Forfatternavn:Redaktionen

Flere end nogensinde har fået støtte af en frivillig våger i livets sidste timer. Røde Kors og Ældre Sagen oplever henholdsvis 19 og 25 pct. stigning i antallet af vågninger. I 2025 har rekordmange døende i Danmark fået hjælp fra Røde Kors’ og Ældre Sagens frivillige vågetjenester, der tilbyder medmenneskeligt nærvær og omsorg i livets sidste timer. Vågerne sidder ved sengekanten, skaber tryghed og aflaster eventuelle pårørende, som har behov for pause eller hvile. Røde Kors registrerede 2.176 vågninger sidste år – en stigning på 19 pct. i forhold til 2024 og det højeste antal i tjenestens 20-årige historie. Hos Ældre Sagen modtog 1.172 døende hjælp, svarende til en stigning på 25 pct. “Alle mennesker kan have behov for nærvær og omsorg i de sidste timer af livet. Og det er lige præcis det, som vågetjenestens frivillige giver,” siger Marie-Louise Gotholdt, chef for Røde Kors’ nationale indsatser. Hun fremhæver, at samarbejdet med plejehjem, hjemmeplejen, sygehuse og bosteder har gjort vågetjenesten tilgængelig i flere kommuner. Underdirektør i Ældre Sagen, Lars Linderholm, tilføjer: “Vi ser en stigende efterspørgsel på vågere, som kan give døende den værdige og trygge afsked, alle mennesker fortjener. Derfor er jeg dybt taknemmelig for de mange frivillige.” Styrkelsen af vågetjenesten har været mulig med 14,2 mio. kr. via aftaler om sociale og sundhedsmæssige tiltag. Midlerne udløber ved udgangen af 2027, medmindre de forlænges. Faktaboks DeklarationKilde: Røde Kors – Pressemeddelelse – 2. marts 2026

Ny ekspertvurdering viser, at både et forbud mod sprøjtemidler og rensning af grundvand er nødvendigt for at beskytte drikkevandet i Danmark. En analyse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet har sat fokus på truslen mod dansk drikkevand fra pesticider og nitrat. Rapporten viste, at et sprøjteforbud i de sårbare områder vil koste staten cirka 360 millioner kroner om året, mens en fuld rensning af alt drikkevand kan løbe op i mellem 6 og 18 milliarder kroner årligt. Fire førende eksperter, herunder lektor Brian H. Jacobsen og miljøøkonom Ulrik Beck, har gransket tallene og vurderer, at et sprøjteforbud alene ikke er tilstrækkeligt. De fremhæver, at effekten af et forbud først vil ses om 15-20 år, mens den eksisterende forurening i grundvandet kræver øjeblikkelig handling gennem rensning. Eksperterne er enige om, at den optimale løsning kombinerer begge tiltag: forbud mod sprøjtemidler for at forebygge fremtidig forurening og rensning af allerede belastet vand. Jette Bredahl Jacobsen og Lars Gårn Hansen understreger, at et kombineret tiltag både sikrer drikkevandet på kort og lang sigt. Debatten om økonomien bag forbuddet har også været intens. Landbrug & Fødevarer har argumenteret for, at tabene for landmændene ved et sprøjteforbud er højere end de 360 millioner kroner, som ministeriet har beregnet. Ifølge Miljøministeriet er beregningerne baseret på faktiske salg af landbrugsejendomme med restriktioner, hvilket giver et gennemsnitligt tab på 44.000 kroner pr. hektar. Foreløbige estimater viser, at omkring 160.000 hektar markarealer på landsplan kan blive berørt af et sprøjteforbud, men arbejdet med at kortlægge de sårbare grundvandsområder er stadig i gang. Faktaboks DeklarationKilde: Jyllands-Posten

