Forfatternavn:Redaktionen

Når skolernes sommerferie begynder den 26. juni, indleder TrygFonden Kystlivredning årets badesæson. Livreddere vil være til stede på 34 strande og havnebade for at øge sikkerheden og hjælpe badegæster gennem hele sommeren. Fra den 26. juni til den 19. august bemander TrygFonden Kystlivredning livreddertårne ved 34 strande og havnebade rundt om i Danmark. Livredderne vil hver dag mellem kl. 10 og 18 holde opsyn med badegæster, yde førstehjælp og rykke ud ved nødsituationer i vandet. “Vi glæder os hvert år til, at badesæsonen begynder, så vores livreddere kan komme ud på strandene efter flere måneders forberedelse. Der er altid mange badegæster, som kommer forbi tårnene til en snak, og vores livreddere deler gerne ud af de gode baderåd, der skal forebygge, at badegæsterne kommer i en potentiel farlig situation i vandet,” fortæller René Højer, projektchef i TrygFonden, og fortsætter: “Livredderne bruger langt det meste af tiden på oplysning og forebyggelse, og vi giver også en hjælpende hånd, hvis badegæster har brug for et plaster eller en forbinding. De mere alvorlige situationer, hvor vi akut skal i vandet for at hjælpe folk, fylder heldigvis en mindre del af vores arbejde, men de opstår hvert år. Det understreger vigtigheden af, at vi er til stede, så vi kan hjælpe både børn og voksne, der pludselig kommer i problemer.” TrygFondens kystlivreddere gennemførte i 2025 i alt 66.010 indsatser. Heraf var 21 tilfælde vurderet som situationer med potentiel livsfare. Tallene viser, at der fortsat er behov for både forebyggende arbejde og hurtig hjælp på strandene. Samtidig opfordrer TrygFonden børnefamilier til at besøge livreddertårnene, hvor børn kan få en gratis “Håndbog til små livreddere”. Bogen skal styrke børns viden om badesikkerhed og svømning gennem aktiviteter og øvelser. Kystlivredningschef Anders Myrhøj anbefaler, at badegæster vælger strande med livreddere og altid bader sammen med andre. Han peger på, at strømforhold, bølger og revlehuller kan skabe farlige situationer – også for erfarne svømmere. Faktaboks Deklaration:Kilde: TrygFonden

Ny forskning fra Roskilde Universitet viser, at kombinationen af varmere havvand og forurening med næringsstoffer kan ændre ålegræs fra at lagre CO₂ til i stedet at udlede kraftige drivhusgasser og samtidig svække økosystemet i de danske fjorde. Ålegræs er et vigtigt marint økosystem, der både fungerer som levested for dyr og som naturligt lager for CO₂. Men ifølge et nyt studie fra Roskilde Universitet kan disse funktioner blive alvorligt forstyrret af eutrofiering og stigende havtemperaturer. Når næringsstoffer fra blandt andet landbrug ender i havet, fremmes algevækst. Algerne begrænser lysforholdene for ålegræs og danner samtidig belægninger på bladene, som hæmmer plantens evne til at optage ilt. Det skaber bedre vilkår for bakterier, der lever på bladene, og som kan producere drivhusgasser som lattergas samt giftige stoffer som nitrogenoxid og svovlbrinte. Lattergas har et markant højere opvarmningspotentiale end CO₂, mens svovlbrinte i høje koncentrationer kan skade eller dræbe planterne. Studierne, udført af lektor Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet i samarbejde med blandt andet Københavns Universitet, viser samtidig, at stigende vandtemperaturer forstærker disse processer. Dermed kan klimaforandringer og næringsforurening sammen forværre ålegræssets tilstand og ændre dets rolle i kulstofkredsløbet. Lektor Kasper Elgetti Brodersen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Foto: Roskilde Universitet “At ålegræsengene kan gå fra at være et drivhusgasdræn til en potentiel drivhusgaskilde, er et problem i sig selv, men at der derudover produceres bl.a. giftig svovlbrinte på bladoverfladen, kan skabe store udfordringer for planterne, da svovlbrinten forholdsvis let kan trænge ind i planten igennem bladenes tynde og porøse overflader og slå planten ihjel,” siger Kasper Elgetti Brodersen. Forskerne arbejder samtidig med løsninger, der kan genoprette ålegræsenge, blandt andet ved hjælp af bionedbrydelige udplantningsenheder og forbedrede metoder til frøspiring. I Holbæk Fjord testes metoderne i projektet Fjordlab, hvor forskere og lokale aktører samarbejder om at styrke biodiversiteten i Isefjord-systemet. Faktaboks Deklaration:Kilde: Roskilde Universitet – Pressemeddelelse – 18. juni 2026

