Ny forskning fra Roskilde Universitet viser, at kombinationen af varmere havvand og forurening med næringsstoffer kan ændre ålegræs fra at lagre CO₂ til i stedet at udlede kraftige drivhusgasser og samtidig svække økosystemet i de danske fjorde.
Ålegræs er et vigtigt marint økosystem, der både fungerer som levested for dyr og som naturligt lager for CO₂. Men ifølge et nyt studie fra Roskilde Universitet kan disse funktioner blive alvorligt forstyrret af eutrofiering og stigende havtemperaturer.
Når næringsstoffer fra blandt andet landbrug ender i havet, fremmes algevækst. Algerne begrænser lysforholdene for ålegræs og danner samtidig belægninger på bladene, som hæmmer plantens evne til at optage ilt.
Det skaber bedre vilkår for bakterier, der lever på bladene, og som kan producere drivhusgasser som lattergas samt giftige stoffer som nitrogenoxid og svovlbrinte. Lattergas har et markant højere opvarmningspotentiale end CO₂, mens svovlbrinte i høje koncentrationer kan skade eller dræbe planterne.
Studierne, udført af lektor Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet i samarbejde med blandt andet Københavns Universitet, viser samtidig, at stigende vandtemperaturer forstærker disse processer. Dermed kan klimaforandringer og næringsforurening sammen forværre ålegræssets tilstand og ændre dets rolle i kulstofkredsløbet.
Lektor Kasper Elgetti Brodersen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Foto: Roskilde Universitet
“At ålegræsengene kan gå fra at være et drivhusgasdræn til en potentiel drivhusgaskilde, er et problem i sig selv, men at der derudover produceres bl.a. giftig svovlbrinte på bladoverfladen, kan skabe store udfordringer for planterne, da svovlbrinten forholdsvis let kan trænge ind i planten igennem bladenes tynde og porøse overflader og slå planten ihjel,” siger Kasper Elgetti Brodersen.
Forskerne arbejder samtidig med løsninger, der kan genoprette ålegræsenge, blandt andet ved hjælp af bionedbrydelige udplantningsenheder og forbedrede metoder til frøspiring. I Holbæk Fjord testes metoderne i projektet Fjordlab, hvor forskere og lokale aktører samarbejder om at styrke biodiversiteten i Isefjord-systemet.
Faktaboks
- Institution: Roskilde Universitet
- Forsker: lektor Kasper Elgetti Brodersen, Institut for Naturvidenskab og Miljø
- Samarbejde: bl.a. Københavns Universitet
- Emne: Effekter af eutrofiering og stigende havtemperatur på ålegræs
- Påvirkninger: øget produktion af lattergas, nitrogenoxid og svovlbrinte
- Lattergas har ca. 300 gange højere globalt opvarmningspotentiale end CO₂
- Ålegræs kan gå fra CO₂-lager til potentiel drivhusgaskilde
- Forskning publiceret i Aquatic Botany og Marine Pollution Bulletin
- Genopretning: bionedbrydelige udplantningsenheder og frømodning
- Feltarbejde bl.a. i danske fjorde via Fjordlab-projektet i Holbæk Fjord
- Fjordsystem: Isefjord og Roskilde Fjord, Sjællands største fjordsystem
Deklaration:
Kilde: Roskilde Universitet – Pressemeddelelse – 18. juni 2026