MinByDK

Danmarks vigtigste nationale nyheder – samlet ét sted

Følg det der sker i Danmark – beslutninger, udvikling, erhverv og nationale historier.

98 kommuner • 1.500+ lokale medier • Tæt på virkeligheden

Forfatternavn:Redaktionen

Erhverv, Nyhed

Dansk landbrug spiller nøglerolle i Nordens fødevareforsyning

Nye tal viser store forskelle i selvforsyning mellem de nordiske lande. Danmark står centralt i forsyningen af blandt andet kød og mejeriprodukter. Danmark har en afgørende rolle i fødevareforsyningen i Norden, viser nye tal fra Landbrug & Fødevarer. I en tid præget af kriser og geopolitisk usikkerhed er spørgsmålet om selvforsyning blevet mere aktuelt. Danmark producerer langt mere kød og mejeri, end landet selv forbruger, mens flere nabolande er afhængige af import. Sverige dækker eksempelvis kun en del af sit eget kødforbrug, og Norge producerer kun en mindre del af det korn, landet har brug for. Ifølge administrerende direktør Morten Boje Hviid understreger forskellene betydningen af stabil produktion i Danmark:”Tallene viser, at der er store forskelle mellem de nordiske lande. Når selvforsyningen er lav på centrale områder, bliver produktionen i andre lande afgørende for den samlede forsyning. Det stiller krav til stabile og forudsigelige rammer for produktionskapacitet er ikke noget, man kan tage for givet,” Han peger også på, at fødevareproduktion kan få sikkerhedspolitisk betydning:”Når vores nordiske naboer ikke kan brødføde sig selv, kan det blive et sikkerhedsspørgsmål. Så bliver stabil produktionskapacitet i Danmark en del af det samlede nordiske beredskab,” Emnet har også været aktuelt politisk, hvor statsminister Mette Frederiksen for nylig har drøftet sikkerhed og robusthed med andre nordiske ledere og Canadas premierminister. Faktaboks: DeklarationKilde: Landbrug & Fødevarer – Pressemeddelelse – 23. marts 2026

Nyhed, Samfund

Hunden får større rolle i det offentlige rum – ny forskning skal kortlægge udviklingen

Et forskningsprojekt fra Göteborgs Universitet skal undersøge, hvordan hundeejerskab påvirker fællesskab, trivsel og samfundsliv. Projektet ser både på hundens sociale rolle og ændringer i befolkningens holdninger siden 2006. Hunde bliver i stigende grad en del af det offentlige liv og medvirker til at forme sociale mønstre og fællesskaber. De medtages på restauranter, i offentlig transport, på arbejdspladser og i sundhedssektoren, hvilket har skabt debat om hundens rolle i samfundet. Forskningsprojektet fra Göteborgs Universitet, ledet af Patrik Öhberg og Anna Bendz, støttes af Agria Dyreforsikring og SKK Forskningsfond. Projektet bygger videre på tidligere nationale undersøgelser og gør det muligt at analysere udviklingen i holdninger til hunde siden 2006. Forskerne vil undersøge, hvordan forskellige former for hundeejerskab relaterer sig til social tillid, engagement og livserfaring. Projektet fokuserer på både den enkelte hundeejers trivsel og den bredere samfundsmæssige betydning af hunde. Patrik Öhberg forklarer, at formålet er at forstå, “om et aktivt hundeliv kan styrke fællesskab og trivsel – ikke kun for den enkelte ejer, men også for samfundet som helhed.” Marketingchef hos Agria Dyreforsikring, Lotte Evers, fremhæver, at hunden i dag er en integreret del af familien og sociale liv. Hun tilføjer: “Denne forskning er vigtig, fordi den giver os et nødvendigt, vidensbaseret grundlag for at forstå, hvordan hunden påvirker vores trivsel, fællesskaber og adfærd i samfundet.” Projektet starter med dataindsamling, som senere analyseres og formidles både videnskabeligt og til offentligheden. Målet er at kvalificere debatten og understøtte fremtidige beslutninger om hundes plads i samfundet. Faktaboks: DeklarationKilde: Agria Dyreforsikring – Pressemeddelelse – 23. marts 2026