En ny TrygFonden-måling viser, at danskerne i stigende grad accepterer atomvåben som en del af Europas forsvar. Samtidig er en overraskende stor andel også positivt indstillet over for atomvåben på dansk territorium i fredstid, hvilket ifølge eksperter markerer et historisk skifte. Danskernes holdning til atomvåben har ændret sig markant i de senere år. En ny TrygFonden-undersøgelse viser, at 58 procent af befolkningen støtter, at britiske og franske atomvåben indgår i et fælles europæisk forsvar, mens kun få er direkte imod. Mere opsigtsvækkende er holdningen til atomvåben på dansk jord i fredstid. Her accepterer 44 procent af danskerne idéen, mens 16 procent afviser den. Samtidig er der også en vis opbakning til europæiske atomvåben placeret i Danmark, mens amerikanske atomvåben møder langt større modstand. Forskningschef i TrygFonden, Anders Hede, vurderer, at resultaterne peger på et markant skifte i danskernes syn på atomvåben sammenlignet med tidligere årtier, hvor modstanden var betydeligt større. Debatten er blevet forstærket af Danmarks nye forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og tidligere udmeldinger fra Mette Frederiksen om et strategisk samarbejde med Frankrig om nuklear afskrækkelse. Selvom regeringen ikke ønsker atomvåben placeret i Danmark, tolkes udviklingen som et muligt politisk skifte. Ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet hænger udviklingen sammen med et mere bekymret syn på international sikkerhed, særligt forholdet til USA og situationen omkring Grønland. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at næsten alle danske kommuner får færre unge i de kommende ti år. Udviklingen kan skabe alvorlige udfordringer for virksomhedernes adgang til arbejdskraft, især uden for de store byer. Danmark står over for et markant fald i antallet af unge mellem 16 og 25 år frem mod 2036. Ifølge en ny analyse fra SMVdanmark vil 96 ud af 98 kommuner opleve tilbagegang i denne aldersgruppe, hvilket samlet svarer til omkring 66.000 færre unge på landsplan. Udviklingen er særligt problematisk i land- og udkantskommuner, hvor faldet i flere tilfælde forventes at være markant større end i de større byområder. Kun Rødovre og Skanderborg forventes at få flere unge i perioden. Kasper Munk Rasmussen, branche- og uddannelseschef i SMVdanmark, peger på, at udviklingen vil få direkte konsekvenser for virksomhedernes muligheder for at rekruttere lærlinge og unge medarbejdere. “Vi savner, at man for alvor fremlægger politiske løsninger, der tager højde for den udvikling, vi står overfor. Det handler blandt andet om international rekruttering og om at sikre bæredygtige uddannelsestilbud i hele landet. Samtidig bør tallene mane til forsigtighed i forhold til at lempe stigningen i pensionsalderen. Ellers risikerer vi, at virksomheder i store dele af Danmark får endnu sværere ved at vokse og udvikle sig,” siger Kasper Munk Rasmussen.  Analysen viser, at de største procentuelle fald findes i landkommuner, hvor op mod hver fjerde ung kan forsvinde over perioden. Det kan forstærke forskellen mellem land og by, vurderer organisationen. SMVdanmark efterlyser derfor politiske løsninger, der tager højde for den demografiske udvikling. Det gælder blandt andet bedre muligheder for international rekruttering, stærkere uddannelsestilbud i hele landet og en mere langsigtet tilgang til arbejdsmarkedet. Samtidig advarer organisationen mod politiske beslutninger, der kan øge presset på arbejdsmarkedet yderligere, herunder diskussionen om pensionsalder, hvis ikke arbejdsstyrken samtidig styrkes. Faktaboks Deklaration:Kilde: SMVdanmark – Pressemeddelelse – 8. juni 2026