Penge

Nyregistreringerne af personbiler steg med næsten 17 procent i årets første tre måneder, drevet af elbiler. De første tre måneder af 2026 har sat gang i bilsalget i Danmark. I perioden blev der indregistreret 43.702 nye personbiler, hvilket er 6.282 flere end samme kvartal sidste år, svarende til en stigning på 16,8 procent. I marts alene blev der indregistreret 18.968 biler, en fremgang på 26,6 procent sammenlignet med marts 2025. Elbiler dominerer markedet fuldstændigt. Af de nyregistrerede biler i første kvartal var 34.969 elbiler, svarende til 80 procent af alle biler. Antallet af nye elbiler steg med 42,6 procent i forhold til første kvartal sidste år. I marts udgjorde elbiler 77 procent af nybilsalget, og blandt private købere var andelen helt oppe på 95 procent. Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark, fremhæver afgiftsfordelene som en væsentlig årsag til fremgangen. Han peger også på, at elbilernes popularitet kan blive påvirket, når afgiftsfordelene udfases næste år, hvilket vil øge prisen på en typisk elbil markant. De mest solgte modeller i første kvartal 2026 inkluderer Toyota bZ4X, Skoda Elroq og Volkswagen ID.4, mens Tesla Model Y og Skoda Enyaq iV også fylder blandt topmodellerne. Bilstatistikken viser, at danskerne fortsat prioriterer elektriske biler, både for miljøets skyld og på grund af økonomiske incitamenter, og den udvikling ser ud til at fortsætte, så længe nuværende afgiftsordninger er gældende. Faktaboks DeklarationKilde: Mobility Denmark – Pressemeddelelse – 1. april 2026

Trods debat om dyrevelfærd vælger de fleste forbrugere fortsat konventionelt grisekød, hvor økonomien vejer tungere end hensyn til dyrene. Selvom forholdene for grise i dansk landbrug har fyldt meget i den politiske debat, har det kun i begrænset omfang ændret danskernes indkøbsvaner. Mange vælger fortsat det billigste svinekød frem for økologiske alternativer. Ifølge Rasmus Holgersen fra Coop udgør konventionelt grisekød stadig langt størstedelen af salget, hvilket peger på, at prisen fortsat er den afgørende faktor for forbrugerne. Samtidig viser tal fra Coop, at salget af økologisk og dyrevelfærdsmærket svinekød er steget fra 10 til 15 procent siden 2022, mens Salling Group oplyser, at deres andel er uændret. I butikker som Kvickly i Vestbyen i Aalborg peger kunder som Mikkel Bertel og Irene Søndergaard på økonomi som den vigtigste årsag til deres valg. Også pensionisten Eigil Christensen fremhæver, at prisforskellen gør det svært konsekvent at vælge økologisk, selvom ønsket om bedre dyrevelfærd er til stede. Ifølge John Thøgersen fra Aarhus Universitet tager det lang tid at ændre forbrugsvaner. Han peger på, at valgkampen primært har handlet om politiske løsninger frem for at tydeliggøre, hvad forbrugerne selv kan gøre, eksempelvis ved at vælge produkter med højere dyrevelfærd. Også i mindre butikker mærkes tendensen. Tina Knudsen fra Min Købmand i Ullits oplever, at økologisk kød ofte fravælges, fordi det er dyrere. Samlet set viser udviklingen, at der fortsat er stor afstand mellem ønsket om bedre dyrevelfærd og de valg, der træffes ved køledisken. Faktaboks: DeklarationKilde: DR Indland