Familie, Nyhed

Forskning skal styrke børnelivet i danske dagtilbud

Københavns Professionshøjskole indleder tre nye forskningsprojekter frem mod 2029, der skal undersøge små børns perspektiver, pædagogers samarbejde og lighed i dagtilbud. Formålet er at omsætte ny viden til bedre rammer og kvalitet for børnene. Tre nationale forskningsprojekter skal frem til 2029 skabe ny viden om børns trivsel, læring og udvikling i dagtilbud. Projekterne er støttet af Partnerskab for Børneforskning og har fokus på praksisnær forskning tæt på børn og pædagoger. Projektet Samarbejde, Organisering og Ledelse (SOL) undersøger, hvordan pædagoger, ledere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) kan samarbejde bedre. Docent Crisstina Munck fremhæver, at målet er at styrke personalets muligheder for faglig sparring, refleksion og udvikling af pædagogisk praksis. I projektet Små børns perspektiver som løftestang for kvalitetsudvikling fokuserer forskerne på, hvordan små børns oplevelser kan bruges aktivt til at udvikle dagtilbud. Lektor Anja Marschall understreger, at samarbejde med pædagoger, ledere og kommuner sikrer, at forskningen omsættes i praksis og ikke kun forbliver teoretisk. Det tredje projekt, Blik for lighed, undersøger, hvordan evaluering og dokumentation kan identificere og mindske ulighed i dagtilbud. Lektor Christian Aabro påpeger, at ligestillede børneliv kræver både retfærdig ressourcefordeling og systematisk fokus på mangfoldighed, hvilket kan styrkes gennem bedre evalueringskultur. Alle tre projekter skal kombinere forskning og praksis for at skabe konkrete forbedringer i dagtilbuddene og understøtte børn, pædagoger og ledere i arbejdet med trivsel, læring og lige muligheder. Faktaboks: DeklarationKilde: Københavns Professionshøjskole – Pressemeddelelse – 23. marts 2026

Erhverv, Nyhed

Rekordår for eksport af levende svin fra Danmark

Næsten 17 millioner levende svin blev eksporteret fra Danmark i 2025. Udviklingen vækker kritik fra Dyrenes Beskyttelse og sætter fokus på dyrevelfærd og landbrugets konsekvenser. Danmark satte i 2025 ny rekord for eksport af levende svin, hvor næsten 17 millioner dyr blev sendt til udlandet. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen, som også peger på en fortsat stigning i eksporten sammenlignet med året før. Udviklingen markerer en markant vækst over de seneste årtier. For 20 år siden lå eksporten på omkring fire millioner svin, hvilket understreger en kraftig stigning i antallet af dyretransporter. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er udviklingen problematisk. Organisationens direktør, Britta Riis, peger på, at transporterne kan have negative konsekvenser for dyrevelfærden, da mange dyr transporteres over lange afstande under trange forhold. Polen er den største modtager af danske svin og modtog i 2025 knap otte millioner dyr. Det betyder, at en betydelig del af den polske svineproduktion har oprindelse i Danmark. Debatten om eksporten hænger også sammen med diskussionen om danske dyrevelfærdsregler. Kritikere peger på, at produktionen i praksis allerede er flyttet delvist til udlandet, mens eksporten fortsætter med at vokse. Samtidig fremhæver analyser fra blandt andet Kraka og Miljøministeriet, at landbrugets samlede påvirkning af miljø og klima kan have store økonomiske konsekvenser for samfundet. Faktaboks:

Nyhed, Samfund

Kun seks kommuner har nået solcellemål – resten halter bagefter

Regeringens mål om tidobling af solcellekapaciteten inden 2030 kræver indsats fra alle kommuner, men kun Lolland, Læsø, Lemvig, Holstebro, Vejen og Aabenraa har indfriet deres mål, viser en ny status fra 1KOMMA5° Danmark. Danmark har i 2024 en solcellekapacitet på 2 GW, men regeringens solcellestrategi fra samme år sigter mod 20 GW inden 2030. Det svarer til plads nok til 44.900 fodboldbaner fyldt med solceller. For at nå målet skal kommunerne bidrage proportionalt med deres indbyggertal, men mange ligger langt bagud. Ifølge 1KOMMA5° Danmark er Lolland Kommune længst fremme med 301.495 kW installeret, svarende til 235,7 procent af deres mål. Lemvig følger med 135.291 kW (219,2 pct.), mens Vejen, Aabenraa, Læsø og Faxe også har overgået deres mål. På den anden ende ligger kommuner som Holstebro og Syddjurs, der stadig mangler mere end 10 procent af deres mål. I alt skal 81 kommuner øge deres solcellekapacitet markant for at indfri deres andel af målet inden 2030. David Sätterman, CEO for 1KOMMA5° i Danmark og Sverige, peger på, at udviklingen går ujævnt og mener, at manglende politiske incitamenter bremser fremgangen. Han fremhæver, at Sverige tilbyder højere tilskud til installation af solceller, og understreger, at store investeringer i solenergi globalt er afgørende for billig og vedvarende energiforsyning. For at nå målene fastsætter 1KOMMA5° de kommunale mål ved at beregne hver kommunes procentuelle andel af det nationale mål baseret på indbyggertal. Resultatet ganges med de samlede 20 GW, hvilket viser, hvor meget solcellekapacitet hver kommune bør nå. Placering Kommune Total kW % af kommunens mål 1 Lolland 301.495 235.73% 2 Lemvig 135.291 219.19% 3 Vejen 264.314 186.75% 4 Aabenraa 357.570 184.45% 5 Læsø 7.784 139.34% 6 Faxe 146.727 115.89% 7 Sorø 99.063 96.73% 8 Ringkøbing-Skjern 164.784 89.60% 9 Holstebro  175.497 89.13% 10 Syddjurs 125.219 84.98% Se den fulde liste på 1KOMMA5° Danmarks hjemmeside. Faktaboks: DeklarationKilde: 1KOMMA5° Danmark – Pressemeddelelse – 19. marts 2026

