Forfatternavn:Redaktionen

Nye tal viser, at næsten ingen supermarkeder tror på lavere priser, mens flere forventer stigninger og stigende usikkerhed i økonomien. Udsigten til billigere dagligvarer er stort set forsvundet fra detailhandlen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik forventer kun to procent af supermarkederne nu, at priserne falder de kommende tre måneder. I januar gjaldt det ellers 40 procent. Samtidig er andelen af butikker, der forventer prisstigninger, steget markant. 18 procent af dagligvarebutikkerne regner nu med højere priser, hvor det tidligere kun var fire procent. Ifølge Søren Nielsen fra DR peger udviklingen på, at forbrugerne kan stå over for en dyrere indkøbstur i den nærmeste fremtid. Forbrugerøkonom Ida Moesby fra Nordea vurderer, at især stigende oliepriser spiller en central rolle. Når energipriserne stiger, slår det ofte igennem i mange andre varegrupper. Udviklingen påvirker også forbrugernes forventninger. Tilliden til økonomien er faldende, og mange danskere forventer ifølge Moesby en mere usikker økonomisk fremtid, selv om den gennemsnitlige økonomi fortsat er relativt stærk. Også privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank peger på international uro, blandt andet krigen i Mellemøsten, som en væsentlig årsag til stigende priser på energi og brændstof. Han vurderer, at usikkerheden holder forbrugertilliden nede. Trods bekymringerne understreger eksperterne, at danske husholdninger generelt står økonomisk stærkere end for få år siden, og at mange har mulighed for at modstå moderate prisstigninger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Penge

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at butikker ofte kan reducere både madspild og omkostninger ved at give overskudsmad væk frem for at kassere den. Danske supermarkeder kan forbedre deres økonomi samtidig med at mindske madspild, hvis de ændrer måden, de håndterer overskudsmad på. Det viser en ny analyse fra Københavns Universitet. Hvert år kasserer detailhandlen over 100.000 ton fødevarer, selvom en stor del stadig er spiselig. Analysen peger på, at det i mange tilfælde er dyrere at smide maden ud end at donere den – og at butikkerne i nogle tilfælde ligefrem kan opnå en økonomisk gevinst. Ifølge professor Jørgen Dejgård Jensen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er der en udbredt misforståelse om donationers rolle:“Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer”. Analysen fremhæver dog, at den mest rentable strategi er at sætte prisen ned i tide. Selv en mindre rabat kan få varerne solgt og dermed reducere spildet markant. “Så længe der stadig er ‘liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15% prisreduktion til, før varerne bliver solgt,” forklarer Jørgen Dejgård Jensen. Når varerne ikke længere kan sælges, er donation stadig billigere end bortskaffelse. Samtidig skaber doneret mad værdi for sociale organisationer. “Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd,” siger Jørgen Dejgård Jensen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Københavns Universitet – Pressemeddelelse – 21. april 2026

Næsten hver tiende krone brugt på råvarer og halvfabrikata i Danmark er knyttet til sårbare værdikæder, viser ny nordisk analyse. Danmarks import af vigtige råvarer og halvfabrikata er i betydeligt omfang sårbar over for globale kriser og handelsforstyrrelser. Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af de nordiske landes statistikkontorer med Danmarks Statistik i spidsen. Analysen viser, at 262 ud af næsten 3.300 importerede varer i 2024 kan betegnes som sårbare. Samlet udgør de 9,4 procent af Danmarks import i kategorien – svarende til omkring 29 milliarder kroner. Dermed er Danmark blandt de mest udsatte lande i Norden, kun overgået af Norge. Grafik: Nordisk Ministerråd Sårbarheden skyldes især afhængighed af få leverandørlande uden for Europa, hvor særligt USA og Kina spiller en central rolle. Projektleder Peter Bøegh Nielsen fra Danmarks Statistik peger på, at import af kritiske produkter fra disse lande øger risikoen i en tid med stigende geopolitiske spændinger. ”Selvom langt størstedelen af vores import kommer fra Europa, importerer vi også produkter, der er kritiske for vores samfund, fra lande uden for Europa – især USA og Kina. Og det er klart, at der er en øget risiko forbundet med den handel,” siger han. Importen er samtidig koncentreret på få varetyper. Råolie alene udgør over to tredjedele af de sårbare produkter, hvor størstedelen importeres fra USA. Andre sårbare varer omfatter blandt andet solceller, kulsyre og kuglelejer, ofte med oprindelse i Kina. Analysen peger på, at de nordiske lande generelt står over for nye udfordringer i en global økonomi præget af handelsbarrierer og politiske spændinger. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks Statistik – Pressemeddelelse – 20. april 2026

Der er kun seks uger tilbage til at indløse 1000-kronesedler og ældre sedler, før de mister al værdi, oplyser Danmarks Nationalbank. Tiden er ved at løbe ud for danskere med gamle pengesedler liggende. Ifølge Danmarks Nationalbank er den 31. maj 2026 sidste frist for at indlevere 1000-kronesedler og ældre seddelserier, hvorefter de ikke længere har nogen værdi. Nationalbanken har i længere tid arbejdet på at udfase de ældre sedler, som allerede mistede deres gyldighed som betalingsmiddel i butikker i maj 2025. Siden da har borgere kunnet indlevere dem på særlige indleveringssteder. ”Nu er det sidste chance. Der er kun seks uger til, at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver værdiløse. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt er bekendt med denne frist, så dem, der har sedlerne, kan tage stilling til, om de vil beholde dem som samleobjekter eller indløse dem. Derfor sætter vi en slutspurt ind for at sikre opmærksomhed på, at sedlerne nu også bliver værdiløse over for Nationalbanken,” fortæller Niels Kaas, hovedkasserer i Nationalbanken. Siden november 2023 er der indleveret sedler for over 21 milliarder kroner, men der mangler fortsat at blive indløst sedler for omkring 3,3 milliarder kroner. Nationalbanken opfordrer borgere til ikke at vente til sidste øjeblik.“Vi opfordrer alle, der har ugyldige sedler liggende og ønsker at indløse dem, til at afsætte god tid til indleveringen og ikke udskyde besøget til sidste øjeblik. Hvis man har mulighed for det, kan man med fordel lægge vejen forbi indleveringsstederne i Aarhus, Odense eller København uden for de travleste tidspunkter, som er hverdage mellem kl. 16 og 18.” Efter fristen vil kun sedler fra 2009-serien fortsat være gyldige i Danmark og Grønland. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Danmarks Nationalbank – Pressemeddelelse – 20. april 2026