Biokul, et kulstofrigt materiale fremstillet ved pyrolyse af biomasse, har potentiale til at binde CO₂ i århundreder og forbedre jordens struktur, men usikkerheder om effekter og lovgivning bremser udbredelsen i dansk landbrug.
Biokul fremstilles ved opvarmning af organisk materiale som halm, græs eller restprodukter fra biogasanlæg under iltfri forhold. Resultatet er et sort, porøst materiale, som kan pløjes ned i jorden, hvor kulstoffet kan blive stabilt i mange hundrede år. Samtidig kan biokul forbedre jordens vandholdende evne, struktur og pH-værdi og recirkulere næringsstoffer som fosfor og kalium.
Professor Lars Elsgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet understreger, at effekterne afhænger af pyrolysetemperatur, opholdstid og biomasse: “Jo hårdere man varmer biomassen op, jo mere forsvinder der, men jo mere stabilt bliver det tilbageværende kulstof.”
Selvom biokul har et stort klimamæssigt og agronomisk potentiale, er der også usikkerheder. Forkert fremstillet biokul kan indeholde tjære eller tungmetaller, og de langsigtede effekter på jordens mikrobiologi og fauna er ikke fuldt kortlagt. “Biokul er ikke bare biokul. Egenskaber og indholdsstoffer afhænger meget af hvordan biokullet fremstilles,” siger Lars Elsgaard.
Et andet hinder for udbredelsen er manglen på klar regulering. Kommunerne skal give tilladelse til udbringning af biokul efter miljøbeskyttelseslovens paragraf 19, men der findes endnu ingen specifikke kvalitetskrav eller grænser for mængder. Miljøstyrelsen har i november 2025 udgivet vejledende retningslinjer, men dokumentation for biokullets langsigtede effekter er stadig begrænset.
Biokul kan derfor blive et kraftfuldt redskab i klimakampen, men forskere og myndigheder efterlyser mere viden og regulering, før materialet kan anvendes bredt i landbruget.
FAKTABOKS
- Materiale: Biokul (sort, porøst, kulstofrigt)
- Fremstilling: Pyrolyse af biomasse ved 400–800 °C uden ilt
- Biomassekilder: Halm, græs, biogasanlægsrester, spildevandsslam
- Klimafordel: Kulstof kan blive stabilt i jorden i 90–97 % af tilfældene, halveringstid på flere hundrede år
- Agronomisk effekt: Forbedrer jordstruktur, vandholdende evne, pH og recirkulerer næringsstoffer (fosfor, kalium)
- Risiko: Tjære og tungmetaller ved forkert fremstilling, usikker effekt på jordmikroorganismer
- Regulering: Ingen specifik lovgivning; kommuner giver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19
- Forskningsstatus: Løbende danske forsøg på langtidseffekter, Miljøstyrelsens vejledning opdateret november 2025
Deklaration
Kilde: Aarhus Universitet – Pressemeddelelse – 26. februar 2026