Forfatternavn:Redaktionen

Biokul, et kulstofrigt materiale fremstillet ved pyrolyse af biomasse, har potentiale til at binde CO₂ i århundreder og forbedre jordens struktur, men usikkerheder om effekter og lovgivning bremser udbredelsen i dansk landbrug. Biokul fremstilles ved opvarmning af organisk materiale som halm, græs eller restprodukter fra biogasanlæg under iltfri forhold. Resultatet er et sort, porøst materiale, som kan pløjes ned i jorden, hvor kulstoffet kan blive stabilt i mange hundrede år. Samtidig kan biokul forbedre jordens vandholdende evne, struktur og pH-værdi og recirkulere næringsstoffer som fosfor og kalium. Professor Lars Elsgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet understreger, at effekterne afhænger af pyrolysetemperatur, opholdstid og biomasse: “Jo hårdere man varmer biomassen op, jo mere forsvinder der, men jo mere stabilt bliver det tilbageværende kulstof.” Selvom biokul har et stort klimamæssigt og agronomisk potentiale, er der også usikkerheder. Forkert fremstillet biokul kan indeholde tjære eller tungmetaller, og de langsigtede effekter på jordens mikrobiologi og fauna er ikke fuldt kortlagt. “Biokul er ikke bare biokul. Egenskaber og indholdsstoffer afhænger meget af hvordan biokullet fremstilles,” siger Lars Elsgaard. Et andet hinder for udbredelsen er manglen på klar regulering. Kommunerne skal give tilladelse til udbringning af biokul efter miljøbeskyttelseslovens paragraf 19, men der findes endnu ingen specifikke kvalitetskrav eller grænser for mængder. Miljøstyrelsen har i november 2025 udgivet vejledende retningslinjer, men dokumentation for biokullets langsigtede effekter er stadig begrænset. Biokul kan derfor blive et kraftfuldt redskab i klimakampen, men forskere og myndigheder efterlyser mere viden og regulering, før materialet kan anvendes bredt i landbruget. FAKTABOKS DeklarationKilde: Aarhus Universitet – Pressemeddelelse – 26. februar 2026

DOF BirdLife og Aarhus Universitet sender ornitologer ud for at registrere døde havfugle, efter en vinter med ekstreme vejrforhold har ramt bestandene hårdt. De seneste uger er tusindvis af lunder skyllet i land på kyster i Storbritannien, Frankrig og Portugal, og nu er turen kommet til Danmark. DOF BirdLife samarbejder med Aarhus Universitet om projektet SUPRE (Seabirds Under Pressure) for at kortlægge døde havfugle langs danske kyster. Særligt Vestkysten, østkysten af Vendsyssel og Himmerland samt de nordsjællandske kyster bliver gennemgået. Naturvejleder og forstander på Skagen Fuglestation, Simon S. Christiansen, forklarer, at strandvandringerne skal registrere døde fugle og indsamle nøglearter som sule, mallemuk og ride til obduktion. Formålet er at få større viden om dødsårsager og den generelle tilstand blandt havfugle. Ekstreme vejrsituationer med kulde og østenvind har kombineret med fødemangel, plastikforurening og overfiskeri gjort vinteren ekstra hård for havfugle, og flere arter oplever massedød. Alkefugle som lunder lider især, da manglende fedtlag gør dem sårbare. Tidligere år har mallemukker og lomvier også været ramt af massedød, ofte med plastik i maven som medvirkende faktor. Projektet SUPRE omfatter både spontane tællinger og en større national vintertælling. Deltagerne registrerer alle døde fugle i en afstand af cirka 20 meter fra vandkanten via DOFbasens App, som sender GPS-positioner til databasen. Indsamlede fugle analyseres for at afdække miljøfarlige stoffer og effekter af marint affald. Initiativet støttes af VELUX FONDEN og involverer samarbejde med kommuner, fiskerierhvervet og offshore-industrien for at finde løsninger, der kan reducere truslerne mod havfugle i danske farvande frem til 2028. FAKTABOKS DeklarationKilde: DOF BirdLife – Pressemeddelelse – 26. februar 2026

Røde Kors lancerer et gratis undervisningsforløb til udskolingen, hvor elever lærer at reagere konstruktivt i et fiktivt krisescenarie. I det nye forløb “HELT SIKKERT! – Beredskab og kommunikation” sættes eleverne ind i et scenarie med strømnedbrud og begrænset kommunikation. Eleverne skal navigere i situationen, bevare roen og samarbejde, mens de kun er forbundet til omverdenen via en batteridrevet radio. Forløbet er udviklet af Røde Kors, Beredskabsforbundet og Læringsbureauet Forstå og er målrettet udskolingens danskundervisning, men kan også bruges generelt i undervisning om kriseberedskab. Morten Schwarz Lausten fra Røde Kors Skoletjeneste understreger, at forløbet både skal klæde eleverne på og skabe tryghed. Malou Laursen fra Beredskabsforbundet tilføjer, at beredskab i sidste ende er de voksnes ansvar, men at eleverne kan opnå ro ved at vide, hvordan de kan handle, hvis en krise rammer. Forløbet indeholder øvelser i essay-skrivning, kildekritik, kommunikation og tekstanalyse, så eleverne både lærer om kriser og styrker faglige kompetencer til eksamen. Røde Kors og partnerne har lagt vægt på, at scenarierne er realistiske, men ikke skræmmende. “HELT SIKKERT!” er en del af et større undervisningsunivers, der allerede inkluderer forløb om kriser til indskoling og mellemtrin. Alle forløb er gratis og tilgængelige via Unilogin på forstå.dk/helt-sikkert. FAKTABOKS DeklerationKilde: Røde Kors – Pressemeddelelse – 26. februar 2026