Priserne på dyrlægebehandling i Danmark er steget omkring 47 procent siden 2020, hvilket er over fem gange den generelle prisudvikling. Udviklingen har ført til flere ansøgninger om økonomisk støtte hos Dyrenes Dags Komité, hvor formand Karin Sørensen oplever markant stigende efterspørgsel fra kæledyrsejere. Samtidig mærker forsikringsselskabet Tryg stigende skadeudgifter, hvilket har medført højere præmier og begrænsninger på dækning af dyrlægeregninger. Ifølge Tine Stabell fra Agria Dyreforsikring skyldes noget af udviklingen, at der i dag udføres langt mere diagnostik og behandling end tidligere, hvilket øger de samlede omkostninger. Flere klinikker er blevet opkøbt af kapitalfonde og indgår i store kæder som AniCura, Evidensia og Vetgruppen. Disse kæder har investeret i avanceret udstyr som CT-scannere og døgndrift, hvilket har udvidet behandlingsmulighederne. Professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet peger på udfordringer med gennemsigtighed i priser og risiko for, at økonomiske hensyn kan påvirke behandlingsvalg, da det ofte er uklart for kunderne, hvad en behandling ender med at koste. Myndigheder i Sverige og Storbritannien har konkluderet, at der er behov for større gennemsigtighed, standardiserede behandlingsforløb og bedre sammenlignelige priser, efter kritik af uigennemsigtighed og svag konkurrence i branchen. I Danmark følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udviklingen tæt, mens branchen selv afventer eventuelle nye reguleringstiltag. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Nyhed, Samfund

Fald i kommunalt vejvedligehold giver voksende efterslæb og dyrere reparationer

/

En ny analyse viser, at danske kommuner har skåret markant i vejvedligehold de seneste år, samtidig med stigende trafik. Det skaber øgede omkostninger, større sikkerhedsrisici og et voksende vedligeholdelsesefterslæb. Danske kommuner har over de seneste syv år reduceret budgetterne til vejvedligehold med 14 procent, viser en analyse fra COWI udarbejdet for Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Vejforening og Asfaltindustrien. I 2025 blev der brugt cirka 9,2 milliarder kroner, hvilket er det laveste niveau i fire år. Ifølge Dansk Industri sker udviklingen samtidig med stigende trængsel på vejene, hvilket forstærker konsekvenserne. Chefkonsulent Jacob Pryds Winkel peger på, at dårlig vedligeholdelse påvirker både økonomi, miljø, sundhed og livskvalitet. Analysen fremhæver, at huller og ujævne veje øger risikoen for ulykker og skader på både mennesker og køretøjer. Samtidig viser beregninger, at en enkelt trafikulykke i gennemsnit koster samfundet 3,3 millioner kroner. Rapporten vurderer også, at manglende vedligehold giver mindre fysisk aktivitet og længere transporttid for både cyklister og bilister. Det skaber et voksende efterslæb på op mod 10 milliarder kroner, fordi senere reparationer bliver dyrere end løbende vedligehold. Hos entreprenørvirksomheden Colas Danmark peger asfaltdirektør Lars Dich-Johansen på, at vejene især påvirkes af frostskader, som kan føre til sprækker og yderligere nedbrydning. Kommunernes Landsforening ved cheføkonom Morten Mandøe understreger, at vejvedligehold er en central kommunal opgave, men at økonomiske rammer og prisstigninger gør prioriteringer vanskelige. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Dansk Industri, 1. maj 2026

Nyhed, Samfund

Dansk jord undersøgt i stor skala: Kemikalier fundet overalt

/

Et landsdækkende skoleeksperiment har givet forskere ny viden om jordens tilstand. Resultaterne viser udbredte kemikalier – men også et sundt dyreliv i jorden. Over 30.000 danske skoleelever har bidraget til en omfattende kortlægning af jordens sundhed i Danmark. Gennem Astras Masseeksperiment 2025 indsamlede eleverne jordprøver fra hele landet, som nu er analyseret af forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Resultaterne viser, at ingen af de undersøgte jordprøver fra 97 kommuner er fri for menneskeskabte kemikalier. Der er fundet omkring 100 forskellige stoffer, og i cirka 80 procent af prøverne er der registreret PFAS. Forskerne har indtil videre kun påvist tilstedeværelsen – koncentrationerne er endnu ikke målt. Til gengæld peger analysen på et sundt økosystem i jorden. Der er fundet mellem 150 og 250 regnorme pr. kvadratmeter, og alle ti almindelige arter er repræsenteret. Det er positivt, da regnorme spiller en vigtig rolle for planters vækst. Professor Mogens Humlekrog Greve fra Aarhus Universitets Institut for Akroøkologi fremhæver også betydningen af jordens kulstofindhold: “Det viser det mønster, som vi havde frygtet lidt på forhånd. Landbrugsjorden er meget lys i Østdanmark, det tyder på, at vi har og har haft et faldende kulstofindhold gennem årtier.” Dataene giver samtidig Danmark et forspring i arbejdet med EU’s nye jordlov, ‘Soil Monitoring Law’, som Mogens Humlekrog Greve også skal lede det danske arbejde for. “Elevernes indsamlede jordprøver og datasæt er en skattekiste af nyttig og vigtig viden og observationer for os forskere – også om jord fra områder, vi ikke har undersøgt tidligere,” fortsætter Mogens Humlekrog Greve. “Det er en vanvittig database og et kæmpe forarbejde, der er lavet, og vi er meget begejstrede.” Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Astra, 6. maj 2026