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den rigeste procent af danskerne får størst gevinst, mens de laveste indkomstgrupper samlet set har mistet velfærd. Siden årtusindeskiftet er danske personskatter blevet lempet for over 127 milliarder kroner, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) baseret på Finansministeriets data. De rigeste danskere har stået som de største vindere. Den rigeste procent vil i 2030 have 168.300 kroner mere om året til rådighed end, hvis skattereglerne var uændret siden 2000. De ti procent rigeste får 90.700 kroner ekstra, mens de ti procent fattigste blot får 2.500 kroner, samtidig med at de har mistet velfærd. Analysen peger på, at skattelettelserne har reduceret midler til offentlige velfærdsydelser, som især påvirker de lavere indkomstgrupper. For eksempel har de fattigste ti procent mistet offentlig velfærd svarende til 21.000 kroner, mens den rigeste tiendedel kun har mistet 15.650 kroner. Samlet set betyder skattelempelserne og mindre offentligt forbrug, at de 40 procent lavestlønnede grupper samlet set har tabt på de førte skattereformer. Udviklingen har også ført til lavere skattetryk som andel af BNP, fra cirka 46 procent omkring årtusindeskiftet til cirka 43 procent i dag. AE’s analyse viser, at skattereformer som højere topskattegrænse, afskaffelse af mellemskat og lavere bundskat har bidraget til en stigende ulighed i Danmark, målt ved Gini-koefficienten. Analysen illustrerer, at skattelempelserne har været ulige fordelt, og at velfærdstab har ramt de svageste grupper hårdest, mens de rigeste har øget deres disponible indkomst betydeligt. Tabel: Skattelempelser siden årtusindeskiftet har favoriseret de rigeste Tabellen viser den sammenlagte virkning af gennemførte og aftalte personskatteændringer fra 2002 til 2030 og mindre offentligt forbrug opdelt på indkomstgrupper. Indkomstgruppe Årlig skattelempelse Tab af offentligt forbrug Samlet konsekvens af skattelempelser Den rigeste procent 168.300 kr. -16.100 kr. 152.200 kr. 10 pct. rigeste 90.700 kr. -15.650 kr. 75.050 kr. 9. decil 55.950 kr. -16.250 kr. 39.700 kr. 8. decil 43.100 kr. -17.000 kr. 26.100 kr. 7. decil 33.950 kr. -17.700 kr. 16.250 kr. 6. decil 26.750 kr. -18.300 kr. 8.450 kr. 5. decil 20.400 kr. -19.100 kr. 1.300 kr. 4. decil 14.050 kr. -20.000 kr. -5.950 kr. 3. decil 8.350 kr. -20.400 kr. -12.050 kr. 2. decil 6.300 kr. -20.250 kr. -13.950 kr. 10 pct. fattigste 2.500 kr. -21.000 kr. -18.500 kr. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag Tabel: Skattelempelser har øget uligheden Tabellen viser skattereformer og effekten af dem målt ved Gini-koefficienten.   Samlet lempelse af personskatter Gini-koefficienten Højere topskattegrænse -16,30 mia. kr. 0,31 procentpoint Afskaffelse af mellemskat -40,50 mia. kr. 0,83 procentpoint Lavere bundskat og fradragsværdi -19,80 mia. kr. 0,01 procentpoint Beskæftigelsesfradrag mv. -53,50 mia. kr. 0,03 procentpoint Aktie- og kapitalindkomstskat -3,40 mia. kr. 0,12 procentpoint Lavere personfradrag (genopretningspakken) 11,00 mia. kr. 0,17 procentpoint Andet (boligjobordning, grøn check, aktiesparekonto mv.[1] -1,10 mia. kr. -0,05 procentpoint Ny mellemskat (fra 2026) -5,60 mia. kr. 0,13 procentpoint Top-topskat (fra 2026) 1,80 mia. kr. -0,08 procentpoint I alt -127,30 mia. kr. 1,46 procentpoint Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag Faktaboks: DeklarationKilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – Pressemeddelelse – 18. marts 2026

Stigende gaspriser efter uro i Mellemøsten viser Europas energisårbarhed. Ifølge TEKNIQ bør den grønne omstilling speederes op for at sikre uafhængighed og stabile priser. Krigshandlingerne i Mellemøsten og risikoen for en lukning af Hormuz-strædet har skabt markante udsving på energimarkederne. Den europæiske gaspris er ifølge statistikker steget med over 30 procent siden fredag. Gasprisen på himmelflugt hen over weekenden. Kilde: Trading economics – European natural gas Udviklingen understreger Europas afhængighed af importeret energi, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv. “Europa har brug for billig og vedvarende energi for at sikre sin konkurrenceevne fremover. Målet om at gøre Europa mere selvforsynende med energi er afgørende for vores fremtidige sikkerhed og økonomiske stabilitet. Ved at mindske vores afhængighed af importeret energi kan vi styrke vores konkurrenceevne og sikre en bæredygtig fremtid,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ. Organisationen peger på, at den langsigtede løsning er at reducere afhængigheden af naturgas gennem elektrificering, energieffektivisering samt en markant udbygning af sol- og vindenergi. “Den bedste forsikring mod lave gaslagre og svingende verdensmarkedspriser er at producere vores egen grønne energi, lagre og bruge den effektivt. Det er den eneste vej til reel uafhængighed og stabile priser for både borgere og erhvervsliv i Europa,” siger Troels Blicher Danielsen. Ifølge TEKNIQ viser situationen, at energipolitik og sikkerhedspolitik hænger tæt sammen, og at investeringer i vedvarende energi kan styrke både økonomi og forsyningssikkerhed i Europa. Faktaboks DeklarationKilde: TEKNIQ – Pressemeddelelse – 2. marts 2026

Antallet af boliger til salg er faldet kraftigt det seneste år, og køberne har nu langt færre valgmuligheder. Flere økonomer peger på et pres, der kan sende priserne op – dog ikke overalt. Der bliver længere mellem ’til salg’-skiltene på det danske boligmarked. Ved udgangen af februar var der 38.936 boliger til salg, viser tal fra Boligsiden. Det er et fald fra næsten 41.000 ved udgangen af 2025 og 39.759 måneden før. Alene fra januar til februar forsvandt 823 boliger fra markedet – et fald på 2,1 procent. Udviklingen gælder både huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Ser man et år tilbage, er udbuddet faldet med 7.647 boliger svarende til 16 procent på landsplan. Ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea betyder det, at boligkøbere har fået færre muligheder. Hun peger samtidig på, at det samlede udbud nu er det laveste i næsten fire år – kun under en kort periode under corona-pandemien var der færre boliger til salg. Seniorøkonom Svend Greniman Andersen fra Nykredit vurderer, at markedet er præget af høj aktivitet og flere købere end sælgere – især i København og Aarhus. I Region Hovedstaden er der 23 procent færre ejerboliger til salg end for et år siden. Faldet er også markant i Region Sjælland (20 procent), Region Midtjylland (18 procent), Syddanmark (13 procent) og Nordjylland (8 procent). Nordea forventer stigende priser som følge af det lave udbud, mens Nykredit vurderer, at priserne i København og på Frederiksberg kan stabilisere sig. I Aarhus, hvor udbuddet af ejerlejligheder er rekordlavt, kan prisstigninger fortsætte. Faktaboks DeklarationKilde: DR Penge