Nyhed, Uddannelse

CEPOS: Flere penge løfter ikke nødvendigvis svage elevers resultater

En ny analyse fra CEPOS viser store forskelle mellem kommuner i evnen til at løfte fagligt svage elever – uden klar sammenhæng til ressourceforbrug. En ny analyse fra CEPOS peger på markante forskelle i, hvordan danske kommuner løfter elever til at bestå folkeskolens afgangsprøver. Ifølge analysen kan forskellene ikke forklares med, hvor mange ressourcer der bruges på skolerne. Analysen måler kommunernes såkaldte beståelsesløfteevne, som viser, hvor godt elever klarer sig i forhold til deres sociale baggrund. Resultaterne viser, at kommuner med lignende elevgrundlag kan opnå vidt forskellige resultater. I Odsherred Kommune består 72,4 procent af eleverne prøverne, selv om det forventede niveau er højere. Det placerer kommunen i bunden. I den anden ende ligger Brøndby Kommune, hvor flere elever end forventet består. Forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen, peger på, at forskellene er bemærkelsesværdige og bør føre til en nærmere undersøgelse af, hvad de bedst præsterende kommuner gør anderledes. Han fremhæver, at faktorer som antal lærere, elevfravær og trivsel ikke forklarer forskellene. Analysen peger i stedet på, at organisering og kultur på skolerne kan spille en større rolle for elevernes faglige udvikling. Resultaterne kommer midt i en politisk debat om at tilføre flere midler til folkeskolen. CEPOS vurderer dog, at øgede bevillinger alene ikke løser udfordringerne, og efterlyser nye tilgange til at forbedre elevernes resultater. Se, hvor godt din kommunes skoler løfter eleverne, her. Faktaboks: DeklarationKilde: CEPOS – Pressemeddelelse – 19. marts 2026

Erhverv, Nyhed

TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer vil skabe plads til flere på arbejdsmarkedet

En ny alliance mellem TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer skal sikre, at flere danskere med handicap får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet. Organisationerne fremhæver både et uforløst potentiale og et presserende behov for kvalificerede medarbejdere. Mange danskere med handicap står uden for arbejdsmarkedet, selvom de har evner og motivation til at bidrage. TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer har derfor indgået et partnerskab for at skabe opmærksomhed om behovet for et mere rummeligt arbejdsmarked. Direktør i TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen, understreger, at “vi skal turde kigge bredere og se styrken i forskellighed. Virksomhederne i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger, men hvis vi skal løse fremtidens opgaver, er det nødvendigt at sikre, at der også er plads til dem, der falder uden for det, man traditionelt kalder ‘normalen’. Vi har brug for alle, der kan og vil bidrage.” Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, påpeger, at man med et ændret syn på mennesker med handicap ikke blot kan give flere en plads i arbejdsfællesskabet, men også frigøre et stort potentiale for både virksomheder og samfund. “Tiden kalder på et arbejdsmarked med plads til flere,” siger han. Partnerskabet har fokus på at matche virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere med det store potentiale hos mennesker med handicap, herunder både personer i fleksjob og dem med større funktionsnedsættelser, som ofte har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Faktaboks: DeklarationKilde: TEKNIQ – Pressemeddelelse – 19. marts 2026

Nyhed, Politik

Gennemsnitsalderen på folketingskandidater stiger til 46,3 år

Ved det kommende folketingsvalg er gennemsnitsalderen på kandidaterne 46,3 år, med flest unge hos Det Konservative Folkeparti og flest ældre uden for partierne. Andelen af kvinder når ny rekord. Når danskerne om en uge går til stemmeurnerne, er kandidaterne til folketingsvalget i gennemsnit 46,3 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en lille stigning fra 45,9 år ved valget i 2022. Grafik: Statistikbanken Den laveste gennemsnitsalder findes hos Det Konservative Folkeparti, hvor kandidaterne i gennemsnit er 42,2 år, efterfulgt af Liberal Alliance med 42,9 år. Blandt kandidater uden for partierne er gennemsnitsalderen 51,4 år, og hos Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen er den 51,2 år. Det Konservative Folkeparti har desuden flest kandidater under 25 år på stemmesedlen, med 15 unge – otte mænd og syv kvinder. I alt er 65 kandidater under 25 år, svarende til 7,0 pct., hvilket er lavere end de 8,1 pct. i 2022. Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, bemærker, at “der er stor forskel på, hvor mange helt unge kandidater under 25 år, partierne har på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Overordnet set er der dog lidt færre end ved det seneste folketingsvalg. Ligesom ved det valg er den største andel af kandidaterne mellem 45 og 49 år.” Af de i alt 933 opstillede kandidater er 565 mænd og 368 kvinder. Andelen af kvinder på 39,4 pct. er den højeste nogensinde ved et folketingsvalg. Over halvdelen af kandidaterne er nyopstillede, lidt over en tredjedel har en lang videregående uddannelse, og 4,2 pct. af kandidaterne er indvandrere eller efterkommere. Yderligere information om kandidaterne kan findes på Danmarks Statistiks valgside. Faktaboks: DeklarationKilde: Danmarks Statistik – Pressemeddelelse – 18. marts 2026

