Erhverv

En ny analyse fra Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) viser, at omkring halvdelen af Danmarks selvejende daginstitutioner – især i landdistrikterne – står over for lukning. Manglende tilskud betyder, at institutionerne ikke kan opfylde lovens minimumskrav til normeringer. Danmarks 548 selvejende dagtilbud er alvorligt truet af økonomiske udfordringer, viser en ny undersøgelse fra DLO. Børnene i de private institutioner får markant lavere offentlige tilskud end børn i kommunale daginstitutioner, hvilket gør det umuligt for mange at opretholde lovens minimumskrav til medarbejdertimer. Generalsekretær Tanja Krabbe forklarer, at “børnehaverne og vuggestuerne har regnet meget nøje på deres tilskud, og de mangler i gennemsnit 1.129 kr. pr. barn hver måned. Selv hvis den tidligere regerings forbedringer går igennem, mangler de her institutioner i 2027 fortsat 870 kr. pr. barn pr. måned.” DLO peger på, at ideologisk modstand mod private institutioner har stået i vejen for nødvendige løsninger, selvom 548 af de 602 private institutioner i Danmark er non-profit selvejende og ikke tager overskud ud. Konsekvensen kan blive, at op imod 50.000 forældre mister en lokal pasningsmulighed. Manglende tilskud påvirker både lønudgifter og husleje, og mange institutioner har allerede forsøgt at kompensere ved at hæve forældrebetalingen med i gennemsnit knap 300 kroner pr. måned, men det er ikke tilstrækkeligt. Ifølge Krabbe bør en ny regering sikre, at børnene får samme økonomiske vilkår uanset om de går i kommunal eller selvejende institution, og samtidig se på, hvordan støttepædagogudgifterne medregnes i normeringsopgørelserne. Faktaboks:

Trods tidligere løfter om udfasning er hovedparten af Salling Groups kyllinger stadig turbokyllinger, vurderer dyreværnsforeningen Anima. Salling Group startede i 2021 en planlagt udfasning af turbokyllinger og præsenterede i 2023 en ny strategi for, hvordan overgangen skulle gennemføres. Nu er fristen overskredet, og koncernen har endnu ikke nået målet. Hovedparten af de ferske kyllinger i sortimentet er fortsat turbokyllinger. Dyreværnsforeningen Anima kritiserer koncernens håndtering og peger på et alvorligt troværdighedsproblem. “Salling Groups manglende efterlevelse af egen politik er i høj grad selvforskyldt. I stedet for at lave en langsigtet aftale med sine leverandører om en omstilling har Salling Group haft travlt med at sælge turbokylling på tilbud bl.a. fra Polen,” siger Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning. Turbokyllinger er fremavlet til ekstrem vækst, hvilket ofte medfører velfærdsproblemer som gangbesvær, passiv adfærd og ætsninger på benene. Ifølge planen skulle Salling Group have udfaset alle ferske turbokyllinger ved udgangen af 2025. Nu har koncernen oplyst, at fristen udskydes tre år, samtidig med at markedsføringen af langsommere voksende kyllinger øges. “Det er selvfølgelig godt, at Salling Group holder fast i sin ambition og vil skrue på markedsføringsknapperne, men historikken viser, at det er svært at stole på koncernens udmeldinger. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man har et milliardoverskud og kan finde millioner af kroner til at sponsorere fodboldlandsholdene, mens kyllingerne må betale prisen med kronisk gangbesvær og smerter,” siger Thorbjørn Schiønning og tilføjer: “Salling Group står overfor et alvorligt troværdighedsproblem, og der skal i den grad leveres på de nye løfter.” Sammenlignet med konkurrenter som Rema 1000, Nemlig.com og flere conveniencekæder er Salling Group langt bagefter i udfasningen. Over 30 danske kommuner, herunder Aarhus, Odense og Aalborg, har allerede besluttet fuld udfasning af turbokyllinger i offentlige indkøb. Faktaboks: Deklaration Kilde: Anima – Pressemeddelelse – 18. marts 2026