Ny måling viser, at danske vælgere ønsker et markant opgør med svineindustriens produktionsmetoder og rutiner, der begrænser grisenes trivsel. En ny undersøgelse fra YouGov viser, at danskernes utilfredshed med dyrevelfærden i svineindustrien er udbredt. World Animal Protection Danmark kalder resultatet “ganske overvældende” og peger på, at mistilliden til industrien er tydelig. Målingen er foretaget blandt 1015 repræsentative voksne danskere i perioden 26. til 28. januar 2026, og den falder sammen med et stort politisk svinetopmøde på Christiansborg den 3. marts. Resultaterne viser, at et klart flertal ønsker ændringer af de nuværende produktionsmetoder: Målingen understøtter samtidig et borgerforslag mod industrien, som mere end 50.000 danskere har skrevet under på. Seniorrådgiver Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection Danmark vurderer, at kombinationen af borgerforslaget og målingens resultater tydeligt viser, at befolkningen har mistet tilliden til dyrevelfærden i svineindustrien. Mistilliden kommer i kølvandet på omfattende kritik fra Det Dyreetiske Råd, Det Etiske Råd og Danske Dyrlæger sidste år. TV2-dokumentaren Hvem Passer på Grisene afslørede også alvorlige problemer i industrien, hvilket har intensiveret opfordringerne til reformer. Ifølge World Animal Protection Danmark bør både politikere og svinebønder tage budskabet alvorligt og revurdere produktionen for at sikre bedre forhold for Danmarks 40 millioner industri-grise. Faktaboks DeklarationKilde: World Animal Protection Denmark – Pressemeddelelse – 2. marts 2026

Årets pollensæson er skudt i gang med el- og hasselpollen i luften. Astma-Allergi Danmark lancerer en opdateret app, der hjælper allergikere med at planlægge medicin og aktiviteter gennem sæsonen. De første målinger af el- og hasselpollen er registreret i København og Viborg, hvilket markerer starten på pollensæsonen 2026. Ifølge Astma-Allergi Danmark har vinterens kolde og lange frostperiode forsinket blomstringen, men med plusgraderne stiger pollenmængderne hurtigt. Pollenallergi rammer omkring 1 million danskere, og mange oplever symptomer som hoste, løbende næse, træthed og i nogle tilfælde astma. Ifølge sygeplejerske Christine Højer Eriksen oplever otte ud af ti pollenallergikere udtalt træthed under sæsonen, hvilket påvirker både helbred og hverdag. For at hjælpe danskere med at håndtere symptomerne har Astma-Allergi Danmark opdateret appen Dagens Pollental. Den nye version gør det muligt at føre dagbog over symptomer, medicinindtag og trivsel, samtidig med at man kan sammenholde data med aktuelle pollental. Appen samler informationen i et overblik, som kan deles med lægen for bedre behandling. I dag bruger allerede 450.000 danskere appen til at planlægge udendørsaktiviteter og medicinindtag, mens halvdelen af pollenallergikerne undgår udendørs ophold i pollensæsonen for at mindske symptomer. Astma-Allergi Danmark understreger, at udviklingen af appen skal gøre det lettere for både medlemmer og sundhedspersonale at finde den mest effektive behandling gennem hele sæsonen. Faktaboks DeklarationKilde: Astma-Allergi Danmark – Pressemeddelelse – 2. marts 2026

I de seneste kommuneejede skovprojekter fra Klimaskovfonden skal 47 procent af arealet etableres som urørt skov for at fremme biodiversitet og kulstofbinding. Nyplantning af skov i danske kommuner prioriterer i stigende grad urørt natur. I de otte kommuneprojekter, som Klimaskovfonden har givet tilsagn til det seneste år, skal omkring 90 hektar af i alt 190 hektar udlægges som urørt skov – næsten halvdelen af det samlede areal. Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, fremhæver værdien af indsatsen: “Jeg er rigtig glad for, at interessen for at plante urørt skov stiger. Mere urørt skov er netop noget af det, der skal fremme biodiversiteten. I de urørte skove får planter, svampe, padder, insekter og fugle et fristed, og vi kan se frem til store naturoplevelser med flere dyr og krogede planter.” Klimaskovfonden understreger, at de nye urørte skove ikke har kommerciel træproduktion til formål, men skabes for natur og biodiversitet samt langsigtet kulstofbinding. Poul Erik Lauridsen, direktør i fonden, siger: “Vi får samtidig nogle værdifulde erfaringer med at etablere ny urørt skov, som vi ikke har særlig meget viden om i Danmark, så det er godt, at kommunerne går foran og er med på ideen i det omfang.” Metoden, kaldet assisteret naturlig tilgroning, kombinerer skovøer med få træer og områder, hvor træerne får lov til at udvikle sig fra naturligt frø. Arealerne plantes med hjemmehørende træarter og indhegnes for at sikre etablering, mens skovbryn skaber læ og variation. Ansøgninger til Klimaskovfondens pulje for skovrejsning åbner igen den 7. april, med tilskud på op til 109.500 kroner pr. hektar til urørt skov. FAKTABOKS DeklarationKilde: Klimaskovfonden – Pressemeddelelse – 26. februar 2026

