MinBy

Politik

Fritid, Politik, Samfund

På trods af gentagende løfter om rent drikkevand er situationen kun blevet værre

Siden 2019 har Mette Frederiksen lovet bedre beskyttelse af drikkevandet. Alligevel viser tal og analyser, at forureningen er steget, og kun en brøkdel af de sårbare områder er blevet beskyttet. Op til folketingsvalget i 2022 lovede statsminister Mette Frederiksen (S) at sætte ind for at beskytte det danske drikkevand. Allerede i 2019 og i en plan fra 2018 havde Socialdemokratiet markeret ambitioner om bedre grundvandsbeskyttelse, herunder et muligt sprøjteforbud på op mod 200.000 hektar landbrugsjord. Ifølge professor emeritus Jens Christian Refsgaard fra GEUS er problemerne imidlertid vokset gennem de seneste syv år, fordi forureningskilderne ikke er blevet stoppet. En analyse fra Miljøministeriet i januar konkluderer, at den nuværende indsats ikke har været tilstrækkelig. Siden 1998 er under 10.000 hektar blevet beskyttet – svarende til cirka 1,5 procent af de udpegede områder. Samtidig viser tal, at der i perioden 2020-2024 i gennemsnit er fundet rester af sprøjtemidler i 43,3 procent af vandboringerne, mens grænseværdierne er overskredet i 10,7 procent. Det er en stigning sammenlignet med årene før. SF, Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre har fremsat forslag om et sprøjteforbud i områder, hvor grundvandet dannes. Direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, kalder udviklingen kritisk. Miljøminister Magnus Heunicke (S) peger på uenighed mellem Socialdemokratiet og Venstre i regeringen som årsag til forsinkelser. Regeringspartierne Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre besluttede i 2022, at der var behov for mere viden, og en ny kortlægning ventes færdig i år. Faktaboks DeklarationKilde: DR Viden

Nyhed, Politik, Samfund

Diskussion om atomvåben i Danmark bliver mere åben

Flere partier og eksperter overvejer muligheden for europæiske atomvåben på dansk jord, men ingen planlægning er aktuel endnu. Debatten om atomvåben i Danmark er blevet mere fremtrædende, efter både Tyskland og Sverige har diskuteret deres rolle i en europæisk atomparaply. Spørgsmålet har også nået den danske politiske scene, hvor Liberal Alliance åbent bakker op om ideen, mens Venstres forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup anerkender, at diskussionen ikke kan udelukkes, men understreger, at det ikke er aktuelt lige nu. Baggrunden for debatten er dels usikkerhed om USA’s fremtidige sikkerhedsgaranti under Donald Trump og dels den fortsatte trussel fra Rusland. Tidligere Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns vurderer, at Danmark i princippet kunne bidrage til en europæisk atomparaply ved eksempelvis at stille fly til rådighed, men at fysisk placering af atomvåben på dansk jord primært ville være et politisk signal om solidaritet, ikke et militært behov. I Europa har Storbritannien og Frankrig egne atomvåben. USA har allerede udstationeret atomvåben i flere europæiske lande, herunder Belgien og Tyskland, mens franske atomvåben indtil videre ikke er udstationeret uden for Frankrig. Zilmer-Johns påpeger, at placering af atomvåben i Danmark vil kræve omfattende sikkerhedsforanstaltninger og økonomisk medfinansiering fra Danmark og andre europæiske lande. Diskussionen er således i gang, men konkrete planer om atomvåben på dansk jord er ikke på bordet, og både politikere og eksperter understreger, at det primært er et spørgsmål om fremtidige overvejelser og politiske signaler. Faktaboks DeklarationKilde: DR Indland

Scroll to Top