Den Danske Dyrlægeforening mener, at politiske udtalelser bygger på et forældet billede af antibiotikaforbruget og risikerer at skævvride debatten. Den Danske Dyrlægeforening advarer mod, at misvisende udtalelser om antibiotika i svineproduktionen kan skade den offentlige debat. Kritikken kommer efter et pressemøde hos Moderaterne, hvor Karoline Stage koblede antibiotikabehandling med svinekød. Ifølge foreningen giver udtalelsen et forkert billede af nutidens praksis. John Haugegaard fra faggruppen for grise kalder det for en forsimplet fremstilling, der bygger på et forældet syn på landbruget. “Det er en grov forenkling, som trækker på et forældet billede af dansk svineproduktion. Det er simpelthen ikke sådan, det ser ud i dag”, siger John Haugegaard. Foreningen fremhæver, at antibiotikaforbruget i dansk husdyrproduktion er reduceret markant gennem flere årtier. Danmark ligger i dag blandt de lande med lavest forbrug målt per produceret enhed, og kontrol viser meget få tilfælde af rester over grænseværdierne. Samtidig understreges det, at antibiotika kun anvendes, når det er nødvendigt. “Dyrlæger behandler ikke dyr “for en sikkerheds skyld”. Behandling sker, når det er fagligt nødvendigt, og der arbejdes løbende på at gøre behovet mindre”, siger John Haugegaard. Foreningen peger også på udfordringer i produktionen, hvor forhold som høj dyretæthed, begrænset plads og store kuld kan øge sygdomspresset og dermed behovet for antibiotika. Ifølge John Haugegaard kræver yderligere reduktioner ændringer i produktionsforholdene samt politisk handling. Faktaboks: Deklaration Kilde: Den Danske Dyrlægeforening – Pressemeddelelse – 18. marts 2026

Forårssolen ændrer mønsteret for elpriserne i Danmark. Prisbevidste elkunder kan nu spare mest ved at bruge strøm mellem klokken 12 og 15. Halvvejs gennem marts viser elmarkedet en ny tendens: De billigste timer ligger nu midt på dagen frem for om natten. I perioden mellem klokken 12 og 15 har gennemsnitsprisen på den rene el været mellem 0,36 og 0,42 kr./kWh*. For elbilister og andre strømforbrugere kan det give store besparelser, især når opladning og hårde hvidevarer planlægges i de billigste timer. Den nye udvikling skyldes i høj grad den stigende mængde solenergi i Danmark og Europa. Solens stråler øger udbuddet af strøm midt på dagen, hvilket presser priserne ned. Tendensen startede i 2020, men har siden 2023 bredt sig til at omfatte forår, sommer og efterår, mens vinteren stadig typisk byder på billigere timer om natten. I marts har elpriserne endda været negative i perioder, eksempelvis mellem klokken 12 og 15 i Jylland og på Fyn. Øst for Storebælt lå de billigste timer mellem 13 og 15. Samtidig svinger priserne nu mere i løbet af dagen, og forskellen mellem billigste og dyreste time har flere gange overstiget én krone pr. kWh. Energiselskabet Norlys anbefaler, at forbrugere vænner sig til denne nye virkelighed. Via energi-apps og intelligente ladeløsninger kan forbrugerne automatisk udnytte de billigste timer og reducere elregningen. Erfaringer viser, at mønsteret vender tilbage til nattepriser omkring oktober-november, når solen ikke længere giver et markant dagligt prisfald. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Norlys – Pressemeddelelse – 16. marts 2026

Debatten om antibiotika i dansk griseproduktion er igen blusset op, efter Moderaterne på et pressemøde har udtrykt bekymring for, om medicin kan ende i det kød, som forbrugerne køber i supermarkederne. Landbrug & Fødevarer afviser dog, at der findes medicinrester i dansk grisekød. Organisationen understreger, at produktionen er underlagt omfattende kontrol og strenge regler, der skal sikre, at kødet er sikkert for forbrugerne. Ifølge veterinærdirektør Jens Munk Ebbesen må dyr, der har fået medicinsk behandling, først sendes til slagtning efter en fastsat tilbageholdelsesperiode. Denne periode skal sikre, at medicinen er ude af dyrets krop, før kødet kan blive en del af fødevarekæden. Overholdelsen af reglerne bliver kontrolleret nøje. Reglerne er fastsat både af danske myndigheder og EU-lovgivning. Kun godkendte antibiotika må anvendes, og behandlingen skal ordineres af en dyrlæge. Samtidig gennemfører Fødevarestyrelsen løbende kontroller for at sikre, at kravene bliver fulgt. Landbrug & Fødevarer anerkender, at det er relevant at diskutere brugen af antibiotika i landbruget. Organisationen peger dog på, at Danmark allerede ligger blandt de europæiske lande med det laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, og at der fortsat arbejdes på at reducere forbruget yderligere. Samtidig understreger organisationen, at syge dyr stadig skal behandles, men at fødevaresikkerheden fortsat har højeste prioritet. Faktaboks Deklaration Kilde: Ritzau | Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer, 14.03.2026