Top-1-procenten i Danmark har set deres gennemsnitsformue vokse med 31 procent siden 2020, mens medianformuen for den typiske dansker kun er steget med 3 procent. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at de rigeste danskeres formuer vokser langt hurtigere end resten af befolkningens. Gennemsnitsformuen for en voksen i top-1-procent er nu på knap 58 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på næsten 14 millioner kroner på fire år. Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik og dækker perioden frem til 2024. Sune Caspersen, chefanalytiker i AE, peger på, at især unoterede aktier og stigende boligpriser har bidraget til stigningen: “Det er særligt udviklingen i unoterede aktier, som for eksempel familieejede virksomheder, der er med til at skubbe til en udvikling, hvor de rige bliver rigere. Men også prisstigninger på boliger spiller en rolle i de seneste år.” Til sammenligning er medianformuen – altså formuen hos den typiske dansker – kun steget med 31.000 kroner til 960.000 kroner. AE fremhæver, at købekraften først nu er genvundet efter nogle år, hvor inflationen havde reduceret den typiske danskers formue. Analysen viser desuden, at den rigeste ene procent af danskerne ejer en fjerdedel af den samlede formue. Sune Caspersen beskriver det som bemærkelsesværdigt, at de mest velhavende har fastholdt deres formueandel siden 2020: “En stor del af formuerne er koncentreret på en ret lille gruppe af danskere. Det er ikke amerikanske tilstande endnu, men det er bemærkelsesværdigt, hvordan de mest velhavende fastholder det hop i formueandelen, som de tog for fire år siden.”   2020 2024 Stigning i perioden 2020 til 2024 Procentvis stigning Top-1-procent 44.012.000 kr. 57.769.000 kr. +13.757.000 kr. +31,3 pct. Top-10-procent 10.663.000 kr. 12.712.000 kr. +2.049.000 kr. +19,2 pct. Median 930.000 kr. 960.000 kr. +31.000 kr. +3,3 pct. Gennemsnit 2.028.000 kr. 2.282.000 kr. +255.000 kr. +12,6 pct. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre FAKTABOKS

Data fra Statens Naturhistoriske Museum viser, at forårets første tegn dukker op tidligere end for 50 år siden, selvom vinteren har været usædvanlig kold. Nyere analyser fra Statens Naturhistoriske Museum og citizen science-projektet ‘Find Foråret’ viser, at mange planter, sommerfugle og trækfugle bliver aktive tidligere på året. Dataene stammer både fra museets samlinger og fra registreringer i appen Arter, hvor borgere hjælper med at dokumentere naturens udvikling. Michael Magee, projektleder for ‘Find Foråret’, fremhæver vigtigheden af de mange observationer: “Det er netop derfor, at det er så vigtigt, at vi følger udviklingen tæt. De mange registreringer fra borgere i hele landet giver os et unikt indblik i, hvordan naturen reagerer på klimaændringer.” For nogle arter viser forårstegnene sig op til en uge tidligere sammenlignet med data fra for 50 år siden. Aurorasommerfuglens larver og hvid anemone er blandt de tydeligste indikatorer, mens vinterens kuldeperioder kan forsinke enkelte observationer. Natalie Iwanycki Ahlstrand, botaniker på museet, fortæller, at dataene viser, hvordan varmere forår påvirker arternes aktivitet: “Ved at sammenligne nyere data med historiske observationer kan vi se, at nogle planter og sommerfugle kommer frem tidligere som reaktion på varmere og tidligere forår i de seneste år.” Statens Naturhistoriske Museum opfordrer alle til at deltage i projektet og registrere forårstegn i appen Arter, så forskerne kan følge naturens kalender og forstå klimaets indvirkning. Læs mere om ‘Find Foråret’ her. FAKTABOKS