2. marts 2026

Årets pollensæson er skudt i gang med el- og hasselpollen i luften. Astma-Allergi Danmark lancerer en opdateret app, der hjælper allergikere med at planlægge medicin og aktiviteter gennem sæsonen. De første målinger af el- og hasselpollen er registreret i København og Viborg, hvilket markerer starten på pollensæsonen 2026. Ifølge Astma-Allergi Danmark har vinterens kolde og lange frostperiode forsinket blomstringen, men med plusgraderne stiger pollenmængderne hurtigt. Pollenallergi rammer omkring 1 million danskere, og mange oplever symptomer som hoste, løbende næse, træthed og i nogle tilfælde astma. Ifølge sygeplejerske Christine Højer Eriksen oplever otte ud af ti pollenallergikere udtalt træthed under sæsonen, hvilket påvirker både helbred og hverdag. For at hjælpe danskere med at håndtere symptomerne har Astma-Allergi Danmark opdateret appen Dagens Pollental. Den nye version gør det muligt at føre dagbog over symptomer, medicinindtag og trivsel, samtidig med at man kan sammenholde data med aktuelle pollental. Appen samler informationen i et overblik, som kan deles med lægen for bedre behandling. I dag bruger allerede 450.000 danskere appen til at planlægge udendørsaktiviteter og medicinindtag, mens halvdelen af pollenallergikerne undgår udendørs ophold i pollensæsonen for at mindske symptomer. Astma-Allergi Danmark understreger, at udviklingen af appen skal gøre det lettere for både medlemmer og sundhedspersonale at finde den mest effektive behandling gennem hele sæsonen. Faktaboks DeklarationKilde: Astma-Allergi Danmark – Pressemeddelelse – 2. marts 2026

I de seneste kommuneejede skovprojekter fra Klimaskovfonden skal 47 procent af arealet etableres som urørt skov for at fremme biodiversitet og kulstofbinding. Nyplantning af skov i danske kommuner prioriterer i stigende grad urørt natur. I de otte kommuneprojekter, som Klimaskovfonden har givet tilsagn til det seneste år, skal omkring 90 hektar af i alt 190 hektar udlægges som urørt skov – næsten halvdelen af det samlede areal. Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, fremhæver værdien af indsatsen: “Jeg er rigtig glad for, at interessen for at plante urørt skov stiger. Mere urørt skov er netop noget af det, der skal fremme biodiversiteten. I de urørte skove får planter, svampe, padder, insekter og fugle et fristed, og vi kan se frem til store naturoplevelser med flere dyr og krogede planter.” Klimaskovfonden understreger, at de nye urørte skove ikke har kommerciel træproduktion til formål, men skabes for natur og biodiversitet samt langsigtet kulstofbinding. Poul Erik Lauridsen, direktør i fonden, siger: “Vi får samtidig nogle værdifulde erfaringer med at etablere ny urørt skov, som vi ikke har særlig meget viden om i Danmark, så det er godt, at kommunerne går foran og er med på ideen i det omfang.” Metoden, kaldet assisteret naturlig tilgroning, kombinerer skovøer med få træer og områder, hvor træerne får lov til at udvikle sig fra naturligt frø. Arealerne plantes med hjemmehørende træarter og indhegnes for at sikre etablering, mens skovbryn skaber læ og variation. Ansøgninger til Klimaskovfondens pulje for skovrejsning åbner igen den 7. april, med tilskud på op til 109.500 kroner pr. hektar til urørt skov. FAKTABOKS DeklarationKilde: Klimaskovfonden – Pressemeddelelse – 26. februar 2026

Top-1-procenten i Danmark har set deres gennemsnitsformue vokse med 31 procent siden 2020, mens medianformuen for den typiske dansker kun er steget med 3 procent. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at de rigeste danskeres formuer vokser langt hurtigere end resten af befolkningens. Gennemsnitsformuen for en voksen i top-1-procent er nu på knap 58 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på næsten 14 millioner kroner på fire år. Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik og dækker perioden frem til 2024. Sune Caspersen, chefanalytiker i AE, peger på, at især unoterede aktier og stigende boligpriser har bidraget til stigningen: “Det er særligt udviklingen i unoterede aktier, som for eksempel familieejede virksomheder, der er med til at skubbe til en udvikling, hvor de rige bliver rigere. Men også prisstigninger på boliger spiller en rolle i de seneste år.” Til sammenligning er medianformuen – altså formuen hos den typiske dansker – kun steget med 31.000 kroner til 960.000 kroner. AE fremhæver, at købekraften først nu er genvundet efter nogle år, hvor inflationen havde reduceret den typiske danskers formue. Analysen viser desuden, at den rigeste ene procent af danskerne ejer en fjerdedel af den samlede formue. Sune Caspersen beskriver det som bemærkelsesværdigt, at de mest velhavende har fastholdt deres formueandel siden 2020: “En stor del af formuerne er koncentreret på en ret lille gruppe af danskere. Det er ikke amerikanske tilstande endnu, men det er bemærkelsesværdigt, hvordan de mest velhavende fastholder det hop i formueandelen, som de tog for fire år siden.”   2020 2024 Stigning i perioden 2020 til 2024 Procentvis stigning Top-1-procent 44.012.000 kr. 57.769.000 kr. +13.757.000 kr. +31,3 pct. Top-10-procent 10.663.000 kr. 12.712.000 kr. +2.049.000 kr. +19,2 pct. Median 930.000 kr. 960.000 kr. +31.000 kr. +3,3 pct. Gennemsnit 2.028.000 kr. 2.282.000 kr. +255.000 kr. +12,6 pct. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre FAKTABOKS

Data fra Statens Naturhistoriske Museum viser, at forårets første tegn dukker op tidligere end for 50 år siden, selvom vinteren har været usædvanlig kold. Nyere analyser fra Statens Naturhistoriske Museum og citizen science-projektet ‘Find Foråret’ viser, at mange planter, sommerfugle og trækfugle bliver aktive tidligere på året. Dataene stammer både fra museets samlinger og fra registreringer i appen Arter, hvor borgere hjælper med at dokumentere naturens udvikling. Michael Magee, projektleder for ‘Find Foråret’, fremhæver vigtigheden af de mange observationer: “Det er netop derfor, at det er så vigtigt, at vi følger udviklingen tæt. De mange registreringer fra borgere i hele landet giver os et unikt indblik i, hvordan naturen reagerer på klimaændringer.” For nogle arter viser forårstegnene sig op til en uge tidligere sammenlignet med data fra for 50 år siden. Aurorasommerfuglens larver og hvid anemone er blandt de tydeligste indikatorer, mens vinterens kuldeperioder kan forsinke enkelte observationer. Natalie Iwanycki Ahlstrand, botaniker på museet, fortæller, at dataene viser, hvordan varmere forår påvirker arternes aktivitet: “Ved at sammenligne nyere data med historiske observationer kan vi se, at nogle planter og sommerfugle kommer frem tidligere som reaktion på varmere og tidligere forår i de seneste år.” Statens Naturhistoriske Museum opfordrer alle til at deltage i projektet og registrere forårstegn i appen Arter, så forskerne kan følge naturens kalender og forstå klimaets indvirkning. Læs mere om ‘Find Foråret’ her. FAKTABOKS