Erhverv, Nyhed, Penge

Novo Nordisk øger forventninger efter stærk start på 2026

/

Novo Nordisk leverer solide resultater i første kvartal og hæver forventningerne til året, drevet af stor efterspørgsel på fedmemidlet Wegovy. Novo Nordisk har haft en markant start på 2026 med en rapporteret omsætningsvækst på 32 procent i første kvartal. Samtidig nåede det justerede driftsresultat 32.858 millioner kroner, selvom det faldt sammenlignet med året før, når særlige forhold trækkes fra. En væsentlig faktor bag fremgangen er lanceringen af Wegovy i pilleform i USA den 5. januar. Midlet har oplevet stor efterspørgsel med over 200.000 ugentlige recepter i april og omkring 1,3 millioner recepter i første kvartal. I alt har mere end 2 millioner patienter fået behandlingen siden lanceringen. Administrerende direktør Mike Doustdar peger også på, at den stigende efterspørgsel på GLP-1-baserede behandlinger har styrket selskabets position globalt og bidraget til opjusteringen af forventningerne for året. På produktfronten har Novo Nordisk desuden opnået flere godkendelser, herunder Wegovy HD i USA samt insulinproduktet Awiqli til type 2-diabetes. Samtidig er nye kliniske forsøg inden for fedme og seglcellesygdom sat i gang. For 2026 forventer virksomheden nu en mindre nedgang i justeret salg og driftsresultat, men med forbedrede udsigter sammenlignet med tidligere vurderinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Novo Nordisk, 6. maj 2026

Erhverv, Nyhed

Ny analyse peger på 54 danske virksomheder som mulige børskandidater frem mod 2030

/

En ny analyse fra Foreningen af Børsnoterede Virksomheder identificerer 54 danske virksomheder med potentiale for børsnotering frem mod 2030 og peger på et uudnyttet potentiale i det danske kapitalmarked. Danmark rummer ifølge en ny analyse fra Foreningen af Børsnoterede Virksomheder et betydeligt potentiale for fremtidige børsnoteringer. I alt 54 virksomheder vurderes at kunne blive relevante kandidater frem mod 2030. Virksomhederne dækker bredt på tværs af brancher, størrelser og ejerformer, og analysen peger på, at de tilsammen udgør en væsentlig del af det fremtidige danske børslandskab. Samtidig fremhæves det, at Danmark i dag har et begrænset antal børsnoteringer, og at der er gået over 1.000 dage siden den seneste notering. Ifølge analysen svarer de 54 virksomheder til omkring en tredjedel af det nuværende danske børsmarked, hvilket understreger et betydeligt potentiale for nye selskaber på børsen. Samtidig vurderes børsen i dag kun at blive brugt i begrænset omfang som finansieringsvej sammenlignet med andre nordiske lande. Forperson i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder, Henriette Kinnunen, understreger, at ikke alle virksomheder skal på børsen, men at det bør være en reel mulighed for flere, hvis vækst og arbejdspladser skal fastholdes i Danmark. Thomas Black-Petersen peger samtidig på, at børsnotering ikke kun handler om kapital, men også om ejerskab, forankring og strategiske muligheder for virksomhedernes videre udvikling. Analysen bygger på en screening af omkring 500 danske virksomheder, som er blevet vurderet og valideret af rådgivere og aktører på kapitalmarkedet. Den tager udgangspunkt i offentligt tilgængelige data og ekspertvurderinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Foreningen af Børsnoterede Virksomheder, 1. maj 2026

Erhverv, Nyhed

Jobvækst samler sig i storbyerne – flere landsdele halter stadig efter

/

Jobmarkedet i Danmark udvikler sig fortsat skævt geografisk. Ifølge en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil beskæftigelsen stige med lidt over 23.000 personer frem mod 2027, men langt størstedelen af de nye job forventes at blive skabt i hovedstadsområdet og Østjylland. Samlet ventes 19.000 af de nye stillinger placeret i de to områder, som dermed står for over fire ud af fem nye job. Samtidig forventes en mindre tilbagegang i Vest- og Sydsjælland. Frederik Olsen fra AE peger på, at udviklingen viser en tydelig geografisk skævhed i jobskabelsen, hvor de store byer fortsætter med at trække det meste vækst til sig. Tallene viser også, at beskæftigelsen i Østjylland og København forventes at stige med 1,4 procent, mens Vest- og Sydsjælland står til et fald på 0,5 procent frem mod 2027. Særligt Vest- og Sydsjælland samt Vestjylland halter fortsat efter. Her er beskæftigelsen stadig lavere end før finanskrisen i 2008, og AE vurderer, at dette også vil være tilfældet i 2027. Siden finanskrisen er beskæftigelsen steget markant i København, mens flere dele af landet har haft en mere begrænset udvikling. Ifølge AE peger udviklingen på behov for investeringer i transport, uddannelse og bedre rammer for virksomheder uden for de største byer for at skabe en mere balanceret udvikling i hele landet. Tabellen viser den procentvise udvikling i antallet af job frem mod 2027 i forhold til lige før finanskrisen (2008). Vestjylland og Vest- og Sydsjælland mangler at indhente tabte job fra finanskrisen. Landsdel Procentvis ændring i antal job fra lige før finanskrisen (2008) frem mod 2027 Vest- og Sydsjælland -1,5 pct. Vestjylland -0,9 pct. Nordjylland 4,1 pct. Nordsjælland 4,9 pct. Sydjylland 5,0 pct. Fyn 6,0 pct. Østsjælland 14,0 pct. Østjylland 18,2 pct. Københavns Omegn 20,1 pct. Byen København 27,4 pct. Kilde: AE-prognose og Danmarks Statistik Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 1. maj 2026

Scroll to Top