En ny test fra Forbrugerrådet Tænk viser, at en betydelig del af de danske elaftaler indeholder skjulte tillæg eller andre problemer. Organisationen opfordrer derfor forbrugere i Danmark til at holde øje med deres elaftale og være kritiske over for priserne. En gennemgang fra Forbrugerrådet Tænk viser, at mange danske elaftaler kan være dyrere, end de umiddelbart ser ud til. I en test af 96 elaftaler fra 52 elselskaber endte 21 aftaler med at dumpe efter organisationens vurdering. Ifølge testen skyldes de dårlige resultater blandt andet skjulte priser, høje tillæg til elprisen eller problemer med selskabernes overholdelse af reglerne. Resultatet får direktør Winni Grosbøll fra Forbrugerrådet Tænk til at opfordre elkunder til at være opmærksomme, når de vælger elselskab. Undersøgelsen fokuserer på elaftaler med variable priser, som organisationen generelt vurderer kan være blandt de billigste løsninger for forbrugere. Men netop i denne type aftaler kan ekstra gebyrer gøre strømmen dyrere end forventet. Et typisk problem er handelsomkostninger, som nogle selskaber ikke tydeligt indregner i den pris, de markedsfører. Dermed kan den faktiske pris pr. kilowatt-time ende højere, end kunderne først tror. Forbrugerrådet Tænk har også analyseret over 1500 elregninger indsendt af medlemmer. Gennemgangen tyder på, at mange forbrugere fortsat betaler mere for deres elaftale end de priser, elselskaberne tilbyder nye kunder. Organisationen anbefaler derfor, at elkunder jævnligt gennemgår deres elregning og undersøger markedet for bedre tilbud. Samtidig er der politisk fokus på området, efter at partier i Folketinget sidste år indgik en aftale om strammere regler og mere gennemsigtige elpriser. Faktaboks: Deklaration Kilde: Sjællandske Nyheder/København

Madudbringningstjenesten Just Eat trækker sig fra det danske marked. Beslutningen påvirker i alt 280 medarbejdere og markerer afslutningen på en virksomhed, der blev grundlagt i Danmark. Den internationale ejer af Just Eat har besluttet at indstille aktiviteterne i Danmark. Ifølge en pressemeddelelse skyldes lukningen nye strategiske prioriteringer og vanskelige markedsvilkår. Fremover vil koncernen fokusere på andre markeder. I alt 120 ansatte og 160 bude er blevet orienteret om beslutningen. Før den endelige lukning gennemføres en konsultationsproces med medarbejderne. Det er endnu ikke offentliggjort, præcis hvornår driften stopper, men det ventes at ske i nær fremtid. Landechef Ann-Sophie Adamsen har oplyst, at virksomheden vil arbejde for at støtte medarbejderne bedst muligt i forløbet. Hun fremhæver samtidig det arbejde, der er lagt i at udvikle forretningen i Danmark de seneste år. Just Eat blev grundlagt i Danmark i 2001 af blandt andre iværksætteren Jesper Buch. I 2006 flyttede selskabet hovedsæde til Storbritannien og indledte en international ekspansion med opkøb i flere lande. I 2020 fusionerede virksomheden med hollandske Takeaway.com, og i 2023 blev platformen opkøbt af det hollandske investeringsselskab Prosus. Lukningen betyder, at danske forbrugere fremover må vælge andre leveringsplatforme, når maden skal bringes ud. Faktaboks DeklarationKilde: TV 2

En ny treårig aftale mellem Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner giver reallønsfremgang, fritvalgsordning og bedre vilkår for børnefamilier. Nu venter de særlige forhandlinger for de enkelte faggrupper. Dansk Sygeplejeråd, FOA, 3F og Socialpædagogerne har sammen med de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet indgået en ny overenskomstaftale med Danske Regioner. Aftalen omfatter omkring 90.000 regionalt ansatte, herunder 40.000 sygeplejersker, og løber i tre år. Den samlede økonomiske ramme er 9,2 procent plus 0,2 procent i teknisk korrektion. Heraf gives generelle lønstigninger på 6,27 procent. Der afsættes desuden 2 procent til organisationsmidler, som nu skal forhandles mellem organisationerne og Danske Regioner. Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, siger: “Jeg er glad for, at vi har landet en aftale, der sikrer reallønsfremgang for alle sygeplejersker. Det har været afgørende, at sygeplejersker kan se frem til flere penge mellem hænderne, samtidig med at vi tager et skridt mod et mere bæredygtigt arbejdsliv.” Aftalen indfører fra 1. januar 2028 en fritvalgsordning, hvor ansatte kan vælge mellem frihed, pension eller løn. FOAs formand Mona Striib kalder resultatet en god aftale og fremhæver den nye fritvalgsordning og bedre vilkår for børnefamilier, herunder ret til barnets 3. sygedag. Også 3F’s Lydia Callesen og Socialpædagogernes formand Benny Andersen peger på reallønsforbedringer og øget fleksibilitet som centrale resultater. Der etableres samtidig et nyt rådgivende forhandlingsorgan i hver region, og deltidsansatte får fremover overtidsbetaling. Når de særlige forhandlinger er afsluttet, sendes aftalen til urafstemning blandt medlemmerne. Faktaboks DeklarationKilde: Dansk Sygeplejeråd, FOA, 3F, Socialpædagogerne – Pressemeddelelser – 2. marts 2026