Erhverv, Familie, Nyhed

Socialdemokratiet vil give småbørnsforældre mulighed for kortere arbejdstid

Et nyt politisk udspil skal give familier med små børn bedre balance mellem arbejde og familieliv, men flere detaljer mangler stadig. Socialdemokratiet har fremlagt et nyt børneudspil i valgkampens afslutning, hvor partiet foreslår, at småbørnsforældre i en periode kan arbejde færre timer om ugen. Udspillet blev præsenteret i Falkoner Centret på Frederiksberg og skal ifølge partiet skabe mere fleksibilitet for familier. Planen indebærer, at forældre kan gå ned i tid, mens deres børn er små, uden at miste deres tilknytning til fuldtidsarbejde. Samtidig skal de modtage økonomisk kompensation for de timer, de arbejder mindre. Når børnene bliver ældre, skal arbejdstiden øges igen. Ifølge statsminister Mette Frederiksen er formålet at imødekomme et behov hos mange familier, hvor især kvinder i dag ofte ender på deltid permanent. Udspillet skal derfor også bidrage til bedre ligestilling på arbejdsmarkedet. Socialdemokratiet lægger op til, at ordningen udvikles i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og inden for de eksisterende overenskomster. Samtidig understreges det, at fuldtidsarbejde fortsat skal være normen, og at lavere arbejdstid i én periode skal opvejes senere i arbejdslivet. Flere centrale detaljer er dog endnu uklare, blandt andet hvor mange timer forældre kan gå ned, og hvordan ordningen skal finansieres. SF’s formand Pia Olsen Dyhr ser positivt på dele af forslaget, som hun mener minder om partiets egen politik. Samtidig har Dansk Arbejdsgiverforening meldt ud, at de er åbne for dialog, men stiller krav om, at ordningen ikke må reducere arbejdsudbuddet eller øge bureaukratiet. Faktaboks DeklarationKilde: DR

Erhverv, Nyhed, Samfund

Nyt værktøj skal advare danske landmænd om fugleinfluenza

Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, der kan forudsige risikoen for fugleinfluenza hos kvæg i Danmark og give landmænd mulighed for at reagere i tide. Fugleinfluenza udgør en stigende trussel mod kvæg, og Danmark kan være særligt udsat på grund af sin placering langs vigtige trækfugleruter. Nu har forskere fra Københavns Universitet udviklet et værktøj, der kan forudsige, hvor og hvornår risikoen for smitte er størst. Baggrunden er erfaringer fra USA, hvor sygdommen siden 2024 har spredt sig til over 1.000 kvægbesætninger i 19 stater. Her har smitten i flere tilfælde bevæget sig fra vilde fugle til kvæg og videre mellem dyr. Der er også registreret smitte til mennesker. Forskerne har kombineret data om vilde fugles bevægelser med oplysninger om kvægtæthed og tidligere udbrud. På den måde kan værktøjet identificere højrisikoområder og perioder. “Vi har sammenholdt detaljerede data om vilde fugles færden med kvægtæthed i USA for at beregne, hvor let smitten kan overføres fra vilde fugle til kvæg,” siger You Chang fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Ifølge forskerne er risikoen størst i vintermånederne fra december til marts. Særligt landmænd langs den jyske vestkyst og på Lolland bør være opmærksomme. Selvom der endnu ikke er konstateret smitte hos danske kvæg, peger fund i blandt andet Holland og tidligere tilfælde i Storbritannien på, at sygdommen kan være ved at sprede sig til europæisk husdyrbrug. “At være klar til en potentiel smitte i Danmark er afgørende. Forberedelse bør ikke være en luksus – det bør være standard,” siger professor Beate Conrady. Værktøjet kan også bruges af myndigheder til at målrette overvågning, eksempelvis ved at teste mælk for tidlige tegn på smitte. Faktaboks: DeklarationKilde: Københavns Universitet – Pressemeddelelse – 19. marts 2026

Scroll to Top